Lektion 68

Johannes 8:31-59

Indledning

Frelseren fortsatte med at undervise i templet efter løvhyttefesten. Han belærte om frihed fra synd. Da Jesus proklamerede, at han var den store Jahve, forsøgte jøderne at stene ham.

Forslag til undervisningen

Tilpas undervisningsmetoderne til elevernes behov

Undervisningsmetoder og -færdigheder er blot værktøjer til at hjælpe eleverne til at lære, de er ikke et mål i sig selv. Vælg de metoder, der bedst hjælper eleverne til at forstå indholdet, læresætningerne og principperne i en bestemt skriftblok og til at anvende disse læresætninger og principper i deres liv. Husk, at selv de bedste undervisningsmetoder ikke har den store virkning uden Ånden.

Johannes 8:31-36

Jesus belærer om frihed fra synd

Hjælp eleverne til at huske, hvad de lærte om i den foregående lektion, ved at vise en lille sten. Bed eleverne om kort at sammenfatte, hvordan Frelseren svarede, da nogle skriftkloge og farisæere kom med en kvinde, der var blevet grebet i ægteskabsbrud, og hvad han sagde derefter (se Joh 8:1-30). (Frelseren fordømte ikke kvinden og sagde til hende: »Synd fra nu af ikke mere« (v. 11). Bagefter sagde Jesus, at han er »verdens lys« (v. 12), og at vi lærer Faderen at kende, når vi tror på Frelseren og adlyder hans lære).

• Hvordan påvirkede Jesu handlinger og ord ifølge Johannes 8:30 mange af jøderne?

Påpeg, at selvom mange af jøderne troede på Jesus, fortsatte nogle jøder med at udfordre ham, når han underviste folk om at være disciple, om sandhed og om frihed i modsætning til trældom.

Tegn følgende diagram på tavlen:

Bed en elev om at læse Johannes 8:31-32 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad Jesus sagde, vi skulle gøre for at være frie.

Bed nogle elever om at komme til tavlen og udfylde det manglende baseret på det, Jesus sagde, vi skal gøre for at være frie. Det færdige diagram bør se nogenlunde sådan ud:

• Hvad betyder »bliver i [Kristi] ord« (v. 31)?

• Hvordan ville I sammenfatte Jesu Kristi lære i vers 31-32 i et princip? (Eleverne bruger måske andre ord, men sørg for, at det står klart, at dersom vi bliver i Jesu Kristi ord, vil vi være hans disciple og kende sandheden, som vil gøre os fri. Overvej at skrive dette princip på tavlen. Du kan eventuelt også påpege, at Johannes 8:36 fremhæver, at det er på grund af Jesus Kristus, at vi kan blive gjort frie).

Bed en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum højt: Lad klassen lytte efter, hvad vi kan blive frie fra, hvis vi lever i henhold til Frelserens ord:

»Fri for den falske læres ødelæggende kraft, fri for trældom af appetit og lyster, fri fra syndens lænker, fri fra al ond og nedbrydende påvirkning og fra al begrænsende kraft, fri til at fortsætte til ubegrænset frihed, som kun nydes i sin fylde af ophøjede væsener« (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 1:456-457).

Bed en elev om at læse Johannes 8:33 højt. Lad resten af klassen følge med og se efter, hvad jøderne troede, der ville gøre dem frie.

• Hvad troede jøderne ville gøre dem frie? (De troede fejlagtigt, at blot fordi de var Abrahams efterkommere og arvinger til Abrahams pagt, var de berettiget til åndelig frihed).

Få en elev til at læse Johannes 8:34-36 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad Jesus angav, at folk skulle frigøres for.

• Hvad sagde Frelseren ifølge vers 34, at folk skulle frigøres for?

Påpeg, at det græske udsagnsord, der er oversat med »gør« i vers 34, antyder en fortsættelse i synd snarere end at omvende sig.

• Hvilket princip kan vi lære af vers 34? (Når eleverne har svaret, skriv da følgende princip på tavlen: Hvis vi begår synd og ikke omvender os, bliver vi syndens trælle).

• Hvad vil det sige at være »syndens træl«?

Tegn følgende diagram på tavlen for at hjælpe eleverne til at forestille sig forholdet mellem de to principper, som de har fundet frem til:

• Hvorfor ville nogle i dag kunne blande disse sandheder sammen og tro, at vi kommer i trældom ved at følge Frelseren, mens udøvelsen af synd kan føre til frihed?

Hjælp eleverne til en bedre forståelse af de to principper, de har fundet frem til, ved at lade en elev læse følgende udtalelse af ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum højt:

»At give efter for Satans fristelser fører til et stadig snævrere felt af valg, indtil der ingen er tilbage, og til afhængighed, der efterlader os kraftesløse til at modstå …

Verden ser gennem Korihors briller og betragter lydighed mod Guds love og ordinancer som ›trældom‹ (Alma 30:24, 27) …

Tvivler nogen på, at Gud som konsekvens af at have al lys og sandhed besidder den største grad af frihed til at være og til at gøre?

