Lektion 18: Matthæus 15

Lektion 18

Matthæus 15

Indledning

Mens Jesus var i Galilæa, forklarede han, hvorfor hans disciple ikke fulgte traditionen med rituelt at rense sig selv, før de spiste. Han rejste derefter til Middelhavskysten, hvor han helbredte en ikke-jødisk kvindes datter. Jesus vendte derefter tilbage til Galilæa, hvor han helbredte mange og mirakuløst bespiste flere end 4000 mennesker.

Forslag til undervisningen

Matthæus 15:1-20

De skriftkloge og farisæerne spørger, hvorfor Jesu disciple ikke vasker deres hænder, før de spiser.

Bed tre elever om at læse følgende scenarier højt: Lad klassen lytte efter, hvad scenarierne har til fælles.

En ung pige tilskyndes af sine venner til at bære noget udfordrende tøj til en skolefest. Den unge pige ved, at tøjet ikke stemmer overens med Herrens standarder for sømmelighed, selvom det generelt accepteres i hendes kultur at have sådan noget tøj på.
En ung mand tilhører en sidste dages hellig-familie, der elsker sportsbegivenheder. Når de populære sportsbegivenheder bliver vist i fjernsynet, tilsidesætter familien sædvanligvis familiebøn, skriftstudium, familieaften og søndagens kirkemøder for at kunne se begivenhederne.
Et ungt par forbereder sig på at blive gift. De bor et sted, hvor det er normalt at have et seksuelt forhold, før man bliver gift. Nogle folk har fortalt dette par, at de er gammeldags og mærkelige, fordi de venter med seksuel intimitet, til de er gift.

Hvad har disse scenarier til fælles? (Hvert scenarie præsenterer en konflikt mellem at adlyde Guds bud og handle i overensstemmelse med traditioner eller skikke).

Forklar, at traditioner eller skikke omfatter overbevisninger og sædvaner hos en kultur, et samfund, en familie eller en gruppe venner.

Bed eleverne om at nævne en eller flere traditioner eller skikke, der kunne forhindre dem i at adlyde Guds bud. Bed elever om at se efter sandheder i Matthæus 15, der kan hjælpe dem, når de skal vælge mellem at adlyde Guds bud eller tage del i traditioner og skikke.

Bed en elev om at læse Matthæus 15:1-2 højt. Lad klassen følge med og se efter den tradition, som de skriftkloge og farisæerne spurgte Jesus om.

Hvilken tradition fulgte Jesu disciple ikke?

Forklar, at afvaskningen af hænderne, der nævnes af de skriftkloge og farisæerne, henviser til en ceremoniel afvaskning af hensyn til rituel renhed, den henviser ikke til at vaske sig af hygiejniske grunde.

Bed en elev om at læse Matthæus 15:3 højt, og lad klassen se efter Jesu svar på de skriftkloges og farisæernes spørgsmål.

Hvad sagde Frelseren, at de skriftkloge og farisæerne gjorde ved at tage del i deres traditioner?

Sammenfat Matthæus 15:4-6 ved at forklare, at Jesus gav et eksempel på, hvordan de skriftkloge og farisæerne overtrådte et af Guds bud ved at tage del i deres traditioner. De lærte folket, at de ville blive fri (v. 6 i den engelske udgave af Bibelen) fra deres forpligtelse til at tage sig af deres aldrende forældre ved at erklære, at deres penge var reserveret som en gave til Gud eller korban (se Markus 7:10-12). Men Jesus underviste i, at hvis de gjorde således, så overtrådte de buddet om at ære ens far og mor.

Bed en elev om at læse Matthæus 15:7-9 højt og lad klassen se efter, hvad de skriftkloge og farisæerne havde fået folket til at gøre ved at bruge deres traditioner som en undskyldning for ikke at adlyde Guds bud.

Hvad havde de skriftkloge og farisæerne fået folket til at gøre?
Hvilket princip kan vi lære af disse vers om, hvad vi skal gøre, hvis vi ønsker at komme nærmere til Gud? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til et princip lig det følgende: Hvis vi ønsker at komme nærmere Gud, skal vi sætte hans bud over enhver tradition og skik, som vi har).

Bed eleverne om at genlæse de scenarier, der står i begyndelsen af lektionen. Når de har læst hvert scenarie, så spørg:

Hvad kunne personen eller personerne i dette scenarie gøre for at adlyde Guds bud?
Hvordan vil det hjælpe personen eller personerne til at komme nærmere til Gud, at de gør det?

Når I har drøftet hvert scenarie, så spørg klassen:

Hvornår har I valgt at adlyde Guds bud fremfor at tage del i en almindelig accepteret tradition eller skik? Hvordan hjalp det jer til at komme nærmere til vor himmelske Fader? (Du kan eventuelt fortælle om en af dine egne oplevelser).

