Lektion 70

Johannes 10

Indledning

Jesus fortalte, at han er den gode hyrde, og at han ville sætte sit liv til for fårene. Han vidnede også om, at vor himmelske Fader har givet ham magt over døden. Nogle mennesker beskyldte Jesus for blasfemi for at proklamere, at han var Guds Søn.

Forslag til undervisningen

Johannes 10:1-24

Jesus fortæller os, at han er den gode hyrde og vil sætte sit liv til for sit folk

Bed en elev om at komme op foran i klassen. Giv eleven bind for øjnene. Indsaml flere sæt standardværker, herunder det sæt, der tilhører eleven med bind for øjnene. Bed eleven med bind for øjnene om at mærke på hvert sæt standardværker og prøve at afgøre, hvilket sæt der er hans eller hendes. Spørg, når eleven har forsøgt dette:

• Hvorfor kunne du (eller kunne du ikke) afgøre, hvilket sæt standardværker der var dit?

• Hvis jeg bad dig om at føle på dine klassekammeraters ansigter, hvor mange tror du, at du kunne genkende? (Bed dem ikke om at gøre det).

Bed eleven om at fjerne bindet for øjnene og vende tilbage til sin plads. Forklar, at en hyrde i Mellemøsten engang blev spurgt, hvor godt han kendte sine får. Hans svar lød: »Hvis du gav mig bind for øjnene og førte mine får frem for mig og lod mig lægge mine hænder på deres hoved, så kunne jeg øjeblikkeligt sige, om de var mine eller ej« (G.M. Mackie, Bible Manners and Customs, s. 35).

• Hvis I var hyrde, hvad tror I, det ville kræve at kende fårene i jeres flok lige så godt, som denne hyrde gjorde?

Bed eleverne om at læse Johannes 10:14 for sig selv og se efter, hvad Jesus kaldte sig selv. Lad dem fortælle, hvad de har fundet frem til. Skriv følgende udtalelse på tavlen: Jesus Kristus er den gode hyrde.

• Hvorfor tror I, at »den gode hyrde« er en passende titel for Frelseren?

Tilskynd dem til, mens de studerer Johannes 10, at se efter sandheder, der vil lære os, hvordan Frelseren er vores gode hyrde.

Hjælp dem til at forstå de kulturelle omstændigheder ved Johannes 10:1-5 ved at forklare, at hyrderne på Frelserens tid ledte deres flokke til mad, drikke og ly i løbet af dagen. Om natten førte flere hyrder deres flokke til en fælles fårefold. En fårefold er en grotte eller indhegning omringet af stenmure, der har skarpe torne øverst for at forhindre vilde dyr i at komme ind.

Hjælp eleverne til at forstå kulturelle omstændigheder

Alle de, som skrev skrifterne, skrev det, som Helligånden tilskyndede dem til, og alligevel udtrykker skrifterne skribentens billedsprog og kultur. At hjælpe eleverne til at forstå denne kultur kan tydeliggøre og give en dybere forståelse af billedsproget, beretningerne, lærdommene, læresætningerne og principperne i skriften.

Del eleverne op parvis. Bed hvert par om at læse Johannes 10:1-5 sammen og se efter, hvad en god hyrde gør. Bed efter noget tid nogle elever om at fortælle, hvad de har fundet frem til. Skriv deres svar på tavlen under Jesus Kristus er den gode hyrde. (Svarene kan omfatte følgende: Han går ind gennem døren, han kalder sine får ved navn, og han går foran sine får).

• Hvordan førte hyrden ifølge vers 3 sine får ud af fårefolden?

• Hvorfor fulgte fårene ifølge vers 4-5 kun deres hyrde?

• Hvad kaldte Frelseren dem, der forsøgte at komme ind i fårefolden på andre måder end gennem døren?

Forklar, at farisæerne var blandt den gruppe mennesker, Jesus talte til (se Joh 9:41).

• Hvordan var farisæerne som tyve, røvere og fremmede i fårefolden?

Bed eleverne om at læse Johannes 10:6 for sig selv og se efter, hvordan farisæerne reagerede på Frelserens belæringer. Lad dem fortælle, hvad de har fundet frem til.

Forklar, at Frelseren, som der står i Johannes 10:7-16, fortsatte med at belære om forskellene mellem ham og farisæerne. Bed en om at læse vers 7-10 højt, og læs derpå Joseph Smiths Oversættelse af vers 8: »Alle de, der er kommet før mig og ikke vidnede om mig, er tyve og røvere, men fårene hørte ikke på dem.« Bed klassen om at følge med og se efter Jesu lærdomme i disse vers.

• Hvilken yderligere indsigt om tyve giver Joseph Smiths Oversættelse af vers 8?

• Hvad tror I, Frelseren mente, da han sagde: »Jeg er døren« (v. 7, 9)?

Forklar, at »hyrderne i Israel stod ved indgangen til fårefolden og undersøgte hvert får, når det kom ind, og behandlede skader efter behov. Når fårene var samlet i fårefolden for natten, lagde hyrden sig ned ved indgangen og spærrede vejen for rovdyr eller tyve, som kunne såre fårene« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 231-232).

