Lektion 77
Johannes 17
Indledning
Før Frelseren led i Getsemane, bad han den storslåede ypperstepræstelige bøn. Han bad om, at hans disciple og alle, som fulgte ham, måtte kende vor himmelske Fader og opnå evigt liv, og han bad om, at de måtte være ét med ham og hans Fader.
Forslag til undervisningen
Johannes 17:1-8
Jesus taler til sin himmelske Fader i bøn
Bed eleverne om at nævne berømte mennesker, som de ved noget om. Bed dem derpå nævne de personer i deres liv, som de kender bedst.
-
Hvad er forskellen på at vide noget om nogen og faktisk kende den person?
-
Hvad kræver det virkelig at kende nogen?
-
Hvorfor er der nogle personer, som I føler, det ville være vigtigt for jer at lære bedre at kende? Hvorfor?
Forklar, at Frelseren underviste om betydningen af at lære vor himmelske Fader og ham at kende. Bed eleverne om at se efter sandheder, mens de studerer Johannes 17, som vil hjælpe dem til at lære vor himmelske Fader og Jesus Kristus at kende.
Hjælp eleverne til at forstå baggrunden for Johannes 17 ved at påpege, at Jesus på et tidspunkt, efter Frelseren og hans disciple havde spist det sidste måltid, og før de gik ind i Getsemane have, bad en bøn, der traditionelt er kendt som den ypperstepræstelige bøn. I bønnen talte Jesus til vor himmelske Fader på vegne af sine disciple og bad om, at de måtte modtage evigt liv.
Bed en elev om at læse Johannes 17:1-3 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvordan Frelseren beskriver evigt liv.
-
Hvordan beskrev Frelseren evigt liv?
-
Hvordan vil I ud fra vers 3 formulere et princip, der siger, hvad vi må gøre for at modtage evigt liv? (Eleverne kan bruge andre ord, men sørg for, at det er klart, at vi for at modtage evigt liv må lære vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus, at kende).
Hjælp klassen til at forstå, hvad det vil sige at kende Gud, ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum højt:
»Det er en ting at kende til Gud og noget andet at kende ham. Vi kender til ham, når vi lærer, at han er en person, i hvis billede mennesket er blevet skabt, og når vi lærer, at Sønnen er det udtrykte billede af sin Fader, og når vi lærer, at både Faderen og Sønnen besidder visse bestemte egenskaber og evner. Men vi kender dem, i betydningen af at opnå evigt liv, når vi nyder og oplever det samme, som de gør. At kende Gud er at tænke, som han tænker, føle, hvad han føler, at have den kraft, han besidder, at fatte de sandheder, han forstår, og at gøre, hvad han gør. De, der kender Gud, bliver som ham, og lever det liv, han lever, hvilket er evigt liv« (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 1:762).
-
Hvilken forskel er der på at kende Faderen og Sønnen og blot at kende til dem?
-
Hvorfor kan en person ikke opnå evigt liv uden at kende Gud Faderen og Jesus Kristus?
-
Nævn nogle måder, hvorpå vi kan komme til at kende Faderen og Sønnen.
Sammenfat Johannes 17:4-5 ved at forklare, at Frelseren rapporterede til sin Fader, at han havde fuldført den gerning, som Faderen havde givet ham at udføre. Han bad sin Fader om at herliggøre ham med den samme herlighed, som han havde haft i den førjordiske tilværelse.
Bed en elev om at læse Johannes 17:6-8 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad hans disciple havde gjort for at lære Frelseren at kende.
-
Hvad havde disciplene gjort for at lære Frelseren at kende? (Du kan eventuelt opfordre eleverne til at markere vendingerne »taget imod dem«, »i sandhed forstået« og »tro på« i vers 8).
Johannes 17:9-19
Frelseren beder for sine disciple
Bed en elev om at læse Johannes 17:9 højt. Lad resten af klassen følge med og se efter, hvem han mere præcist bad for.
-
Hvem bad Frelseren for, da han skulle til at begynde forsoningen?
-
Hvorfor tror I, at apostlene kunne have gavn af at høre Frelseren bede for sig?
Skriv Johannes 17:11-18 på tavlen. Del eleverne op parvis. Bed dem om at studere disse vers med deres makker og se efter, hvad Jesus bønfaldt om for sine disciple. Du kan eventuelt bede eleverne om at markere det, de finder. Bed efter passende tid nogle elever om at fortælle klassen, hvad de fandt frem til.
