Lektion 57
Lukas 22
Indledning
Da Jesu jordiske virke nærmere sig sin afslutning, indstiftede Jesus nadveren, underviste sine disciple i at tjene andre og befalede Peter at styrke sine brødre. Frelserens sonoffer tog sin begyndelse i Getsemane have. Han blev arresteret og ført for Kajfas. Mens Frelseren stod anklaget, benægtede Peter, at han kendte ham.
Forslag til undervisningen
Lukas 22:1-38
Frelseren indstiftede nadveren og underviste sine apostle
Bed eleverne om at forestille sig (eller bed to elever om at spille denne aktivitet), at de og et familiemedlem sidder på gulvet. Familiemedlemmet ønsker at rejse sig op og beder om hjælp.
-
Hvor let er det for dig at hjælpe ham, hvis du stadigvæk sidder på gulvet?
-
Hvilken forskel ville det gøre, hvis du rejste dig først?
Forklar, at denne analogi kan hjælpe os med at forstå, hvad vi kan gøre for at hjælpe andre med at opløfte sig åndeligt.
Bed eleverne om at se efter sandheder i deres studium af Lukas 22, der kan hjælpe dem med at forstå, hvordan de kan opløfte andre åndeligt.
Sammenfat Lukas 22:1-30 ved at minde eleverne om, at Frelseren mødtes med sine apostle for at fejre påsken kort tid inden afslutningen på hans jordiske tjenestegerning. På det tidspunkt bekendtgjorde Frelseren, at en af hans disciple skulle forråde ham, han indstiftede nadverordinancen, bød at den fortsat skulle forrettes til erindring om ham og underviste sine apostle om, at de, som tjener andre, er de største af alle. Frelseren roste også sine apostle for at blive ved hans side og lovede, at de en dag ville sidde på en trone og dømme Israels tolv stammer.
Bed en elev om at læse Lukas 22:31-32 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Frelseren fortalte Simon Peter.
-
Hvad sagde Frelseren, at Satan ønskede? (Satan ønskede at sigte Peter og de hellige som hvede).
Forklar, at hvede sigtes ved at udskille kornet fra resten af hveden.
-
Hvad har I lært om Peter, der viser, at han allerede havde et vidnesbyrd? (Hvis det er nødvendigt, kan du minde eleverne om, at Peter havde erklæret sit vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus, Guds Søn (se Matt 16:13-17)).
-
Hvad måtte Peter stadig gøre ifølge vers 32, inden han kunne styrke sine brødre?
-
Hvad er forskellen på at have et vidnesbyrd om evangeliet og være omvendt til evangeliet? (Et vidnesbyrd om evangeliet vil sige, at vi har modtaget et åndeligt vidnesbyrd om sandheden gennem Helligånden (se GS, »Vidnesbyrd«, scriptures.lds.org). At være omvendt til evangeliet betyder, at man »lægge(r) sin tro, sit sind og sit liv om, så det er i overensstemmelse med Guds vilje (ApG 3:19)« (GS, »Omvendelse«, scriptures.lds.org)).
-
Hvad kan vi, ud fra det Herren sagde til Peter, gøre, når vi er omvendt til evangeliet? (Eleverne bruger måske andre ord, men sørg for, at de kommer frem til følgende sandhed: Når vi er omvendt til Jesu Kristi evangelium, kan vi styrke andre. Du kan bede eleverne om at markere denne sandhed i vers 32).
Bed en elev om at læse Lukas 22:33-34 højt. Bed klassen om at følge med og se, hvordan Peter reagerede på Frelserens formaning om at omvende sig og styrke sine brødre.
-
Hvordan reagerede Peter på Herrens formaning?
-
Hvad forudså Frelseren, at Peter ville gøre?
Forklar, at der findes en mere detaljeret udgave af denne beretning i Matthæus 26. Bed en elev om at læse Matthæus 26:35 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Peter svarede Frelseren på det.
-
Hvordan reagerede Peter efter at have hørt denne profeti?
-
Hvad kan Peters reaktion lære os om, hvad han tænkte om styrken af sit vidnesbyrd?
Lukas 22:39-53
Frelseren lider i Getsemane, sveder blod og forrådes af Judas
Forklar, at Frelseren og hans apostle kom til Getsemane have efter de usyrede brøds fest. Bed nogle elever om at skiftes til at læse højt fra Lukas 22:39-43. Lad klassen følge med og se, hvad Frelseren gjorde, efter han kom til Getsemane have. Lad nogle elever fortælle, hvad de har fundet frem til.
