Lektion 125
Filipperne 4
Indledning
Paulus gav de hellige besked på at være bønsomme og søge, hvad end der er retfærdigt. Han erklærede også sin tillid til Jesu Kristi opbyggende styrke. Paulus afsluttede sit brev med at udtrykke endnu en tak til de filippiske hellige for den støtte, de gav ham, da han havde brug for det.
Forslag til undervisningen
Filipperne 4:1-14
Paulus giver de hellige i Filippi besked på at være bønsomme og søge, hvad end der er retfærdigt
Skriv før klassen begynder hver af følgende udtalelser på forskellige stykker papir, og giv dem til forskellige elever:
»Jeg er bekymret for, om jeg kan bestå en kommende eksamen.«
»Jeg er bekymret for en i min familie, der er syg.«
»Jeg er bekymret for at stå fast ved mine overbevisninger.«
»Jeg er bekymret for, om jeg kan blive en god missionær.«
Begynd lektionen med at skrive ordet Bekymring på tavlen. Gør opmærksom på, at vi igennem vores liv vil opleve udfordringer eller omstændigheder, der kan få os til at blive bekymrede. Bed de elever, der har fået en seddel, om at rejse sig og læse deres udtalelse en af gangen. Lad klassen tænke på et tidspunkt, hvor de har haft lignende bekymringer.
-
Hvilke andre ting kan vi bekymre os om, når vi oplever udfordringer eller svære omstændigheder?
Lad eleverne skrive i deres skriftstudiebog om en udfordring, som de, eller nogen de kender, er bekymret for. Bed eleverne om at se efter en sandhed, når de studerer Filipperne 4, der kan hjælpe dem, når de er bekymret.
Mind eleverne om, at Paulus i sit brev til Kirkens medlemmer i Filippi roste Kirkens medlemmers trofasthed (se Fil 2:12) og lærte dem om de evige belønninger, der er tilgængelige for dem, der ofrer sig for og er trofaste over for Jesus Kristus. Sammenfat Filipperne 4:1-5 ved at forklare, at Paulus rådede de hellige til at stå fast i trofasthed mod Herren, glæde sig i Herren og lade deres mildhed være tydelig for andre.
Bed en elev om at læse den første sætning i Filipperne 4:6 højt. Lad klassen følge med og se efter Paulus’ råd til de hellige.
Skriv følgende sætning på tavlen: Som Jesu Kristi trofaste tilhængere, hvis …
Bed en elev om at læse resten af Filipperne 4:6 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Paulus rådede de hellige til at gøre i stedet for at bekymre sig.
-
Hvordan vil I sammenfatte Paulus’ instruktioner i vers 6? (Skriv elevernes svar på tavlen som en »hvis«-udtalelse lig den følgende: Som Jesu Kristi trofaste tilhængere, hvis vi beder med taksigelse …)
Tilføj ordet så til udtalelsen på tavlen. Bed en elev om at læse Filipperne 4:7 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvilken velsignelse Paulus lovede, hvis man bad med taksigelse.
-
Hvordan vil I sammenfatte de velsignelser, som Paulus lovede? (Skriv elevernes svar på tavlen efter så. Eleverne bør have fundet frem til et princip lig det følgende: Som Jesu Kristi trofaste tilhængere, hvis vi beder med taksigelse, så vil Gud velsigne os med sin fred).
-
Når vi bekymrer os, hvordan kan det bringe os fred at udtrykke taknemlighed i vore bønner?
-
Hvad beskytter Guds fred vores hjerte og sind mod?
Bed en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum højt. Lad klassen lytte efter flere måder, hvorpå Guds fred kan hjælpe os:
»Eftersom vor Fader i himlen respekterer din handlefrihed, vil han aldrig tvinge dig til at bede til sig. Men når du udøver den handlefrihed og inddrager ham i alle dagliglivets aspekter, begynder dit hjerte at fyldes med fred, opløftende fred. Denne fred vil få dig til at se dine kampe i evighedens lys. Den vil hjælpe dig til at håndtere disse udfordringer ud fra et evigt perspektiv« (»Gør udøvelsen af tro til din første prioritet«, Liahona, nov. 2014, s. 93).
-
Hvordan kan Guds fred ifølge ældste Scott hjælpe os med de udfordringer, vi møder?
-
Hvornår har I bedt med taksigelse i en tid med bekymringer, hvor I er blevet velsignet med Guds fred?
Bed eleverne om at kigge tilbage på den bekymring, de skrev ned tidligere i lektionen. Tilskynd dem til at bede med taksigelse i stedet for med bekymring. Hvis eleverne skrev om en anden persons bekymringer, så tilskynd dem til at fortælle den person om dette princip.
