Farisæerne og de skriftkloge klagede over, at Frelseren tilbragte tid sammen med toldere og syndere. Frelseren svarede ved at fortælle lignelsen om det vildfarne får, den tabte mønt og den fortabte søn.
Jesus fortæller lignelsen om det vildfarne får og den tabte mønt
Indled klassen med at spørge eleverne, om de nogensinde har tabt noget, der var af værdi for dem.
Hvad var I villige til at gøre for at finde det? Hvorfor?
Hvad tror I, det betyder, at en person har »mistet« sin åndelighed? (Hjælp eleverne med at forstå, at dette kan henvise til dem, der endnu ikke har modtaget det gengivne Jesu Kristi evangelium, eller som ikke i dag lever i henhold til evangeliets lærdomme).
Bed klassen om at tænke på en, de kender, der kan have mistet sin åndelighed. Bed dem tænke over deres følelser for den person.
Forklar, at Lukas 15 indeholder Frelserens belæringer om dem, der er åndeligt fortabte. Bed eleverne om at se efter sandheder i Lukas 15 om, hvad vor himmelske Fader føler for dem, der er åndeligt fortabte, og det ansvar, vi har overfor dem.
Bed en elev om at læse Lukas 15:1-2 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvem der holdt sig nær til Jesus, og hvad farisæerne og tolderne klagede over.
Hvem holdt sig nær til Frelseren? Hvorfor klagede farisæerne og de skriftkloge?
Hvad viser denne klage om farisæerne og de skriftkloge?
Forklar, at Frelseren reagerede ved at fortælle tre lignelser: En om et vildfarent får, en om en tabt mønt og en om den fortabte søn. Disse lignelser skulle give håb til synderen og forbande de skriftkloges og farisæernes hykleri og selvretfærdighed. Opfordr eleverne om at lægge mærke til, hvorfor genstanden/emnet for hver lignelse blev væk, og hvordan det/han blev fundet.
Lav følgende oversigt på tavlen eller giv dem det som et uddelingsark. Bed eleverne om at sætte sig sammen i par og bed den ene om at læse Lukas 15:3-7 og den anden om at læse Lukas 15:8-10. Bed dem om at læse deres tildelte lignelser og se efter svar på spørgsmålene i venstre kolonne. (Den tredje lignelse bliver gennemgået senere i lektionen).
Bed eleverne om at forklare deres tildelte lignelse og give deres svar på spørgsmålene i oversigten til deres makker. Når begge i hver gruppe er færdige, skal du bede nogle få om at komme op til tavlen og udfylde oversigten med deres svar eller (hvis du ikke tegnede oversigten på tavlen) give deres svar til klassen.
Hvad er forskellen på, hvordan fåret og møntet blev væk? (Fåret blev væk uden at være skyld i det, mens møntet blev tabt pga. manglende forsigtighed eller ligegyldighed (se David O. McKay i Conference Report, apr. 1945, s. 120, 121-122)).
Hvad repræsenterer ifølge vers 7 og vers 10 mønten og fåret, der blev fundet? (De repræsenterer en synder, der har omvendt sig og vendt sig mod Gud).
Hvilket ansvar har vi over for dem, der er fortabte, uanset årsagen til at de blev fortabte?
Skriv følgende ufuldstændige udtalelse på tavlen: Når vi hjælper andre med at få et ønske om at omvende sig …
Hvordan kan I færdiggøre dette udsagn ud fra svarene fra dem, der fandt det, der var mistet? (Eleverne bør finde frem til et princip som det følgende: Når vi hjælper andre med at få et ønske om at omvende sig, føler vi glæde, og himlen fryder sig. Færdiggør princippet på tavlen. Du kan bede dem om at overveje at skrive dette princip i deres skrifter ved siden af Lukas 15:1-10).
Hvordan har I eller en, I kender, hjulpet en person, der var åndeligt fortabt, til at få et ønske om at omvende sig og komme nærmere vor himmelske Fader? Hvordan har en anden hjulpet jer? (Mind eleverne om, at de ikke bør fortælle oplevelser, der er for personlige eller private).
Bed klassen om at overveje følgende situation: En ung kvinde har begået en alvorlig synd og er holdt op med at bede og gå i kirke. Hun føler et ønske om at begynde at bede og efterleve Herrens standarder, men hun bekymrer sig om, at han ikke vil have hende tilbage.