Bed eleverne om at tænke over de traditioner og skikke, som de nævnte tidligere. Tilskynd dem til at vælge at adlyde Guds bud i stedet for at følge disse traditioner eller skikke, så de kan komme nærmere til Gud.

Mind eleverne om, at de skriftkloge og farisæerne troede, at det ville besmitte en person eller gøre den person åndeligt uren at spise med uvaskede hænder. Bed en elev om at læse Matthæus 15:10-11 højt, og lad klassen se efter, hvad der ifølge Frelseren i virkeligheden gør os urene.

Hvad er det ifølge Frelseren, der gør os urene?

Påpeg, at Frelseren sagde: »Det, som kommer ud af munden … gør et menneske urent« (v. 11). Efter han havde fortalt sine disciple, at de ikke skulle tage sig af farisæerne, der blev fornærmede over hans ord (se Matthæus 15:12-16), forklarede han mere om, hvad der virkelig gør os urene.

Bed nogle elever skiftes til at læse højt fra Matthæus 15:17-20. Lad klassen følge med og se efter, hvad Frelseren mente, da han sagde: »Det, som kommer ud af munden … gør et menneske urent« (v. 11).

Hvad mente Frelseren, da han sagde: »Det, som kommer ud af munden … gør et menneske urent«?

Påpeg, at hjertet i skrifterne ofte repræsenterer vore tanker og ønsker. Skriv følgende udtalelse på tavlen: Hvis vi vælger at nære ugudelige tanker og ønsker, så …

Hvordan vil I færdiggøre princippet ud fra Frelserens lærdomme i vers 19-20? (Brug elevernes ord til at færdiggøre princippet, så det viderebringer følgende sandhed: Hvis vi vælger at nære ugudelige tanker eller upassende tanker og ønsker, så vil disse tanker og ønsker gøre os urene).
Hvordan kan vi blive besmittet eller åndeligt urene, hvis vi vælger at nære ugudelige eller upassende tanker og ønsker?
Hvordan kan de ord, der kommer ud af vores mund, såvel som vore handlinger, afspejle vores hjertes tanker og ønsker?

Du kan eventuelt bære vidnesbyrd om dette princip og bede eleverne om at vælge at have rene tanker og ønsker.

Matthæus 15:21-28

Frelseren helbreder en ikke-jødisk kvindes datter

Bed eleverne om at komme op til tavlen og skrive en eller flere af deres retfærdige ønsker.

Bed eleverne om at se efter principper i Matthæus 15, der kan hjælpe dem til at forstå, hvad de har brug for for at kunne modtage deres retfærdige ønsker.

Lad eleverne slå op på bibellandkort nr. 11, »Palæstina på Det Nye Testamentes tid«. Bed dem om at finde byerne Tyrus og Sidon på kortet. Forklar, at da Jesus rejste fra Galilæa til Tyrus’ og Sidons kyster, mødte han en kana’anæisk kvinde. Ligesom mange andre folk i det område var kvinden ikke-jøde. På det tidspunkt forkyndte Jesus og hans disciple kun evangeliet til jøderne og endnu ikke til ikke-jøderne (se Matthæus 10:5-6). Dørene ville senere blive åbnet for, at ikke-jøderne kunne modtage frelsens budskab (se ApG 10).

Bed eleverne om at skiftes til at læse højt fra Matthæus 15:21-27 sammen med en makker. Bed dem om at se efter svar på følgende spørgsmål (du kan eventuelt skrive dem på tavlen):

Hvilket retfærdigt ønske havde den kana’anæiske kvinde?
Hvad gjorde og sagde kvinden, som viste hendes tro på Jesus Kristus?

Bed eleverne om at fortælle om deres svar.

Hvordan viste kvindens svar på denne analogi yderligere hendes tro på Jesus Kristus?

Bed en elev om at læse Matthæus 15:28 højt, og lad klassen se efter, hvad Frelseren gjorde for kvinden.

Hvad gjorde Frelseren for kvinden? Hvorfor?
Hvilket princip kan vi lære af denne beretning om, hvad der kan ske, hvis vi udøver vores tro på Jesus Kristus? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til et princip lig det følgende: Når vi udøver tro på Jesus Kristus, kan vi modtage velsignelser i overensstemmelse med vore retfærdige ønsker).
Udover trofast at bede Herren om at velsigne os i overensstemmelse med vore retfærdige ønsker, hvad kan vi ellers gøre for at udøve tro på Jesus Kristus?

