Lektion 51: Lukas 10:38-Lukas 12:59

Lektion 51

Lektion 51: Lukas 10:38-Lukas 12:59

Indledning

Frelseren underviste Maria og Martha i Marthas hjem. Senere underviste han sine disciple i mange sandheder om bøn og advarede mod hykleri og griskhed.

Forslag til undervisningen

Lukas 10:38-42

Jesus underviser Maria og Martha

Bed eleverne om at tænke på de valg, de traf i går. Bed dem om at bruge et minut på at skrive så mange som muligt af de valg i deres skriftstudiebog. Lad flere af eleverne fortælle klassen om nogle af deres gode valg.

Hvilke situationer kan I tænke på, hvor vi måske skal vælge mellem to gode valg?

Mens de læser Lukas 10:38-42, skal du bede dem om at se efter et princip, som Frelseren underviste i, der kan vejlede os i vore valg – i særdeleshed når der er mere end et godt valg at træffe.

Forklar, at Frelseren efter at have fortalt lignelsen om den barmhjertige samaritaner rejste til Betania og besøgte en kvinde ved navn Martha.

Bed en elev om at læse Lukas 10:38-40 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Martha og hendes søster, Maria, hver især valgte at gøre, mens Frelseren befandt sig i hjemmet.

Hvad gjorde Maria, mens Frelseren var i hjemmet?
Hvad gjorde Martha? (Påpeg, at ordene travlt optaget i vers 40 henviser til at være under pres).

Vis billedet Maria og Martha (Evangelisk kunst, 2009, nr. 45; se også LDS.org). Forklar, at gæstfrihed var meget vigtigt på Jesu tid. Martha forsøgte at udføre det, der normalt blev forventet af hende som værtinde. Hun fokuserede på timelige bekymringer som at forberede og servere maden.

Hvilket spørgsmål stille Martha Frelseren ifølge vers 40, som indikerede, at hun bekymrede sig om timelige anliggender?

Bed en elev om at læse Lukas 10:41-42 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad Frelseren svarede Martha.

Hvad mente Frelseren, da han sagde: »Ét er fornødent. Maria har valgt den gode del«?

Bed en elev læse følgende udtalelse af ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum højt:

»Det var prisværdigt, at Martha gjorde sig ›bekymringer og [var] urolig for mange ting‹ (v. 41), men at lære om evangeliet fra Mesteren selv var mere ›fornødent‹« (»God, bedre, bedst«, Liahona, nov. 2007, s. 104).

Hvad mente Frelseren mon, da han sagde, at »den gode del«, som Maria havde valgt, »ikke [skulle] tages fra hende« (Luk 10:42)? (Ved at vælge at lytte til Frelseren i stedet for at fokusere på timelige bekymringer ville Maria modtage åndelige velsignelser, som er evige).
Hvilket princip kan vi lære af Frelserens ord til Martha? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til følgende princip: Hvis vi vælger at hellige os til åndelige anliggender i stedet for timelige, vil vi modtage evige velsignelser).
Hvordan kan vi hellige os åndelige anliggender og stadigvæk tage vare på fornødne ting (Luk 10:42), men mindre vigtige?

Bed en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Oaks højt:

»Når vi overvejer forskellige valg, bør vi huske, at det ikke er nok, at noget er godt. Andre valg er bedre, og nogle er bedst …

Tænk over, hvordan vi bruger vores tid, når vi vælger det, vi ser i fjernsynet, spiller på computeren, surfer på nettet eller læser bøger eller blade. Selvfølgelig er det godt at se opbyggende underholdning og få interessante informationer. Men ikke alt af den slags er den tid værd, som vi bruger på at få det. Noget er bedre, og andet er bedst« (»God, bedre, bedst«, s. 104-105).

Bed eleverne om at gennemgå listen med valg, som de traf i går og for hvert valg skriv »god«, »bedre« eller »bedst«. Bed en eller to om at bære vidnesbyrd om, hvordan de er blevet velsignet ved at prioritere åndelige anliggender før timelige bekymringer.

Lukas 11

Jesus underviser sine disciple i bøn

Bed eleverne forestille sig, at de er fuldtidsmissionærer, der underviser en undersøger, som har prøvet at bede mange gange og føler, at Gud ikke svarer. Undersøgeren overvejer at holde op med at bede.

Hvordan vil I reagere på denne bekymring ud fra jeres egne oplevelser?

Mens eleverne studerer Lukas 11, skal du bede dem se efter sandheder, der kan hjælpe en, som føler, at Gud ikke besvarer vedkommendes bønner.

Sammenfat Lukas 11:1-4 ved at forklare, at en af Frelserens disciple efter at have hørt ham bede spurgte, om han ville lære dem at bede, og det gjorde Frelseren.