Bed dem om at tænke over, om de kender nogen, som kan have haft samme følelser som personen i denne situation. Forklar, at den tredje lignelse i Lukas 15 er beretningen om en fortabt (som vil sige ødsel og uansvarligt ekstravagant) søn, hans storebror og deres far. Bed eleverne om at se efter sandheder i deres studium af denne lignelse, der kan hjælpe personer, som føler sig fortabt og uden håb.
Du kan dele eleverne op i grupper på tre. Giv hver gruppe en kopi af følgende uddelingsark. Bed dem om at læse Lukas 15:11-32 højt i deres gruppe. Bed en elev om at se på lignelsen fra den fortabte søns side, en anden om at se det fra hans fars side, og den tredje om at se det fra den ældre brors side.
Når de er færdige med at læse, beder du dem om at drøfte spørgsmålene på uddelingsarket i deres grupper.
I stedet for at bede en elev om at læse og drøfte lignelsen kan du vise videoen »The Prodigal Son« (Den fortabte søn, 5:35) fra The Life of Jesus Christ Bible Videos. Giv alle en kopi af følgende uddelingsark og bed dem om at se efter svar på spørgsmålene, mens de ser videoen. Denne video findes på LDS.org.
Spørg eleverne, hvordan de vil færdiggøre oversigtens tredje kolonne (Luk 15:11-32) på tavlen eller på det første uddelingsark. Skriv deres svar på tavlen eller bed dem om at skrive deres svar på deres uddelingsark.
Hvorfor blev sønnen fortabt? (Som kontrast til det vildfarne får og mønt blev sønnen fortabt på grund af sin egen rebelskhed).
Hvad kan vi lære af vor himmelske Faders svar til dem, der vender tilbage til ham gennem omvendelse, når vi forstår, at faderen i denne lignelse repræsenterer vor himmelske Fader? (Eleverne bør finde frem til et princip som det følgende: Hvis vi vender tilbage til vor himmelske Fader gennem omvendelse og ved at søge hans tilgivelse, vil han fryde sig og byde os velkommen med åbne arme. Skriv dette princip på tavlen).
Hvordan kan dette princip hjælpe dem, der føler, at de er åndeligt fortabte?
Bed en om at læse følgende udtalelse op af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum:
Billede
Ældste Jeffrey R. Holland
»Det kærlige billede af denne drengs bekymrede og trofaste far, der løb hen for at møde ham og overdængede ham med kys, er en af de mest rørende og barmhjertige scener i alle de hellige skrifter. Det fortæller alle Guds børn, hvad enten de er faret vild eller andet, hvor meget Gud ønsker os tilbage i sine beskyttende arme« (»Den anden fortabte søn«, Liahona, juli 2002, s. 69).
Mind eleverne om den ældre bror i lignelsen.
Hvorfor tror I, at den ældre bror var vred?
Bed en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum højt og bed klassen om at lytte efter indsigt i, hvorfor den ældre bror var vred:
Billede
Ældste Jeffrey R. Holland
»Denne søn er ikke så vred over, at den anden er kommet hjem, men i højere grad over, at hans forældre er så glade for det. Denne pligtopfyldende søn – og han er vidunderlig pligtopfyldende – føler sig ikke værdsat og føler måske mere end blot en smule selvmedlidenhed og glemmer et øjeblik, at han aldrig har kendt til snavs og fortvivlelse, frygt eller selvlede. Han glemmer et øjeblik, at alle kalvene på gården allerede er hans og ligeledes er alt tøjet i skabene og alle ringene i skufferne. Han glemmer et øjeblik, at hans trofasthed altid er blevet og altid vil blive belønnet …
Han har endnu ikke opnået den barmhjertighed og nåde, den kærlige indlevelse, det tilgivende overblik, hvor han indser, at dette ikke er en rival, der vender tilbage. Det er hans bror …
Denne yngre bror havde i sandhed været fange – fange af synd, tåbelighed og en svinesti. Men den ældre bror lever også i en slags fangenskab. Han har endnu ikke været i stand til selv at bryde ud af fængslet. Han hjemsøges af skinsygen med dens katteblikke« (»Den anden fortabte søn«, s. 70).
