Bibliotek
Lektion 118: Galaterne 1-4


Lektion 118

Galaterne 1-4

Indledning

Apostlen Paulus revsede de galatiske hellige for at følge falske lærdomme, og lærte dem, at de kunne blive Guds arvinger ved at tro på og følge Jesus Kristus.

Forslag til undervisningen

Galaterne 1-2

Paulus revser de hellige for at følge falske lærere og tilskynder dem til at vende tilbage til evangeliet

Bed eleverne om at forestille sig, at en af deres søskende eller venner har udtrykt, at han eller hun ikke længere er sikker på, at Kirkens lærdomme er sande. Vedkommende er derfor holdt op med at komme i Kirken og efterlever ikke længere evangeliet. Lad eleverne skrive i deres skriftstudiebog, hvad de ville sige til deres bror, søster eller ven for at hjælpe ham eller hende til at vide, at Kirkens lærdomme er sande.

Bed eleverne om at se efter en sandhed, når de studerer Galaterne 1, som kan hjælpe dem til at genkende sande lærdomme.

Forklar, at Galatien var en region i den nordlige del af det centrale Lilleasien, der omfattede mange byer, som Paulus besøgte på sin anden og tredje missionsrejse (se ApG 16:6; 18:23). (Du kan eventuelt bede eleverne om at finde Galatien på bibellandkort nr. 13, »Apostlen Paulus’ missionsrejser«). Bed en elev om at læse Galaterne 1:6-7 højt. Lad klassen følge med og se efter et problem, der fandt sted mellem de galatiske hellige.

  • Hvorfor faldt mange af de galatiske hellige væk fra det sande evangelium?

Forklar, at de, der generede galaterne og forvanskede evangeliske lærdomme, skabte tvivl om Paulus’ belæringer om, at frelse kun kommer gennem Jesus Kristus. Disse falske lærere var jødiske kristne, der hævdede, at de galatiske hellige skulle omskæres (se Bible Dictionary i den engelske sdh-udgave af Bibelen, »Circumcision«) og overholde moselovens ritualer for at blive frelst.

Bed en elev om at læse Galaterne 1:8-9 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Paulus sagde om dem, der forkyndte et evangelium, der var i modstrid med det, som han forkyndte som Herrens apostel. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.

Bed en elev om at læse Galaterne 1:10-12 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvem der var kilden til Paulus’ belæringer.

  • Hvem var ifølge vers 12 kilden til Paulus’ belæringer?

  • Hvilken sandhed kan vi lære af Paulus’ ord i vers 10-12 om sand lære? (Eleverne kan bruge andre ord, men sørg for, at de finder frem til følgende sandhed: Jesus Kristus åbenbarer sand lære til sine profeter).

  • Hvordan kan det at huske denne sandhed hjælpe os, når vi har spørgsmål om profeternes lærdomme?

Forklar, at fordi Jesus Kristus åbenbarer sande læresætninger til sine profeter, kan han også åbenbare sandheden af profeternes lærdomme til os.

  • Hvad kan vi gøre for at modtage åbenbaring fra Herren, så vi for os selv kan vide, at profeternes lærdomme er sande?

Mind eleverne om det scenarie, du præsenterede i begyndelsen af lektionen. Bed nogle elever om at forklare klassen, hvordan de ville bruge den sandhed, de lige har fundet frem til om åbenbaring, til at svare den person, der stiller spørgsmålstegn ved Kirkens lære.

Bær vidnesbyrd om, at vi kan genkende sand lære, når vi studerer profeternes lærdomme og søger åbenbaring fra Herren.

Sammenfat Galaterne 1:13-2:21 ved at forklare, at Paulus fortalte om sin omvendelse og sine første missionsrejser. Han forklarede også, at frelse ikke kom ved moseloven, men at vi i stedet er tilgivet eller retfærdiggjort gennem tro på Jesus Kristus.

