Lektion 145
1 Peter 3-5
Indledning
Peter opfordrede de hellige til altid at være beredte til at vidne om Jesus Kristus og at leve retfærdigt, så de kunne fordrive falske beskyldninger imod sig. Han underviste også om, at Jesus Kristus forkyndte evangeliet i åndeverdenen efter sin død. Peter formanede også Kirkens ældster til at våge over Guds flok med samme omsorg som Jesus Kristus, den øverste hyrde.
Forslag til undervisningen
1 Peter 3:1-17
Peter råder de hellige til at være forenede i retfærdighed og at være beredte til altid at vidne om Kristus
Bed en elev om at læse følgende vidnesbyrd fra præsident Thomas S. Monson:
»Vi får hele livet muligheder for at fortælle om vores tro, selv om vi ikke altid ved, hvornår vi bliver opfordret til at gøre det. En sådan mulighed fik jeg i 1957, da jeg arbejdede i trykkeribranchen og blev bedt om at rejse til Dallas i Texas [i USA], der sommetider kaldes »kirkernes by«, for at tale ved en erhvervskonference. Da konferencen var overstået, tog jeg på en rundvisning med bus gennem byens forstæder. Når vi passerede de forskellige kirker, kommenterede vores chauffør det: ›Til venstre ser I metodisternes kirke‹ eller ›her til højre ligger den katolske domkirke.‹
Da vi passerede en smuk, rød murstensbygning på en bakketop, sagde chaufføren: ›I den bygning mødes mormonerne.‹ En kvinde bagest i bussen spurgte: ›Chauffør, kan du fortælle os noget mere om mormonerne?‹
Chaufføren kørte ind til kantstenen, vendte sig omkring og svarede: »Frue, det eneste, jeg ved om mormonerne, er, at de mødes i den røde murstensbygning. Er der nogen i bussen, som ved noget mere om mormonerne?« (se Vov at stå alene«, Liahona, nov. 2011, s. 67).
-
Hvad ville I have gjort, hvis I var i den bus?
-
Hvorfor kan det nogle gange være udfordrende at fortælle andre om vores tro?
Bed eleverne se efter et princip, mens de læser 1 Peter 3:1-17, som vil hjælpe dem med at blive vejledt, når de får muligheder for at dele evangeliet med andre.
Sammenfat 1 Peter 3:1-11 ved at forklare, at Peter formanede hustruer til at bringe deres ikke-troende mænd til Kristus gennem deres retfærdige livsførelse. Han rådede mændene til at ære deres hustru. Han rådede også medlemmer til at efterleve de evangeliske standarder.
Bed en elev om at læse 1 Peter 3:14-16 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Peter rådede de hellige til at gøre, når de led forfølgelse, fordi de levede retfærdigt.
-
Hvad rådede Peter de hellige til at gøre, når de led forfølgelse, fordi de levede retfærdigt?
-
Hvad sagde Peter ifølge vers 15, at Jesu Kristi tilhængere altid måtte være beredte på at gøre?
-
Hvilke dele af evangeliet, tror I, giver folk håb?
Peter formanede de hellige til at udbrede og forsvare deres religiøse overbevisning.
-
Hvilke ord i vers 15 beskriver, hvordan vi bør udbrede og forsvare Jesu Kristi evangelium? (Du kan eventuelt forklare, at frygt i denne sammenhæng betyder ærbødighed eller ærefrygt).
-
Hvilke kan vi lære i 1 Peter 3:15 om, hvad vi som Jesu Kristi tilhængere altid bør stræbe os på at være beredte på gøre? (Eleverne bør finde frem til en sandhed lig følgende: Som Jesu Kristi tilhængere bør vi altid stræbe efter at være beredte på at udbrede og forsvare vores tro med mildhed og ærbødighed. Skriv denne sandhed på tavlen).
-
Hvorfor tror I, at det er vigtigt at dele vores tro med mildhed og ærbødighed?
Illustrer den sandhed, der står på tavlen, ved at bede en af eleverne om at læse resten af præsident Monsons beretning om sin oplevelse i bussen:
»Jeg ventede på, at nogen svarede. Jeg stirrede på hver persons ansigtsudtryk for at finde en antydning af genkendelse, et ønske om at kommentere. Ingen reaktion. Jeg forstod, at det var op til mig at gøre, som apostlen Peter foreslog, nemlig ›altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har.‹ Jeg erkendte også sandheden af udsagnet: ›Når beslutningens øjeblik er kommet, er tiden til forberedelse forpasset.‹
I det næste kvarters tid var det mit privilegium at fortælle personerne i bussen om mit vidnesbyrd om Kirken og vores tro. Jeg var taknemlig for mit vidnesbyrd og taknemlig for, at jeg var forberedt til at bære det« (se »Vov at stå alene«, s. 67).
-
Hvad kan vi gøre for at altid at være rede til at fortælle om vores tro?
Bed eleverne tænke over en gang, hvor de var taknemlige for, at de var rede til at fortælle om deres tro eller vidnesbyrd. Lad et par elever fortælle klassen om deres oplevelse.
Bed eleverne overveje, hvad de vil gøre for at forberede sig på altid at være rede til at fortælle om og forsvare deres tro. Tilskynd dem til at følge enhver tilskyndelse, som de modtager.
1 Peter 3:18-4:19
Jesus Kristus forkyndte evangeliet i åndeverdenen efter sin død
Bed eleverne om at forestille sig, at de er missionærer, der skal undervise en person, der siger følgende:
»Jeg tror, at det, I underviser mig i, er sandt, men jeg tænker på, hvor mange der dør uden at have fået muligheden for at høre sandheden. Det virker ikke retfærdigt, at Gud straffer dem eller forhindrer dem i at bo hos ham igen, hvis de aldrig fik muligheden for at lære om hans frelsesplan.«
Bed eleverne tænke over, hvordan de ville svare.