Forbered eleverne til at finde frem til endnu et princip, som Paulus fortalte filipperne, ved at dele klassen op i tre. Giv en tredjedel af klassen til opgave et tænke på deres yndlingsmad, en anden tredjedel af klassen til at tænke på et sjovt billede eller en sjov historie og den sidste tredjedel til at tænke på et billede af eller en oplevelse i templet. Bed eleverne om at tænke på dette i 30 sekunder.
-
Hvilken effekt, hvis der er nogen, har denne tanke haft på jer?
Gør opmærksom på, at det, vi tænker på, kan påvirke vore ønsker og vores opførsel. Bed en elev om at læse Filipperne 4:8-9 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Paulus formanede de filippiske hellige til at tænke på og gøre. Du kan eventuelt forklare, at »lægge jer på sinde« betyder, at de skal tænke på det omhyggeligt og vedvarende.
Tilskynd eleverne til eventuelt at markere de ting, som Paulus gav de hellige besked på at fokusere deres tanker på.
-
Udover at kirkens medlemmer skulle tænke på disse ting, hvilket råd gav Paulus dem også?
-
Hvilke velsignelser lovede Paulus de hellige, hvis de ville følge hans belæringer og eksempel?
-
Hvilket princip kan vi lære af det, som Paulus lærte de trofaste hellige i Filipperne 4:8-9? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til følgende princip: Hvis trofaste hellige fokuserer deres tanker på det, som er retfærdigt, og hvis de følger apostlene og profeterne, vil fredens Gud være med dem).
-
Hvordan kan det påvirke vore ønsker og vores opførsel, at vi fokuserer vore tanker på det, der er retfærdigt?
Lad klassen slå op på trosartiklerne i Den Kostelige Perle. Bed en elev om at læse den trettende trosartikel højt. Lad klassen følge med og se efter ligheder med Filipperne 4:8.
-
Hvilke ligheder lagde I mærke til mellem disse to vers?
Gør opmærksom på, at da profeten Joseph Smith citerede »Paulus’ formaning« fra Filipperne 4:8 i den trettende trosartikel, så ændrede han »lægge jer på sinde«, til det mere aktive »så tragter vi efter det«.
-
Hvorfor tror I, at det er vigtigt for os at stræbe efter ting, der er ærlige, pålidelige, kyske (eller rene), dydige, elskeligt og rosværdigt?
-
Hvordan vil en tragten efter sådanne ting hjælpe os til at fokusere vore tanker på sådanne ting?
Del eleverne op i grupper på tre eller fire. Giv hver gruppe et eksemplar af Til styrke for de unge (hæfte, 2011) og følgende uddelingsark. Giv hver gruppe to af følgende emner fra Til styrke for de unge: »Dating«, »Påklædning og fremtoning«, »Uddannelse«, »Underholdning og medier«, »Venner«, »Sprog« og »Musik og dans«. (Tilpas størrelsen på grupperne og antallet af emner efter klassens størrelse). Giv eleverne besked på at følge instruktionerne på uddelingsarket.
Filipperne 4:8-9
Det Nye Testamente – Seminar – Lærerens hæfte – lektion 125
Skriv jeres emne her:
Drøft følgende spørgsmål for disse emner:
-
Hvordan kan vi bruge Paulus’ instruktion i Filipperne 4:8-9 til at vejlede vore valg i forbindelse med dette emne?
-
Når vi stræber efter at følge Paulus’ instruktioner, hvilke udfordringer kan vi komme ud for i forbindelse med dette emne?
Drøft derefter følgende spørgsmål:
-
Hvorfor er det at have fredens Gud med os værd bestræbelsen på at søge retfærdige ting og følge apostlene og profeterne?
© 2015 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.
Bed efter noget tid en elev fra hver gruppe om at fortælle resten af klassen, hvad deres gruppe drøftede angående hvert spørgsmål.
-
Når I har fokuseret jeres tanker på retfærdige ting, hvordan har fredens Gud da vist jer, at han var med jer?
Tilskynd eleverne til at skrive en måde i deres skriftstudiebog, hvorpå de kan forbedre deres bestræbelser på at fokusere deres tanker på retfærdige ting og følge Guds apostle og profeter.
Sammenfat Filipperne 4:10 ved at forklare, at Paulus takkede de filippiske hellige for den støtte og omsorg, som de havde vist ham i hans prøvelser.
Bed en elev om at læse Filipperne 4:11-12 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Paulus fortalte de hellige, han havde lært.
-
Hvad havde Paulus lært at gøre i alle forhold?
Bed en elev om at læse Filipperne 4:13-14 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvem der var kilden til Paulus’ styrke.
-
Hvem sagde Paulus var kilden til hans styrke?
Forklar, at Paulus’ udtalelse i vers 13 handler om hans evne til, i den styrke som Jesus Kristus giver, at gøre alle ting, der er behagelige for eller krævet af Gud, deriblandt at være tilfreds med det man har.