Galaterne 3-4

Paulus tilskynder galaterne til at opnå alle de velsignelser, Abraham blev lovet gennem Jesus Kristus

Læs følgende scenarier højt. Når I har læst hvert af dem, så bed eleverne om at forklare, hvorfor personen i hvert scenarie kan have følt sig ringere stillet, når han eller hun har modtaget Herrens velsignelser, sammenlignet med andre i Kirken, der har været trofaste i evangeliet fra en tidlig alder.

  1. En ung mand voksede op i en mindre aktiv familie og blev ikke undervist i evangeliet, da han var yngre. Hans familie er nu ved at blive aktive i Kirken og begynder at lære om og at efterleve evangeliet.

  2. En kvinde kritiserede Kirken i mange år. Hun oplevede for nylig en forandring i hjertet og blev døbt.

Bed eleverne om at se efter en sandhed, når de studerer Galaterne 3-4, der kan hjælpe os til at forstå, hvilke velsignelser der er tilgængelige for alle, uanset de omstændigheder, vi er i, eller tidligere valg.

Forklar, at mange af de galatiske hellige var ikke-jøder, der var omvendt til kristendommen, og derfor ikke var bogstavelige efterkommere af Abraham, til hvem alle Guds velsignelser blev lovet. Bed en elev om at læse Galaterne 3:7-9 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Paulus underviste i om dem, der »har troen« (v. 7), eller som tror på Jesus Kristus.

  • Hvad underviste Paulus i om dem, der tror på Jesus Kristus?

  • Hvad lovede Herren Abraham ifølge vers 8?

  • Hvad vil der ifølge vers 9 ske med dem, der har tro på Jesus Kristus?

Forklar, at »velsignes … med den troende Abraham« henviser til at være begunstiget af den pagt, som Gud indgik med Abraham om, at alle folk gennem ham kunne nyde evangeliets velsignelser (se Abr 2:11).

Sammenfat Galaterne 3:10-25 ved at forklare, at Paulus underviste i, at moseloven var beregnet til at hjælpe israelitterne til at komme til Jesus Kristus og blive retfærdiggjort ved tro på ham.

Bed en elev om at læse Galaterne 3:26-27 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad vi skal gøre for at modtage de velsignelser, som Abraham blev lovet.

  • Hvad skal vi gøre for at modtage de velsignelser, som Abraham blev lovet?

Skriv følgende ufuldstændige udtalelse på tavlen: Alle de, der udøver tro på Jesus Kristus og indgår den evangeliske pagt, vil blive …

Bed en elev om at læse Galaterne 3:28-29 højt. Lad klassen følge med og se efter ord eller udtryk, de kan bruge til at færdiggøre det halve princip på tavlen.

  • Hvad bliver alle mennesker ifølge vers 28, når de indgår i den evangeliske pagt?

  • Hvad bliver de, der tælles blandt Abrahams afkom, også gennem Jesus Kristus ifølge vers 29?

Forklar, at en arving er en, der ifølge loven har krav på at modtage en andens ejendom eller ejendele.

Bed en elev om at læse Galaterne 4:7 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvis arvinger vi kan blive.

  • Hvis arvinger kan vi blive? (Brug elevernes ord til at færdiggøre princippet på tavlen, så det gengiver følgende sandhed: Alle de, der udøver tro på Jesus Kristus og indgår den evangeliske pagt, vil blive et i Kristus og Guds arvinger).

  • Hvorfor er det vigtigt at vide, at Gud lover disse velsignelser til alle, der indgår pagten, uanset vedkommendes omstændigheder?

Bær vidnesbyrd om, at vor himmelske Faders løfter er for enhver, der indgår evangeliets pagt. Tilskynd eleverne til at være trofaste mod de pagter, de har indgået.

Sammenfat Galaterne 4:8-31 ved at forklare, at Paulus inviterede de galatiske hellige til vende tilbage til Kristus og undslippe det fangenskab, der følger af at overholde moseloven.

