Frelseren fortsatte sin tjenestegerning i Galilæa, hvor han profeterede om sin død og opstandelse. Jesus forlod Galilæa og rejste mod Jerusalem for at fuldføre sin jordiske mission. I Samaria ønskede Jakob og Johannes at kalde ild ned fra himlen for at fortære en samaritansk by, der havde afvist Jesus, men han underviste sine disciple om, at han var kommet for at frelse folk, ikke for at tilintetgøre dem. Jesus underviste også om at være en sand discipel.
Frelseren udvirker mirakler, underviser ved brug af lignelser og rejser til Jerusalem
Skriv følgende scenarier op på tavlen eller skriv dem på hvert sit stykke papir. Bed tre elever om at læse dem højt.
I beder pænt jeres bror om at hjælpe med at rydde op, men han svarer vredt, at det kan I selv gøre.
I planlægger en skoleaktivitet, men nogle klassekammerater kritiserer jer og griner af jeres idé.
I fortæller en ven om evangeliet, og hun siger, at jeres tro er mærkelig.
Hvordan ville I føle det i de situationer? Hvordan ville I reagere?
Bed eleverne om at se efter sandheder i deres studium af Frelserens belæringer i Lukas 8-9, der kan vejlede dem, når de føler sig stødt over andres handlinger eller ord.
Bed en elev om at læse kapitelresumeerne for Lukas 8-9 højt. Bed resten af klassen om at følge med og se efter begivenheder fra disse kapitler. Forklar, at eftersom de studerede disse begivenheder i detaljer i lektionerne om Matthæus og Markus, vil der i denne lektion være fokus på Lukas 9:51-62.
Lad en elev læse Lukas 9:51 højt og bed resten af klassen om at se, hvor Frelseren besluttede sig for at gå hen. Forklar, at udtrykket »optages til himlen« henviser til Frelserens forestående himmelfart.
Hvor besluttede Frelseren sig for at gå hen?
Forklar, at det at gøre noget med fast fortsæt vil sige at være fast opsat på eller urokkelig. Tidligere havde Frelseren profeteret for sine disciple om, at han ville blive forrådt, pisket og korsfæstet i Jerusalem (se Matt 20:17-19; Luk 9:44).
Hvad viser Frelseren beslutsomhed omkring at rejse til Jerusalem på trods af disse udfordringer om hans karakter?
Påpeg, at Jesus og hans disciple under rejsen til Jerusalem nærmede sig en samaritansk by. Bed nogle få elever om at skiftes til at læse højt fra Lukas 9:52-54 og bed resten af klassen om at se efter, hvordan samaritanerne reagerede, da de hørte, at Jesus og hans disciple ønskede at komme ind i deres by.
Hvordan reagerede samaritanerne, da de hørte, at Jesus og hans disciple ønskede at komme ind i deres by?
Hvordan reagerede Jakob og Johannes på samaritanernes manglende gæstfrihed mod og afvisning af Frelseren?
Hvordan kan folk reagere i dag på andres hån og fornærmelser? (Henvis til scenarierne i begyndelsen af lektionen og bed eleverne om at overveje, hvordan man kan overreagere i disse situationer).
Bed en elev om at læse Lukas 9:55-56 højt. Lad resten af klassen følge med og se efter Frelserens svar til Jakob og Johannes. Lad nogle elever fortælle, hvad de har fundet frem til.
Forklar, at da Frelseren satte dem i rette (vers 55), antydede han, at Jakobs og Johannes’ forespørgsel ikke var i harmoni med Guds Ånd, men var mere i harmoni med Satans ånd, der ophidser menneskers hjerte til at strides (se 3 Ne 11:29-30).
Hvordan afviger Frelserens reaktion på samaritanernes afvisning sig fra Jakobs og Johannes’ reaktion?
Hvilken sandhed kan vi lære fra Frelserens eksempel, der kan vejlede os, når vi møder krænkelser? (Brug elevernes ord og skriv en sandhed på tavlen som den følgende: Vi følger Frelserens eksempel, når vi vælger at reagere med tålmodighed og langmodighed).