-
Hvem gav ifølge vers 43 Frelseren styrke til at gøre vor himmelske Faders vilje?
-
Hvilken sandhed kan vi lære fra denne beretning om, hvad vor himmelske Fader vil gøre for os, hvis vi søger at gøre hans vilje? (Eleverne kan finde frem til en række sandheder, men du bør gøre det klart, at vor himmelske Fader vil give os styrke til gøre hans vilje, hvis vi er villige til at adlyde ham).
-
Hvordan kan vor himmelske Fader give os styrke?
Forklar, at den hjælp vi får fra vor himmelske Fader sjældent kommer fra engle, der viser sig, men han vil hjælpe os på de måder, som han ved er bedst for os. Bed eleverne om at tænke over et tidspunkt, hvor de blev styrket af vor himmelske Fader, da de søgte at gøre hans vilje.
Forklar, at Lukas’ beretning om Frelserens lidelser i Getsemane have rummer en vigtig detalje, der ikke er med i beretningerne fra Matthæus og Markus. Bed en elev om at læse Lukas 22:44 højt. Bed klassen om at følge med og se, hvordan Lukas beskrev Frelserens lidelser i Getsemane.
-
Hvordan beskriver Lukas Frelserens lidelser i Getsemane? (Du kan bede eleverne om at markere ordene i vers 44, der belærer om følgende sandhed: Jesus Kristus sved faldt som bloddråber, da han led i Getsemane have. Du kan påpege, at der blev profeteret om dette aspekt ved Frelserens lidelse mere end et århundrede tidligere (se Mosi 3:7)).
Hjælp eleverne til at forstå det, som Frelseren oplevede, ved at forklare, at Frelseren beskrev sine egne lidelser i en åbenbaring til profeten Joseph Smith i Lære og Pagter 19. Du kan opfordre eleverne til at krydshenvise Lære og Pagter 19:18 med Lukas 22:44 i deres skrifter. Bed en elev om at læse Lære og Pagter 19:18 højt. Bed klassen om at følge med og se, hvordan Frelseren beskrev sine smerter.
-
Hvilke yderligere detaljer om Frelserens lidelse får vi fra hans egen beskrivelse i vers 18? (Jesus Kristus lidelser fik ham til at skælve af smerte … til at lide på både legeme og ånd«).
-
Hvilke tanker sidder I med, når I ved, at Jesus Kristus led så meget for jer?
Sammenfat Lukas 22:45-48 ved at forklare, at Frelseren blev forrådt af Judas Iskariot, efter han led i Getsemane.
Bed en elev om at læse Lukas 22:49-51 højt. Bed klassen følge med og se, hvad Peter gjorde, da ypperstepræsterne og andre kom for at arrestere Jesus (se Joh 18:10, som er den eneste beretning, der identificerer Peter, som den apostel, der huggede tjenerens øre af).
-
Hvad gjorde Peter mod ypperstepræstens tjener?
-
Hvad er bemærkelsesværdigt ved det, Frelseren gjorde for tjeneren?
Sammenfat Lukas 22:52-53 ved at forklare, at Frelseren spurgte, hvorfor ypperstepræsterne og de andre arresterede ham i løbet af natten i stedet for om dagen, hvor han befandt sig i templet.
Lukas 22:54-71
Jesus fremstilles for rådet, og Peter fornægter ham
Sammenfat Lukas 22:54 ved at forklare, at da Frelseren blev ført til ypperstepræstens hus for at blive stillet for retten, fulgte Peter med.
Del eleverne op parvis. Giv hvert par en kopi af følgende oversigt (eller skriv det på tavlen). Bed eleverne om at læse skriftstedshenvisningerne i oversigten og færdiggøre oversigten med deres makker.
Det Nye Testamente, seminarlærerens hæfte – Lektion 57
|
Hvad skete der for Peter? |
Hvad sagde Peter? | |
|---|---|---|
© 2016 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.
-
Hvorfor tror I, at Peter blev fristet til at benægte, at han kendte Jesus overfor disse mennesker?
Bed en elev om at læse Lukas 22:61-62 højt. Bed klassen om at følge med og se hvad der skete, efter Peter havde benægtet Frelseren.
