Lektion 152
Johannes’ Åbenbaring 2-3
Indledning
Johannes skrev til de syv engle eller tjenere i kirkens menigheder i Lilleasien og viderebragte Herrens rosende, irettesættende og advarende ord til de hellige. Johannes medtog også løfter om ophøjelse til dem, der sejrer.
Forslag til undervisningen
Johannes’ Åbenbaring 2-3
Johannes skriver Jesu Kristi ord til lederne af de syv menigheder
Bed en elev om at læse følgende beretning af søster Sydney S. Reynolds, tidligere medlem af Primarys hovedpræsidentskab, højt. Lad klassen lytte efter, hvad de kan lære om Herren af denne beretning.
»Søster Gayle Clegg fra Primarys hovedpræsidentskab og hendes mand boede i en årrække i Brasilien. For nylig var hun på en opgave for Primary i Japan. Da hun kom ind i kirkesalen om søndagen, lagde hun blandt alle de japanske hellige mærke til en brasiliansk familie … Hun havde kun et øjeblik til at hilse på dem og syntes, at moderen og børnene var meget entusiastiske, men hun lagde mærke til, at faderen var meget stille. ›Jeg får mulighed for at tale med dem efter mødet,‹ tænkte hun, da hun hurtigt blev vist op på forhøjningen. Hun sagde sit budskab på engelsk, som så blev oversat til japansk, og så følte hun sig tilskyndet til også at bære sit vidnesbyrd på portugisisk. Hun tøvede, da der ikke var nogen oversætter for portugisisk, og 98% af personerne ville ikke forså, hvad hun sagde.
Efter mødet kom den portugisiske fader hen til hende og sagde: ›Søster, skikkene er så anderledes her, og jeg har været ensom. Det er svært at komme i kirke og ikke forstå noget. Nogle gange tænker jeg på, om det ville være bedre, hvis jeg bare læser i mine skrifter derhjemme. Jeg sagde til min hustru: ›Jeg giver det én chance til,‹ og jeg kom i dag for det, jeg troede ville blive min sidste gang. Da du bar dit vidnesbyrd på portugisisk, rørte Ånden mit hjerte, og jeg vidste, at det var her, jeg hørte til. Gud ved, at jeg er her, og han vil hjælpe mig‹« (»Han kender os; han elsker os«, Liahona, nov. 2003, s. 76).
-
Hvad kan vi lære om Herren af denne oplevelse?
Skriv følgende ufuldstændige udtalelse på tavlen: Fordi Herren kender os hver især … Bed eleverne om at se efter sandheder, når de studerer Johannes’ Åbenbaring 2-3, der kan hjælpe dem til at forstå, hvad Herren kan gøre for dem, fordi han kender dem.
Forklar, at Johannes’ Åbenbaring 2-3 indeholder apostlen Johannes’ optegnelse af Jesu Kristi ord til de syv menigheder i Lilleasien (nutidens Tyrkiet).
Bed en elev om at læse Johannes’ Åbenbaring 2:1-3, 6 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Herren vidste om de hellige i Efesos.
-
Hvad vidste Herren om de hellige i Efesos? (Forklar, at ordet nikolaitternes (v. 6) kan henvise til en gruppe, hvis medlemmer hævdede, at de kunne begå seksuelle synder uden straf, fordi Guds nåde ville frelse dem (se Bible Dictionary i den engelske sdh-udgave af Bibelen, »Nicolaitans«)).
Gør opmærksom på, at der i disse vers står, at Herren roste eller priste de hellige for deres gode gerninger. Fortsæt udtalelsen på tavlen, så der står: Fordi Herren kender os hver især, kan han give os personlig ros …
Bed en elev om at læse Johannes’ Åbenbaring 2:4-5 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Herren ellers vidste om de hellige i Efesos.
-
Hvad vidste Herren ellers om de hellige i Efesos?
Gør opmærksom på, at Herren irettesatte de hellige på grund af deres synder. Færdiggør udtalelsen på tavlen, så den gengiver følgende sandhed: Fordi Herren kender os hver især, kan han give os personlig ros og irettesættelse.
-
Hvordan kan vi modtage personlig ros og irettesættelse fra Herren?