Bed eleverne om at huske scenarierne fra begyndelsen af lektionen.
Hvad er den potentielle fare ved at vælge at blive krænket i hver af disse situationer?
Hvordan kan vi følge Frelserens eksempel i hver af situationerne?
Hvordan kan vi blive velsignet, når vi reagerer på krænkelser med tålmodighed og langmodighed?
Bed eleverne om at tænke på et tidspunkt, hvor de lod sig krænke af andres ord eller handlinger. Giv dem en opfordring til at følge Frelserens eksempel ved at vælge at reagere på krænkelser med tålmodighed og langmodighed.
Bed en elev om at komme op foran i klassen og giv vedkommende 20-30 mindre ting (såsom perler). Bed eleven om at tælle tingene for sig selv. Mens han eller hun gør det, beder du klassen om at prøve at distrahere eleven, så der tælles forkert. Du skal sikre, at eleverne ikke bliver højrøstede i deres forsøg på at distrahere eleven. Bed dem om at blive siddende og advar dem mod at kaste noget eller at røre eleven, der tæller.
Hvordan kan det at tælle ting, mens man bliver distraheret sammenlignes med et forsøg på at følge Jesus Kristus?
Tak eleven, der talte tingene, og bed vedkommende om at sætte sig. Bed eleverne om at fortsætte deres studium af Lukas 9 og overveje, hvordan de kan overvinde påvirkninger, der kan distrahere eller hindre os i at følge Frelseren.
Bed en elev om at læse Lukas 9:57 højt. Bed hele klassen om at følge med og se, hvad en mand sagde til Jesus, da han og hans disciple rejste til Jerusalem.
Hvad sagde denne mand til Frelseren, at han var villig til at gøre?
Skriv følgende udtryk på tavlen: For virkelig at følge Jesus Kristus …
Lad en elev læse Lukas 9:58 højt og bed klassen om at se efter Frelserens svar til manden, der ønskede at følge ham. Lad nogle elever fortælle, hvad de har fundet frem til.
Hvad siger sætningen »Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved« om Frelserens livsstil? (Jesus og hans disciple var konstant på farten. Deres tjenestegerning var hverken komfortabel eller let).
Bed eleverne om at læse Lukas 9:59-60 for sig selv, og se efter en anden mands reaktion på Frelserens opfordring til at følge ham.
Hvad ønskede manden, inden han fulgte Frelseren?
Hvad kan ordet først (vers 59) antyde om denne mand?
Forklar, at Jesus Kristus ikke sagde, at det er forkert at sørge over en af vore kæres død eller vise respekt ved en begravelse (se L&P 42:45). I stedet lærte han denne mand noget vigtigt om at være discipel.
Hvad kan vi lære fra Frelserens svar i vers 60 om, hvordan en sand discipel prioriterer?
Bed en elev om at læse Lukas 9:61-62 højt. Bed klassen om at følge med og se, hvad en tredje mand ønskede, inden han fulgte Frelseren.
Hvad ønskede manden, inden han fulgte Frelseren?
Hvordan besvarede Frelseren denne mand?
Hjælp eleverne med at forstå analogien med at lægge sin hånd på ploven og ikke se sig tilbage ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Howard W. Hunter højt:
Billede
Præsident Howard W. Hunter
»For at grave en lige fure [eller rende] skal den, der pløjer holde øjnene på et bestemt punkt foran sig. Det holder ham på den rette vej. Men, hvis han kommer til at se tilbage på, hvor han var, forringes hans chancer betydeligt. Resultatet bliver ulige og uregelmæssige furer … Hvis vores energi ikke er fokuseret på det, der ligger bag os, men det der ligger foran os – på evigt liv og glæden ved frelse – vil vi med sikkerhed opnå det« (»Am I a ›Living‹ Member?«, Liahona, maj 1987, s. 17).
Hvordan svarer det at være en Jesu Kristi discipel til at lægge sin hånd på ploven og ikke se tilbage?
