Introduktion til Peters Første Brev
Hvorfor studere denne bog?
Et tema i hele Peters Første Brev er, at Frelserens disciple gennem Jesu Kristi forsoning trofast kan udholde trængsler og forfølgelse. Alle kapitler i 1 Peter taler om prøvelser eller lidelser, og Peter underviste om, at tålmodigt at udholde prøvelser er »mere værd end … guld«, og det ville hjælpe de troende med at få »[deres] sjæles frelse« (1 Pet 1:7, 9). Peter mindede også de hellige om deres identitet som »en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk« (1 Pet 2:9). Ved at læse de råd, Peter gav i dette brev, kan eleverne modtage håb, opmuntring og styrke, der kan hjælpe dem i de udfordringer, de møder.
Hvem skrev denne bog?
Forfatteren til dette brev er »Peter, Jesu Kristi apostel« (se 1 Pet 1:1). »Peter var oprindelig kendt under navnet Simeon eller Simon ( 2 Pet 1:1). Han var fisker fra Betsajda og boede i Kapernaum med sin hustru … Sammen med sin bror Andreas blev Peter kaldet til at være en af Jesu Kristi disciple (Matt 4:18-22; Mark 1:16-18; Luk 5:1-11) …
Herren udvalgte [Peter] til at besidde nøglerne til Himmeriget på jorden (Matt 16:13-18) …
Peter var den præsiderende apostel på sin tid« (Guide til Skrifterne, »Peter«, scriptures.lds.org).
Peters skrivelser viser hans udvikling fra en simpel fisker til en stor apostel.
Hvornår og hvor blev den skrevet?
Peter skrev formentlig sit første brev mellem år 62 og 64 e. Kr. Han skrev fra »Babylon« (1 Pet 5:13), hvilket sikkert er en symbolsk reference til Rom.
Det er alment accepteret, at Peter døde under den romerske kejser Neros regeringstid – sandsynligvis efter år 64 e.Kr., da Nero begyndte at forfølge de kristne (se Guide til Skrifterne »Peter, Første Petersbrev«).
Hvem blev bogen skrevet til og hvorfor?
Peter skrev dette brev til kirkens medlemmer, som boede i de fem romerske provinser i Lilleasien, som i dag er en del af Tyrkiet (se 1 Pet 1:1). Peter anså sine læsere for at være »udvalgt« af Gud (1 Pet 1:2). Han skrev for at styrke og opmuntre de hellige i »[deres] tro … der … prøves« (1 Peter 1:7) og for at forberede dem på en fremtid med »ildprøve« (1 Pet 4:12). Peters budskab lærte dem også om, hvordan man modstår forfølgelse (se 1 Pet 2:19-23; 3:14-15; 4:13).
Peters råd var meget aktuelt, fordi kirkens medlemmer gik en tid i møde med øget forfølgelse. Indtil omkring 64 e.Kr., omkring den tid, hvor Peter skrev sit brev, havde det romerske styre udvist en generel tolerance overfor kristendommen. En brand i juli det år ødelagde meget af Rom, og der gik rygter om, at branden blev påsat efter ordrer fra kejser Nero selv. I et forsøg på at aflede skylden for katastrofen beskyldte nogle fremtrædende romere de kristne for at have startet branden. Dette førte til intensiv forfølgelse af kristne i hele det romerske rige. Peter antydede også, at når de hellige »lider som kristen« (1 Pet 4:16), kan de føle glæde ved at vide, at de følger i Jesu Kristi fodspor (se 1 Pet 2:19-23; 3:15-18; 4:12-19).
Hvilke karakteristiske træk indeholder denne bog?
Midt i de trængsler og den forfølgelse, de hellige led på dette tidspunkt, formanede Peter dem til at vende sig til hinanden med kærlighed og mildhed (se 1 Pet 1:22; 3:8-9). Vi læser derudover i 1 Peter 5, at Peter forklarede, hvordan kirkeledere bør styrke deres menigheder.
Brevet indeholder den måske klareste bibelske henvisning til åndeverden og det arbejde med frelse, som finder sted der. Peter nævner kort, at Jesus Kristus besøgte åndeverdenen for at forkynde evangeliet for de ulydige ånder, som havde levet på Noas tid (se 1 Pet 3:18-20). Han tilføjede, at evangeliet blev forkyndt for de døde for at give afdøde personer mulighed for at blive dømt på samme vilkår som de levende (se 1 Pet 4:5-6). I vores uddeling grundede præsident Joseph F. Smith over betydningen af 1 Peter 3:18-20 og 1 Peter 4:6, da han modtog en åbenbaring, der tydeliggjorde læren om åndeverdenen (se L&P 138).
Oversigt
1 Peter 1:1-2:10 Peter skriver om de helliges behov for at udvikle sig åndeligt for at modtage evige belønninger. Løftet om frelse er gjort muligt gennem Jesu Kristi dyrebare blod. De hellige er »en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk« (1 Pet 2:9), som har fået Guds nåde.
1 Peter 2:11-3:12 Jesu Kristi disciple stræber efter at ære alle og underordner sig civile myndigheder og love. Peter henvender sig til bestemte grupper af hellige: frie borgere, tjenere, hustruer og ægtemænd.
1 Peter 3:13-5:14 Når forfølgelse fører til, at de hellige lider, skal de huske Jesu Kristi eksempel, han som led og derpå blev ophøjet. Jesus Kristus forkyndte evangeliet for de døde, så de kunne få en retfærdig dom. Kirkeledere følger Jesu Kristi eksempel i den måde, de tager sig af Guds hjord på. De hellige skal ydmyge sig og overlade deres bekymringer til Gud.