-
Hvad skete der, efter Peter nægtede at kende Frelseren?
Hvis det er muligt, viser du billedet Peters fornægtelse af Carl Bloch. Billedet findes på LDS.org.
Peters fornægtelse af Carl Bloch. Benyttet med tilladelse fra Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød. Kopiering ikke tilladt.
-
Hvis I havde været i Peters situation, hvad ville I så have følt eller tænkt, da Frelseren så på jer? Hvorfor?
-
Hvordan illustrerer Peters oplevelse forskellen på at have et vidnesbyrd om evangeliet og være omvendt til det?
Forklar, at selv om Peter havde et vidnesbyrd om evangeliet, var han endnu ikke omvendt. Men han indså sin svaghed og blev fuldstændig omvendt, og han gav sit liv til at tjene Gud og forkynde evangeliet.
-
Hvad kan vi lære af Peters oplevelse?
Sammenfat Lukas 22:63-71 ved at forklare, at Herren blev hånet og pisket af ypperstepræstens tjenere.
Afslut lektionen med at opfordre eleverne til at skrive flere ting i deres skriftstudiebog, som de kan gøre, der vil hjælpe dem med at blive fuldstændig omvendt til Jesu Kristi evangelium. Motivér dem til at udføre en af tingene på deres liste i den kommende uge.
Kommentar og baggrundsinformation
Lukas 22:32. Peters omvendelse til evangeliet
Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt følgende angående Peter:
Peter er et eksempel på, hvordan omvendelsens kraft virker på modtagelige sjæle. Under Herrens jordiske tjenestegerning havde Peter et vidnesbyrd fra Ånden om Kristi guddommelighed og den store frelsesplan, som tog udgangspunkt i Kristus. ›Du er Kristus, den levende Guds søn‹, sagde han, da Helligånden kom til ham (Matt 16:13-19). Da andre faldt bort, stod Peter frem med apostolsk tillid: ›Vi tror, og vi ved, at du er Guds hellige‹ (Joh 6:69). Peter vidste, og hans viden kom fra åbenbaring.
Men Peter var ikke omvendt, fordi han ikke var blevet et nyt væsen gennem Helligånden. I stedet sagde Jesus til Peter, lang tid efter at han havde fået et vidnesbyrd og på selve natten, hvor han blev arresteret: ›Når du engang vender om, så styrk dine brødre‹ (Luk 22:32). Lige efter og på trods af sit vidnesbyrd benægtede Peter, at han kendte Kristus (Luk 22:54-62). Efter korsfæstelsen var Peter ude og fiske, da han blev kaldt tilbage til tjenestegerningen af den opstandne Herre (Joh 21:1-17). På pinsefestens dag blev den lovede, åndelige begavelse endelig modtaget; Peter og alle de trofaste disciple blev nye væsener ved Helligånden; de blev virkelig omvendt og deres efterfølgende præstationer viser, hvor fast forankrede de var i deres omvendelse (ApG 3; 4)« (Mormon Doctrine, 2. udg., 1966, s. 162-163).
Lukas 22:32. »Når du engang vender om, så styrk dine brødre«
Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum har bekræftet vigtigheden af omvendelse:
»For at kunne styrke sine brødre – for at kunne nære og lede Guds flok – måtte denne mand, som havde fulgt Jesus i tre år, og som havde fået myndigheden i det hellige embede som apostel, og som tappert havde undervist og vidnet om det kristne evangelium, og hvis vidnesbyrd havde fået Mesteren til at erklære ham for salig, stadig blive ›omvendt‹.
Jesu udfordring viser, at den omvendelse, han krævede fra dem, der ville komme i Himmeriget (se Matt 18:3), var langt mere end blot at blive omvendt til at bære vidnesbyrd om, at evangeliet er sandt. At vidne er at vide og at kundgøre. Evangeliet udfordrer os til at blive ›omvendt‹, hvilket kræver, at vi gør, og at vi bliver. Hvis nogen af os udelukkende sætter vores lid til vores kundskab og vidnesbyrd om evangeliet, er vi i samme situation som de velsignede, men stadig ufuldendte apostle, som Jesus opfordrede til at blive ›omvendt‹. Vi kender alle nogen, som har et stærkt vidnesbyrd, men som ikke handler derefter og bliver omvendt …
Nu er det tid for hver enkelt af os til at arbejde sig frem mod vores personlige omvendelse, frem mod at blive det, som vor himmelske Fader ønsker, at vi skal blive« (se »En udfordring til at blive«, Liahona, jan. 2001, s. 41).
