Lektion 94

Apostlenes Gerninger 17

Indledning

Efter Paulus og Silas havde forladt Filippi, underviste de i evangeliet i Thessalonika og Berøa. Forfølgelse fra ikke-troende i disse byer tvang Paulus til at flygte til Athen, hvor han på Areopagos underviste folket om Guds sande natur.

Forslag til undervisningen

Apostlenes Gerninger 17:1-15

Nogle af jøderne i Thessalonika prøvede at stoppe Paulus i at forkynde evangeliet.

Bed eleverne om at forklare, hvilket råd de ville give til folk i følgende situationer:

1. En ung mand, der er medlem af Kirken, lytter til at medlem af De Tolv Apostles Kvorum, der taler om vigtigheden af ægteskab og familie i vor himmelske Faders plan. Nogle af den unge mands venner giver udtryk for, at de ikke er enige med apostlens lærdomme. Den unge mand ønsker for sig selv at vide, om apostlens lærdomme er sande.

2. En ung pige sætter spørgsmålstegn ved vigtigheden af at holde sabbatsdagen hellig. De fleste af hendes venner bruger søndagen på at shoppe og sove, og de gider ikke tage i kirke. Hendes mor forklarer hende om de velsignelser, der kan komme ved at ære Herren om søndagen, men den unge pige kæmper stadig med at tro, at det er vigtigt at holde sabbatten hellig.

Bed eleverne om at se efter principper, når de studerer Apostlenes Gerninger 17, der vil hjælpe dem til selv at kende sandheden af de budskaber, vi modtager fra Herrens tjenere.

Forklar, at Paulus og Silas rejste til Thessalonika, hvor de underviste i den jødiske synagoge. (Du kan eventuelt bede eleverne om at finde Thessalonika på bibellandkort nr. 13, »Apostlen Paulus’ missionsrejser«). Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 17:1-3 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Paulus brugte til at underviste jøderne.

• Hvad brugte Paulus til at undervise jøderne?

Paulus brugte skriftsteder til at forklare eller vise, at Jesus er Kristus.

Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 17:4-5 højt, og lad klassen se efter, hvordan folket i Thessalonika reagerede på Paulus’ belæringer. 

• Hvordan var folkets reaktion på Paulus’ belæringer forskellige?

Sammenfat Apostlenes Gerninger 17:6-9 ved at forklare, at en skare af ikke-troende prøvede at finde Paulus og Silas. Da de ikke kunne finde dem, gik til de til Thessalonikas bystyre og hævdede, at Paulus’ belæringer truede kejserens myndighed.

Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 17:10-12 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvor Paulus og Silas flygtede hen. Lad nogle elever fortælle, hvad de har fundet frem til.

• Hvordan reagerede jøderne i Berøa ifølge vers 12 på Paulus’ belæringer?

Tegn følgende ufuldstændige regnestykke på tavlen:

__________________________ + _____________________________ = Tro

• Hvad gjorde folket først ifølge vers 11, der førte til deres tro på Paulus’ belæringer? (Når eleverne har svaret, så skriv følgende udsagn på tavlen som første del af regnestykket: De modtog Paulus’ ord med megen velvilje).

Hjælp eleverne til at forstå, hvad det betyder at modtage »ordet med megen velvilje« ved at tage en bold med til klassen og bede to elever om at komme op foran i klassen. Bed en af eleverne om at være parat til at gribe bolden, og giv den anden elev besked på at kaste bolden til den første elev. Spørg derefter klassen, hvordan de kunne se, at den første elev var parat til at gribe bolden.

Bed derefter den første elev om at vise, hvordan man ikke er parat til at gribe bolden og stå på den måde, mens den anden elev kaster bolden igen. Bed den anden elev om at kaste bolden (sørg for, at ingen kommer til skade). Spørg derefter klassen, hvordan de kunne se, at den første elev ikke var parat til at gribe bolden. Lad de to elever sætte sig på deres plads igen.

Bed klassen om at vise, hvordan det kan se ud, når man er parat til at modtage Guds tjeneres ord. Bed dem derefter om at vise, hvordan det kan se ud, når man ikke er parat til at modtage Guds tjeneres ord. (Eleverne kan for eksempel lukke deres skrifter, tale med sidemanden eller være optaget af deres telefon).

• Udover hvordan en person, der er parat til at modtage evangeliets budskab, ser ud udenpå, hvad sker der så i hjertet og sindet hos den person?

Gør eleverne opmærksom på den anden blanke linje i regnestykket på tavlen.

• Hvad gjorde folket ellers ifølge vers 11, der førte til deres tro på Paulus’ belæringer? (Når eleverne har svaret, så skriv følgende udsagn på tavlen som anden del af regnestykket: De granskede dagligt skrifterne for at forstå Paulus’ ord).

