1 Thessaloniker 1-2

Indledning

Paulus skrev til de thessaloniske hellige, da han erfarede, at de havde været trofaste i evangeliet midt i forfølgelse. Han roste dem for deres trofasthed og villighed til at undervise i evangeliet. Paulus beskrev grunden til, at han forkyndte for de thessaloniske hellige.

Forslag til undervisningen

1 Thessaloniker 1

Paulus roser de thessaloniske hellige for deres trofasthed i modgang

Bed eleverne om at fortælle om positive oplevelser, de har haft, når de har prøvet at fortælle andre om evangeliet.

Hvilke udfordringer kan vi møde, når vi prøver at fortælle om evangeliet?

Bed eleverne om at se efter sandheder, når de studerer 1 Thessaloniker 1-2, der kan hjælpe dem i deres bestræbelser på at fortælle om evangeliet.

Bed eleverne om at finde Thessalonika på bibellandkort nr. 13, »Apostlen Paulus’ missionsrejser«, der findes i Guide til Skrifterne. Bed en elev om at læse følgende beskrivelse af de hellige i Thessalonika højt:

De hellige i Thessalonika var nogle af de tidligste europæiske omvendte til kirken. Paulus, Silas og Timotheus havde første gang forkyndt der under Paulus’ anden missionsrejse, men de blev drevet ud af byen af nogle jødiske ledere (se ApG 17:5-15). De thessaloniske hellige blev ved med at blive forfulgt, selv efter Paulus og hans ledsagere tog afsted. Paulus skrev senere et brev til de hellige for at opmuntre dem, når de stod over for forfølgelse.

Bed en elev om at læse 1 Thessaloniker 1:2-4 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvorfor Paulus glædede sig over de hellige i Thessalonika.

Hvorfor glædede Paulus sig over de hellige i Thessalonika?

Bed en elev om at læse 1 Thessaloniker 1:5-6 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvordan Paulus havde forkyndt evangeliet for thessalonikerne under sit tidligere besøg.

Hvordan havde Paulus ifølge vers 5 forkyndt evangeliet til thessalonikerne? (Med ord og med Guds kraft).

Bed en om at læse følgende udtalelse af ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum højt. Lad klassen lytte efter, hvad ordet og evangeliets kraft henviser til.

»Det sande evangelium består af to ting: Ordet og Kraften. Enhver kan have ordet; de bøger, hvori det står, er tilgængelige overalt. Men kraften må komme fra Gud; den er og skal være uddelt ifølge hans sind og vilje til dem, der adlyder loven, hvilket berettiger dem til at modtage den.

Evangeliets ord er den talte eller nedskrevne beretning om, hvad mennesket skal gøre for at blive frelst …

Men selve frelsen kommer kun, når man modtager og anvender Guds ord; og denne kraft er præstedømmets kraft og Helligåndens kraft« (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 3:42-43).

Hvad henviser evangeliets ord ifølge ældste McConkie til? Hvad henviser evangeliets kraft til?
Hvad gjorde thessalonikerne ifølge vers 6, da de var blevet undervist i evangeliet af Guds ord og kraft? (De blev Herrens og hans tjeneres tilhængere).
Hvordan vil I sammenfatte Paulus’ belæringer i vers 5 i et princip? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til følgende princip: Når vi underviser i Jesu Kristi evangelium ved Guds ord og kraft, kan vi hjælpe andre til at blive Herrens tilhængere og hans tjenere).
Hvad kan vi gøre for at forberede os selv på at undervise i evangeliet ved Guds ord og kraft?

Bed en elev om at læse 1 Thessaloniker 1:7-9 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad de thessaloniske hellige også gjorde, da de havde modtaget evangeliet.

Hvad gjorde de thessaloniske hellige også, da de havde modtaget evangeliet? Hvordan påvirkede deres eksempel andre troende omkring dem?
Hvilken sandhed kan vi lære af disse vers om, hvordan vi kan fortælle andre om evangeliet? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til følgende sandhed: Vi kan fortælle andre om evangeliet gennem vores eksempel).

Hjælp eleverne til at forstå denne sandhed ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab:

»Den mest effektive måde at forkynde evangeliet på er gennem eksemplet. Hvis vi lever i henhold til vores tro, vil folk lægge mærke til det. Hvis Jesu Kristi ansigtsudtryk skinner i vores liv (se Alma 5:14), hvis vi er lykkelige, og hvis vi lever i fred med verden, vil folk ønske at vide hvorfor. En af de mest storslåede prædikener, der nogensinde er udtalt om missionering, er denne enkle tanke, der tillægges Frans af Assisi: ›Forkynd evangeliet til alle tider, og brug ord, hvis det er nødvendigt‹ (i William Fay og Linda Evans Shepherd, Share Jesus without Fear, 1999, s. 22)« (»Venter på vejen til Damaskus«, Liahona, maj 2011, s. 77).

