Lektion 102: Romerne 12-16

Lektion 102

Romerne 12-16

Indledning

Paulus forklarede kirkens medlemmer i Rom, at de skulle bringe deres legemer som et levende offer til Gud og holde Guds befalinger. Paulus belærte også de hellige om, hvordan de skulle fremme fred, når der opstod problemer på grund af personlige præferencer. I slutningen af dette brev advarede Paulus om dem, der søger at bedrage.

Forslag til undervisningen

Romerne 12-13

Paulus belærer de hellige om, at de bør bringe deres legemer som et levende offer til Gud og holde Guds befalinger

Medbring to beholdere i forskellig facon samt noget vand. Vis vandet og den ene beholder.

Hvordan vil vandets form ændre sig, hvis jeg hælder vandet ned i denne beholder? (Det vil tilpasse sig beholderens form).

Hæld vandet i beholderen. Hæld derpå vandet ned i den anden beholder, og påpeg, hvordan vandet atter tilpasser sig beholderens form.

Forklar, at vandet i dette eksempel symboliserer folk, og beholderne symboliserer forskellige verdslige overbevisninger og skikke.

Hvilke farer kan der opstå ved konstant at tilpasse sig verdslige overbevisninger og skikke?

Lad en elev læse Romerne 12:1-2 højt. Bed klassen om at følge med og se, hvad Paulus formanede Kirkens medlemmer i Rom til at gøre.

Hvad formanede Paulus disse kirkemedlemmer til at gøre?

Forklar, at da Paulus bønfaldt Kirkens medlemmer om at bringe deres legeme som »et levende og helligt offer« (v. 1), drog han paralleller til Det Gamle Testamentes skik med at ofre dyr. Disse dyr var indviede ofre til Gud.

Hvad tror I, at Paulus mente, da han skrev »bringe jeres legemer som et levende … offer [til Gud]« (v. 1)? (Kirkemedlemmer skal indvie sig selv fuldkomment til Gud ved at opgive sine syndige ønsker).
Hvad tror I ud fra Paulus’ formaning i vers 1-2, at Gud forventer af os? (Hjælp eleverne med at finde frem til følgende sandhed: Gud forventer, at vi vier vores liv til ham og afholder os fra at tilpasse os verden. Skriv denne sandhed på tavlen).

Forklar, at Paulus i Romerne 12-13 underviste Kirkens medlemmer om mange principper, der kunne hjælpe dem til at vie deres liv til Gud og afstå fra at tilpasse sig verden. Del eleverne op i grupper på tre for at udforske nogle af disse principper. Giv hver elev et stykke papir med følgende instruktioner øverst. (Tegn, før klassen begynder, en cirkel om en af de tre skriftstedshenvisninger på hvert stykke papir. Sørg for, at eleverne i gruppen får et stykke papir med hver deres skriftstedshenvisning).

Billede

uddelingsark

Det Nye Testamente, seminarlærerens hæfte – Lektion 102

Rom 12:9-16

Rom 12:17-21

Rom 13:8-13

Læs det skriftsted, der er markeret øverst på papiret.
Udvælg en af Paulus’ lærdomme fra de vers, du har læst, og skriv den nedenfor. Skriv også, hvordan efterlevelse af denne læresætning kan hjælpe os til at vie vores liv til Gud og afstå fra at tilpasse os verden. (Hvis du ikke er den første person, der får dette papir, så føj dine tanker til det, der allerede er skrevet, eller skriv om en anden læresætning fra de markerede vers).

Forklar eleverne, at de har tre minutter til at fuldføre den aktivitet, som er beskrevet på papiret. Når de tre minutter er gået, så bed dem om at give deres papir til en anden i gruppen. Gentag denne aktivitet, så alle eleverne får læst og kommenteret på de tre skriftstedshenvisninger. Sørg for, at eleverne får deres eget papir tilbage.

Giv dem tid til at gennemgå kommentarerne på deres papir. Bed nogle elever om at fortælle om noget, som de har lært om, hvordan vi kan vie vores liv til Gud og afstå fra at tilpasse os verden.

