Introduktion til Peters Andet Brev
Hvorfor studere denne bog?
Profeten Joseph Smith sagde: »Peter skrev og benyttede sig af det mest ophøjede sprog af alle apostlene« (i Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 361). Ophøjet vil sige at være ophøjet i tanke, af enestående værdi og tendens til at indgyde beundring.
Som et øjenvidne til Jesu Kristi forvandling (se 2 Pet 1:16-18) opfordrede Peter sine læsere til at udvikle deres kundskab om Jesus Kristus og stræbe efter at få guddommelige egenskaber, så de kan få del i »guddommelig natur« (se 2 Pet 1:4-8). Han forsikrede sine læsere om, at denne åndelige udvikling ville hjælpe dem med at »befæste [deres] kaldelse og udvælgelse« (2 Pet 1:10). »Peter bekræfter, at Herren vil komme fra himlen med stor herlighed og dom på jorden« (Bible Dictionary, »Peter, Epistles of«). Ved at studere Peters Andet Brev kan eleverne udvikle en større tro på Jesus Kristus og modtage instruktioner og inspiration, som kan hjælpe dem med at blive mere som ham.
Hvem skrev denne bog?
Forfatteren til Peters Andet Brev er Simon Peter, Jesu Kristi præsiderende apostel (se 2 Pet 1:1).
Hvornår og hvor blev den skrevet?
Vi ved ikke præcist, hvornår eller hvor dette brev blev skrevet. Det er en generel antagelse, at Peter skrev brevet i Rom efter det brev, der er kendt som 1 Peter, hvilket sandsynligvis er skrevet omkring år 64 e.Kr., (se Bible Dictionary, »Peter, Epistles of«).
Hvem blev bogen skrevet til og hvorfor?
Peter sagde, at han skrev »til dem, der … har fået den samme dyrebare tro som vi« (2 Pet 1:1). Dette kan indikere, at Peters læsere var de samme ikke-jødiske kristne, som modtog Peters Første Brev (se 2 Pet 3:1). Indholdet af 2 Peter 1:12-15 viser, at Peter regnede dette brev for at være et afskedsbudskab til sine læsere.
Til forskel fra Peters Første Brev, som hjalp de hellige med at håndtere ekstern forfølgelse, omtales det interne frafald, som truede kirkens fremtid, i Peters Andet Brev. Falske profeter og lærere spredte »ødelæggende vranglærdomme [falske lærdomme] og tilmed fornægte den Herre, som købte dem« (2 Peter 2:1). Peter skrev brevet for at opfordre de hellige til at udvikle deres kundskab om Herren og »befæste [deres] kaldelse og udvælgelse« (2 Pet 1:10).
Hvilke karakteristiske træk indeholder denne bog?
»Det Andet Brev blev tilsyneladende skrevet til de samme kirker, som det første (2 Pet 3:1). Det blev skrevet med bevidstheden om, at døden er nært forestående (2 Pet 1:14)« (Bible Dictionary, »Peter, Epistles of«). Det indeholder nogle af Peters mest kraftfulde ord og sidste vidnesbyrd.
Et dominerende tema i 2 Peter er vigtigheden af at få kundskab om Jesus Kristus. Peter lovede sine læsere, at hvis de ville søge guddommelige egenskaber og udvikle en guddommelig karakter, ville de »aldrig være uden flid og uden frugt i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus« (2 Pet 1:8) og ville »befæste [deres] kaldelse og udvælgelse« (2 Pet 1:10).
Peter satte sand kundskab om Jesus Kristus i kontrast til falsk kundskab og falske lærdomme spredt af frafaldne (se 2 pet 2). I slutningen af sit brev gav Peter de hellige en sidste opfordring til at »voks[e] i nåde og erkendelse af vor Herre og frelser, Jesus Kristus« (2 Pet 3:18).
Oversigt
2 Peter 1 Peter forklarer, at Jesu Kristi løfter giver de hellige mulighed for at »få del i guddommelig natur« (2 Pet 1:4). Han opfordrer dem til at »befæste [deres] kaldelse og udvælgelse« (2 Pet 1:10). Peter gengiver sin oplevelse på Forklarelsens bjerg, hvor han var vidne til den herliggjorte Kristus og hørte Faderens røst. Peter siger, at »så meget mere fast står profeternes tale for [ham]« (2 Pet 1:19).
2 Peter 2 Peter advarer kirkens medlemmer om falske profeter og falske lærere, som vil komme blandt dem og stræbe efter at lede de hellige på afveje. Disse onde lærere vil fornægte Herren og tale ondt om »sandhedens vej« (2 Pet 2:2). Peter underviser om, at det er bedre ikke at acceptere evangeliet end at indgå pagter og ikke leve op til dem.
2 Peter 3 Peter bekræfter, at Kristus vil komme i sin egen tid og rense jorden med ild, tilintetgøre de onde og redde de flittige og trofaste. Peter opfordrer de hellige til at »voks[e] i nåde og erkendelse af … Jesus Kristus« (2 Pet 3:18).