Bibliotek
Lektion 78: Johannes 18-19

Lektion 78

Johannes 18-19

Indledning

Da de jødiske ledere havde arresteret og forhørt Jesus, videregav de ham til Pilatus, hvor han kunne blive forhørt og dømt. Pilatus gik med til Jesu korsfæstelse, selv om han blev overbevist om Jesu uskyld. Mens Frelseren hang på korset, betroede han sin mor i apostlen Johannes’ varetægt. Da Jesus var korsfæstet, blev hans legeme lagt i en grav.

Forslag til undervisningen

Johannes 18:1-32

Jesus bliver arresteret og forhørt af jødiske ledere, som derpå stiller ham for Pilatus

Skriv følgende spørgsmål på tavlen:

Hvornår er det sværest at bekymre sig om andres ve og vel?

Bed eleverne forklare, hvordan de ville besvare spørgsmålet på tavlen.

Forklar, at Jesus Kristus og den romerske statholder Pilatus valgte at prioritere eller værdsætte forskellige ting under hændelsen, der er beskrevet i Johannes 18-19. Skriv Jesu Kristi bekymringer og Pilatus’ bekymringer på hver sin side af tavlen. Bed eleverne om at se efter en sandhed, når de studerer Johannes 18-19, som kan hjælpe dem til at vide, hvilke bekymringer, der bør prioriteres først i deres liv.

Sammenfat Johannes 18:1-3 ved at forklare, at da Jesus havde lidt i Getsemane have, ankom Judas Iskariot sammen med repræsentanter for ypperstepræsterne og farisæerne for at arrestere Jesus.

  • Hvad ville jeres reaktion måske være, hvis I vidste, at en gruppe bevæbnede vagter kom for at arrestere jer og i sidste ende slå jer ihjel?

Bed nogle elever om at skiftes til at læse højt fra Johannes 18:4-11 og Lukas 22:50-51. Lad klassen følge med og se efter, hvordan Jesus reagerede, da denne gruppe kom.

  • Hvad sagde Jesus til dem, som kom for at arrestere ham? (Du kan eventuelt forklare, at ordene de andre i Johannes 18:8 og dem i Johannes 18:9 henviser til apostlene, som var med Jesus).

  • Hvad var Jesus Kristus bekymret for ifølge disse vers? (Skriv, efterhånden som eleverne svarer, følgende vendinger på tavlen under »Jesu Kristi bekymringer«: Beskytte sine apostle, helbrede tjenerens øre, gøre vor himmelske Faders vilje).

Bed en elev om at læse højt fra følgende sammenfatning af Johannes 18:12-32:

Jesus lod vagterne arrestere sig. De tog ham til Annas, en af de jødiske ledere, og derefter til Kajfas, ypperstepræsten, som søgte at få Jesus dømt til døden. Peter og andre disciple fulgte Jesus. Da tre forskellige personer spurgte Peter, om han var en af Jesu disciple, nægtede Peter hver gang at kende ham. Da Kajfas havde forhørt Jesus, tog de jødiske ledere Jesus til Pilatus, den romerske statholder i provinsen Judæa, for at blive forhørt og idømt straf. Kun romerne havde myndighed til at idømme dødsstraf i Jerusalem.

Forklar, at denne rettergang kan have fundet sted i Antoniaborgen i nærheden af templet. (Du kan overveje at bede eleverne om at slå op på bibelkort 12 »Jerusalem på Jesu tid«, i Guide til Skrifterne og se efter Antoniaborgen (nr. 3 på kortet)).

Johannes 18:33-19:16

Jesus Kristus bliver forhørt af Pilatus

Bed to elever om at læse ordene fra henholdsvis Frelseren og Pilatus, som nedskrevet i Johannes 18:33-37 højt. (Du kan eventuelt før klassen bede de to elever om at finde de linjer, de skal læse). Overvej at være fortæller eller bed en anden elev om at være fortæller. Bed klassen om at følge med, når disse elever læser deres del, og se efter, hvad Pilatus ønskede at vide om Jesus.