-
Hvordan kan en viden om, at Herren kan give os personlig ros og irettesættelse påvirke den måde, hvorpå vi griber vores personlige skriftstudium og vore bønner an? Hvordan kan det påvirke den måde, hvorpå vi reagerer på vore kirkelederes og forældres råd?
-
Hvorfor bør vi gøre en indsats for at søge personlig ros og irettesættelse fra Herren?
-
Hvornår har I oplevet, at Herren har givet jer personlig ros og irettesættelse? Hvordan har denne oplevelse hjulpet jer til at vide, at Herren kender jer personligt? (Fortæl eleverne, at de ikke skal fortælle om oplevelser, der er for hellige eller private).
Bed eleverne om at tænke over, hvilke ting de gør, som Herren vil rose dem for, såvel som hvilke tanker eller hvilken opførsel han måske vil irettesætte dem for. Tilskynd eleverne til at sætte et mål om at omvende sig, når Herren irettesætter dem.
Bed en elev om at læse Johannes’ Åbenbaring 2:7 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Herren lovede dem, der sejrer eller holder trofast ud til enden.
-
Hvad lovede Herren dem, der sejrer, eller som holder ud til enden i retfærdighed?
-
Hvad tror I, det betyder at »spise af livets træ« (v. 7)?
-
Hvordan kan det have været en hjælp for de hellige i Efesos, at de hørte om de lovede velsignelser, efter de var blevet irettesat?
Mind eleverne om, at Herren udover at henvende sig til kirkens menighed i Efesos også henvendte sig til andre af kirkens menigheder i Lilleasien.
Del klassen op i fem grupper og giv hver gruppe en af følgende skriftstedshenvisninger:
-
Johannes’ Åbenbaring 2:18. (Giv den gruppe, der får denne henvisning, en kopi af Joseph Smiths oversættelse af Johannes’ Åbenbaring 2:26-27: »Og til den, der sejrer og overholder mine bud indtil enden, vil jeg give magt over mange riger; og han skal regere dem med Guds ord; og de skal i hans hænder være som lerkrukker i pottemagerens hænder; og han skal regere dem med tro, med upartiskhed og med retfærdighed, ligesom jeg blev taget imod af min Fader«).
-
Johannes’ Åbenbaring 3:1-6 (Giv den gruppe, der får denne henvisning, en kopi af Joseph Smiths oversættelse af Johannes’ Åbenbaring 3:1-2: »Og skriv til tjeneren for menigheden i Sardes: Dette siger han, som har de syv stjerner, som er Guds syv tjenere. Jeg kender dine gerninger. Du har ord for at leve, men er død. Vær derfor årvågen, og styrk dem, der bliver tilbage, som er rede til at dø, for jeg har ikke fundet dine gerninger fuldkomne for Gud«).
Bed eleverne om at læse deres tildelte vers sammen som gruppe og se efter, hvad Herren rådede de hellige til at gøre, og de velsignelser, han lovede, at de ville modtage, hvis de gjorde det.
Bed efter noget tid en person fra hver gruppe om at fortælle om, hvad han eller hendes gruppe fandt frem til. Bed en elev om på tavlen at skrive (under de lovede velsignelser fra Johannes’ Åbenbaring 2:7) de lovede velsignelser, som hver gruppe fandt frem til (se Åb 2:11, 17, 26; 3:5, 12). Når listen er færdig, så gør opmærksom på, at hver af disse løfter henviser til at modtage de af ophøjelsens velsignelser, der er betingede af, at vi holder trofast ud til enden.
-
Hvilket princip kan vi finde frem til i disse vers om, hvad vi skal gøre for at modtage ophøjelsens velsignelser? (Hjælp eleverne til at finde frem til et princip lig det følgende: Hvis vi sejrer, kan vi modtage ophøjelsens velsignelser).
-
Hvad tror I, vi skal sejre over for at modtage ophøjelsens velsignelser?
Bed en elev om at læse Johannes’ Åbenbaring 3:14-17 højt. Lad klassen følge med og se efter en tilstand, som kirkens medlemmer i Laodikea skal sejre over for at kunne modtage ophøjelse.
-
Hvilken tilstand skulle kirkens medlemmer i Laodikea sejre over?
