Introduktion til Paulus’ Brev til Galaterne

Hvorfor studere denne bog?

Paulus’ Brev til Galaterne blev skrevet til de jødiske kristne, der var kommet bort fra Herren ved igen at holde sig til gerningerne ifølge moseloven. Apostlen Paulus søgte at rette dette problem ved at lægge vægt på forskellen mellem moselovens byrdefulde »åg«, der fører til åndeligt fangenskab, og Jesu Kristi evangelium, der fører til åndelig frihed. Studium af dette brev kan hjælpe eleverne til bedre at påskønne den frihed, de tilbydes gennem Jesu Kristi evangelium.

Hvem skrev denne bog?

Apostlen Paulus skrev Galaterne (se Gal 1:1).

Hvornår og hvor blev det skrevet?

Paulus skrev sandsynligvis sit brev til galaterne, da han rejste gennem Makedonien på sin tredje missionsrejse omkring 55-57 e.Kr. (se Bible Dictionary i den engelske sdh-udgave af Bibelen, »Pauline Epistles«).

Hvem blev bogen skrevet til og hvorfor?

»Der er noget usikkerhed i forhold til, hvilke kirker dette brev er henvendt til. De var enten i det nordlige Galatien, det distrikt hvor Ancyra var hovedstad, eller i distriktet ved grænsen til Frygien og Galatien, som Paulus besøgte på sin første missionsrejse. Hvad der end er tilfældet, så blev de galatiske kirker helt sikkert besøgt af Paulus på hans anden (ApG 16:6) og tredje (ApG 18:23) rejse» (Bible Dictionary i den engelske sdh-udgave af Bibelen, »Pauline Epistles: Epistle to the Galatians«).

Paulus skrev til de hellige i Galatien, da han var meget bekymret, fordi de var kommet bort fra Herren ved at følge nogen lærdomme af nogle, der søgte at »forvrænge Kristi evangelium« (se Gal 1:6-7). Jødiske kristne underviste de ikke-jødiske kristne i den falske lære, at de skulle omskæres og overholde moselovens rituelle krav for at blive frelst (se Gal 6:12; se også ApG 15:1). Nogle galatiske hellige havde taget imod disse personers lærdomme (se Gal 4:10).

Paulus’ hovedformål med at skrive dette brev omfattede:

Forsvare sig selv mod beskyldningerne fra de falske lærere, der var imod ham.
Undervise hele folket, både jøde og ikke-jøde, i, at de er frelst gennem Jesu Kristi forsoning ved at lægge deres tro hos Jesus Kristus i stedet for at stole på gerninger ifølge moseloven.
Tydeliggøre moselovens plads i Guds plan.
Skelne mellem den gamle pagt, som Gud indgik gennem Moses, og den nye pagt i Kristus.
Opfordre de hellige til at leve i overensstemmelse med Ånden.

Hvilke karakteristiske træk indeholder denne bog?

Brevet til Galaterne skiller sig ud som Paulus’ mest passionerede brev, hvor han kommer med en skarp revselse til både de kirkemedlemmer, der var på afveje, og de falske lærere, der ledte dem på væk. Galaterne indeholder Paulus’ tidligste skrevne præsentation af retfærdighedens læresætning – vi bliver ikke retfærdiggjort gennem gerninger ifølge moseloven, men ved tro på Jesus Kristus. Brevet sammenligner »kødets gerninger« med »Åndens frugt« (Gal 5:16-25).

Oversigt

Galaterne 1-2 Paulus skriver til de galatiske hellige, fordi de var kommet bort fra Herren og havde taget imod falske lærdomme. Han forsvarer sin kaldelse som apostel ved at fortælle om sin oprindelige modstand mod kirken og om sin omvendelse. Han lægger vægt på, at han modtog åbenbaring direkte fra Gud og tydeliggør, at hans tjenestegerning til ikke-jøderne var blevet godkendt af apostlene. Han oplyser, at han på et tidspunkt var uenig med Peter i forhold de ikke-jødiske hellige. Han fortæller, at folk ikke bliver retfærdiggjort gennem gerningerne ifølge moseloven, men ved tro på Jesus Kristus.

Galaterne 3-4 Paulus forsvarer evangeliets budskab. Han underviser i, at Abraham var et eksempel på en person, der var retfærdiggjort ved tro, og ikke ved gerninger ifølge moseloven. Jesus Kristus forløser ved forsoningen menneskeheden fra lovens forbandelse. Hensigten med moseloven var at være »vores opdrager, indtil Kristus kom«. Gennem tro og dåb modtager de hellige forsoningens velsignelser, indgår den evangeliske pagt, bliver Guds arvinger gennem Kristus og er ikke længere tjenere, men Guds børn.

Galaterne 5-6 Paulus opfordrer de hellige til at forblive faste i den evangeliske pagt, som Kristus tilbyder. Paulus sammenligner livet for en person, der er involveret i »kødets gerninger«, med en, der nyder »Åndens frugt«. Han underviser i, at de hellige bør bære hinandens byrder og ikke blive trætte af at gøre godt. Vi høster, hvad vi sår.