Forklar, at de jødiske ledere beskyldte Jesus for at hævde at være jødernes konge, fordi hvis Jesus hævdede at være konge, kunne han anklages for oprør eller forræderi mod det romerske styre (se Joh 19:12), en forbrydelse, der kunne straffes med døden.

  • Hvad forklarede Jesus Pilatus? (Hans rige var »ikke af denne verden« (Joh 18:36), og han var kommet til jorden for at »vidne om sandheden« (Joh 18:37)).

Bed eleverne om at læse Johannes 18:38-40 for sig selv og se efter, hvad Pilatus konkluderede om Jesus.

  • Hvad konkluderede Pilatus om Jesus? (Han sagde, at han »finder ham ikke skyldig« (v. 38)).

  • Hvad gjorde Pilatus ifølge vers 39 i et forsøg på at få Jesus løsladt?

Sammenfat Johannes 19:1-5 ved at forklare, at romerske soldater piskede og hånede Jesus. Pilatus præsenterede derpå Jesus for folket.

Bed eleverne om at læse Johannes 19:4, 6 for sig selv og se efter, hvad Pilatus gentog over for jøderne (»Jeg finder ham ikke skyldig«).

  • Ud fra Pilatus’ fastholdelse af, at han ikke fandt Jesus skyldig, hvad mente Pilatus sandsynligvis var det rette at gøre?

Bed en elev om at læse Johannes 19:7 højt. Lad resten af klassen følge med og se efter, hvad de jødiske ledere fortalte Pilatus om Jesus.

Bed eleverne, som læste Pilatus’, Jesu og fortællerens ord, om igen at påtage sig deres roller og læse højt fra Johannes 19:8-11. Lad klassen følge med og se efter Pilatus’ svar, da han hørte, at Jesus havde sagt, at han var Guds Søn.

  • Hvordan reagerede Pilatus på, at de jødiske ledere fortalte ham, at Jesus havde sagt, at han var Guds Søn?

  • Hvis I havde været i Pilatus’ sted, hvordan ville I måske have følt det efter at have hørt, hvad Jesus sagde om jeres magt som statholder? Hvorfor?

Forklar, at Jesu erklæring nedskrevet i vers 11 om, at de jødiske ledere havde »større synd«, antydede, at hvis Pilatus gav efter for folkeskarens krav og beordrede Jesu korsfæstelse, ville Pilatus være skyldig i at synde, men ikke i samme omfang som dem, der aktivt søgte Jesu død.

Bed eleverne om at læse Matthæus 27:19 for sig selv og se efter, hvad Pilatus’ hustru rådede ham til at gøre. Lad eleverne fortælle, hvad de finder. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.

Bed en elev om at læse Johannes 19:12-15 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Pilatus søgte at gøre med Jesus, og hvordan jøderne reagerede.

  • Hvad søgte Pilatus ifølge vers 12 at gøre?

  • Hvad sagde de jødiske ledere til Pilatus, da de hørte, at han ville løslade Jesus?

Mind eleverne om, at kejseren, der er nævnt i vers 12, var den romerske kejser, som havde givet Pilatus hans embede som Judæas statholder. Ved flere tidligere lejligheder havde Pilatus beordret romerske soldater til at nedslagte jøder, og han havde vanhelliget nogle af deres helligste religiøse traditioner. Pilatus’ handlinger var blevet rapporteret til kejseren, og han havde irettesat Pilatus (se kapitel 34, note 7, i James E. Talmage, Jesus Kristus, s. 676-677).

  • Hvad kunne der være sket med Pilatus, hvis jøderne havde rapporteret, at han ikke var »kejserens ven« (v. 12)? (Hvis kejseren havde mistænkt Pilatus for ikke at være loyal mod ham, kunne han have frataget Pilatus hans position og magt som statholder).

Påpeg, at Pilatus måtte vælge mellem at beskytte sine egne interesser og at løslade Frelseren, som han vidste var uskyldig.

Bed en elev om at læse Johannes 19:16 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Pilatus valgte at gøre.