Bed en elev om at læse Romerne 13:14 højt. Bed resten af klassen om at følge med og se, hvad Paulus rådede de hellige til.

Hvad tror I, at Paulus mente med vendingen »iklæd jer Herren Jesus Kristus«?
Hvordan kan de læresætninger, som vi har studeret i Romerne 12-13, hjælpe os til at blive mere som Jesus Kristus? (Når eleverne har svaret, så ret det, du tidligere har skrevet på tavlen, så der nu står: Hvis vi vier vores liv til Gud og afstår fra at tilpasse os verden, så kan vi blive mere som Jesus Kristus).
Hvordan er Frelseren et eksempel på at vie sit liv til Gud og afstå fra at tilpasse sig verden?
Hvordan kan vi afstå fra at tilpasse os verdens standarder? (Du kan måske komme med nogle konkrete eksempler såsom overholdelse af sabbatsdagen, påklædning eller måske en holdning til kulturelle eller sociale fænomener, som er i modstrid med evangeliske principper).

Bed eleverne om at tænke på en person, som de kender, der stræber efter at vie sit liv til Gud og ikke tilpasse sig verden.

Hvem tænkte I på? Hvorfor?
Hvordan er denne person blevet mere som Frelseren?

Bed eleverne om i deres skriftstudiebog at beskrive en måde, hvorpå de kan vie deres liv til Gud og ikke tilpasse sig verden. Tilskynd eleverne til at anvende det, de har skrevet.

Romerne 14:1-15:3

Paulus råder kirkens medlemmer til at undgå konflikter over personlige præferencer

Bed eleverne om at række hånden op, hvis de kan svare ja til nogle af følgende spørgsmål. Du kan overveje at ændre i nogle af spørgsmålene, så de bedre afspejler jeres kultur. Hvis du gør det, så vælg eksempler, der omhandler personlige valg, og ikke lydighed mod tydelige og klare befalinger. Alle disse spørgsmål skal kunne besvares med et ja.

Er det i orden, at sidste dages hellige lever som vegetarer? Spiser chokolade? Bærer shorts på offentlige steder? Benytter teknologi på sabbatten? Fejrer helligdage, der har rødder i andre religiøse og kulturelle traditioner?

Forklar, at mens Herrens befalinger klart kræver eller forbyder visse typer adfærd, så er andre ting op til det enkelte kirkemedlem. Dette kan dreje sig om valg inden for underholdning, tøjstil, diæt, overholdelse af sabbatten og de regler, forældre sætter for deres børn. Herren har givet os standarder og befalinger til at vejlede os i nogle af disse situationer, såsom at bære shorts, der er sømmelige, men andre valg er overladt til eget skøn. Medlemmer kan nogle gange træffe beslutninger inden for disse områder baseret på inspiration ud fra deres personlige situation og behov.

Når eleverne studerer Romerne 14:1-15:3, så bed dem om at se efter de sandheder, Paulus belærer om, hvordan vi bør håndtere personlige præferencer i Kirken.

Sammenfat Romerne 14:1-5 ved at forklare, at en personlig præference, som kirkens medlemmer på Paulus’ tid diskuterede, var folks kost. Nogle mennesker havde ingen begrænsninger af deres kost. Andre holdt sig fra kød og spiste kun grøntsager som en fortsat overholdelse af moseloven, selv om disse begrænsninger ikke længere var nødvendige. Desuden var der nogle af kirkens medlemmer, der valgte at fortsætte med at følge jødiske skikke og helligdage.

Hvilke problemer tror I, at der kunne opstå i Kirken, når medlemmerne traf forskellige, personlige valg vedrørende dette?

Bed eleverne om at læse Romerne 14:3 for sig selv, og se efter, hvad personlige præferencer med hensyn til kosten kunne få nogle kirkemedlemmer til at gøre.