• Hvordan kan disse hyrders handlinger sammenlignes med det, Frelseren gør for os?

• Hvordan tror I, at Frelseren giver liv »i overflod« (Joh 10:10) til dem, der følger ham?

Bed en om at læse Lukas 10:11-15 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Frelseren fortalte Simon Peter. Påpeg, at en daglejer er en person, hvis hovedmotiv for at arbejde er at få løn.

Bed nogle elever om at komme op til tavlen og skrive det, de har fundet om den gode hyrde under Jesus Kristus er den gode hyrde. (Svarene kan omfatte følgende: Han giver sit liv for fårene, han kender sine får og hans får kender ham).

• Hvad er en hyrde villig til at gøre, som en daglejer ikke er?

• Hvilken sandhed kan vi lære om Frelseren i disse vers? (De bruger måske andre ord, men sørg for, at de kommer frem til følgende sandhed: Som den gode hyrde kender Jesus Kristus os hver især og har nedlagt sit liv for os. Skriv denne sandhed på tavlen under Jesus Kristus er den gode hyrde).

Mind dem om Mellemøstens hyrder, der kendte hvert får så godt.

• Hvor godt tror I, at Frelseren kender jer?

• Hvordan kan den måde, I lever på hver dag, påvirkes af en forståelse af, at Frelseren kender jer og var villig til at nedlægge sit liv for jer?

Forklar, at da Frelseren havde belært om, at han ville nedlægge sit liv for os, gav han udtryk for, hvad han også ville gøre. Bed en om at læse Johannes 10:16 højt. Bed en elev om at læse Johannes 10:16 højt. Lad klassen se efter, hvad Frelseren ellers sagde, at han ville gøre for sine får (sit folk).

• Hvad sagde Frelseren, at han ville gøre for sine får?

• Hvad viser det vers os om, hvor hans får befinder sig?

Forklar, at Frelseren underviste jøderne i Jerusalem om, at han ville besøge Guds børn i andre lande, undervise dem i sit evangelium og bringe dem ind i sin fold (sin kirke). Forklar, at Mormons Bog kaster lys over det vers.

Lad flere elever skiftes til at læse højt fra 3 Nefi 15:15-17, 21; 16:1-3. Du kan eventuelt foreslå, at de skriver denne henvisning i margenen i deres skrifter ud for Johannes 10:16 eller markerer vers 16.

• Hvordan hjælper disse vers os til en bedre forståelse af Johannes 10:16? (De »andre får« henviser til nefitterne og tabte stammer, ikke til ikke-jøderne).

Bed dem om at læse Johannes 10:17-18 for sig selv og se efter en læresætning om Frelseren. Lad dem fortælle, hvad de har fundet frem til. (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til følgende læresætning: Som Guds bogstavelige Søn har Jesus Kristus magt til at nedlægge sit liv og tage det igen. Tilskynd dem til at markere ordene, som belærer om denne læresætning i disse vers).

• Hvorfor havde Frelseren både evnen til at dø og evnen til at opstå efter døden? (Fra sin jordiske mor Maria arvede Kristus dødelighed, deriblandt magten til at dø. Fra sin Fader, Elohim, arvede han udødelighed, magten til at leve evigt. Derfor arvede Jesus magten til at dø og opstå, som var nødvendigt for at udføre forsoningen. (Se lektionen om Mattæus 1-2)).

Sammenfat Johannes 10:19-24 ved at forklare, at da Frelseren havde undervist i dette, blev folket delt i deres mening om, hvem Jesus var. De gik hen til Jesus i templet og pressede ham til at erklære, at hans sande identitet var Kristus.

Johannes 10:25-42

Jesus erklærer, at han er Guds Søn

Bed en anden elev om at komme op foran i klassen. Giv eleven bind for øjnene, og bed nogle af de andre elever om at skiftes til at sige et bestemt ord (fx »hyrde«). Bed eleven med bind for øjnene om at lytte til hvert ord, der bliver sagt, og afgøre, om han eller hun kan høre, hvem der taler.

• Hvorfor er nogle stemmer lettere at genkende end andre?

Bed eleven om at tage bindet af og vende tilbage til sin plads. Få en anden til at læse Johannes 10:25-30 højt. Lad klassen følge med og se efter Frelserens reaktion på folkets anmodning om at fortælle dem, om han var Kristus.

• Hvordan beskrev Frelseren sine får? (Frelserens får hører hans stemme og følger ham).

• Hvad vil de, der hører Frelserens stemme og følger ham, modtage ifølge vers 28?

• Hvilket princip kan vi lære af disse vers? (De kan komme med forskellige principper, men sørg for at fremhæve at hvis vi kommer til at kende den gode hyrdes stemme og følger ham, vil han lede os til evigt liv. Skriv dette princip på tavlen under Jesus Kristus er den gode hyrde. Foreslå eventuelt, at de skriver dette princip i margenen i deres skrifter ud for Johannes 10:27-28).

Mind klassen om den anden elev med bind for øjnene og hans eller hendes evne til at genkende klassekammeraternes stemmer.