Hvordan kan det at være et eksempel være en mere effektiv måde til at fortælle om evangeliet på end blot at tale om evangeliet?

Hvordan har nogens eksempel hjulpet jer til enten at tage imod evangeliet eller efterleve evangeliet mere fuldt ud?

1 Thessaloniker 2

Paulus beskriver, hvordan han og hans ledsagere betjente thessalonikerne

Forklar, at efter Paulus havde rost de thessaloniske hellige for deres retskafne eksempel, mindede han dem om sin kærlighed til dem og om det eksempel, han havde vist, da han tidligere havde forkyndt evangeliet for dem.

Skriv følgende skriftstedshenvisning og spørgsmål på tavlen:

1 Thessaloniker 2:1-13

Hvilke ord eller vendinger beskriver det retskafne eksempel, som Paulus og hans ledsagere viste thessalonikerne?

Bed nogle elever om på skift at læse højt fra 1 Thessaloniker 2:1-13, mens klassen følger med. Eller du kan i stedet for at bede eleverne om at læse højt bede dem om at søge i disse vers i små grupper, i par eller enkeltvis. Lad eleverne se efter ord eller vendinger, der beskriver det retskafne eksempel, som Paulus og hans ledsagere viste thessalonikerne. Du kan eventuelt foreslå eleverne, at de markerer det, de finder.

Bed efter noget tid eleverne om at komme op til tavlen og skrive et eller to ord eller vendinger, som de fandt frem til. Bed dem om at forklare, hvordan disse ord eller vendinger kan vejlede vore bestræbelser på at vise andre et retskaffent eksempel.

Sammenfat 1 Thessaloniker 2:14-18 ved at forklare, at Paulus sagde, at de hellige i Thessalonika blev forfulgt for at have taget imod evangeliet. Han fortalte de hellige, at han havde prøvet at besøge dem igen, men modstanderen »afskar« ham (v. 18).

Bed en elev om at læse 1 Korinther 2:19-20 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Paulus beskrev som sit »håb eller … glæde eller … hæderskrans« (v. 19).

Hvad beskrev Paulus som sit »håb eller … glæde eller … hæderskrans«?
Hvordan kan Paulus’ håb, glæde og hæderskrans afspejle vor himmelske Faders håb, glæde og hæderskrans for os?

Afslut ved at bære vidnesbyrd om de sandheder, I har fundet frem til i lektionen. Bed eleverne om at tænke over, hvordan de kan fortælle andre om evangeliet ved at tale om det og ved at være et retskaffent eksempel. Tilskynd dem til at følge de tilskyndelser, de modtager.

Kommentar og baggrundsinformation

1 Thessaloniker 1:1, 3. »Gud Fader og Herren Jesus Kristus«

Paulus begyndte ofte sine breve med erklæringer om både Gud Faderen og Herren Jesus Kristus og erklærede, at Faderen og Sønnen er særskilte væsner.

1 Thessaloniker 1:4. »I er udvalgt«

Ordet udvalgt i 1 Thessaloniker 1:4 henviser til at være udvalgt af Herren ud fra værdighed i den førjordiske tilværelse til at blive talt blandt hans pagtsfolk. De udvalgte »har fået særlige velsignelser og pligter, hvormed de kan velsigne alle verdens nationer« (Guide til Skrifterne, »Udvælgelse«, scriptures.lds.org).

1 Thessaloniker 1:6-9. »I er blevet et forbillede for alle de troende«

Ældste Joseph B. Wirthlin fra De Tolv Apostles Kvorum beskrev, hvorfor Paulus glædede sig over de thessaloniske hellige:

»Paulus glædede sig over den kendsgerning, at det, som han havde fortalt thessalonikerne, ikke var meningsløse ord for dem, for de havde lyttet med stor interesse, og det som blev belært dem, frembragte i dem et stærkt ønske om retskaffenhed i deres liv … Paulus var glad for, at det evangeliske budskab var blevet modtaget med så stor glæde og lykke til trods for mange vanskeligheder. Og endelig bemærkede han, hvad der må have været kronen på værket – at de var inspirerende eksempler for deres næste, og at Herrens ord fra dem var udstrakt til andre, langt uden for deres eget område. Paulus hyldede dem, da han fortalte, at hvor som helst han rejste, fortalte folk ham om deres bemærkelsesværdige gode gerninger og tro på Gud« (»Dér er jeg midt iblandt dem«, Den danske Stjerne, okt. 1976, s. 48, 49).