Lektion 80
Johannes 21
Indledning
Den opstandne Herre viste sig for sine disciple, mens de fiskede. Jesus spiste på bredden med sine disciple og opfordrede Peter til at vise sin kærlighed til Herren ved at vogte hans får. Jesus forudsagde Peters martyrium og Johannes’ forvandling.
Forslag til undervisningen
Johannes 21:1-17
Den opstandne Herre viser sig for nogle af disciplene ved Tiberias Sø (Genesaret Sø)
Tegn et stort hjerte på tavlen.
Bed nogle elever om at komme op til tavlen og skrive to eller tre af deres yndlingsting i hjertet. Forklar, at det kunne være mennesker, ejendele eller aktiviteter.
Du kan, når eleverne er færdige, også skrive nogle få af dine yndlingsting.
Sammenfat Johannes 21:1-2 ved at forklare, at Peter og nogle af de andre disciple havde set Herren to gange, og nu var de ved bredden af Genesaret Sø (som også kaldes Tiberias Sø). Bed en elev om at læse Johannes 21:3 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Peter besluttede at gøre.
-
Hvilken aktivitet tror I, at Peter ville skrive på vores liste med yndlingsting på tavlen? (Skriv, når eleverne svarer, fiske i hjertet på tavlen).
-
Hvor længe fiskede Peter og de andre disciple? Hvor meget fangede de?
Lad eleverne overveje, hvordan Peter og de andre disciple følte efter at have fisket hele natten uden nogen fangst.
Bed en elev om at læse Johannes 21:4-6 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad der skete den følgende morgen.
-
Hvem stod på bredden?
-
Genkendte disciplene straks Jesus?
-
Hvad sagde Jesus, at de skulle gøre?
-
Hvad skete der, da de fulgte Jesu instruktion?
Bed en elev om at læse følgende udtalelse op af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum:
»Blot tre år tidligere havde de selvsamme mænd fisket på den selvsamme sø. Ved en lejlighed havde de ›slidt hele natten og ingenting fået‹ (Luk 5:5), som skriften siger. Men en galilæer på bredden havde råbt ud til dem om, at de skulle kaste deres net ud, og ›de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges‹ (Luk 5:6), og fangsten var så tung, at to både var lige ved at synke.
Nu skete det igen« (»Det første store bud«, Liahona, nov. 2012, s. 83).
-
Hvordan kunne denne anden mirakuløse fiskefangst bidrage til, at disciplene genkendte ham, der stod på bredden?
-
Hvad tror I, at I ville have tænkt eller følt, hvis I havde været i båden sammen med disciplene?
Sammenfat Johannes 21:7-14 ved at forklare, at mens disciplene kæmpede med at hive nettet fyldt med fisk ind i båden, erklærede Johannes, at manden på bredden var Herren. Peter sprang ivrigt i vandet og svømmede ind mod Jesus, mens de andre sejlede i deres båd. Da disciplene kom ind til bredden, var Jesus ved at forberede et måltid til dem.
Forklar, at ældste Jeffrey R. Holland har uddybet denne beretning ved at sige, at efter Peter og de andre disciple havde spist sammen med Frelseren, har Jesus måske set »på deres medtagne, små både og flossede net og en stak på 153 fisk« (»Det første store bud«, s. 84) og derpå talt til Peter.
Bed en elev om at læse Johannes 21:15-17 højt. Lad klassen følge med og se efter et spørgsmål, som Jesus flere gange stillede Peter. Foreslå eventuelt, de markerer det, de finder.
-
Hvilket spørgsmål stillede Jesus Peter tre gange?
-
Da Jesus spurgte: »Elsker du mig mere end de andre?« (v. 15), hvad tror I så, at ordet andre henviste til? (Jesus kunne have henvist til de andre disciple, en bunke fisk eller noget andet forbundet med en fiskers liv. Skriv følgende spørgsmål på tavlen i nærheden af hjertet: Elsker du mig mere end de andre?)
-
Hvad svarede Peter?
-
Hvordan ville I føle det, hvis I havde været i Peters sted, og Jesus tre gange havde spurgt, om I elskede ham?
Bed en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Holland højt for at hjælpe dem til at forstå, hvorfor Jesus måske stillede dette spørgsmål tre gange:
»Jesus svarede (og atter engang vedstår jeg mig min meget fri fortolkning af skriften) noget i denne stil: ›Nå Peter, hvorfor er du her? Hvorfor er vi tilbage ved den samme bred, med de samme garn og har den samme snak? Var det ikke indlysende dengang, og er det ikke indlysende nu, at hvis jeg vil have fisk, så får jeg fisk? Det, jeg har brug for, Peter, er disciple – og det har jeg for evigt. Jeg har brug for nogle, som vogter og skærmer mine får. Jeg har brug for nogle, som forkynder mit evangelium og forsvarer min tro. Jeg har brug for nogle, som elsker mig, virkelig, virkelig elsker mig og elsker det, som vor himmelske Fader har befalet mig at gøre … Så for anden og forhåbentligt sidste gang, Peter, beder jeg dig om at efterlade alt dette for at undervise og vidne, arbejde og tjene trofast, indtil den dag, hvor de vil gøre præcis det samme mod dig, som de gjorde mod mig‹« (»Det første store bud«, s. 84).