Tilsvarende vil vores frihed til at vælge udvide sig i takt med, at vores forståelse af evangeliets læresætninger og principper vokser. Vi har for det første flere valg og kan opnå mere og modtage større velsignelser, fordi vi har flere love, som vi kan adlyde … For det andet kan vi med større forståelse træffe flere intelligente valg, fordi vi ser klarere, og ikke kun alternativerne, men også deres mulige resultater« (»Moral Agency«, Ensign, juni 2009, s. 49, 50-51).

Del eleverne op parvis. Bed hvert par om at studere en del af Til styrke for de unge (hæfte, 2011). Bed eleverne om at tegne følgende oversigt i deres skriftstudiebog (du kan eventuelt tegne den på tavlen). Lad hvert par sammen læse deres tildelte del af Til styrke for de unge og udfylde oversigten.

Standard, som drøftes i Til styrke for de unge:	Hvordan kan efterlevelse af denne standard bringe frihed?	Hvordan kan manglende efterlevelse af denne standard medføre trældom?

Når de har haft tilstrækkeligt tid, beder du hvert par bytte makker med et andet par og undervise i det, de har lært om den standard, de studerede. Efter en passende tid beder du nogle få elever om at fortælle klassen, hvad de har lært.

• Hvilke af de friheder, der loves i Til styrke for de unge har I personligt oplevet?

Bed eleverne om at nedskrive noget konkret, som de vil søge at opnå frihed til ved at leve i henhold til Frelserens ord.

Johannes 8:37-59

Jesus vidner om sin guddommelighed

Bed eleverne om kort at svare på følgende spørgsmål:

• Hvem kender I, som ligner sin far eller mor meget?

Bed et par elever om at skiftes til at læse højt fra Johannes 8:37-40, 44-45. Lad klassen følge med og se efter, hvordan de jødiske ledere, som var imod Herren, adskilte sig fra Abraham, den store gammeltestamentlige profet, som de hævdede var deres fader.

• Hvad sagde Frelseren ifølge vers 39, at de ville gøre, hvis de var Abrahams børn?

• Hvad søgte de ifølge vers 40 at gøre, som Abraham aldrig ville have gjort?

• Hvem sagde Jesus, ifølge vers 44-45, var deres far? (Djævelen). Hvordan fulgte de djævelen?

Sammenfat Johannes 8:46-50 ved at forklare, at Frelseren belærte om, at de, der er af Gud, modtager hans ord. De jødiske ledere prøvede at fornærme Jesus ved at kalde ham en samaritaner (da samaritanere generelt blev foragtet af jøderne) og hævdede, at han var besat af en dæmon.

Bed en elev om at læse Johannes 8:51-53 højt. Lad klassen følge med og se efter det spørgsmål, som de jødiske ledere stillede Jesus.

• Hvilket spørgsmål stillede de Jesus? (Du kan eventuelt bede eleverne om at markere spørgsmålet »Du er vel ikke større end vor fader Abraham?« i vers 53).

Bed en elev om at læse Johannes 8:56-58 højt. Lad klassen følge med og se efter Jesu svar på jødernes spørgsmål.

• Hvad var Jesu svar på spørgsmålet: »Du er vel ikke større end vor fader Abraham?« (Du kan eventuelt bede eleverne om at markere ordene »Jeg er, før Abraham blev født« i vers 58).

Bed eleverne om for sig selv at læse »Jeg er« i Guide til Skrifterne. Stil derpå følgende spørgsmål: Stil dernæst følgende spørgsmål:

• Hvad betyder vendingen »Jeg er«? (Vendingen identificerer Jahve, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, og det fremgår tydeligt af 2 Mosebog 3:14 i Septuaginta, som er den jødiske oversættelse til græsk af Det Gamle Testamente. Du kan eventuelt bede eleverne skrive følgende sandhed i deres skrifter: Jesus Kristus er Jahve, Det Gamle Testamentes Gud).

• Hvad var Jesu svar i vers 58 på spørgsmålet, om han var større end Abraham?

Vis nogle billeder fra Evangelisk kunst, (2009; se også LDS.org), som gengiver mirakler nedskrevet i Det Gamle Testamente (som fx Tre mænd i den gloende ovn, nr. 25; eller Daniel i løvekulen, nr. 26).

• Hvordan ville I have reageret, hvis I havde stået foran Jesus og hørt ham erklære, at han var den, der havde udført de mirakler, der er nedskrevet i Det Gamle Testamente?

Bed en elev om at læse Johannes 8:59 højt. Lad klassen følge med og se, hvordan de jødiske ledere reagerede på Jesu erklæring om, at han var Jahve. Lad nogle elever fortælle, hvad de har fundet frem til.

• Hvorfor tror I, at det er vigtigt for os at vide, at Jesus Kristus er Jahve, Det Gamle Testamentes Gud?