• Hvilket princip kan vi lære af Apostlenes Gerninger 17:10-12, der kan styrke vores tro på Guds tjeneres ord? (Eleverne kan bruge andre ord, men sørg for, at de finder frem til følgende princip: Hvis vi modtager Guds tjeneres ord med megen velvilje og gransker skrifterne dagligt, så vil vores tro på deres ord blive styrket).

Gennemgå scenarierne, der er beskrevet i begyndelsen af lektionen.

• Hvordan kan dette princip hjælpe personerne i disse scenarier?

• Hvordan kan dagligt skriftstudium påvirke vores evne til at tro på sandhed?

Bed eleverne om at tænke på nogle tidspunkter, hvor de har været vidne til sandheden af dette princip. Du kan eventuelt bede nogle af dem om at fortælle om deres oplevelser.

Tilskynd eleverne til at modtage profeternes, ledernes, lærernes og forældrenes ord med »megen velvilje« og dagligt læse i skrifterne.

Sammenfat Apostlenes Gerninger 17:13-15 ved at forklare, at da jøderne i Thessalonika hørte, at Paulus forkyndte i Berøa, kom de for at provokere folket i Berøa. Paulus blev igen nødt til at flygte, så han rejste til Athen.

Apostlenes Gerninger 17:16-34

Paulus forkynder på Areopagos

Bed eleverne om at slå op på bibelfoto nr. 29, »Athen«, i Guide til Skrifterne. Gør opmærksom på, at dette billede viser et af mange templer i Athen, der blev brugt til at tilbede falske guder. Inde i disse templer var der menneskeskabte statuer af disse guder. Udenfor var der altre, hvor der blev ofret til disse falske guder.

Sammenfat Apostlenes Gerninger 17:16-21 ved at forklare, at Paulus var meget bekymret for afgudsdyrkelsen i Athen, og at han underviste i synagogerne og på torvet. Nogle filosoffer inviterede derefter Paulus til at forklare den »ny lære« (v. 19) for det råd, der mødtes på Areopagos.

Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 17:22-23 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Paulus lagde mærke til på et af de athenske altre.

• Hvad så Paulus på et af de athenske altre?

Forklar, at Paulus i vers 22 komplimenterer athenerne ved at sige, at de var meget religiøse. Alteret til »en ukendt gud« (v. 23) var athenernes forsøg på at tilfredsstille en ukendt gud eller enhver anden gud, der ikke var kendt ved navn. De ønskede tilsyneladende ikke at fornærme eller forsømme nogen gud.

Gør opmærksom på den sidste sætning i Apostlenes Gerninger 17:23, og spørg derefter:

• Hvorfor henviste Paulus til alteret for »en ukendt gud«? (Han brugte det til at præsentere tanken om den sande Gud, vor himmelske Fader, den Gud, de ikke kendte).

Del eleverne op i par eller mindre grupper. Bed hver gruppe om at søge i Apostlenes Gerninger 17:24-31 og finde så mange sandheder som muligt om den Gud, der var ukendt for folket i Athen. Mens de søger, så skriv versnumrene (24-31) på tavlen. Bed efter noget tid nogle elever om at komme op til tavlen og skrive en sandhed, de har fundet, ud for det versnummer, de har fundet den i. (Hjælp eleverne til at finde frem til en sandhed i Apostlenes Gerninger 17:27 ved at forklare, at der i Joseph Smith oversættelse af disse vers står: »For at de skulle søge Herren, hvis de er villige til at finde ham, for han er ikke langt borte fra en eneste af os«).

Du kan eventuelt foreslå dem at markere hver af disse sandheder i deres skrifter. Nogle af de sandheder, de skriver på tavlen, kan være følgende:

• Vers 24: Gud skabte verden.

• Vers 25: Gud giver liv til alt.

• Vers 26: Gud styrer alt liv.

• Vers 27: Hvis vi er villige til at søge Gud, vil vi opdage, at han ikke er langt borte fra os.

• Vers 28: Vi er af Guds slægt.

• Vers 29: Vi er skabt i Guds billede.

• Vers 30: Gud befaler alle, at de skal omvende sig.

• Vers 31: Gud vil dømme os; Gud vil lade alle folk opstå fra de døde.

Bed eleverne om at vælge en sandhed på tavlen, der betyder noget for dem. Få nogle af dem til at fortælle, hvilken sandhed de valgte, og hvorfor den betyder noget for dem.