-
Hvilken sandhed kan vi lære af vers 13? (Eleverne bør bruge deres egne ord til at finde frem til følgende sandhed: Vi formår alt i Jesus Kristus, der giver os styrke (se også Alma 26:12)).
-
Hvad kan vi gøre for at få adgang til den styrke, som Jesus Kristus tilvejebringer?
Bed en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab højt. Lad klassen lytte efter, hvad den styrke kan gøre os i stand til at gøre:
»Gud udøser velsignelser i form af kraft og styrke, hvilket gør os i stand til at opnå ting, som ellers ville være langt fra vores rækkevidde. Det er ved Guds forunderlige nåde, at hans børn kan overvinde bedragerens understrømme og kviksand, rejse sig over synd og ›blive fuldkomne i Kristus‹ (Moro 10:32)« (»Nådens gave«, Liahona, maj 2015, s. 108).
-
Hvordan kan vi opleve denne styrke eller nåde? (Mulige svar kan være større ukuelighed, beslutsomhed, mod, tålmodighed, udholdenhed og fysisk, mental eller åndelig modstandskraft og kraft).
-
Hvornår har Jesus Kristus givet jer styrke til at gøre noget godt? (Overvej at fortælle om en personlig oplevelse).
Filipperne 4:15-23
Paulus afslutter sit brev til filipperne ved at udtrykke sin tak
Sammenfat Filipperne 4:15-23 ved at forklare, at Paulus atter takkede de filippiske hellige for at støtte ham, da han havde brug for det. De helliges gave var et behageligt offer for Gud, og Paulus lovede, at Gud også ville imødekomme deres behov.
Afslut ved at bære dit vidnesbyrd om de sandheder, I har talt om i denne lektion.
Mesterskriftsted – Filipperne 4:13
Hjælp eleverne til at lære Filipperne 4:13 udenad ved at skrive verset på tavlen og sige det højt sammen. Visk et ord ud og sig verset højt igen. Fortsæt, indtil alle ordene er visket ud.
Kommentar og baggrundsinformation
Filipperne 4:6. Udtryk tak, når I har prøvelser
Præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab talte om, hvordan en taknemlig indstilling kan velsigne os i enhver udfordrende situation, vi kan komme ud for, hvilket omfatter dem, der får os til at bekymre os:
»Faktisk omtaler mange skriftstedshenvisninger ikke en taknemlighed for ting, men foreslår snarere en generel taknemlighed …
Vi kan vælge at være taknemlige, uanset hvad.
Denne form for taknemlighed rækker ud over alt det, der måtte ske omkring os. Den overgår skuffelse, modløshed og fortvivlelse …
Når vi er taknemlige til Gud i vore forhold, kan vi opleve en mild fred midt i prøvelsens stund. I sorg kan vi stadig opløfte vores hjerte i lovprisning. I smerte kan vi fryde os i Kristi forsoning. I sorgens bitre kulde kan vi opleve himlens tætte og varme favn …
Taknemlighed til vor Fader i himlen udvider vores opfattelsesevne og gør vores syn klart« (»Taknemlig i alle forhold«, Liahona, maj 2014, s. 70, 75, 77).
Filipperne 4:6-7. Guds fred
Præsident Thomas S. Monson har fortalt om den fred, der kommer, hvis vi beder:
»Der er tidspunkter, hvor I går på en sti overstrøet med torne og fyldt med kampe. Der er tidspunkter, hvor I føler jer adskilt – endda isoleret – fra Giveren af alle gode gaver. I er bekymret for, at I går alene. Frygt erstatter troen.
Når I finder jer selv i sådanne omstændigheder, bønfalder jeg jer om at huske bøn. Jeg elsker præsident Ezra Taft Bensons ord om bøn. Han sagde:
›Gennem hele mit liv har jeg værdsat rådet om at fæste lid til bøn højere end noget andet råd, jeg … har fået. Det er blevet en del af mig selv – et anker, en konstant kilde til styrke og grundlaget for min kundskab om guddommelige forhold …
Selvom der skulle komme modangreb, kan vi på ny føle os trygge, for Gud vil tale fred til sjælen. Denne fred, denne ophøjede, rolige ånd, er den største velsignelse i livet‹ (Ezra Taft Benson, ›Bed altid‹, Stjernen, juni 1990, s. 4, 6).
Apostlen Paulus formanede:
›Bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud …
Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus‹ (Fil 4:6-7).
Sikke et storslået løfte! Fred er det, vi søger efter, det, vi længes efter.
Vi blev ikke anbragt på denne jord for at gå alene. Hvilken forbløffende kilde til kraft, til styrke og til trøst der er tilgængelig for os hver især« (»Vi er ikke alene«, Liahona, nov. 2013, s. 121).