Hvilke problemer oplevede kirkemedlemmerne? (Nogle kirkemedlemmer foragtede og fordømte andre medlemmer, som traf andre valg end dem).
Hvorfor tror I, at det skete?

Skriv følgende skriftstedshenvisning på tavlen: Romerne 14:10-13, 15, 21. Bed nogle elever om at skiftes til at læse højt fra disse vers. Bed klassen om at følge med, og se efter, hvad Paulus belærte kirkens medlemmer om at undlade vedrørende dette personlige emne. Når vers 15 er blevet læst, så forklar, at Joseph Smiths oversættelse af dette vers lyder således: »For sårer du din broder ved det, du spiser, lever du ikke mere efter kærligheden, hvis du spiser. Den, som Kristus døde for, må du ikke bringe i fordærv ved det, du spiser.«

Hvad lærer vi af det, som Paulus forklarede i vers 13 om, hvad vi skal afholde os fra at gøre i situationer, der ikke er omfattet af specifikke befalinger? (Elevernes svar bør reflektere følgende sandhed: Vi bør afholde os fra at dømme andres valg i sager, der ikke er omfattet af specifikke befalinger).
Hvorfor er det et problem, når kirkemedlemmer ser ned på eller fordømmer andre kirkemedlemmer, der træffer andre valg i sager, hvor der ikke er en befaling, der påbyder eller forbyder en bestemt adfærd?

Påpeg vendingen »bringe sin broder til at snuble eller falde« i vers 13. Forklar, at dette hentyder til at påvirke nogen, så de snubler eller falder åndeligt i deres bestræbelser på at tro på Jesus Kristus og efterleve hans evangelium.

Hvordan kan kirkemedlemmer, der spiser visse typer mad, påvirke andre, så de snubler eller falder åndeligt?
Hvad rådede Paulus kirkemedlemmerne til at gøre, hvis den kost, som de havde valgt, kunne skade nogen åndeligt? (Paulus rådede de hellige til at vise hensyn til den påvirkning, som deres personlige vaner havde på andre og være villig til at undgå handlinger, der kunne påvirke andre, så de snublede åndeligt).
Hvilken sandhed kan vi lære af Paulus’ vejledning vedrørende vore handlinger i situationer, der ikke er omfattet af specifikke befalinger? (Hjælp eleverne til at komme frem til følgende sandhed: I sager, der ikke er omfattet af specifikke befalinger, bør vi tage hensyn til, hvordan vore valg påvirker andre. Bemærk: En lignende sandhed vil blive drøftet mere indgående i 1 Korinter 8).

Bed en elev om at læse Romerne 14:19 højt. Bed klassen om at følge med og se, hvad Paulus rådede kirkemedlemmerne til at stræbe efter.

Hvordan kan en efterlevelse af Paulus’ råd vedrørende vore personlige præferencer påvirke den fred og opbyggelse, som kirkemedlemmer kan opleve sammen?

Mind eleverne om de personlige præferencer, der blev nævnt tidligere. Bed eleverne om at beskrive, hvordan kirkemedlemmerne kan følge Paulus’ råd i sådanne situationer.

Romerne 15:4-16:27

Paulus afslutter sit brev til romerne

Forklar, at da Paulus var ved at afslutte sit brev, gav han yderligere råd til kirkemedlemmerne i Rom. Bed en elev om at læse Romerne 15:4 højt. Bed klassen om at følge med og finde det, som Paulus sagde om, hvorfor skrifterne var skrevet.

Hvilken sandhed kan vi lære af vers 4 om, hvorfor skrifterne er skrevet? (Elevernes svar bør afspejle følgende sandhed: Skrifterne blev skrevet for at undervise os og give os håb).

Forklar, at Paulus derpå illustrerede denne sandhed ved at citere adskillige skriftsteder fra Det Gamle Testamente for at forsikre de hellige om, at missionering blandt ikke-jøderne var i overensstemmelse med Guds plan (se Rom 15:9-12).