• Hvad kan vi gøre for at komme til at kende Frelserens stemme? (Se også L&P 18:34-36).

• Hvad har I gjort for at blive mere fortrolig med Frelserens stemme?

• Hvordan kan vi vise, at vi følger Frelseren?

Giv dem tid til at tænke over, hvordan de bedre kan høre Frelserens stemme og følge ham. Bed dem om i deres skriftstudiebog at skrive enten (1) et mål om at lytte mere omhyggeligt til Frelserens stemme og specifikke måder at gøre det på eller (2) et mål om at blive bedre til at følge hans stemme, og hvordan de vil gøre det.

Sammenfat Johannes 10:31-42 ved at forklare, at da Frelseren vidnede om, at han og Faderen er ét, forsøgte de jødiske ledere at stene ham for blasfemi. Men han besvarede deres anklage med at citere Salmerne 82:6, hvor der står: »Jeg har sagt: I er guder, I er alle sønner af den Højeste.« Frelseren spurgte derefter jøderne om, hvorfor de anklagede ham for blasfemi, når han sagde, at han er Guds Søn, eftersom det skriftsted siger, at vi alle er Guds børn og selv kan blive guder.

Afslut ved at bære vidnesbyrd om de sandheder og principper, der findes i Johannes 10, og opfordr dem til at anvende dem.

Kommentar og baggrundsinformation

Johannes 10:30. »Jeg og Faderen er ét«

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede meningen med udtalelsen om, at Frelseren er ét med Faderen:

»Vores første og vigtigste trosartikel i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er: ›Vi tror på Gud, den evige Fader, og på hans Søn, Jesus Kristus, og på Helligånden‹ (TA 1:1). Vi tror, at disse tre guddommelige personer, der udgør en enkelt Guddom, er forenede i formål, væremåde, vidnesbyrd og mission. Vi tror, at de er fyldt med den samme guddommelige følelse af barmhjertighed og kærlighed, retfærdighed og nåde, tålmodighed, tilgivelse og forløsning. Jeg mener, det er præcist at sige, at vi tror, at de er ét i ethvert betydende og evigt aspekt, vi kan forestille os, bortset fra at tro, at de er tre personer forenet i ét væsen – et begreb om treenighed, som aldrig er blevet fremsat i skrifterne, fordi det ikke er sandt« (»Den eneste sande Gud, og ham, han har udsendt, Jesus Kristus«, Liahona, nov. 2007, s. 40).

Ældste B.H. Roberts fra De Halvfjerds’ Præsidium hjalp os til at forstå Frelserens logik i at modbevise farisæerne, da de anklagede ham for blasfemi:

»Lad det fremgå, at Jesus i den samtale, hvor han blev anklaget for at gøre sig selv til Gud, ikke benægtede anklagen, men tværtimod henledte deres opmærksomhed på det faktum, at Gud i den lov, han har givet til Israel, har sagt til nogle af dem – ›I er guder‹. Og Jesus argumenterede desuden for, at hvis de, der har Guds ord, blev kaldt guder i forhold til den jødiske lov, og skriften, hvori disse fakta står, ikke kan brydes, medmindre man benægter eller bestrider sandheden (erklæret som usand og ugyldig), hvorfor skulle jøderne klage, når han, der er Kristus, som var blevet særligt helliget af Gud Faderen, også kaldte sig selv for Guds Søn?« (New Witnesses for God, 3 bind, 1909-1911, 1:465-466).

Johannes 10:27. »Mine får hører min røst … og de følger mig«

Præsident Harold B. Lee talte om flere måder, hvorpå vi kan høre Frelserens stemme:

»Hvis vi vil leve værdigt, så vil Herren vejlede os, enten ved at vise sig personligt eller ved at lade os høre hans røst, enten i vores sind eller også ved fornemmelser i vores hjerte og sjæl. Og hvor bør vi være taknemlige, hvis Herren giver os en drøm, hvori evighedens skønhed eller en advarsel og vejledning til særlig gavn for os åbenbares. Ja, hvis vi lever således, vil Herren lede os til vores frelse og gavn« (Kirkens præsidenters lærdomme: Harold B. Lee, 2001, s. 51).

Ældste Joseph B. Wirthlin fra De Tolv Apostles Kvorum har talt om, hvordan vi kan følge Frelseren:

»Hvordan følger vi Frelseren? Ved at udøve tro. Ved at tro på ham. Ved at tro på vor himmelske Fader. Ved at tro på, at Gud taler til menneskene på jorden i dag.

Vi følger Frelseren ved at omvende os fra vore synder, ved at føle sorg over dem og aflægge dem.

Vi følger Frelseren ved at træde ned i dåbens vande og få forladelse for vore synder, ved at modtage Helligåndsgaven og lade dens tilskyndelser inspirere, vejlede og trøste os.

Hvordan følger vi Frelseren? Ved at adlyde ham. Han og vor himmelske Fader har givet os befalinger – ikke for at straffe eller plage os – men for at hjælpe os til at nå til en fylde af glæde, både i dette liv og i de kommende evigheder, verdener uden ende« (»Følg mig«, Liahona, juli 2002, s. 17).