Hjemmestudielektion
Markus10-Lukas 4 (Del 9)
Indledning
Denne lektion skal hjælpe eleverne til at forstå, hvad Jesus Kristus led som en del af forsoningen. Desuden vil eleverne forstå nogle af årsagerne til, at Frelseren led for os.
Forslag til undervisningen
Markus 14:10-16:20
Jesus indleder sin forsoning, da han lider for vore synder i Getsemane, han forrådes af Judas Iskariot og fremstilles for jødiske ledere.
Bed dem om at overveje følgende spørgsmål for sig selv:
-
Har I nogensinde følt, at der ikke er nogen, som forstår jer, eller det I går igennem?
-
Har I nogensinde følt, at I ikke kan få tilgivelse for tidligere synder?
Bed eleverne om at lede efter sandheder i deres studium af Markus 14, som kan hjælpe en anden, som måske nærer disse følelser.
Bed en elev om at læse Markus 14:32-34 højt. Lad klassen følge med og se, hvad Frelseren følte i Getsemane have.
-
Hvad følte Frelseren i Getsemane have?
Efter eleverne har svaret, skriver du følgende udtryk på tavlen: Forfærdelse, angst og fortvivlelse.
Forklar, at disse udtryk henviser til de lidelser, som Jesus Kristus oplevede, som en del af sit sonoffer.
-
Hvad lærer disse udtryk os om Jesu Kristi forsoning? (Når eleverne har svaret, skriver du følgende sandhed på tavlen: Som en del af Jesu Kristi forsoning, led og sørgede han i Getsemane have).
Hjælp eleverne til at få forstå denne læresætning ved at bede en elev om at læse højt fra følgende udtalelse af ældste Neal A. Maxwell fra De Tolv Apostles Kvorum:
»[I Getsemane] blev den lidende Jesus ›grebet af forfærdelse‹ (Mark 14:33), eller som det siges på græsk af ›forbavselse‹.
Forestil jer Jahve, Skaberen af denne og andre verdener, blive ›forbavset‹! … Han havde aldrig personligt oplevet den stærke og krævende proces, som en forsoning er. Da lidelserne var på sit højeste, var det derfor meget, meget værre, end han med sin uendelige intellektuelle viden nogen sinde havde forestillet sig! Det er derfor ikke noget under, at en engel viste sig for at styrke ham! (Se Luk 22:43).
Den samlede vægt af alle jordiske synder – fortidige, nutidige og fremtidige – tyngede denne fuldkomne, syndfri og følsomme sjæl. Alle vore ufuldkommenheder og sygdomme blev på en eller anden måde også påført regnskabet under forsoningen (se Alma 7:11-12; Es 53:3-5; Matt 8:17) …
Søgte han i sin yderste nød en redningsplanke for at blive reddet ud af tågen? Jeg ved det ikke. Hans lidelser blev enormt forstærkede ved det uendelige – og det fremkaldte hans inderlige råb på korset – det var, da han følte sig forladt (se Matt 27:46) …
Den forunderlige og strålende forsoning er en central handling i hele menneskehedens historie. Det blev vendepunktet for alt, hvad der i den sidste ende betyder noget. Men vendepunktet var Jesu åndelige underkastelse!« (se »Villig til at underkaste sig«, Den danske Stjerne, okt. 1985, s. 66).
Bed nogle elever om at skiftes til at læse højt fra Markus 14:35-42. Bed klassen om at følge med og se, hvad Frelseren gjorde, som følge af sine intense smerter.
-
Hvad gjorde Frelseren på grund af sine intense smerter? (Hjælp eleverne med at forstå, at Jesu smerte var så intens, at han bad om, at han måtte undgå den, hvis det var muligt).
Skriv følgende udtryk på tavlen: Jesus Kristus led … så han …
Forklar, at andre skriftsteder kan hjælpe os med at forstå, hvordan Jesus Kristus led og, hvorfor han var villig til at lide for os.
Skriv følgende henvisninger på tavlen: Esajas 53:3-5 og Alma 7:11-13. Del eleverne op parvis og bed hvert par om at læse versene sammen og se, for hvem og hvorfor Frelseren led. Bed eleverne om i deres skriftstudiebog at skrive, hvordan de vil færdiggøre udtrykket på tavlen ved hjælp af det, de fandt i Esajas 53:3-5 og Alma 7:11-13. (Du skal måske forklare, at ordet bistå i Alma 7:12 betyder at skynde sig at komme til undsætning eller at hjælpe andre).
Når eleverne har haft tilstrækkelig tid, så bed flere elever om at fortælle, hvordan de færdiggjorde udtrykket. Deres svar bør være noget lig: Jesus Kristus led for vore synder, fristelser, sygdomme, lidelser og sorger, så han ville vide, hvordan han kan bistå os. Jesus Kristus led for vore synder, så han kunne slette vore overtrædelser. Mind eleverne om, at Frelserens lidelse for menneskehedens synder begyndte i Getsemane have og fortsatte indtil og kulminerede med hans korsfæstelse.
-
Hvordan kan en viden om, hvordan og hvorfor Frelseren led hjælpe jer, når I oplever prøvelser, smerter og trængsler? (Se L&P 45:3-5)«.
-
Hvornår har Frelseren bistået jer på tidspunkter med smerte, sygdom eller sorg?
-
Hvilke følelser har I oplevet, når I har omvendt jer og følt jeres synder blive slettet gennem Jesu Kristi forsoning?
Sammenfat Markus 14:43-16:20 ved at forklare, at Jesus blev ført igennem en ulovlig rettergang for rådet (af jødiske ledere) og dømt til døden. Efter Frelseren var død på korset og opstået, viste han sig for sine apostle og sendte dem ud for at forkynde, og lovede dem, at tegn ville følge de troende. (Bemærk: Jesu Kristi død, begravelse og opstandelse blev tidligere dækket i detaljer, da eleverne studerede Matthæus 27-28).
Bed en elev om at læse Markus 16:15 højt. Bed resten af klassen følge med og se efter den formaning, som Herren gav sine apostle.
-
Hvordan kan I hjælpe med at opfylde denne formaning om at forkynde evangeliet »i alverden« i dag og i fremtiden?
Du kan afslutte ved at bære vidnesbyrd om de sandheder, I har drøftet i dag.
Næste del (Luk 5:1-10:37)
Bed eleverne om at tænke over, om de nogensinde har overvejet, om de er blevet tilgivet for deres synder. Forklar, at de i deres studium af Lukas 5:1-10:37 i den kommende uge vil lære om Frelserens villighed til at tilgive deres synder, og hvad de kan gøre for at modtage tilgivelse.