Sammenfat resten af Romerne 15-16 ved at forklare, at Paulus afsluttede sit brev med at beskrive sine bestræbelser på at forkynde evangeliet. Han advarede også mod dem, der skaber splittelse, underviser i falske læresætninger og søger at bedrage andre (se Rom 16:17-18).

Afslut ved at bære dit vidnesbyrd om de sandheder, I har talt om i denne lektion.

Kommentar og baggrundsinformation

Romerne 12:1. »Bring jeres legemer som et levende … offer«

Præsident Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret den type offer, som vi kan give til Gud:

»Vi har stadig befalingen om at ofre, men ikke dyreofringer. Vi yder det største offer ved til stadighed at helliggøre os. Det kan vi gøre ved at adlyde Guds befalinger. Således er lydighedsloven og offerloven nært forbundne … Når vi holder disse og andre bud, så sker der noget vidunderligt for os. Vi opnår selvdisciplin! Vi bliver disciple! Vi bliver mere hellige – ligesom vor Herre!« (»Det lærte vi af Eva«, Stjernen, jan. 1988, s. 82).

Romerne 13:1-7. »Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem«

Joseph Smiths oversættelse af Romerne 13:1-7 indikerer, at Paulus’ udtalelse i disse vers ikke blot gælder offentlige autoriteter, men også kirkeautoriteter. For eksempel har profeten Joseph Smith i sin oversættelse af Romerne 13:1 tilføjet ordene »i Kirken«: »Der findes ingen myndighed i Kirken, som ikke er fra Gud.«

I Joseph Smiths oversættelse af Romerne 13:4 bliver ordet »sværd« oversat til »stav«. Og i Joseph Smiths oversættelse af Romerne 13:6 er ordet »skat« ændret til »jeres ofre«.

Paulus’ råd om at »underordne sig under de myndigheder, som står over dem« (Romerne 13:1) afspejler princippet i den 12. trosartikel: »Vi tror, at vi må indordne os under konger, præsidenter, herskere og øvrighedspersoner med hensyn til at adlyde, ære og holde loven.« Da Paulus beskrev offentlige myndigheder som værende »forordnet af Gud« og »Guds tjenere« (Rom 13:1-6), anerkendte han, at alle, der har en magtposition, er ansvarlige over for Gud, og de har kun magt i det omfang, som Gud tillader (se Joh 19:11). Paulus mindede også de hellige om, at de ved at frembringe gode gerninger ikke behøvede at frygte for de ledere, som de var under. Men de hellige ville ved at gøre »det gode« snarere få deres lederes ros (se Rom 13:2-4).

Romerne 14:1-15:3. Situationer, der ikke er omfattet af specifikke befalinger

Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt, at Kirkens ledere og lærere i stedet for at undervise i specifikke regler i nogle situationer hellere skal undervise i evangeliets læresætninger og principper. Han sagde derpå følgende:

»Lærere … bør generelt holde sig fra at undervise i bestemte regler eller anvendelsesformer. De bør for eksempel ikke undervise i regler, der afgør, hvad der er fuld tiende, og de bør ikke give en liste over, hvad man må og ikke må gøre for at holde sabbatten hellig. Når først en lærer har undervist i læren og de tilhørende principper fra skrifterne og fra de levende profeter, bliver sådanne bestemte anvendelsesformer eller regler generelt den enkeltes og familiens ansvar« (»Undervisning i evangeliet«, Liahona, jan. 2000, s. 96).

Præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab har advaret om farerne ved at lade nogles personlige uddybelser af evangeliske principper blive til andres forventninger:

»Sommetider komplicerer velmenende uddybelser af guddommelige principper – hvoraf mange kommer fra uinspirerede kilder – sagerne yderligere og udvander guddommelig sandhed med menneskeskabte tilføjelser. Et menneskes gode idé – noget, der måske virker for ham eller hende – slår rod og bliver en forventning. Og gradvist kan evige principper fare vild i labyrinten af ›gode ideer‹« (»Guds kærlighed«, Liahona, nov. 2009, s. 21).