Påpeg, at Frelseren nævnte, at hans disciple fortsat ville leve i en verden, som var ond og hadede dem.
-
Hvilken sandhed lærer vi af vers 14-16 om at leve i verden som Jesu Kristi disciple? (Skriv, når eleverne svarer, følgende sandhed på tavlen: Som Jesu Kristi disciple skal vi være i verden, men ikke af verden).
-
Hvad tror I, det betyder af være i verden, men ikke af verden?
Lad en elev læse følgende udtalelse af ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum højt:
»I Kirken hører vi ofte om, at ›være i verden, men ikke af verden‹ …
Måske skulle vi opdele den … sætning i to advarsler. For det første: ›Vær i verden‹. Vær engageret, vær informeret. Prøv at være forstående, tolerant og påskønne mangfoldighed. Giv meningsfulde bidrag til samfundet gennem tjeneste og engagement. For det andet: ›Vær ikke af verden‹. Lad være med at følge forkerte stier eller at bøje af for at tilpasse sig eller acceptere det, som ikke er rigtigt …
Medlemmer af Kirken må i højere grad påvirke end påvirkes. Vi bør arbejde på at dæmme op for syndens og det ondes flodbølge i stedet for passivt at lade os skylle væk med den. Vi er hver især nødt til at løse problemet fremfor at undgå eller ignorere det« (se »TV-programmers virkninger«, Stjernen, juli 1989, s. 73, 74).
-
Hvorfor ønsker Herren, at vi forbliver i verden, men ikke er af verden?
Bed eleverne om igen at arbejde med deres makker og tænke på et eksempel på, hvordan en person kan være i verden, men ikke af verden i hver af følgende situationer:
-
I skolen
-
Med venner
-
På nettet
Bed efter noget tid nogle elever om at forklare klassen de eksempler, som de tænkte på. Bed nogle af dem fortælle om oplevelser, de havde, da de eller én, de kender, på passende måde var et eksempel på at være i verden, men ikke af verden.
Bed eleverne om i deres skriftstudiebog at skrive en konkret måde, hvorpå de vil søge at følge Frelseren bedre ved at være i verden og ikke af verden.
Johannes 17:20-26
Frelseren beder for alle mennesker, som antager hans evangelium
Bed en elev komme op foran klassen og udføre en opgave, som vil gøre hans eller hendes hænder beskidte (som fx at rense tavlekluden eller grave efter en genstand i en pose jord). Tilskynd eleven til at prøve at holde sine hænder rene, mens vedkommende udfører opgaven.
Lad eleven vise klassen sine hænder, når opgaven er fuldført.
-
Hvordan kan denne aktivitet være som vore forsøg på at være i verden, men ikke af verden? (Trods vore bedste forsøg kan vi ikke forblive fuldstændig rene for de synder og det onde, der findes i verden).
-
Hvilke konsekvenser ville vi i sidste ende opleve, hvis vi ikke kunne blive renset for vore synder? Hvorfor? (Vi ville blive adskilt fra Guds nærhed for evigt, for intet urent kan dvæle i hans nærhed (se 1 Ne 15:33-34)).
Tak eleven, og bed vedkommende om at sætte sig.
Bed en elev om at læse Johannes 17:20-23 højt. Lad klassen følge med og se efter det, som Jesus Kristus bad om.
-
Hvad bad Jesus om? (Du kan eventuelt foreslå, at eleverne markerer ordet ét, hver gang det står i vers 20-23).
-
Hvad gør det muligt for os at blive ét med Faderen og Sønnen? (Velsignelserne ved Jesu Kristi forsoning, som vi modtager ved at adlyde hans befalinger, og Helligåndsgaven).
Skriv følgende sandhed på tavlen: Når vi kommer til Jesus Kristus og modtager velsignelserne ved hans forsoning, kan vi blive ét med Faderen og Sønnen.
Bed en elev om at læse følgende udtalelse op af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum:
»Betydningen af det engelske ord atonement er indlysende: At-one-ment (at gøre til ét), hvilket vil sige at føre noget sammen, som har været adskilt eller delt« (»Jesu Kristi forsoning«, Liahona, mar. 2008, s. 35).
-
Hvorfor ønsker I ud fra det, I ved om vor himmelske Fader og Jesus Kristus, at blive ét med dem?