Forklar, at efter Herren lærte sine disciple at bede, brugte han lignelser til at undervise yderligere sandheder om bøn, heriblandt Guds ønske om at besvare bønner.

Bed dem om at læse Lukas 11:5-13 parvis og se efter, hvad Herren underviste i om bøn. Gør opmærksom på tilføjelser i Joseph Smiths oversættelse til vers 5 og 13. Stil klassen følgende spørgsmål, når de har haft tid nok:

Hvad spurgte den ene ven den anden om i lignelsen, I læste i vers 5-8? Hvorfor?
Hvorfor tror I, den anden ven gav det, som den første ønskede? (Du kan forklare, at ordet påtrængenhed i vers 8 henviser til mandens vedbliven med at spørge, selv efter hans ven afslog hans ønske i første omgang).
Hvis manden i nød repræsenterer os, og hans ven med brødet repræsenterer vores Fader i himlen, hvad foreslog Frelseren, at vi skal gøre i nødens time?

Skriv følgende ufuldstændige udtalelse på tavlen: Hvis vi altid beder og søger vor himmelske Faders velsignelser i nødens time …

Hvad giver vor himmelske Fader ifølge vers 13 til dem, der altid beder og søger hans velsignelser?
Hvordan vil I færdiggøre udtalelsen på tavlen ud fra Frelseren undervisning i Lukas 11:5-13? (Når de har svaret, færdiggør du udtalelsen på tavlen, så den udtrykker følgende sandhed: Hvis vi altid beder og søger vor himmelske Faders velsignelser i nødens time, vil han besvare vore bønner på de måder, der velsigner os mest).

Overvej at bede dem om at komme med eksempler på tidspunkter, hvor de har fået svar på deres bønner, når de til stadighed har søgt vor himmelske Faders velsignelser.

Sammenfat Lukas 11:14-54 ved at forklare, at Jesus uddrev en dæmon fra en mand, rådede folk til at høre Guds ord og revsede farisæerne og de skriftkloge for deres manglende åndelighed og ugudelighed.

Lukas 12

Frelseren advarer mod hykleri og griskhed

Læs følgende spørgsmål for klassen og bed eleverne om at overveje deres svar for dem selv:

Har der været tidspunkter, hvor I har ønsket noget så højt, at I konstant har haft det i tankerne?
Hvilke negative konsekvenser kan der være ved at tænke på den måde?

Sammenfat Lukas 12:1-13 ved at forklare, at Frelseren, mens han stod foran en stor folkemængde, advarede sine disciple om hykleri. Han mindede dem også om, at alt hemmeligt en dag skal åbenbares, og at Gud kender og våger over sine børn. En mand bad Frelseren om at tale med sin bror og overtale sin bror til at dele en arv med ham.

Bed en elev om at læse Lukas 12:14-15 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad Frelseren svarede manden.

Hvilken advarsel gav Frelseren til dem, der ikke var med ham?

Forklar, at griskhed betyder at have et overdrevet ønske om noget. Skriv følgende sandhed på tavlen: Herren har befalet os, at vi ikke tragter efter timelige ting.

Hvorfor skal man undgå at tragte efter noget? Hvordan kan denne sandhed hjælpe os med at leve et lykkeligere liv?

Forklar, at efter Frelseren advarede sine disciple mod at tragte efter ting, fortalte han dem en lignelse, der viser vigtigheden af denne befaling. Bed eleverne om at læse Lukas 12:16-19 for sig selv og se efter det antal gange, manden i lignelsen anvender ordene jeg og mig. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.

Hvad viser mandens hyppige brug af jeg og mig os om hans bekymringer?
Hvordan kan vi være fristet til at være som denne mand?

Bed en elev om at læse Lukas 12:20-21 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Gud sagde om mandens grådighed og griskhed. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.

Skriv følgende udtalelse af ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum på tavlen: (Denne udtalelse findes i »Det, der betyder mest, er det, der varer længst«, Liahona, nov. 2005, s. 44):

»Det, der betyder mest, er det, der varer længst« (ældste M. Russell Ballard).

Hvordan undlod den rige mand i lignelsen at fokusere på »det, der betyder mest«?
Hvorfor kan man mene, at denne mands handlinger er tåbelige?

Sammenfat Lukas 12:22-30 ved at forklare, at Herren fremhæver, at hans disciple ikke behøvede at bekymre sig særligt om deres timelige behov.

Bed en elev om at læse Lukas 12:31-34 højt. Bed ham eller hende om at læse Joseph Smiths oversættelse af Lukas 12:34 (i Guide til Skrifterne). Bed klassen om at følge med og se efter det, Frelseren rådede sine disciple til at søge i stedet for at fokusere på deres selviske ønsker.