  • Hvad valgte Pilatus at gøre?

  • Hvad viser dette valg om, hvad Pilatus var mest bekymret over? (Skriv, efterhånden som eleverne svarer, følgende vendinger under »Pilatus’ bekymringer« på tavlen: Sig selv, sin position og magt).

  • Hvilket princip kan vi lære af Pilatus’ beslutning om at prioritere sine egne interesser højere end at løslade Frelseren, som han vidste var uskyldig? (Skriv, når eleverne svarer, følgende princip på tavlen: At prioritere vore egne interesser højere end at gøre det rette vil føre os til synd).

  • Nævn nogle situationer, hvor vi kan blive fristet til at sætte vore egne interesser over at gøre det, der er rigtigt.

  • Hvad kan vi gøre for at overvinde fristelsen til at sætte vore egne interesser over at gøre det, der er rigtigt?

Bed eleverne om at se efter, hvad de kan lære om Kristi karakter sammenlignet med Pilatus’ karakter, når de studerer de sidste øjeblikke i Jesu Kristi liv på jorden.

Johannes 19:17-42

Jesus bliver korsfæstet, og hans legeme lægges i en grav

Sammenfat Johannes 19:17-24 ved at forklare, at Jesus bar sit kors til Golgata, hvor han blev korsfæstet.

Bed en elev om at læse Johannes 19:25-27 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvem der var til stede, da Jesus blev korsfæstet.

  • Hvem stod i nærheden af korset, da Jesus blev korsfæstet? (Forklar, når eleverne har svaret, at vendingen »den discipel, [Jesus] elskede« (v. 26) henviser til apostlen Johannes, også kendt som Johannes den Elskede).

  • Hvem var Jesus ifølge vers 26-27 bekymret for, da han hang på korset? Hvad instruerede han Johannes i at gøre? (Om at tage sig af Jesu mor, som om hun var Johannes’ egen mor. Skriv på tavlen under »Jesu Kristi bekymringer«: Sin mors velbefindende).

Giv om muligt eleverne en kopi af følgende udtalelse af ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum. Bed en elev om at læse udtalelsen højt.

Ældste David A. Bednar

»Karakter afsløres … i evnen til at mærke andres lidelse, når vi selv lider, i evnen til at opdage andres sult, når vi er sultne, og i evnen til at række ud og vise barmhjertighed for andres åndelige smerte, når vi er midt i vores egen åndelige nød. Således udvises karakter ved at se og række udad, når den naturlige og instinktive reaktion er at være selvoptaget og se indad. Hvis en sådan evne virkelig er det højeste mål for moralsk karakter, så er verdens Frelser det fuldkomne eksempel på en sådan konsekvent og barmhjertig karakter« (»The Character of Christ«, Brigham Young University–Idaho Religion Symposium, 25. jan. 2003, s. 2-3).

  • Hvad kan vi gøre for at følge Frelserens eksempel baseret på det, vi har lært i Johannes 18-19 om hans karakter? (Skriv, når eleverne svarer, følgende sandhed på tavlen: Vi kan følge Frelserens eksempel ved at vælge at hjælpe andre, selv hvis vi selv er i nød).

  • Hvordan kan vi overvinde ønsket om primært at være bekymret for os selv og i stedet vælge at hjælpe andre, selv hvis vi måske selv er i nød?

  • Hvornår har I set nogen følge Frelserens eksempel ved at vælge at hjælpe andre, selv når vedkommende var i nød?

Du kan eventuelt bære dit vidnesbyrd om Jesus Kristus og det fuldkomne eksempel, han var på at sætte andres behov før sine egne. Bed eleverne om at skrive i deres skriftstudiebog, hvad de vil gøre for at følge Frelserens eksempel.

Sammenfat Johannes 19:28-42 ved at forklare, at da Jesus var død, bad Josef af Arimatæa Pilatus om Jesu legeme. Josef og Nikodemus forberedte derpå Frelserens legeme og placerede det i en grav, som Josef havde skænket.