Overvej at bede nogle elever om at bære deres vidnesbyrd for klassen om Jesus Kristus. Du kan eventuelt afslutte ved også selv at bære dit vidnesbyrd.

Gennemgang af mesterskriftsteder

Quizzer og test giver eleverne mulighed for at teste, hvor godt de husker mesterskriftstederne. Ledetråde kan omfatte nøgleord eller henvisninger, citater fra skriftsteder eller scenarier, som illustrerer en sandhed i et skriftsted. Quizzer og test kan udføres mundtligt, på tavlen eller på et stykke papir. Overvej, når eleverne har taget en quiz eller test, at sætte en elev, der har svært ved mesterskriftsteder, til at arbejde sammen med elever, der klarer sig godt. De højtscorende elever kan fungere som lærere, der kan hjælpe elever med en lavere score med at forbedre sig. (Hvis I gør dette, så sørg for at gøre det på en måde, så de elever, der kæmper, ikke bliver gjort forlegne).

Kommentar og baggrundsinformation

Johannes 8:33. »Vi er Abrahams efterkommere«

Jødernes erklæring om, at de er Abrahams efterkommere, viser en almindelig misopfattelse omkring Abrahams pagt og læren om forudordination. Følgende forklaring fra Bible Dictionary i den engelske King James-udgave forklarer tydeligt de afgivne løfter til og ansvar for Abrahams efterkommere:

»Abraham antog evangeliet ved dåb (som er en frelsende pagt). Derpå blev han ordineret til det højere præstedømme, og han indgik celestialt ægteskab (som er ophøjelsens pagt), hvorved han fik vished om, at han ville få evigt afkom. Endelig fik Abraham et løfte om, at alle de velsignelser, der er forbundet med disse pagter, ville blive tilbudt hans jordiske efterkommere (L&P 132:29-50; Abr. 2:6-11) … Abrahams efterkommere ville modtage bestemte landområder som en evig arv (1 Mos 17; 22:15-18; Gal 3; Abr 2. Tilsammen kaldes disse pagter og løfter for den abrahamske pagt …

Dele af pagten, som vedrører personlig frelse og evig formering, bliver fornyet i og med den enkelte person, som modtager det celestiale ægteskabs ordinance (se L&P 132:29-33). Personer, der ikke nedstammer fra Israel, almindeligvis kaldet hedninge, bliver adopteret ind i Israels hus og bliver arvinger til pagten og Abrahams efterkommere gennem evangeliets ordinancer (Gal 3:26-29).

At være arving til Abrahams pagt gør ikke automatisk et menneske til ›en udvalgt person‹, men betyder, at en sådan er udvalgt til ansvaret for at bringe evangeliet til alle jordens folk. Abrahams efterkommere har missioneret i alle nationer siden Abrahams tid (Matt 3:9; Abr 2:9-11)« (Bible Dictionary, »Abraham, Covenant of«; se også Guide til Skrifterne, »Abrahamske pagt«).

Johannes 8:58. Hvad betyder ordene: »Jeg er, før Abraham blev født«?

Præsident Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede meningen med og betydningen af ordene »Jeg er«:

»Jesus var Jahve … (se 2 Mos 6:3; Sl 83:19; Es 12:2; 26:4). Anvendelsen af dette hellige navn bekræftes også i nutidige skrifter (se Moro 10:34; L&P 109:68; 110:3; 128:9). Jahve er udledt af det hebraiske ord hayah, som betyder ›at være‹ eller ›at eksistere‹. En form af ordet hayah er blevet oversat fra Det Gamle Testamentes hebraiske tekst til ›JEG ER‹ (se 2 Mos 3:14).

Det er værd at bemærke, at JEG ER er det navn, som Jahve anvender om sig selv (se L&P 29:1; 38:1; 39:1). Læs følgende interessante dialog fra Det Gamle Testamente. Moses havde netop modtaget et guddommeligt kald, som han ikke havde stræbt efter, en befaling om at føre Israelitterne ud af fangenskab. Scenariet udspiller sig på toppen af Sinajbjerget:

›Moses sagde til Gud: ›Hvem er jeg, at jeg skulle gå til Farao og føre israelitterne ud af Egypten?‹‹

Moses følte sig uden tvivl utilstrækkelig i sin kaldelse, som du og jeg kan gøre, når vi får en udfordrende opgave.

›Moses sagde [igen] til Gud: ›Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?‹

Gud svarede Moses: ›Jeg er den, jeg er!‹ Og han sagde: ›Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.‹

Gud sagde videre til Moses: ›Sådan skal du sige til israelitterne: Jahve, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer. Det er mit navn til evig tid‹ (2 Mos 3:11, 13-15).

Jahve havde således åbenbaret Moses det navn, som han sagtmodigt og beskedent havde valgt som sin førjordiske benævnelse: ›JEG ER‹« (»Jesus Kristus: Vores mester og meget mere«, Liahona, apr. 2000, s. 6-7).