Beslut, hvad der skal undervises i

Når du beslutter dig for, hvilke læresætninger og principper du vil lægge vægt på i en lektion, så søg vejledning fra Helligånden. Prøv at finde frem til den inspirerede forfatters hensigt, grund over, hvilke sandheder der er grundlæggende læresætninger og omvendelsesprincipper og overvej elevernes behov

Gør opmærksom på læresætningen: »Vi er af Guds slægt.«

• Hvad vil det sige at være af Guds »slægt«? (Vi er vor himmelske Faders åndelige børn).

• Hvorfor er det så vigtigt at forstå denne læresætning? (Det kan hjælpe os til at indse vores uendelige værdi for vor himmelske Fader og vores potentiale til at blive ligesom ham).

• Hvilke problemer eller forvirring kunne opstå ved ikke at forstå denne lære?

Bed en elev læse følgende udtalelse af ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum højt. Lad klassen lytte efter, hvorfor vi skal huske at se os selv først og fremmest som Guds børn.

»Vær forsigtige med, hvordan I karakteriserer jer selv. Karakteriser eller definer ikke jer selv ved en midlertidig egenskab. Den eneste egenskab, som bør karakterisere os, er, at vi er Guds søn eller datter. Det faktum overgår alle andre karakteristika, deriblandt race, beskæftigelse, fysiske karaktertræk, æresbevisninger og endda religiøst tilhørsforhold« (»How to Define Yourself«, New Era, juni 2013, s. 48).

• Hvorfor er det vigtigt at huske, at vi først og fremmest er Guds børn?

Henvis til princippet: »Hvis vi er villige til at søge Gud, vil vi opdage, at han ikke er langt borte fra os.«

• Hvordan kan vi søge efter at lære Gud at kende og komme ham nærmere?

• Hvordan kan en forståelse af vores forhold til Gud påvirke vores ønske om at søge ham?

• Hvornår har I følt, at vor himmelske Fader var nær jer?

Hjælp eleverne til at føle sandheden og vigtigheden af læresætningerne og principperne

Når eleverne har fundet frem til og forstået de evangeliske læresætninger og principper i skrifterne, kan de føle sandheden og vigtigheden af dem gennem Ånden. En måde at hjælpe eleverne til at gøre dette er at tilskynde dem til at reflektere over og fortælle om personlige oplevelser, der drejer sig om læresætningen eller princippet.

Sammenfat Apostlenes Gerninger 17:32-34 ved at forklare, at athenerne havde blandede følelser for det, Paulus sagde om de »dødes opstandelse« (v. 32). Nogle af dem hånede Paulus, andre ønskede at høre mere, og nogle folk troede.

Du kan eventuelt bære vidnesbyrd om, at eleverne kan komme til at kende og forstå Gud, selvom han er ukendt for mange mennesker. Bed eleverne om at skrive Til den kendte Gud på et stykke papir eller et kort og skrive måder, hvorpå de vil søge og udvikle et forhold til Gud. Tilskynd dem til at sætte papiret et sted, hvor det vil minde dem om deres mål.

Kommentar og baggrundsinformation

Apostlenes Gerninger 17:18. »Epikuræiske og stoiske«

»I Athen mødte Paulus epikuræiske og stoiske filosoffer (se ApG 17:18). Epikuræisme var opkaldt efter Epikur (341-270 f.Kr.). Ifølge hans filosofi var verden blevet til ved en tilfældighed og var uden hensigt eller plan. Epikuræere troede på, at guderne, hvis de eksisterede, ikke blandede sig i menneskernes liv, og at man fandt lykke ved et fravær af bekymringer og smerte samt nydelser med måde.

Stoicisme begyndte med lærdomme fra en mand, der hed Zenon (333-264 f.Kr.). Ifølge stoicisme var alting skabt, arrangeret og sat i gang af guddommelige grunde. Stoikere troede på, at mennesket var udstyret med en gnist af fornuft og skulle søge harmoni med tingenes guddommelige orden, overvinde lyster og leve et moralsk og retskaffent liv« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 315-316; se også Bible Dictionary i sdh-udgaven af den engelske bibel, »Epicureans«, »Stoics«).

Apostlenes Gerninger 17:11. »De modtog ordet med megen velvilje«

Præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab har sagt:

»Jo mere vi vender vores hjerte og vores sind mod Gud, jo mere himmelsk lys falder der på vores sjæl. Og hver gang vi villigt og oprigtigt søger det lys, viser vi Gud vores villighed til at modtage mere lys. Lidt efter lidt bliver det, der før syntes tåget, mørkt og fjernt mere klart, lyst og velkendt for os« (»Modtag et vidnesbyrd om lys og sandhed«, Liahona, nov. 2014, s. 22).