Kommentarer og baggrundsoplysninger

Galaterne 1:8-10. »En engel fra himlen«

Paulus’ belæringer, der står i Galaterne 1:8-10, bruges nogle gange fejlagtigt til at argumentere imod syner af engle og forkyndelse af et gengivet evangelium. Men Paulus underviste ikke i, at alle tilsynekomster af engle skal afvises, for skriften viser, at engle i sandhed vil komme i de sidste dage for at forkynde evangeliet på ny (se Åb 14:6). I stedet underviste Paulus om, at hvis en engel kom for at lede folk væk fra sandheden, så skulle den engel afvises (se også Alma 30:53). Det sande evangelium bliver, ligesom på Paulus’ tid, ledt af bemyndigede profeter og apostle (se Ef 2:19-20; 4:11-14) og er grundfæstet i »Kristi nåde« (Gal 1:6; se også 2 Ne 2:8; 10:24).

Galaterne 2:11-16. Paulus’ konfrontation med Peter

Se yderligere oplysninger angående den uoverensstemmelse, Paulus havde med Peter, da Peter besøgte de hellige i Antiokia, i New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 413.

Galaterne 3:10-14. »Lovens forbandelse«

Paulus underviste om, som det står i Galaterne 3:10, at de, der søger at være retfærdiggjort i moseloven, er forpligtet til at holde den hele. »Forbandet være enhver, som ikke bliver ved alt det, som står skrevet i lovbogen, og følger det«, sagde Paulus. Dette umulige krav efterlader alle, der søger at blive retfærdiggjort gennem loven, under »lovens forbandelse« (Gal 3:13). Paulus forklarede videre, at Jesus Kristus led for »lovens forbandelse … ved selv at blive en forbandelse for vor skyld« gennem sin forsoning (Gal 3:13). Gennem Jesu Kristi forsoning kan vi alle modtage Abrahams velsignelser ved at udøve tro på Jesus Kristus og indgå den evangeliske pagt.

Galaterne 3:24. »Loven var vores opdrager«

Ældste Paul V. Johnson fra De Halvfjerds forklarer, at mange folk på Det Nye Testamentes tid misforstod formålet med moseloven:

»Mange jøder, ja, selv kristne jøder … havde mistet forståelsen af lovens hensigt og rette position. En årsag til dette var den ubemyndigede tilføjelse af krav og overleveringer omkring loven, der bidrog til at sløre dens virkelige formål. Disse tilføjelser og overleveringer var ikke længere en ›opdrager, indtil Kristus kom‹ (Gal 3:24), og ›retter vor sjæl mod ham‹ (Jakob 4:5), men snarere så byrdefuld og krævende, at mange jøder ›så forbi målet‹ (Jakob 4:14) og erstattede selve Lovgiveren med den fordrejede lov« (»Reager behørigt på forandring«, tale til CES-lærere, 8. feb. 2013, s. 1, si.lds.org).

Galaterne 3:28. »For I er alle én i Kristus Jesus«

Nogle gange tøver folk med at blive døbt eller deltage fuldt ud i Kirken, fordi de bekymrer sig for, at de kan blive nødt til at opgive deres kultur, eller fordi de måske føler, at de ikke passer ind. Præsident James E. Faust sagde, at medlemskab af Kirken kan være både forskelligt og forenende:

»Vi mister ikke vores identitet ved at blive medlemmer af denne kirke. Vi bliver arvinger til Guds rige, idet vi har tilsluttet os Kristi legeme og åndeligt tilsidesat nogle af vore personlige forskelle for at forenes i en større åndelig sag. Vi siger til alle, som har tilsluttet sig Kirken, behold alt det, der er ædelt, godt og opløftende i jeres kultur og personlighed. Men for præstedømmets nøglers myndighed og magt må alle forskelle vige, når vi søger at blive arvinger til Guds rige« (»Arvinger til Guds rige«, Stjernen, juli 1995, s. 62).