Hvorfor var den ældre bror ifølge ældste Holland vred?
Hvad skal vi huske, når vi ser Gud være nådig og velsigne dem, der omvender sig og vender tilbage til ham?
Hvilket princip kan vi lære af denne lignelse om, hvordan vi bliver mere som vor Fader i himlen? (Eleverne bør finde frem til et princip som det følgende: Vi kan blive mere som vor Fader i himlen ved at reagere med omsorg og glæde, når andre omvender sig).
Gennemgå de principper, som eleverne lærte fra lignelserne i Lukas 15. Bed dem om at forklare, hvordan de ville have brugt disse principper til at svare farisæerne og de skriftkloge, som klagede, da Jesus spiste med syndere.
Mind eleverne om den person, de tænkte på i begyndelsen af lektionen, som måske er åndeligt fortabt. Opfordr dem til bønsomt at overveje, hvordan de kan hjælpe den person med at omvende sig og komme vor himmelske Fader nærmere. Bed eleverne om at skrive deres svar på følgende spørgsmålet i deres skriftstudiebog:
Hvad vil I gøre for at anvende det, I har lært i dag?
Lignelserne i Lukas 15 var Frelserens svar til farisæerne og de skriftkloge, da de havde fordømt ham for at spise og drikke med syndere. Set i dette lys indeholder disse lignelser ikke blot ord om håb for den omvendte synder, men også en stærk revselse mod selvretfærdighed. Denne revselse kan ses i Frelserens udtalelse om, at der er større glæde i himlen over en synder, der omvender sig, end 99 retfærdige, som ikke har brug for omvendelse. Frelserens henvisning til »retfærdige, som ikke har brug for omvendelse« (Luk 15:7) antyder ikke, at farisæerne og de skriftkloge ikke havde behov for omvendelse. I stedet var det et passende billede af farisæernes og de skriftkloges stolte syn på sig selv og deres manglende anerkendelse af deres eget behov for omvendelse. Endnu en fordømmelse af denne form for indstilling kan ses i den ældre brors handlinger i lignelsen om den fortabte søn. Ligesom farisæerne og de skriftkloge, der klagede, når Jesus tog imod syndere, reagerede den ældre bror med selvretfærdig fjendskab i stedet for omsorg, da hans far bød den egensindige bror velkommen.
Lukas 15:1-32. Fåret, mønten og den fortabte søn blev »tabt« på forskellige måder
Præsident David O. McKay talte om årsagerne til, at nogle går tabt:
»Jeg ønsker at henvise til de omstændigheder, der bidrog til, at [fåret, mønten og den fortabte søn] gik tabt …
Jeg spørger jer i aften: Hvordan fór fåret vild? Han var ikke rebelsk. Hvis I ser sammenligningen, så søgte lammet dets velfærd på en helt passende måde, men enten på grund af dumhed eller måske ubevidst fulgte det markens fristelser, udsigten til bedre græs, indtil det kom for langt udenfor folden og blev væk.
Vi har dem i Kirken, unge mænd og unge piger, der vandrer væk fra folden på fuldstændig legitime måder. De søger succes, fremgang med deres forretninger og erhverv og inden længe bliver de uinteresserede i kirke og forlader med tiden folden helt; de har mistet forståelsen af, hvad sand fremgang er, måske på grund af dumhed, måske ubevidst og i nogle tilfælde bevidst. De er blinde for det, der udgør virkelig succes …
I tilfældet med den tabte mønt var den ikke selv ansvarlig. Den ansvarlige for mønten havde på grund af letsindighed eller uansvarlighed lagt den fra sig eller tabt den. Der er en forskel, og det er den tredjedel, som jeg tror kan anvendes på os i aften. Vi har ikke blot ansvaret for mønter, men børn, unge og voksnes levende sjæle. De er vores ansvar. Nogle af dem kan forsvinde i aften på grund af menighedens læreres forsømmelse …
med hensyn til den fortabte søn er der tale om egen vilje, et valg, et bevidst valg. Her er der på en måde tale om et oprør mod myndighed. Og hvad gjorde han? Han brugte sine midler på en udsvævende levevis, han ødslede sin andel bort på skøger. Sådan gik de tabt.
