Hjemmestudielektion
Lukas 5:1-10:37 (Del 10)
Indledning
En rig ung mand spurgte Frelseren: »Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« (Lukas 10:25). Følgende undervisningsideer kan hjælpe eleverne med at lære, hvad det vil sige at elske Gud og elske vores næste som os selv.
Forslag til undervisningen
Luk 10:25-37
Jesus giver lignelsen om den barmhjertige samaritaner
Bed en studerende om at læse følgende udtalelse af præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab højt:
»Folk omkring os er ikke fuldkomne. Folk gør ting, som irriterer, skuffer og forbitrer. I dette jordeliv vil det altid være sådan« (»De barmhjertige skal møde barmhjertighed«, Liahona, maj 2012, s. 77).
Bed klassen om at tænke på nogen, som de kender, som gør ting, der irriterer, skuffer eller forbitrer dem.
-
Hvorfor kan det være svært at elske nogen, som gør disse ting?
Bed eleverne om at se efter sandheder mens de læser Lukas 10:25-37, der kan vejlede dem, når de tilbringer tid sammen med folk, som kan være svære at elske.
Mind eleverne om, at de i deres personlige studium af Lukas 10 lærte om en lovkyndig, der spurgte Frelseren, hvordan han kunne arve evigt liv.
Bed en elev om at læse Lukas 10:26-28 højt. Bed klassen om at følge med og se, hvordan Frelseren svarede ham. Bed derefter eleverne fortælle om, hvad de har fundet frem til.
-
Hvilket princip kan vi lære af disse vers, om hvad vi må gøre for at opnå evigt liv? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til et princip som følgende: For at opnå evigt liv må vi elske Gud og elske vores næste som os selv. (Skriv dette princip på tavlen).
-
Hvad vil det sige at elske Gud med hele sit hjerte, sjæl, styrke og sind?
Påpeg vendingen »elske vores næste som os selv« på tavlen. Hjælp eleverne med at forstå, hvad det kan betyde at elske vores næste som os selv ved at bede dem skrive de ting, som de gør i løbet af en normal dag på tavlen. (De ting kan omfatte en forberedelse af dagen, at spise, sove, lave lektier osv.).
Når listen er skrevet på tavlen, beder du eleverne om at overveje, hvor mange af disse aktiviteter der er centreret om dem selv. (Du kan bede dem om at afgøre, om hver ting på listen er for dem selv, for andre eller for Gud).
-
Hvad kan vi lære af denne øvelse?
-
Hvordan kan vi blive bedre til at fokusere på andres velbefindende og søge at elske dem, som vi elsker os selv?
-
Hvordan kan vi gøre det selv under aktiviteter, der er centreret om os selv? (Eksempler kan være at spise frokost med dem, der virker ensomme, eller at rose andre, når vi løser opgaver i skolen).
-
Hvordan tror I, at det kan hjælpe os til at udvikle os hen mod evigt liv, når vi elsker Gud og vores næste lige så meget, som vi elsker os selv?
Bed en elev om at læse Lukas 10:29 højt. Bed klassen om at følge med og se efter endnu et spørgsmål, som den lovkyndige stillede Jesus.
-
Hvad var den lovkyndiges andet spørgsmål?
Forbered flere elever på at lave et rollespil over lignelsen om den barmhjertige samaritaner se Lukas 10:30-35. Bed en elev om at være fortæller og andre om at spille rollen som såret, jødisk mand, de to tyve, præsten, levitten og samaritaneren. (Hvis der kun er få elever i din klasse, kan de spille flere roller). Du kan give dem nogle hjælpemidler som navneskilte, ekstra tøj til at tage fra den jødiske mand, to beholdere, som skal forestille olie og vin, en stol med hjul, som skal forestille ridedyret og to mønter til at forestille to denarer. (Bemærk: Du kan vælge deltagerne og give dem bestemte instruktioner, inden klassen starter for at sikre, at rollespillet fungerer, er passende og sikkert).