Præsident Harold B. Lee beskrev, hvordan det at blive omvendt til evangeliet kan hjælpe os med at styrke andre.
»I kan ikke løfte en anden sjæl, før I står på højere grund, end han gør. Hvis I vil redde et menneske, må I sikre jer, at I selv er et godt eksempel på det, I ønsker, han skal gøre« (»Stand Ye in Holy Places«, Ensign, okt. 2008, s. 47).
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede forholdet mellem og forskellene på vidnesbyrd og omvendelse i sin tale ved generalkonferencen med titlen »Omvendt til Herren«, (Liahona, nov. 2012, s. 106-109).
Lukas 22:44. »Hans sved blev som bloddråber«
Ældste James E. Talmage fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, at Frelserens smerte både var fysisk, mental og åndelig:
»Det var ikke fysisk smerte, heller ikke mental dødsangst alene, der pinte ham så voldsomt, at blodet sprang ud af hver pore; men det var sjælens åndelige dødsangst, således som kun Gud var i stand til at opleve den. Intet andet menneske, var hans fysiske kraft eller mentale udholdenhed end aldrig så stor, kunne have gennemgået så meget; thi hans menneskelige organisme ville være bukket under … [og budt] bevidstløsheden … og glemslen velkommen. I denne dødsangstens time mødte Kristus alle de rædsler, som Satan, ›denne verdens fyrste‹, kunne bibringe ham« (Jesus Kristus, s. 638).
Lukas 22:62. »Og han gik udenfor og græd bitterligt«
Præsident Gordon B. Hinckley bemærkede, at vi kan begå fejltrin som Peter, men at vi gennem omvendelse kan få tilgivelse for vore fejl.
»Peter, der bekræftede sin loyalitet, sin beslutsomhed, sin fasthed, sagde, at han aldrig ville fornægte Kristus. Men frygten kom over ham, kødets svaghed overvandt ham, og under udsigten til en anklage, smuldrede hans beslutsomhed væk …
Når jeg læser denne beretning, føler jeg stor sympati for Peter. Mange af os ligner ham så meget. Vi giver vores ord på vores loyalitet; vi bekræfter vores beslutning om at være modige; vi erklærer, undertiden offentligt, at ligegyldigt hvad der sker, vil vi gøre det rette, at vi vil gå ind for retfærdighedens sag, at vi vil være tro mod os selv og mod andre.
Så begynder presset at opstå. Nogle gange er det et socialt pres. Undertiden er det personlige lyster. Andre gange er det falske ambitioner. Viljen blødgøres. Disciplinen svækkes. Der sker en overgivelse til fristelsen. Og derpå kommer samvittighedsnaget, beskyldningerne mod sig selv og sorgens bitre tårer …
Idet han erkendte sin fejl, og idet han omvendte sig fra sin svaghed, vendte [Peter] om, og blev en kraftig røst ved fremførelsen af vidnesbyrd om den opstandne Herre. Han, seniorapostlen, indviede resten af sit liv til at vidne om den opstandne Jesus Kristus og hans mission, hans død og opstandelse; om ham, der var den levende Søn af den levende Gud …
Disse mægtige gerninger, og mange andre, der ikke er blevet nævnt, blev udført af Peter, som engang havde fornægtet og følt sorg, og som derpå havde hævet sig over denne anger for at føre Frelserens værk frem …
Hvis der i dag … befinder sig nogen, som ved ord eller gerning har fornægtet troen, beder jeg jer søge trøst og styrke i Peters eksempel, som, selv om han til dagligt færdedes med Jesus, i et svagt øjeblik fornægtede både Herren og det vidnesbyrd, han havde i sit hjerte. Men han rejste sig efter dette, og blev en mægtig forsvarer og en magtfuld forkæmper. Således findes der ligeledes en måde, hvorpå I kan omvende jer, og hvor ved I kan føje jeres styrke og tro til andres styrke og tro ved opbygningen af Guds rige« (se »Og Peter gik ud, udenfor, og græd bitterligt«, Den danske Stjerne, okt. 1979, s. 100, 101, 102, 103).