Lektion 31: Matthæus 26:31-75

Lektion 31

Matthæus 26:31-75

Indledning

I Getsemane have begyndte Jesus Kristus at påtage sig alle menneskers synder som en del af sin forsoning. Judas forrådte Jesus til de jødiske ledere. Jesus blev derefter ulovligt ført frem for Kajfas, ypperstepræsten, hvor falske anklager blev fremført mod ham. I mellemtiden benægter Peter tre gange at kende Frelseren over for dem, der identificerede ham som en af Jesu Kristi disciple.

Forslag til undervisningen

Matthæus 26:31-46

Jesus lider i Getsemane have

Bed eleverne om at tænke over følgende scenarie: En ung mand har hele sit liv fået at vide, at det er hans pligt at tage på fuldtidsmission. Som teenager ved han stadig godt, at han bør tage på mission, men han kæmper med at forpligte sig til at tage af sted. Han er mere interesseret i andre muligheder og er bekymret for, at en mission vil forhindre ham i at få disse oplevelser.

I hvilke andre situationer kan de unge mænd og pigers ønsker adskille sig fra det, som vor himmelske Fader ønsker, de skal gøre? (Skriv deres svar på tavlen).
Hvorfor kan det somme tider være svært at gøre det, som vi ved, vor himmelske Fader ønsker, at vi gør?

Bed eleverne om at se efter principper i Matthæus 26:31-46, som kan hjælpe dem, når de kæmper med at adlyde vor himmelske Faders vilje.

Mind dem om, at Herren spiste påskemåltidet med sine apostle og indstiftede nadveren, som der står i Matthæus 26:1–30.

Bed nogle om skiftevis at læse højt fra Matthæus 26:31-35. Lad klassen følge med og se efter, hvad Jesus profeterede, der ville ske med hans apostle.

Hvad sagde Jesus den aften, at der ville ske med apostlene?

Hvordan reagerede Peter og de andre apostle på det, som Frelseren sagde?

Bed en om at læse Matthæus 26:36-38 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvor Jesus og apostlene gik hen efter påskemåltidet. Lad nogle elever fortælle, hvad de har fundet frem til.

Bed dem om at slå op i Guide til Skrifterne på foto nr. 11, »Oliebjerget« og nr. 12, »Getsemane have«. Forklar, at Getsemane var en have med oliventræer på Oliebjerget lige uden for Jerusalems mure, og at navnet Getsemane betyder »olieperse«.

Hvilke vendinger i vers 36-38 beskriver, hvad Jesus følte, da han gik ind i Getsemane?

Bed en om at læse Matthæus 26:39 højt, og bed klassen om at se efter, hvad Jesus gjorde, da han var gået »lidt længere væk« ind i haven.

Hvilke ord eller vendinger i vers 37-39 beskriver den svære byrde, som Jesus oplevede?
Hvad bad Jesus Faderen om at tage væk fra ham?

Vis et bæger. Forklar, at bægeret, som Frelseren henviste til, var et symbol på den bitre lidelse, han oplevede som en del af forsoningen. I Getsemane begyndte Jesus at påtage sig alle menneskers synder og lidelser som en del af sit store sonoffer.

Bed en om at læse højt fra følgende udtalelse af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum, der forklarede, hvad Jesus bad Faderen om, da han bad om, at bægeret måtte gå ham forbi:

»Herren sagde i virkeligheden, at ›hvis der er en anden vej, så vil jeg hellere tage den. Hvis der er nogen anden vej – nogen som helst vej – vil jeg med glæde tage den‹ … Men til slut gik bægeret ham ikke forbi« (»Undervise, prædike, helbrede«, Liahona, jan. 2003, s. 21).

Du kan eventuelt foreslå, at eleverne markerer vendingen »dog, ikke som jeg vil, men som du vil« (v. 39).

Selv om Jesus bad om en anden vej for at nå Faderens mål, hvad gjorde han så for at fuldføre forsoningen? (De bør identificere en sandhed som den følgende: Jesus Kristus underkastede sig Faderens vilje for at fuldføre forsoningen).
Hvad kan vi lære om Jesus af hans villighed til at underkaste sig vor himmelske Faders vilje, selvom det betød, at han ville udholde stor lidelse og til sidst dø?