-
Hvad tror I, at det betyder, at disse kirkemedlemmer var Jesu Kristi lunkne tilhængere (v. 15)? (Ordet varm kan være brugt til at beskrive nogen, der er fuldt ud forpligtet i evangeliet, og kold kan være brugt til at beskrive nogen, der fuldstændigt har ladet hånt om evangeliets lærdomme og pagter. En lunken tilhænger kan være en, der tror, at evangeliet er sandt, men som ikke har forpligtet sig fuldt ud til at efterleve det).
-
Hvilke ting ville en af Jesu Kristi lunkne disciple ifølge jeres mening gøre og ikke gøre?
Bed eleverne om at tænke på, hvad de har gjort for at følge Jesus Kristus i løbet af de sidste par dage, og om de er Jesu Kristi varme, kolde eller lunkne tilhængere.
Bed en elev om at læse Johannes’ Åbenbaring 3:19 højt. Lad klassen følge med og se efter Herrens årsag til, at han irettesatte de hellige i Laodikea.
-
Hvorfor irettesætter Herren os, ud fra det som han sagde til de hellige i Laodikea? Hjælp eleverne til at finde frem til en sandhed lig den følgende: Fordi Herren elsker os, irettesætter han os, så vi omvender os).
Vis billedet Jesus ved døren (Evangelisk kunst, 2009, nr. 65; se også LDS.org).
-
Hvad laver Frelseren på dette billede?
Læs følgende spørgsmål højt, og bed eleverne om at tænke over svarene for sig selv:
-
Hvordan ville I have det, hvis I hørte nogen banke på døren hjemme hos jer, og I fandt ud af, at det var Frelseren?
-
Ville I åbne døren?
Gør opmærksom på, at dette billede illustrerer de ord, som Herren rettede til kirken i Laodikea. Bed en elev om at læse Johannes’ Åbenbaring 3:20 højt. Lad klassen følge med og se efter den velsignelse, som Herren tilbød de hellige i Laodikea, og hvad de skulle gøre for at opnå den.
-
Hvilken velsignelse tilbød Herren de hellige i Laodikea?
-
Hvad skulle de gøre for at opnå velsignelsen?
-
Hvilket princip kan vi lære af vers 20? (Eleverne kan bruge andre ord, men sørg for, at de finder frem til følgende princip: Når vi åbner døren til Frelseren, vil han gå ind til os og holde måltid med os).
Hjælp eleverne til at forstå, hvad det betyder at holde måltid med Frelseren, ved at forklare, at i de tidligere tider var det at spise sammen med nogen et tegn på fællesskab i den mellemøstlige kultur. Det viste, at et bånd af venskab og fred fandtes eller i det mindste blev tilbudt.
-
Hvad tror I, at det betyder at åbne døren, som der står i vers 20?
Forklar, at folk, der åbner døren for Frelseren og holder måltid med ham, er folk, der omvender sig fra deres synder og har fællesskab med ham og vor himmelske Fader.
Hjælp eleverne til at forså, hvad åbningen af døren kan repræsentere, ved at bede en elev om at læse følgende beretning af præsident Spencer W. Kimball højt:
»Da [en kunstner, ved navn Holman Hunt] en dag viste billedet ›Kristus, der banker på døren‹ til en ven, udbrød denne ven: ›Der er én ting galt ved det billede!‹
›Og det er?‹, spurgte kunstneren.
›Den dør, som Jesus banker på, har ikke noget håndtag‹, svarede vennen.
›Jamen‹, svarede maleren, ›det er ikke nogen fejltagelse. Forstår du, det er døren til menneskets hjerte. Den kan kun åbnes indefra.‹
Og således er det. Jesus står måske nok og banker på. Men enhver af os må bestemme, om vi vil lukke op« (Tilgivelsens mirakel, s. 188).
-
Hvordan tror I, at vi kan åbne vores hjerte for Frelseren?
Bed eleverne om at læse Johannes’ Åbenbaring 3:21-22 for sig selv og se efter Herrens løfte og råd til de hellige i Laodikea.
-
Hvilket råd gav Herren ifølge vers 22?
Bed eleverne om at »høre, hvad Ånden siger« (v. 22) ved at tænke over, hvad de har lært i dag. Motivér dem til at følge enhver tilskyndelse, som de modtager.
Kommentar og baggrundsinformation
Johannes’ Åbenbaring 2:1-3:22. Herrens instruktioner til de syv menigheder
Se flere oplysninger om Herrens instruktioner til de syv menigheder i New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 531-532.