Bed en elev om at læse følgende udtalelse af præsident James E. Faust fra Det Første Præsidentskab højt. Lad klassen lytte efter den velsignelse, der kommer til dem, som søger at være ét med vor himmelske Fader og Jesus Kristus.
»Vi bør alvorligt stræbe efter ikke blot at lære mere om Mesteren, men, som han indbød os til, at blive ét med ham (se Joh 17:21) …
De kommende tider er fyldt med trængsler og vanskeligheder. Men med den trøst og styrke, som udspringer af et personligt forhold til Gud, vil vi blive indgydt mod« (se »At vi må kende dig, den eneste sande Gud, og Jesus Kristus«, Liahona, feb. 1999, s. 3, 6).
Bær vidnesbyrd om vigtigheden af at lære Jesus Kristus og vor himmelske Fader at kende og om at søge at blive ét med dem.
Bed eleverne om at grunde over, hvad de kan gøre for at lære vor himmelske Fader og Jesus Kristus bedre at kende og styrke deres forhold til dem.
Lad eleverne nedskrive deres tanker i deres skriftstudiebog. Bed efter noget tid nogle elever, som er villige til det, om at fortælle klassen om deres tanker og følelser.
Mesterskriftsted – Johannes 17:3
Hjælp eleverne til at lære Johannes 17:3 udenad ved at opfordre dem til i den kommende uge at gå rundt med det mesterskriftstedskort, hvorpå dette skriftsted står. Tilskynd dem til at gennemgå skriftstedet og øve sig på at sige det, når der opstår muligheder for det. Du kan eventuelt foreslå, at de citerer det ud fra hukommelsen for en i familien og forklarer dets betydning. Bed i begyndelsen af undervisningen de næste par dage eleverne om at fortælle om deres fremskridt med at lære skriftstedet udenad.
Kommentar og baggrundsinformation
Johannes 17:3. At kende Gud Faderen og Jesus Kristus
For at kende Gud Faderen og Sønnen må vi have en korrekt forståelse af dem. Mange mennesker tror, at Gud og Guddommen er uforståelige, men det er en falsk lære.
Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:
»Den største sandhed kendt af mennesker er, at der er en Gud i himlen, som er uendelig og evig, at han er skaberen og understøtter og bevarer alt, at han skabte os og himmelrummets himle og forordnede og tilvejebragte en frelsesplan, hvorved vi kan gå fremad og udvikle os og blive som han. Sandheden vedrørende ham er, at han er vor Fader i himlen, at han har et legeme af kød og knogler ligeså håndgribeligt som menneskets, at han er en bogstavelig person, og at vi, hvis vi tror på og adlyder hans love, kan opnå den ophøjelse, som han besidder. Nuvel, dette er den største sandhed og det herligste begreb kendt af det menneskelige sind« (»The Seven Deadly Heresies«, foredrag på Brigham Young University, 1. juni 1980, s. 7, speeches.byu.edu).
Johannes 17:12. »Fortabelsens søn«
Det ser ud til, at Jesus brugte ordene »fortabelsens søn« som henvisning til Judas Iskariot, der på dette tidspunkt havde forladt Jesus og de andre elleve apostle for at forråde Jesus til de fordærvede jødiske ledere. Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum bemærkede: »Judas … var sikkert ikke en fortabelsens søn i den forstand, at han var fordømt for evigt, men snarere i betydningen af, at han var en søn af eller tilhænger af Satan i dette liv. Se Matthæus 26:21-25« (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 1:765).
Johannes 17:20–23. »Dem, som ved deres ord tror på mig«
Selv om Jesus begyndte sin ypperstepræstelige bøn med at bede for disciplene, som var sammen med ham, udvidede han sin bøn til at omfatte alle, som troede på ham »ved deres ord«. Medlemmer af Herrens kirke vil lære Jesus Kristus at kende gennem apostlenes vidnesbyrd og lærdomme. Det hjælper os til at forstå betydningen af at studere Det Første Præsidentskabs og De Tolv Apostles Kvorums lærdomme i dag. Ordet dem i vers 22 henviser til apostlene og trofaste medlemmer, som har studeret deres lære og er i harmoni med dem, som de er med Guds Søn. Se flere oplysninger om, hvordan vi »fuldt ud skal blive ét« (Joh 17:23) i Lære og Pagter 76:69.