Hvordan er Frelseren et eksempel på det, han belærte om i vers 62? (»[Han] vendte sig mod Jerusalem« (Luk 9:51) for at fuldføre sin mission, som vor himmelske Fader havde givet ham, og han så sig ikke tilbage).
Henvis til den ufuldstændige sætning på tavlen.
Hvordan vil I sammenfatte en sandhed, som Frelseren belærte om, hvad han kræver af sine disciple, ud fra det, vi har lært fra Lukas 9:57-62? (Eleverne kan fremkomme med forskellige principper. Efter de har svaret, færdiggør du udtalelsen på tavlen, så den udtrykker følgende sandhed: For virkelig at følge Jesus Kristus må vi ikke prioritere noget før ham).
Hvorfor prioriterer vi sommetider noget andet højere end vores ansvar for at følge Jesus Kristus?
Bed en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum højt:
Billede
Ældste Richard G. Scott
»Satan har et magtfuldt middel mod gode mennesker. Det er distraktion. Han ønsker, at gode mennesker fylder livet med ›gode ting‹, så der ikke er plads til de afgørende ting« (»Det, som kommer først«, Liahona, juli 2001, s. 7).
Hjælp eleverne med at overveje, hvad der forhindrer dem i at følge Jesus Kristus i alt ved at tegne følgende oversigt på tavlen og bed eleverne om at tegne det i deres skriftstudiebog.
Ansvar for dem, der følger Jesus Kristus
Andre prioriteter
Del eleverne op parvis. Bed dem arbejde med deres makker og skrive en liste i oversigten med de ansvar, der påhviler en, som virkelig vil følge Jesus Kristus (det kan omfatte at være ærlig, tjene andre, dele evangeliet, lave slægtsforskning og tempeltjeneste og at stifte og sørge for en familie). For hvert ansvar i deres oversigt beder du eleverne om at skrive eksempler på andre prioriteter, som nogen kunne vægte højere end det ansvar.
Lad flere elever fortælle, hvad de skrev.
Giv eleverne en opfordring til at fortælle om gode eksempler på at følge Jesus Kristus ved at spørge:
Hvornår har I set andre vælge at tilsidesætte andre mål eller prioriteter for at følge Frelseren?
Bed eleverne om at overveje, hvad de muligvis vægter højere end at følge Jesus Kristus og hans lære. Bed dem om at skrive et mål i deres skriftstudiebog om, hvad de vil gøre for at prioritere Frelseren og hans evangelium højere.
Du kan afslutte lektionen ved at bede eleverne om at synge salmen »Frelser, jeg vil følge dig« (Salmer og sange, nr. 152) eller en anden salme om at følge Jesus Kristus og hans lære.
Kommentar og baggrundsinformation
Lukas 8:1-3. Trofaste kvinder hjalp og tjente Frelseren
Lukas skrev, at mange kvinder også rejste med Frelseren, da han rejste med sine apostle i Galilæa og forkyndte »fra landsby til landsby« i den egn (Luk 8:1). Nogle af kvinderne var blevet helbredt for forskellige lidelser, andre kunne være apostlenes hustruer. Nogle af disse kvinder fortsatte med at følge Jesus op til tiden for hans død og opstandelse (se Luk 23:27, 49; 24:10; Joh 20:11-18).
Lukas’ beretning om kvinderne, der rejste med Jesus, fremhæver Frelserens bekymring for alle mennesker heriblandt kvinder – som ofte var marginaliseret i det første århundredes jødiske samfund. Ved brug af de midler de havde, støttede disse kvinder Jesus og hans udvalgte tjenere.