Hvad rådede Jesus sine disciple til at søge?
Hvad blev de lovet, hvis de søgte at fremme Guds rige?
Hvordan vil I sammenfatte Frelserens belæringer i Lukas 12:31-34 i et princip? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til følgende princip: Hvis vi søger at fremme Guds rige og hans retfærdighed, vil han sørge for vores behov og forberede et sted til os i hans rige).
Hvordan kan vi søge at fremme Guds rige? (Når de svarer, kan du henvise til det princip, de fandt frem til tidligere om at hellige os selv til åndelige anliggender i stedet for timelige bekymringer).

Bær vidnesbyrd om, hvordan du er blevet velsignet, når du har forsøgt at prioritere åndelige anliggender frem for timelige bekymringer og fremme Guds rige. Opfordr eleverne til at tænke over, om de er mere fokuserede på åndelige anliggender frem for timelige bekymringer. Opfordr dem til at skrive i deres skriftstudiebog, hvad de vil gøre for at prioritere åndelige anliggender frem for timelige bekymringer og fremme Guds rige.

Sammenfat Lukas 12:35-59 ved at forklare, at Frelseren bad sine disciple om at forberede sig på sit andet komme. Han hjalp dem med at forstå, at hvor »meget [er] betroet … skal der forlanges meget« (vers 48), og han forklarede, at hans evangelium ville skabe stor splid mellem folk.

Kommentar og baggrundsinformation

Lukas 10:38-42. »Maria har valgt den gode del«

»Gæstfrihed var meget velanset i det jødiske samfund, og det lader til, at Martha flittigt bestræbte sig på at opfylde de kulturelle normer omkring rollen som værtinde. På grund af disse sociale normer klagede Martha over, at hendes søster, Maria, havde ladet hende servere alene (se Luk 10:40), hvilket ville blive set som retfærdigt i mange øjne på den tid. Men Frelseren svarede Martha ved at rose hendes søsters valg: »Maria har valgt den gode del« (Luk 10:42). En af de ting, som Frelserens svar tydeliggjorde, er, at der er vigtigere ting end kulturelle normer, selv gode normer« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 160).

Da Martha klagede: »Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig« (Luk 10:40), lod hun sig selv se på Herren, som en der var ligeglad. Hvis vi lader vore prioriteter blive fordrejet, kan vi begynde at nære tanker eller følelser mod Herren, som er åndeligt usunde. Jesu milde revselse blev givet for at hjælpe Martha genoverveje hendes prioriteter og søge de velsignelser, som han i kærlighed ønskede, at hun fik.

Lukas 10:42. Vælg den bedre del

Søster Bonnie D. Parkin, tidligere hovedpræsident for Hjælpeforeningen, henviste til beretningen om Martha og Maria for at undervise i vigtigheden af at vælge den bedre del:

»Frelserens svar tydeliggjorde klart, hvad der havde størst betydning. Den aften i Marthas hjem var den gode del ikke i køkkenet; det var ved Herrens fødder. Middagen kunne vente …

Vi forsøger alle at vælge den gode del, som ikke kan tages fra os, og at afbalancere det åndelige og det timelige i vores liv. Ville det ikke være let, hvis vi skulle vælge mellem besøgsundervisning eller bankrøveri? I stedet er vore valg ofte mere nuancerede. Vi skal vælge mellem mange værdige muligheder …

Ét er fornødent, at følge ham hver dag. Vælg I derfor Kristus, Herren. Vælg at mætte jer med hans ord. Vælg at stole på ham i himlen. Vælg at være opmærksom på hans kærlighed. Vælg at give ham hele jeres hjerte. Vælg derfor den gode del« (»Vælg barmhjertighed: Den gode del«, Liahona, nov. 2003, s. 104, 106).

Lukas 11:5-10. Lignelsen om vennen i natten

Ældste James E. Talmage fra De Tolv Apostles Kvorum bemærkede forskellen mellem vennen i denne lignelse og vor himmelske Fader:

»Det, Herren ville lære dem, var, at når mennesker på trods af al deres selviskhed og ulyst vil give deres næste, hvad denne beder om i den rette hensigt, og når han bliver ved med at bede, selv om han bliver afvist og må høre på indvendinger, så vil Gud lige så sikkert give den, der vedblivende beder i tro og i retfærdig hensigt. Derfor er der ingen sammenligning mellem menneskets selviske afslag og Guds vise og godgørende venten. Der må være bevidsthed om den virkelige nødvendighed af at bede og virkelige tillid til Gud, for at bønnen kan være virkningsfuld; og i sin barmhjertighed tøver Faderen sommetider med at give, for at bønnen kan blive mere inderlig« (Jesus Kristus, s. 458).