Kommentar og baggrundsinformation

Johannes 18:5-8. »Det er mig«

»Disse ord [›Det er mig‹] er oversat fra den græske vending egō eimi, og brugt mange andre steder i Johannes som henvisning til Jesu Kristi guddommelighed … Da Frelseren sagde disse ord, ›veg [mænd og vagter] tilbage og faldt om på jorden‹ (Joh 18:6) ›tilsyneladende ude af stand til at udøve magt over Jesus, medmindre de havde tilladelse dertil‹ (Bruce R. McConkie, Doctrinal New Testament Commentary, 1:780). ›Den enkle værdighed og venlige, men dog tvingende magt, man følte ved Kristi nærværelse, viste sig at være stærkere end voldsmændenes stærke arme og våben‹ (James E. Talmage, Jesus Kristus, s. 640). Denne detalje viser, at Frelseren havde evnen til at overvinde sine tilfangetagere, men frivilligt lod sig arrestere og korsfæste« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 256).

Johannes 19:12, 16. Hvorfor traf Pilatus et valg, som han vidste var forkert?

Ældste James E. Talmage fra De Tolv Apostles Kvorum er kommet med dette nyttige indblik i, hvorfor Pilatus traf en beslutning, som han vidste var forkert:

»Hvori lå årsagen til Pilatus’ svaghed? Han var kejserens repræsentant, kejserlig landshøvding med magt til at korsfæste eller til at løslade; officielt var han enevældig. Hans overbevisning om Kristi uskyldighed og hans ønske om at redde ham fra korset er hævet over al tvivl. Hvorfor vaklede Pilatus? Hvorfor tøvede han? Hvorfor var han så svingende, når han til sidst handlede lige imod sin samvittighed og imod det, han egentlig ville? Fordi han trods alt mere var en træl end en fri mand. Han var slave af sin fortid. Han vidste, at dersom der blev klaget over ham i Rom, ville al hans falskhed, alle hans grusomheder, hans pengeafpresninger og de uforsvarlige myrderier, han havde forårsaget, blive fremført imod ham. Han var den romerske regent, men det folk, han udøvede embedsmæssigt herredømme over, frydede sig over at se ham krybe for sig, når de med et ondskabsfuldt knald svang pisken over hovedet på ham i form af en trussel om at sende en rapport om ham til hans kejserlige herre Tiberius« (Jesus Kristus, s. 667).

Ældste Talmage bemærkede yderligere, at »Pilatus vidste, hvad der var rigtigt, men havde ikke moralsk mod til at gøre det« (kap. 34, note 7, i Jesus Kristus, s. 676).

Johannes 19:31-36. »Jøderne [bad] Pilatus om, at de korsfæstedes ben måtte blive knust«

Korsfæstede levede sommetider i flere dage i ulidelige smerter, før de døde. Når korsfæstede var døde, lod romerne sædvanligvis kroppen hænge på korset for at afskrække mulige kriminelle. Moseloven forbød imidlertid at efterlade kriminelles legemer på et træ natten over (se 5 Mos 21:22-23). Desuden var dagen efter Jesu korsfæstelse sabbatsdagen. Derfor ønskede de jødiske ledere at få ligene fjernet fra korsene, før sabbatten begyndte ved solnedgang. De søgte at fremskynde de tre mænds død på korset ved at bede om, at deres ben blev knust. Det ville føre til, at ofrene fik krampe i brystet og begrænse deres mulighed for at trække vejret, fordi de ikke længere kunne bruge benene til at støtte deres vægt. De romerske soldater knuste de to andre korsfæstedes ben, men de fandt, at Jesus allerede var død, så de behøvede ikke at knuse hans ben.

Dette vigtige øjeblik under korsfæstelsen opfyldte en profeti fra Det Gamle Testamente: »Han beskytter alle hans knogler, ingen af dem bliver knust« (Sl 34:21). Desuden havde Herren instrueret Israel om, at påskelammene, som var et symbol på Jesu offer som Guds lam, ikke måtte få deres knogler knust (se 2 Mos 12:46).