Unge, der begynder at svælge i deres ønsker, og det, der tiltaler dem, er på en nedadgående vej, der fører til frafald, lige så sikkert som at solen stiger op i øst. Det er ikke kun unge, jeg taler om; enhver mand eller kvinde, der begynder på umådeholdenhedens vej med umoralsk adfærd, vil adskille sig fra folden, lige så sikkert som det er, at mørke følger dagens afslutning« (i Conference Report, apr. 1945, s. 120, 121-122, 123).
Lukas 15:1-32. Lignelser om det vildfarne får, den tabte mønt og den fortabte søn
Ældste James E. Talmage fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:
»De tre lignelser … er enige om at afbilde den glæde, der føles så overmåde stærk i himmelen over den sjæl, der engang taltes blandt de fortabte, men som nu er vendt tilbage, hvad enten denne synder nu bedst kan sammenlignes med et får, der er faret vild, en mønt, der er blevet borte på grund af den tilsynshavendes ligegyldighed, eller en søn, der frivilligt afbryder sin forbindelse med hjemmet og himmelen. Den konklusion, at en angrende synder skal gives forrang for en retfærdig sjæl, som har modstået synden, kan ikke retfærdiggøres … Lige så fornærmende som synden er, lige så sandt er det, at synderen er dyrebar i Faderens øjne, fordi der er mulighed for, at han kan omvende sig og vende tilbage til retfærdigheden. Tabet af en sjæl er et virkeligt og meget stort tab for Gud. Han sørger over det, og det piner ham, for det er hans vilje, at ikke en eneste af disse skulle fortabes« (Jesus Kristus, 1916, s. 483-484).
»Profeten Joseph Smith (1805-1844) sagde, at en fortolkning af lignelsen er, at de ›hundrede får repræsenterer hundrede saddukæere og farisæere‹, og da de ikke accepterede og fulgte Frelserens belæringer, ville han gå udenfor folden for at søge efter ›nogle få personer eller en fattig tolder, som farisæerne og saddukæerne hadede.‹ Da han fandt ›det vildfarne får‹, som ønskede at omvende sig og tage imod ham, ville der være ›glæde i himlen‹ (i History of the Church, 5:262). Denne fortolkning hjælper os med at forstå, at Frelserens ord var en revselse for at hjælpe farisæerne og de skriftkloge til at se, at de havde behov for omvendelse, for Herren befaler ›alle mennesker overalt at omvende sig‹ (L&P 133:16; se også Rom 3:23; 1 Joh 1:8; L&P 18:9, 42)« (New Testament Student Manuel, CES-hæfte, 2014, s. 168-169).
Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) henviste til lignelsen om den fortabte søn, da han opfordrede:
»Jeg vil bede jer om at læse denne historie. Alle forældre burde læse den igen og igen. Den er stor nok til at kunne omfatte enhver husstand, og endog større end det, således at den kan omfatte hele menneskeheden, for er vi ikke alle fortabte sønner og døtre, som har behov for at omvende os og tage del i vor himmelske Faders tilgivende barmhjertighed og derpå følge hans eksempel? (»Af jer forlanges det, at I tilgiver«, Stjernen, nov. 1991, s. 5).
Præsident Hinckley sagde også:
»Vi har nogle af vore egne, som råber på grund af smerte og lidelse og ensomhed og frygt. Vi har en stor og højtidelig pligt til at række ud og hjælpe dem, til at opløfte dem, til at give dem mad, hvis de er sultne, til at pleje deres ånd, hvis de tørster efter sandhed og retfærdighed …
Der er nogle, som engang var varme i troen, men hvis tro er blevet kold. Mange af dem ønsker at komme tilbage, men ved ikke helt, hvordan man gør. De har brug for venlige hænder, som rækker ud til dem. Med en lille indsats kan mange af dem igen blive ført tilbage til festmåltidet ved Herrens bord.
Mine brødre og søstre, jeg vil håbe, jeg vil bede om, at alle vi … vil beslutte os for at søge dem, som har brug for hjælp, som er i desperate og vanskelige situationer, og opløfte dem i en kærlig ånd ind i Kirkens favn, hvor stærke hænder og kærlige hjerter vil varme dem, trøste dem, støtte dem og lede dem hen til vejen til lykkelige og produktive liv« (»Ræk ud med en hjælpende hånd«, Stjernen, jan. 1997, s. 83).