Filipperne 4:8. Paulus’ formaninger
»Paulus formanede de hellige til at ›lægge [de ting] på sinde‹ (tænke omhyggeligt og vedvarende over dem), der er sande, ret, rene, værd at elske og værd at tale godt om (Fil 4:8). Da profeten Joseph Smith … citerede ›Paulus’ formaning‹ i den trettende trosartikel, så ændrede han ›lægge jer på sinde‹, til det mere aktive ›så tragter vi efter det‹ (TA 1:13; fremhævelse tilføjet). Ældste Joseph B. Wirthlin (1917-2008) fra De Tolv Apostles Kvorum talte om formaningen til at tragte efter disse ting:
›Udtrykket at tragte efter, betyder at søge, forsøge at finde, forsøge at tilegne sig. Det forudsætter en aktiv, målrettet indstilling til livet … Det er det modsatte af at sidde og vente passivt på, at der skal ske os noget godt uden nogen anstrengelse fra vores side.
Vi kan fylde vores liv med det gode, og ikke gøre plads for andet. Vi har så meget godt at vælge mellem, at vi ikke behøver at vælge det onde …
Hvis vi tragter efter det, der er dydigt og elskeligt, finder vi det utvivlsomt også. Hvis vi derimod søger det onde, så finder vi også det‹ (›Tragt efter det gode‹, Stjernen, juli 1992, s. 82)« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 437-438).
Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum fortalte på samme måde Kirkens medlemmer, »at de skulle se efter det, der er godt og opbyggende i alle ting …
I lyset af alt det, der er fremherskende i verden, kan det være nemmere at koncentrere vores opmærksomhed på de negative eller ugudelige ting eller at spilde vores energi på sager og foretagender af tvivlsom karakter og problematisk produktivitet …
Jeg tror, at der ligger en stor forpligtelse på de sidste dages hellige til at glæde sig i Herren, at prise ham for hans godhed og nåde, at grunde over hans evige sandheder i deres hjerte og at lade hjertet blive optaget af retfærdighed …
Der er en evig lov, ordineret af Gud selv før verdens grundlæggelse, om, at ethvert menneske skal høste, som det sår. Hvis vi tænker dårlige tanker, vil vores tunge sige urene ting. Hvis vi taler ugudeligt, vil vi ende med at gøre ugudelige ting. Hvis vores sind er centreret om verdens kødelighed og onder, så vil verdslighed og uretfærdighed synes at være normalt. Hvis vi tænker over ting, der har med sex og umoralitet at gøre, vil vi snart tro, at alle er umoralske og urene, og det vil bryde barrieren mellem og os verden ned …
Hvis vi på den anden side i vores hjerte tænker på det, der hører retfærdighed til, vil vi blive retfærdige« (»Think on These Things«, Ensign, jan. 1974, s. 46-48).
Filipperne 4:13. Jesus Kristus giver os kraft til at gøre alle gode ting
Den kraft, Jesus Kristus giver os til at gøre alle gode ting, omtales som nåde (se Guide til Skrifterne, »Nåde«). Præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab sagde følgende om den kraft, som Jesus Kristus giver os til at gøre alle gode ting:
»Et stærkt udtryk for [Kristi] kærlighed er det, som skriften ofte kalder Guds nåde – den guddommelige hjælp og styrke, hvorved vi udvikler os fra at være de ufuldkomne og begrænsede væsener, som vi er nu, til at være ophøjede væsener af ›sandhed og lys, indtil [vi] bliver herliggjort ved sandheden og ved alt‹ (L&P 93:28) …
Gud udøser velsignelser i form af kraft og styrke, hvilket gør os i stand til at opnå ting, som ellers ville være langt fra vores rækkevidde. Det er ved Guds forunderlige nåde, at hans børn kan overvinde bedragerens understrømme og kviksand, rejse sig over synd og ›blive fuldkomne i Kristus‹ (Moro 10:32).
Selvom vi alle har svagheder, så kan vi overvinde dem. Det er i sandhed ved Guds nåde, at det svage kan blive stærkt, hvis vi ydmyger os og har tro (se Eter 12:27).
Gennem vores liv bliver vi gennem Guds nåde skænket timelige velsignelser og åndelige gaver, der gør vore evner større og beriger vores liv. Hans nåde lutrer os. Hans nåde hjælper os til at blive det allerbedste, vi kan blive …
Forstår vi, hvor meget vi skylder vor himmelske Fader, og bønfalder vi af hele vores sjæl om Guds nåde?« (»Nådens gave«, Liahona, maj 2015, s. 107, 108, 109).
Ældste John H. Groberg fra De Halvfjerds fortalte om et eksempel på, hvordan Gud gav en trofast mand styrke, hvilket gjorde ham i stand til at udføre en retfærdig opgave (se »Herrens vind«, Stjernen, jan. 1994, s. 25-26.