-
Hvilke principper kan vi lære af Peters oplevelse? (Skriv følgende princip på tavlen, når eleverne har svaret: Hvis vi elsker Frelseren og vor himmelske Fader mere end alt andet, vil vi vogte deres får).
-
Hvem er vor himmelske Faders og Jesu Kristi får? Hvordan vogter vi dem?
Bed en elev om at læse følgende udtalelse op af ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum:
»Dette er Kristi kald til enhver kristen i dag: ›Vogt mine lam! … Vogt mine får‹ – fortæl om evangeliet til unge og gamle, opløft, velsign, trøst, giv opmuntring og opbyg andre, især dem, der tænker og tror anderledes, end vi gør« (»Vær en mere kristen kristen«, Liahona, nov. 2012, s. 91).
Bed tre elever om på skift at læse følgende scenarier højt for at hjælpe klassen til at forstå, hvordan det princip, de lige har fundet, kan relatere til os. (Du kan tilpasse disse scenarier i henhold til dine elevers behov og interesser). Stil følgende spørgsmål, når hvert scenarie er læst højt.
-
En gruppe drenge inviterer en ung mand til at sidde hos dem til frokost, og han håber at blive ven med dem. Under samtalen begynder en af drengene i gruppen højlydt at gøre grin med en anden dreng.
-
En ung pige elsker at spille fodbold. Hun bruger mange timer hver uge på at spille fodbold og har ikke rigtig tid til noget andet som fx familieaften og personligt skriftstudium.
-
En ung mand har haft meget travlt med både lektier og fritidsaktiviteter. Hele ugen har han set frem til at tilbringe lidt sjælden fritid med sine venner fredag aften. Lige før han ringer til en af dem, ringer hans hjemmelærerkammerat for at høre, om han kan komme med ham og hjælpe en af deres tildelte familier med et presserende behov.
-
Hvilke valg har denne person?
-
Hvad kan denne person gøre for at vise sin kærlighed til Herren? Hvordan kan den handling vise kærlighed til Herren?
Bed en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Holland højt:
»Mine elskede brødre og søstre, jeg er ikke sikker på, hvad vi vil opleve på dommens dag, men det vil overraske mig meget, hvis Gud ikke på et eller andet tidspunkt i den samtale spørger os om præcis det, som Kristus spurgte Peter om: ›Elskede du mig?‹« (»Det første store bud«, s. 84).
Bær dit vidnesbyrd om betydningen af at elske vor himmelske Fader og Jesus Kristus over alt andet og at vise den kærlighed ved at vogte deres får.
Henvis til det, der står skrevet i hjertet på tavlen, og spørgsmålet skrevet ved siden af: »Elsker du mig mere end de andre?« Understreg ordet andre, og bed eleverne besvare følgende spørgsmål i deres skriftstudiebog:
-
Hvis Jesus stillede det samme spørgsmål til jer, hvad tror I, at han ville henvise til som »andre« eller andet i jeres liv?
-
Hvordan ville I besvare hans spørgsmål?
-
Hvordan ville I vise jeres kærlighed til Herren?
Johannes 21:18-25
Jesus forudsiger Peters martyrium og Johannes’ forvandling
Sammenfat Johannes 21:18-21 ved at forklare, at Jesus profeterede, at når Peter blev gammel, ville han »strække [s]ine arme ud« (v. 18) og blive båret derhen, hvor han ikke vil. Det antages traditionelt, at Peter døde ved korsfæstelse. Det siges imidlertid, at Peter anmodede om at blive korsfæstet på hovedet, fordi han betragtede sig som uværdig til at dø på samme måde som Frelseren (se Joseph Fielding Smith, Lærdomme om Frelse, red. Bruce R. McConkie, 3 bind, 1977-1980, 3:128-129)
Da Peter havde hørt om denne profeti, spurgte han, hvad der ville ske med apostlen Johannes, også kendt som Johannes den Elskede. Bed en elev om at læse Johannes 21:22-23 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Frelseren svarede Peter.
-
Hvad lærte Peter om Johannes?
Johannes ville forblive på jorden som en forvandlet person indtil Jesu Kristi andet komme. Forvandlede personer er »mennesker, som er blevet forandret, så de ikke føler smerte eller dør, førend de opstår til udødelighed« (Guide til Skrifterne, »Forvandlede personer«, scriptures.lds.org).
-
Hvad ønskede Jesus ifølge vers 22, at Peter skulle fokusere på snarere end at bekymre sig over, hvad der skulle ske med Johannes?
Bed en elev om at læse Johannes 21:24-25 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Johannes ønskede, at alle vidste, da han afsluttede sin optegnelse.
-
Hvad ønskede Johannes, at alle vidste, da han afsluttede sin optegnelse?
Skriv følgende spørgsmål på tavlen::
Bed eleverne om at tænke over deres svar på disse spørgsmål. Du kan eventuelt stille afspille en optagelse af en salme som fx »Frelseren bød« (Salmer og sange, nr. 62) og give eleverne mulighed for at gennemgå deres skrifter og skriftstudiebog for at mindes nogle af de sandheder, de har lært. Bed efter noget tid nogle elever om at komme op foran i klassen og fortælle om deres svar på spørgsmålene.
Du kan eventuelt afslutte med at vidne om sandfærdigheden af beretningerne om Jesu Kristi jordiske tjenestegerning og forsoning som skrevet af Matthæus, Markus, Lukas og Johannes.