Skriv følgende ufuldstændige udtalelse på tavlen: Vi følger Jesu Kristi eksempel, når vi …

Hvordan vil I afslutte denne udtalelse ud fra det, vi har lært i Matthæus 26:39? (Brug elevernes ord og færdiggør udtalelsen, så den udtrykker følgende sandhed: Vi følger Jesu Kristi eksempel, når vi vælger at underkaste vores vilje vor himmelske Faders vilje).

Mind dem om scenariet med den unge mand, som tøvede med at tage på mission, såvel som de andre situationer, der står på tavlen.

Hvordan kan Frelserens eksempel styrke os i disse situationer?

Bed eleverne om at tænke på tidspunkter, hvor de i sidste ende valgte at følge hans vilje, selvom deres ønsker adskilte sig fra vor himmelske Faders vilje. Bed nogle få elever om at dele deres oplevelser og forklare, hvorfor de traf det valg, og hvordan de følte omkring det.

Opfordr dem til at finde specifikke måder, hvorpå de kan følge Jesu Kristi eksempel ved at underkaste deres vilje vor himmelske Faders vilje.

Bed dem om at gennemgå Matthæus 26:37-38 og se efter Frelserens instruktioner til Peter, Jakob og Johannes i Getsemane.

Hvilke instruktioner gav Jesus Peter, Jakob og Johannes?
Hvad tror I, at instruktionen »våg sammen med mig« betyder? (v. 38).

Hjælp dem til at forstå, hvorfor disciplene kan have haft brug for Frelserens instruktion om at våge sammen med ham ved at forklare, at da disciplene kom til haven, »begyndte [de] at blive såre foruroligede og at blive meget bekymrede og at beklage sig i hjertet, idet de funderede over, om dette var Messias« (JSO, Mark 14:36 (i Guide til Skrifterne)). Ved at instruere sine disciple om at våge sammen med sig advarede Jesus dem om at være årvågne, fordi deres tro på ham ville blive prøvet.

Hvorfor undrede disciplene sig mon over, om Jesus virkelig var Messias? (Mange jøder forstod ikke, at Messias ville lide og dø, men forventede snarere, at Messias ville befri jøderne fra romerne).

Bed en om at læse Matthæus 26:40 højt, og lad klassen se efter, hvad Jesus opdagede, at disse tre apostle havde gjort, mens han bad. Bed eleverne om at fortælle, hvad de har fundet frem til. Nævn, at Joseph Smith forklarede, at disciplene sov, fordi de var »overvældede af sorg«.

Hvorfor kan apostlene have været overvældede af sorg?
Hvordan ville I have følt, hvis I var i deres sted og indså, at I var faldet i søvn frem for at våge sammen med Frelseren?

Bed en om at læse Matthæus 26:41 højt, og bed klassen om at se efter, hvad Jesus bad sine disciple om at gøre. Lad nogle elever fortælle, hvad de har fundet frem til.

Hvilket princip kan vi lære af Frelserens instruktioner til disse apostle? (Eleverne bør finde frem til et princip, der ligner følgende: Hvis vi våger og altid beder, vil vi have styrke til at modstå fristelse).
Hvad tror I, at vendingen »Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt« (v. 41) betyder? Hvordan har det forbindelse til at modstå fristelse?
Husk dem på, at »våge« betyder at være vågen, opmærksom eller årvågen. Hvordan kan åndelig vågen og bøn hjælpe os med at overvinde vore svagheder og modstå fristelse?

Bed eleverne om at tænke over, om de, som apostlene i Getsemane, nogensinde har givet efter for fristelse, fordi de ikke bad og ikke var årvågne. Lad dem overveje, hvordan det valg har påvirket dem. Bed dem om at tænke over tidspunkter, hvor de modstod fristelse ved at bede og være årvågne.

Hvad har hjulpet jer til at være konsekvente med at våge åndeligt og bede?