Præsident Howard W. Hunter bekræftede Frelserens respekt for alle kvinder og bad Kirkens kvinder i vore dage om at stå sammen med brødrene i fremskyndelsen af Herrens værk:
»Det må være en trøst for jer kære søstre i Jesu Kristi Kirke at huske, at den selvsamme Jesus, vores Frelser gennem forsoningen, viste sin kærlighed og interesse for kvinderne på sin tid. Han nød at være blandt kvinder og havde nære venner blandt dem …
Er der nogen grund til at tro, at han ikke holder lige så meget af kvinderne i vore dage? …
Ligesom vor Herre og Frelser regnede med kvinderne på sin tid for en trøstende hånd, et lyttende øre, et troende hjerte, et venligt blik, et opmuntrende ord, en loyal holdning – selv da han led ydmygelse, smerte og død – har vi, hans tjenere overalt i Kirken, brug for jer, Kirkens kvinder, til at stå sammen med os og standse den bølge af ondskab, der truer med at opsluge os. Sammen må vi stå trofaste og standhaftige i troen mod det store flertal af ikke-ligesindede mennesker. Jeg tror, at der er et stort behov for at samle Kirkens kvinder, så de kan stå sammen med brødrene om at standse den bølge af ondskab, der omgiver os, og fremme Frelserens værk« (se »Til Kirkens kvinder«, Stjernen, jan. 1993, s. 93).
Lukas 9:54. Ild fra himlen til at fortære samaritanerne
Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede rimeligheden af Jakob og Johannes’ forespørgsel om at få magt til at kalde ild ned fra himlen for at fortære samaritanerne:
»Jakob og Johannes vidste, at Israels gud – den samme Jesus, som de stod overfor – havde sendt ild ned fra himlen, da Elias bad om, at den måtte fortære den fordums profets fjender (2 Kong 1). De vidste også, at den samme nådefulde Gud ville tilintetgøre de ugudelige ved ild ved hans andet komme (Mal 4:1-10). Hvad de endnu ikke havde lært var, at i deres uddeling, under de forhold, som de levede under … skulle evangeliets budskab frembæres ved kærlighed, tålmodighed, overbærenhed og langmodighed …
Selv om de ikke forstod, hvorfra den kom, blev Jakob og Johannes i deres forslag tilskyndet af en ånd nedefra og ikke af en ånd ovenfra« (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, s. 1965-1973, 1:440).
Lukas 9:54-56. Vælg at tage krænkelser med tålmodighed og langmodighed
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt, at vi kan vælge ikke at lade os krænke af andres ord og handlinger:
»At tro at nogen eller noget kan få os til at føle anstød, vrede, krænkelse eller bitterhed, formindsker vores handlefrihed og forvandler os til genstande for handling. På grund af vores handlefrihed har I og jeg imidlertid evnen til at handle og vælge, hvordan vi vil reagere i en stødende eller sårende situation …
Frelseren er det største eksempel på, hvordan vi skal reagere på begivenheder eller situationer, som kan vække anstød« (»Og intet bliver til anstød for dem«, Liahona, nov. 2006, s. 90).
Frelserens svar til manden, der ønskede at begrave sin far, inden han fulgte Kristus, uddybes i kommentaren til Lukas 9:59-60 i New Testament Student Manuel, CES-hæfte, 2014, s. 158).
Lukas 9:62. Følg Frelserens eksempel og se jer ikke tilbage
Præsident Dieter F. Uchtdorf har sagt, at det at være discipel betyder, at vi i alle ting følger i Frelserens fodspor:
»De, der har været i dåbens vande og har modtaget Helligåndsgaven, står på den sti, der hører Kristi disciple til, og de er formanet til støt og trofast at følge i vor Frelsers fodspor« (»Hellige til alle tider«, Liahona, sept. 2013, s. 5).
Ældste Edward Dube fra De Halvfjerds underviste om, at Jesus var et eksempel på, hvad det vil sige at lægge sin hånd på ploven og ikke se sig tilbage:
»Vor Frelser, Jesus Kristus, som ser fra begyndelsen til enden, kendte udmærket den vej, som han skulle gå til Getsemane og Golgata, da han proklamerede: ›Ingen, der lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er egnet for Guds rige‹ (Luk 9:62). I Herrens øjne drejer det sig ikke så meget om, hvad vi har gjort, eller hvor vi har været, men langt mere om, hvor vi er villige til at gå« (»Se fremad og tro«, Liahona, nov. 2013, s. 17).