Johannes’ Åbenbaring 2:11. »Den anden død«
»I Johannes’ Åbenbaring 2:11 står der, at de trofaste ›ikke [skal] skades af den anden død‹. Men de ugudelige skal til gengæld ›få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død‹ (Åb 21:8). Da ældste Earl C. Tingey tjente i De Halvfjerds’ Præsidium, forklarede han, at ›den anden død er åndelig. Den er adskillelsen fra Guds nærhed‹« (»Den store plan for lykke«, Liahona, maj 2006, s. 73).
»På en måde, så oplever vi alle en åndelig død, når vi forlader Guds nærhed for at komme til jorden. Denne første adskillelse er dog ikke ›den anden død‹, der er nævnt i Johannes’ Åbenbaring 2:11. Gennem Jesu Kristi forsoning vil alle Guds børn vinde over denne første åndelige død og blive bragt tilbage til Guds nærhed for at blive dømt (se Hel 14:16-17), hvorefter de fleste folk vil arve et herlighedsrige. En anden åndelig død vil blive udtalt på dommens dag over dem, der nægtede at omvende sig fra deres synder, og som bevidst gør oprør mod evangeliets lys og sandhed, ligesom Satan gjorde (se L&P 29:44-45; Guide til Skrifterne, ›Død, åndelig‹ scriptures.lds.org). De vil for evigt være adskilt fra Gud og være fortabelsens sønner (se L&P 76:30-37, 44)« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 534).
Johannes’ Åbenbaring 2:14. »Bileams lære«
»Bileam var en profet i Det Gamle Testamente, hvis gerninger er nedskrevet i 4 Mosebog 22-24 og 31:16. Han synes først at være tro mod Herren og hans folk og nægtede gentagne gange Balaks henstilling om at forbande Israel. Men Bileam overgav sig til sidst til Balaks tilbud om rigdomme og lærte Balak, hvordan han fik Israels hær til at blive svækket gennem seksuel synd og afgudsdyrkelse (se 4 Mos 25:1-5; 31:13-16). Planen omfattede at få moabittiske kvinder til at forføre de israelitiske mænd og overtale dem til at ofre til hedenske guder og derved ødelægge dem åndeligt« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 534).
Johannes’ Åbenbaring 2:17. Den »skjulte manna« og »en hvid sten«
»Herren gav israelitterne manna, som de kunne spise under deres 40 år lange færd i ørkenen (se 2 Mos 16:15 35). Ligesom manna opretholdt fysisk liv, så er Jesus Kristus ›livets brød‹, der opretholder åndeligt liv (Joh 6:35, 48). Den ›skjulte manna‹, der er nævnt i Johannes’ Åbenbaring 2:17 henviser til Jesus Kristus. Jesus er skjult for de ugudelige. Men som det står i Johannes 6, så vil de, der symbolsk tager del i hans kød, modtage evigtvarende liv (se Joh 6:47-58) …
Se Lære og Pagter 130:8-11 for åbenbaret indsigt om betydningen af den hvide sten« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 535).
Johannes’ Åbenbaring 2:28. »Jeg vil give ham morgenstjernen«
»›Morgenstjernen‹ er et symbol på Jesus Kristus (Åb 2:28, 22:16). Løftet om ›morgenstjernen‹ gives til den, der ›sejrer og trofast gør mine gerninger indtil enden‹ (Åb 2:26)« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 535).
Johannes’ Åbenbaring 3:14. »Amen«
»På hebræisk og græsk betyder ordet ›amen‹ i sandhed, sikkert eller trofast. I Johannes’ Åbenbaring 3:14 præsenteres Kristi trofasthed og sandhed, da det store ›Amen‹ præsenteres som modsætning til folkene i Laodikeas lunkne attitude (se også Åb 3:15-16). Når ›amen‹ siges som slutningen på en bøn eller en tale, er det en måde, hvorpå man højtideligt bekræfter det, der er blevet sagt, eller udtrykker sin enighed om det. Ældste Bruce R. McConkie underviste i, at Frelserens titel ›Amen« også viser, ›at det er i ham og gennem ham, at seglet for guddommelig bekræftelse lægges på alle Faderens løfter‹ (Mormon Doctrine, 2. udg., 1966, s. 32)« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 536).