Bær vidnesbyrd om, at vi kan modstå fristelse, når vi våger og altid beder. Bed eleverne om på et stykke papir at skrive en ting, de vil gøre for at blive bedre til at våge og altid bede. Opfordr dem til at have papiret på sig for at minde dem om deres mål.

Sammenfat Matthæus 26:42-46 ved at forklare, at Jesus bad tre gange i Getsemane have. Hver gang udtrykte han sin villighed til at adlyde sin Faders vilje.

Matthæus 26:47-75

Jesus Kristus bliver arresteret og ført frem for Kajfas

Bed en om at læse følgende udtalelse af Gerald N. Lund, der senere blev medlem af De Halvfjerds, højt:

»Forestil jer [Jesus Kristus], det væsen, hvis magt, hvis lys, hvis herlighed skaber orden i universet, det væsen, som taler, og solsystemer, galakser og stjerner kommer frem – stå foran ugudelige mænd og blive dømt af dem som værende af ingen værdi!« (»Knowest Thou the Condescension of God?« i Doctrines of the Book of Mormon: The 1991 Sperry Symposium, red. Bruce A. Van Orden og Brent L. Top, 1992, s. 86).

Skriv Matthæus 26:47-68 på tavlen. Bed eleverne om at søge i disse vers og se efter, hvordan Jesus Kristus fortsat underkastede sig sin Faders vilje, selv da han blev mishandlet og dømt af ugudelige mænd. Afhængigt af dine elevers behov kan I læse disse vers højt som klasse, dele dem op i par for at læse dem højt eller instruere dem i at læse dem for sig selv.

Stil følgende spørgsmål, når de har haft tid nok:

Hvordan underkastede Jesus Kristus sig sin Faders vilje, selv da han blev mishandlet og dømt af ugudelige mænd?

Bed en om at læse Matthæus 26:53 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad Jesus sagde, han kunne have gjort under disse begivenheder.

Hvad kunne Frelseren have gjort?
Hvad gjorde Jesus i stedet for at bede om legioner af engle eller anden guddommelig kraft til at befri sig?
Hvad lærer dette jer om Herrens villighed til at gøre vor himmelske Faders vilje uanset omstændighederne?

Selv om Jesus Kristus havde magten til at ødelægge de mænd, der slog ham og spyttede på ham, led han og udholdte det villigt (se 1 Ne 19:9). Lederne og soldaterne indså ikke den uendelig kraft, som Jesus kunne have kaldt på, hvis det havde været Faderens vilje, at han gjorde det.

Påpeg, at Frelserens profeti i vers 56 om, at apostlene ville vende sig væk fra ham, blev opfyldt. Men det var kun midlertidigt.

Sammenfat Matthæus 26:69-75 ved at forklare, at da Jesus blev ført frem efter sin anholdelse, benægtede Peter tre gange at kende ham. (Bemærk: Peters benægtelse bliver drøftet mere indgående i lektionen om Luk 22).

Bær vidnesbyrd om de sandheder, I har drøftet i denne lektion.

Kommentar og baggrundsinformation

Matthæus 26:39. »Dog, ikke som jeg vil, men som du vil«

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:

»Hvis I kan få jeres elever til at påtage sig blot én vigtig forpligtelse til gengæld for det uforlignelige offer, Frelseren bragte for dem, hans betaling for deres overtrædelser, hans sorg for deres synder, så få dem til at se nødvendigheden af at adlyde – i deres egen vanskelige tilværelse og i beslutningens time at underkaste sig ›Faderens vilje‹ [3 Ne 11:11], uanset hvad prisen måtte være. Det vil de ikke altid gøre, ikke mere end I og jeg har været i stand til at gøre det, men det burde være deres mål, det burde være det, de stræber efter. Det, som Kristus synes mest opsat på at påpege ved sin mission – ud over de personlige dyder, ud over de pragtfulde prædikener og selv ud over helbredelserne – er, at han underkastede sig Faderens vilje« (»Undervise, prædike, helbrede«, Liahona, jan. 2003, s. 21).