Introduktion til Paulus’ Brev til Kolossenserne
Hvorfor studere denne bog?
Paulus skrev sit brev til kolossenserne som følge af et forlydende om, at de kolossensiske hellige var henfaldet til vranglære (se Guide til Skrifterne, »Paulus’ breve«). Falske lærdomme og skikke i Kolossæ påvirkede de hellige der og truede deres tro. Lignende kulturelt pres er også en udfordring for Kirkens medlemmer i vore dage. En del af værdien i dette brev lægger i, hvordan det identificerer og udstiller usandheder, mens det lægger vægt på Jesu Kristi guddommelighed og frelsende værk. Ved at studere Kolossenserne kan eleverne blive mere omvendt til Frelseren og modtage beskyttelse mod bedrag og synd.
Hvem skrev denne bog?
Paulus’ Brev til Kolossenserne blev sendt af Paulus og Timotheus (se Kol 1:1, 23; 4:18). Paulus skrev tilsyneladende sin egen hilsen i hånden i slutningen af dette brev (se Kol 4:18), hvilket antyder, at en skriver, måske Timotheus, havde hjulpet ham med at skrive selve brevet.
Hvornår og hvor blev det skrevet?
Paulus skrev dette brev, da han første gang var fængslet i Rom, omkring 60-62 e.Kr. (se Guide til Skrifterne, »Paulus’ breve,« scriptures.lds.org). Paulus skrev sandsynligvis brevet til kolossenserne omkring det samme tidspunkt, hvor han skrev til Filipperne, Efeserne og Filemon.
Hvem blev bogen skrevet til og hvorfor?
Dette brev blev skrevet til de trofaste hellige i Kolossæ, en by i nutidens Tyrkiet. Paulus gav de hellige besked på at dele dette brev med medlemmerne af kirken i den nærliggende by Laodikea (se Kol 4:16).
Paulus skrev dette brev »efter at han var blevet opsøgt af Epafras, evangelisten for menigheden i Kolossæ (Kol 1:7-8). Epafras havde fortalt Paulus, at kolossenserne var kommet i alvorlig vildfarelse – de troede, at de var bedre end andre, fordi de nidkært overholdt visse ydre ordinancer (Kol 2:16), fornægtede sig selv visse fysiske behov og tilbad engle (Kol 2:18). Kolossenserne følte, at disse skikke helliggjorde dem. De mente også, at de forstod universets hemmeligheder bedre end andre kirkemedlemmer. I sit brev irettesatte Paulus dem ved at belære dem om, at forløsning kun opnås ved Kristus, og at vi skal være vise og tjene ham« (Guide til Skrifterne, »Kolossenserbrevet«, scriptures.lds.org).
Hvilke karakteristiske træk indeholder denne bog?
I Brevet til Kolossenserne talte Paulus imod de falske lærdomme i Kolossæ ved at lægge vægt på Jesu Kristi guddommelighed, frelsende mission og forrang (se Kol 1:15-23). Han underviste om, at Kristus er skabt i selve Gud Faderens billede, at han er Skaberen, kirkens overhoved, den første til at opstå og Forløseren. Han er »hoved for al magt og myndighed« (Kol 2:10), og han opfylder sin guddommelige mission under ledelse af Faderen (se Kol 1:19; 3:1).
Paulus advarede mod dem, der underviste i, at man opnåede sand åndelighed gennem særlige ritualer, fester eller særlig kost (se Kol 2:16-18, 20, 23). Han underviste i stedet i, at åndelig modenhed og kundskab om Gud vises ved at »tænk[e] på det, som er i himlen« (Kol 3:2), fjerne uretfærdige handlinger (Kol 3:5-9) og udvikle kristuslignende egenskaber (se Kol 3:12-17). Paulus rådede sine læsere til at blive »grundfæstede og faste« i evangeliet (Kol 1:23) såvel som »rodfæstede i [Kristus], opbyggede i ham, grundfæstede i troen« (Kol 2:7).
Oversigt
Kolossenserne 1:1-23 Paulus hilser de hellige i Kolossæ og erklærer, at Jesus Kristus er Forløseren, den Førstefødte blandt alle skabninger, Skaberen og Herren i al guddommelig fuldkommenhed, i hvem universets forsoning ligger. Paulus formaner de hellige til at grundfæste deres tro på Jesus Kristus.
Kolossenserne 1:24-2:23 Paulus advarer imod at tro på falske filosofier eller menneskets traditioner, deriblandt at tilbede engle og gå ud i det ekstreme ved at nægte sig selv grundlæggende fysiske behov som en form for åndelig disciplin.
Kolossenserne 3:1-4:18 Paul formaner de hellige til at hige efter det, der er i himlen, at opgive synderne i deres tidligere liv og at være nådige mod hinanden. Han giver instruktioner til, hvordan de hellige skal tilbede og giver derefter råd til hustruer, ægtemænd, børn, forældre, tjenere og herrer. Han afslutter Brevet til Kolossenserne med ros, hilsner og sidste instruktioner og velsignelser.