Introduktion til Apostlenes Gerninger
Hvorfor studere denne bog?
Apostlenes Gerninger danner en bro mellem optegnelserne om Jesu Kristi liv og lærdomme i de fire evangelier over til hans apostles skrivelser og tjenestegerning. Apostlenes Gerninger viser, hvordan Frelseren fortsatte med at lede sin kirke gennem Helligåndens inspiration til dem, der besad præstedømmets nøgler. Helligånden åbenbarede sandheden til apostlene, der derefter ledte og underviste kirken. Apostlene udførte også mirakler i Jesu Kristi navn. Gennem elevernes studium af denne bog vil de lære, hvordan Jesu Kristi kirke begyndte at sprede sig fra Jerusalem »lige til jordens ende« (ApG 1:8). Når eleverne studerer denne bog, kan det også hjælpe dem til at se visdommen i at følge de nutidige profeter og apostle, og det kan inspirere dem til frimodigt at stå som et vidne om Jesus Kristus.
Hvem skrev denne bog?
Lukas skrev Apostlenes Gerninger som »den anden i et værk i to dele … Første del er kendt som Lukasevangeliet« (Guide til Skrifterne, »Apostlenes Gerninger«, scriptures.lds.org; se også Luk 1:1-4; ApG 1:1).
Hvornår og hvor blev den skrevet?
Apostlenes Gerninger blev skrevet efter Lukasevangeliet (se ApG 1:1), hvilket højst sandsynligt var i den anden halvdel af det første århundrede efter Kristi fødsel. Vi ved ikke, hvor det er er skrevet.
Hvem blev bogen skrevet til og hvorfor?
Lukas skrev Apostlenes Gerninger til en mand, der hed Theofilus (se ApG 1:1).
Hvilke karakteristiske træk har denne bog?
Apostlenes Gerninger beretter om fremgangen og spredningen af kristendommen begyndende i Jerusalem, hovedstaden i den jødiske provins, og slutter i Rom, imperiets store hovedstad. De begivenheder, der er beskrevet i Apostlenes Gerninger, fandt sted i en periode på omkring 30 år (omkring 30-62 e.Kr.) og fokuserer hovedsageligt på den tjenestegerning, der blev udført af Peter (se ApG 1-12) og Paulus (se ApG 13-28). Uden Apostlenes Gerninger ville vores viden om kirkens første år være begrænset til de små dele, der er nævnt i brevene i Det Nye Testamente. Udover det, så giver Apostlenes Gerninger en værdifuld historisk baggrund for Paulus’ breve.
Noget afgørende for den første kirkes vækst var Paulus’ omvendelse (ApG 9) og hans efterfølgende missioner; det syn, som Peter modtog om, at ikke-jøder, der ikke tidligere var konverteret til jødedommen, kunne komme ind i kirken (ApG 10:9-16); og de læresætninger, der blev undervist i ved apostelmødet i Jerusalem (ApG 15).
Som det står i Lukas 24:49, så sagde Frelseren til apostlene, at de først skulle begynde deres tjenestegerning, efter at de var blevet »iført kraft fra det høje«. Apostlenes Gerninger beretter om udgydelsen af denne kraft ved Helligånden og beskriver de dramatiske resultater, der begyndte med omvendelsen af tusinder på pinsedagen (se ApG 2). Lukas lægger gennem Apostlenes Gerninger vægt på Helligåndens indvirkning på enkeltpersoner og forsamlinger. Vendingen »iført kraft fra det høje« betød højst sandsynligvis også, at apostlene »modtog bestemt kundskab, kraft og særlige velsignelser, der normalt kun gives i Herrens templer« (Bruce R. McConkie, Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 1:859).
Oversigt
Apostlenes Gerninger 1-2 Jesus Kristus betjener sine disciple i 40 dage efter sin opstandelse og stiger derefter til himmels. Apostlene kalder ved inspiration Matthias til at udfylde den ledige plads i de tolv apostles kvorum. Helligånden udgydes på pinsedagen. Peter vidner frimodigt om den opstandne Frelser, og omkring tre tusind mennesker bliver omvendt.
Apostlenes Gerninger 3-8 Peter og Johannes helbreder en mand, der har været lam siden fødslen. Peter og Johannes bliver arresteret for at forkynde og helbrede i Jesu Kristi navn og bliver udfriet af fængslet. Apostlene kalder syv mænd til at hjælpe sig i deres tjenestegerning; en af disse mænd, Stefanus, vidner for det jødiske råd, og rådets medlemmer får ham slået ihjel. Filip forkynder i hele Samaria.
Apostlenes Gerninger 9-12 Saulus bliver omvendt og begynder sin tjenestegerning. Gennem et syn erfarer Peter, at evangeliet skulle forkyndes for ikke-jøderne. Herodes Agrippa I får apostlen Jakob (Johannes’ bror) slået ihjel og fængsler Peter.
Apostlenes Gerninger 13-15 Saulus og Barnabas kaldes til at være missionærer. De møder modstand fra jøderne og bliver accepteret af nogle ikke-jøder. Kirkens ledere mødes i Jerusalem og bestemmer, at ikke-jødiske omvendte ikke behøver at blive omskåret (eller fortsætte med at overholde moseloven), når de slutter sig til kirken. Paulus (som Saulus nu kaldes) tager afsted på sin anden missionsrejse sammen med Silas.
Apostlenes Gerninger 16-20 Paulus og Silas styrker forskellige kirker, der var blevet oprettet tidligere. På Areopagos i Athen forkynder Paulus, at vi »er af Guds slægt« (ApG 17:29). Paulus afslutter sin anden mission og tager afsted på sin tredje mission gennem Lilleasien. Paulus beslutter sig for at vende tilbage til Jerusalem.
Apostlenes Gerninger 21-28 I Jerusalem bliver Paulus arresteret og fortsætter med at vidne om Jesus Kristus. Herren viser sig igen for Paulus. Mange jøder lægger planer om at slå Paulus ihjel. I Cæsarea bærer han vidnesbyrd for Felix, Festus og Agrippa. Paulus lider skibbrud på vejen til Rom. Paulus forkynder evangeliet, mens han er under husarrest i Rom.