Bed halvdelen af klassen om at læse 1 Peter 3:18-20 for sig selv, herunder JSO, 1 Pet 3:20 i Guide til Skrifterne. Bed den anden halvdel om at læse 1 Peter 4:5-6 for sig selv, herunder JSO, 1 Pet 4:5-6 i Guide til Skrifterne. Bed eleverne se efter de sandheder, som Peter underviste i, som de kan dele med personen fra scenariet. Forklar, at udtrykket »de ånder, der sad i fængsel« i 1 Peter 3:19, henviser til dem i åndeverden, som ikke accepterede evangeliet, eller som ikke fik muligheden for at høre om det i jordelivet.
Efter tilstrækkelig tid spørger du:
-
Hvad lærer vi af disse vers om dem i åndeverden, som ikke accepterede evangeliet, eller som ikke fik mulighed for at høre om det i dette liv?
Vis et billede af præsident Joseph F. Smith (Evangelisk kunst, 2009, nr. 127; se også LDS.org). Forklar, at præsident Joseph F. Smith grundede over betydningen af 1 Peter 3:18-20 og 1 Peter 4:6, da han modtog en åbenbaring og et syn om Frelserens besøg i åndeverden. Han så, at Jesus Kristus i tiden mellem sin død og opstandelse prædikede evangeliet og personligt tjente de retfærdige ånder. Jesus Kristus organiserede og bemyndigede derpå retfærdige tjenere til at undervise om evangeliet til ånderne i fængsel (se L&P 138:1-11, 29-30).
-
Hvorfor bliver evangeliet forkyndt for de døde ifølge 1 Peter 4:6? (For at tilvejebringe en retfærdig og lige dom ved at give alle vor himmelske Faders børn en mulighed for at høre og efterleve Guds love).
-
Hvilken sandhed kan vi finde i Peters belæringer om forkyndelse af evangeliet for de døde? (Eleverne kan bruge deres egne ord, men bør finde frem til en sandhed lig følgende: Evangeliet bliver forkyndt for de døde, så de har samme mulighed som dem, der hører om evangeliet i jordelivet).
Gennemgå kort scenariet fra tidligere og spørg:
-
Hvordan er læren om frelse for de døde tegn på Guds nåde og omsorg for sine børn?
Sammenfat 1 Peter 4:7-19 ved at forklare, at Peter formanede de hellige til at holde fast ved den indbyrdes kærlighed, fordi barmhjertighed skjuler eller forebygger en mangfoldighed af synder (se JSO, 1 Pet 4:8 i Guide til Skrifterne). Peter underviste også de hellige om at glæde sig, når de havde lidelser og blev bebrejdet på grund af deres tro på Jesus Kristus.
1 Peter 5
Peter rådede ældsterne til at våge over Guds flok og opfordrede de hellige til at forblive trofaste i deres tro
Forklar, at for at hjælpe de hellige med de lidelser, de ville få, lærte Peter ældsterne i kirken om deres ansvar som kirkeledere. Bed en elev om at læse 1 Peter 5:1-3 højt. Lad klassen følge med og se efter Peters råd til kirkens ældster.
-
Hvilke råd gav Peter kirkens ældster?
Forklar, at »vær hyrder for Guds hjord« (v. 2) betyder at tage sig af og våge over kirkens medlemmer. Kirkeledere burde tjene villigt og med kærlighed snarere end modstræbende og på grund af ønsket om at modtage belønning. De skulle være eksempler for medlemmerne i stedet for »herskere« (v. 3) over dem.
-
Hvilken sandhed kan vi lære om kirkelederes ansvar af Peters råd til kirkens ældster? (Hjælp eleverne med at finde frem til en sandhed lig følgende: Kirkeledere har et ansvar for at tage sig af og våge over Guds flok med kærlighed og ved eksemplet. Skriv denne sandhed på tavlen).
Bed dem om at læse 1 Peter 5:4 for sig selv og se efter, hvordan Peter omtalte Frelseren. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.
Vis billedet Jesus bærer det vildfarne lam (Evangelisk kunst, 2009, nr. 64; se også LDS.org).
-
Hvorfor tror I, at Frelseren ofte fremstilles som en hyrde?
-
Hvilke kristuslignende karaktertræk og egenskaber kan hjælpe kirkeledere med at tage sig af og våge over medlemmer af Kirken?
-
Hvordan er I blevet velsignet ved kirkelederes kristuslignende kærlighed eller eksempel?
Sammenfat 1 Peter 5:7-14 ved at forklare, at Peter lærte de hellige, at de skulle kaste deres bekymring på Frelseren Jesus Kristus, og at de skulle forblive trofaste i deres tro på trods af trængsler. Peter forsikrede dem om, at hvis de gjorde således, ville Gud fuldkommengøre og styrke dem.
Afslut ved at opfordre eleverne til at stole på og følge dem, som Herren har kaldet til at hjælpe med at vogte og tage sig af dem åndeligt.
Mesterskriftsted 1 Peter 4:6
Tilskynd eleverne til at deltage i arbejdet med frelse for deres forfædre ved at gennemgå 1 Peter 4:6 med dem, og derefter spørge:
-
Hvad kan vi gøre for at hjælpe vore forfædre, som har modtaget evangeliet i åndeverden, og som venter på at blive udfriet fra det åndelige fængsel?
-
Hvordan føler I, at I er blevet velsignet ved at udføre slægtsforskning og tempeltjeneste for jeres forfædre?
Bed eleverne søge efter muligheder for at udføre slægtsforskning og deltage i tempelordinancer for deres forfædre.