Hjælp eleverne til bedre at forstå, hvad de kan gøre for at udøve tro på Jesus Kristus, ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum højt:

»Når vi har tro på Herren Jesus Kristus, skal vi også have tillid til ham. Vi skal have så stor tillid til ham, at vi vil acceptere hans vilje ud fra kundskaben om, at han ved, hvad der er bedst for os …

Tro [kan], ligegyldig hvor stærk den er, ikke … frembringe et resultat, der er imod hans vilje, hvis magt det er … Vi kan [ikke] have sand tro på Herren uden også at have fuldstændig tillid til Herrens vilje og Herrens tidsplan« (»Tro på Herren Jesus Kristus«, Stjernen, juli 1994, s. 97).

Hvordan kan ældste Oaks’ forklaring på, hvad det betyder at udøve tro på Jesus Kristus, hjælpe os, når Herren ikke med det samme velsigner os i overensstemmelse med vore retfærdige ønsker?

Bed eleverne om at gennemgå listen med de retfærdige ønsker på tavlen og om at forklare, hvad de kan gøre for at udøve tro på Jesus Kristus, når de søger at opnå disse ønsker.

Hvornår har I (eller nogen I kender) modtaget jeres retfærdige ønsker (ifølge Herrens vilje og tidsplan), når I har udøvet tro på Jesus Kristus?

Bed eleverne om at skrive i deres skriftstudiebog, hvad de vil gøre for at udøve tro på Jesus Kristus, når de søger at modtage deres retfærdige ønsker fra ham. Tilskynd eleverne til at gøre det, de har skrevet.

Matthæus 15:29-39

Jesus bespiser flere end 4000 tilhængere med syv brød og nogle få fisk.

Sammenfat Matthæus 15:29-39 ved at forklare, at Jesus vendte tilbage til Galilæa. Mens han var der, samledes over 4000 mennesker ved ham og bragte folk med, der led af forskellige fysiske lidelser og handicap. Frelseren helbredte dem, og da folket havde tilbragt tre dage sammen med ham, udførte han endnu et mirakel ved at bespise dem alle med kun syv brød og nogle få små fisk. (Bemærk: Miraklet med at bespise 4000 mennesker vil blive mere omfattende behandlet i lektionen om Markus 8).

Du kan eventuelt afslutte lektionen med at bære dit vidnesbyrd om de sandheder og principper, som eleverne fandt frem til i Matthæus 15.

Kommentar og baggrundsinformation

Matthæus 15:1-9. »Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleverings skyld?«

Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum kom med følgende råd til dem, der søger at bryde fri af traditioner eller skikke, der forhindrer dem i fuldt ud at tilbede Herren:

»Det kan være meget vanskeligt at ændre et dybt indgroet livsmønster. Tidligere venner kan latterliggøre, kritisere og endog forfølge dig. En udholdende tro på Frelseren samt lydighed vil hjælpe dig gennem sådanne prøvelser frem til større velsignelser. Skrifterne illustrerer, hvordan overbevisning og tro kan overvinde traditioner, der strider imod Guds plan, og derved velsigne enkeltpersoner og selv slægter. Abrahams urokkelige beslutsomhed om at være trofast overfor sandheder og afvise falske traditioner, velsignede ham meget. Hans trofasthed vil hædre alle lydige i Israels hus med rige belønninger. Et andet eksempel på at opgive gamle traditioner er de krigeriske lamanitters forandring til ydmyge Kristi disciple, der var villige til at dø hellere end at misligholde de pagter, de havde indgået som medlemmer af hans rige« (»Ban vejen for lykke«, Stjernen, juli 1998, s. 91).

Matthæus 15:21-28. »For de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord«

Herrens analogi, der sammenligner ikke-jøder med hunde, var beregnet til at undervise i, at evangeliet på det tidspunkt kun blev givet til Israels hus. Ikke-jøderne ville modtage frelsens budskab senere ifølge Guds guddommelige tidsplan (se ApG 10).

Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum sagde, at Jesu helbredelse af den kana’anæiske kvinde var en prøve på kvindens tro og et belærende eksempel for hans disciple:

»Evangeliet (med al dets helbredende kraft og nåde) skulle tilbydes til jøderne, før det kom til ikke-jøderne. Jesu jordiske tjenestegerning var med Israel, ikke med andre nationer. Hans helbredelse af denne eller enhver anden ikke-jødisk person skete ved særlig dispensation på grund af stor tro. Tidligere havde han befalet apostlene, at de kun skulle gå til de fortabte får i Israels hus og ikke forkynde frelsens budskab til ikke-jøderne (Matt 10:5-6). Den kurs, han fulgte i dette tilfælde, var bestemt belærende for hans disciple, prøvede den ikke-jødiske kvindes tro, belærte om, at vedholdenhed og påtrængenhed i bøn vil blive belønnet, og viste, at der nogle gange findes større tro blandt hedningene end blandt Israels udvalgte slægtslinje« (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 1:371).