Bed fortælleren om at læse Lukas 10:30-35 højt, og bed deltagerne om at spille lignelsen. Bed resten af klassen om at følge med og se, hvem Frelseren udpegede som en næste. Efter rollespillet beder du eleverne om at finde deres pladser.
-
Hvilken af samaritanerens handlinger imponerede jer mest?
Hjælp klassen til en bedre forståelse af, hvad der kunne forventes af en præst, levit og samaritaner ved at bede en elev om at læse følgende forklaring højt;
I den nedskrevne moselov havde præster og levitter den opgave (og forpligtelse) at tjene Gud og deres næste både i templet og som lærere og eksempler for Guds lov. Disse præstedømmebærere kendte godt befalingen om at »elske din næste som dig selv» (se 3 Mos 19:18). Faktisk havde levitterne en særlig forpligtelse til at hjælpe rejsende økonomisk og på andre måder (se 3 Mos 25:35-36). I modsætning hertil var »samaritanerne et blandingsfolk, der bestod af israelitter og ikke-israelitter. Deres religion var en blanding af jødiske og hedenske læresætninger og ritualer … Jøderne havde opbygget [had] mod samaritanerne, fordi disse var faldet bort fra den israelitiske religion« (Guide til Skrifterne, »Samaritanere«, scriptures.lds.org). Både jøder og ikke-jøder undlod typisk at hjælpe hinanden.
-
Hvorfor kan præstens, levittens og samaritanerens handling virke overraskende i lignelsen?
-
Hvilke årsager kunne der have været til, at samaritaneren ikke havde hjulpet den sårede jøde?
-
Hvad fik ifølge Lukas 10:33 samaritaneren til at handle, da han så den sårede mand?
Påpeg at besiddelse af medynk vil sige at bemærke en anden persons behov eller udfordringer og have et ønske om at gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe den person.
Bed en elev om at læse Lukas 10:36-37 højt. Lad klassen følge med og se, hvad Frelseren lærte den lovkyndige herefter.
-
Hvordan besvarer denne lignelse spørgsmålet i vers 29: »Hvem er så min næste?«
Hjælp eleverne med at forstå, at Frelser brugte samaritaneren i denne lignelse til at vise, at vores næste ikke blot er en, der bor nær os, men det er enhver af vor himmelske Faders børn – heriblandt dem, som er svære for os at elske.
Bed en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Howard W. Hunter højt:
»Vi skal huske, at selv om vi skaber vore egne venner, så har Gud skabt vores næste – overalt. Kærligheden bør ikke kende nogen grænser … Kristus sagde: ›Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også‹ (Matt 5:46)« (»Herrens probérsten«, Stjernen, jan. 1987, s. 27-28).
-
Hvad lærte Frelseren ifølge Lukas 10:37 den lovkyndige at gøre?
Bed eleverne om igen at overveje de enkeltpersoner, som de tidligere mente var svære at elske.
-
Hvad kan vi gøre for at elske og vise omsorg for dem, der er svære for os at elske?
-
Grund over en tid, hvor I eller en, I kender, fulgte Frelserens råd om at »elske … din næste som dig selv« (Luk 10:27). Hvad var resultatet?
Bær vidnesbyrd om de sandheder, I har drøftet i denne lektion. Skriv følgende ufuldstændige udtalelse på tavlen og bed elever om at færdiggøre det i deres skriftstudiebog: Jeg vil følge den barmhjertige samaritaners eksempel ved at …
Næste del (Luk 10:38-17:37)
Forklar eleverne, at de i den kommende del vil se, hvordan Jesus gentagne gange revsede farisæerne for at forsøge at se retskafne ud, mens de indvendigt var selviske. Bed dem overveje, hvordan de kan være mindre som farisæerne og mere som Kristi ydmyge disciple. De skal også studere flere lignelser, som Jesus gav heriblandt lignelsen om den fortabte søn. Bed dem bemærke, hvad der skete med den rige mand, som brugte livet på at opnå rigdomme og afvise de fattige.