Bibliotek
Lektion 34: Markus 1


Lektion 34

Markus 1

Indledning

Johannes Døber forkyndte »omvendelsesdåb til syndernes forladelse« (Mark 1:4). Da Johannes havde døbt Jesus, begyndte Frelseren at forkynde evangeliet og udvirke mirakler ved guddommelig magt og myndighed. Han uddrev urene ånder og helbredte en spedalsk. Han blev berømt i hele Galilæa.

Forslag til undervisningen

Markus 1:1-20

Jesus indleder sin tjenestegerning

Bed nogle få dage inden lektionen to elever om kort at bære deres vidnesbyrd om Jesus Kristus for klassen. Efter den åndelige indledning skal du bede de to elever om at bære deres vidnesbyrd om Frelseren. Bagefter spørger du klassen:

  • Hvorfor er det værdifuldt at høre vidnesbyrd fra flere personer end blot en?

  • Hvad tror I kan være af værdi for jer ved studiet af Markus’ vidnesbyrd, nu hvor I har studeret Matthæus’ vidnesbyrd?

Bed eleverne om at skimme Markus 1:1-4, 9-11 for sig selv og lede efter den begivenhed, som indledte Markus’ beretning om Frelserens liv.

  • Med hvilken beretning indleder Markus sin beretning?

Forklar, at Markus’ beretning om Frelserens liv adskiller sig fra Matthæus’. Indledningen er kort, den fortælles i et højt tempo og fremhæver Frelserens guddommelighed ved at fokusere på hans værk og mirakler. Markus skrev sandsynligvis sin beretning ud fra det, han lærte fra apostlen Peter.

Sammenfat Markus 1:12-20 ved at forklare, at da Jesus havde fastet i 40 dage, blev han fristet af djævelen. Han forkyndte også omvendelse i Galilæa og kaldte disciple til at følge ham. (Bemærk: Disse beretninger blev gennemgået mere detaljeret i lektionerne om Matt 4).

Markus 1:21-39

Jesus uddriver dæmoner og helbreder de syge

Skriv vendingen fjendeland på tavlen og spørg eleverne, hvilke farer en soldat i fjendeland kan stå over for.

Bed en elev om at læse højt fra følgende udtalelse af præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum:

Præsident Boyd K. Packer

»I unge [vokser] op i fjendeland.

Vi ved fra skriften, at der var en krig i himlen, og at Lucifer gjorde oprør og sammen med sine tilhængere ›blev … styrtet til jorden‹ (Åb 12:9). Han er opsat på at skabe kaos i vor himmelske Faders plan og søger at kontrollere alles tanker og handlinger« (»Råd til de unge«, Liahona, nov. 2011, s. 16).

  • Hvordan er vores liv her på jorden som at være i fjendeland?

Bed eleverne om at række hånden i vejret, hvis de nogensinde har følt sig overvældet på grund af den ondes indflydelse og fristelser, der er omkring dem. Mens eleverne læser Markus 1:21-39, skal du opfordre dem til at se efter en sandhed, der vil hjælpe dem, når de står overfor den ondes indflydelse og fristelser.

Bed en elev om at læse Markus 1:21-22 højt. Lad klassen om at følge med og se, hvad Jesus gjorde i Kapernaum, og hvordan jøderne reagerede.

  • Hvorfor var jøderne overraskede over Frelserens lære?

  • Hvad tror I, at det vil sige, at Jesus underviste »som en, der har myndighed«? (Mark 1:22).

Forklar, at de skriftkloge blev anset som eksperter i Moseloven. Når de prædikede, citerede de ofte lovens tidligere autoriteter (se New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 103). Som kontrast talte Jesus med kraft og myndighed fra sin Fader og som den store Jahve, der gav Moseloven).

video iconBed eleverne om at læse Markus 1:23-26 for sig selv eller vis klassen videoen »Jesus Heals a Possessed Man« (Jesus helbreder manden med den urene ånd) (1:48) fra The Life of Jesus Christ Bible VideosLDS.org. Lad klassen se, hvad der skete, da Jesus underviste i synagogen. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til. Forklar, at »uren ånd« henviser til en ond ånd.

  • Hvad vidste den urene ånd om Jesus?

  • Hvordan vidste den urene ånd, hvem Jesus var? (De onde ånder, der søger at tage fysiske legemer i besiddelse, er Lucifers følgere. De var i vor himmelske Faders og Jesu Kristi nærhed, inden de blev kastet ud af himlen).

  • Hvad ville jeres tanker være om Jesus, hvis I havde været i synagogen dengang?

Bed en elev om at læse Markus 1:27-28 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvordan folket reagerede, da de så Jesus uddrive den urene ånd af manden.

  • Hvordan reagerede folk?

  • Hvad fortæller denne beretning om Frelserens magt? (Eleverne bør finde frem til en sandhed lig den følgende: Frelseren har magt over djævelen og hans følgere).

  • Hvordan kan det hjælpe os at kende til denne sandhed, når vi føler os overvældet af den ondes indflydelse og fristelser, der er omkring os?

Bed en elev om at læse følgende udtalelse af præsident James E. Faust fra Det Første Præsidentskab:

Præsident James E. Faust

»[Joseph Smith] sagde også: ›Onde ånder har deres begrænsninger, rammer og love, som styrer dem‹ (i History of the Church, 4:576). Satan og hans engle er derfor ikke almægtige …

Satans anslag kan afværges af enhver, der kommer til Kristus gennem lydighed mod evangeliets pagter og ordinancer« (»At tjene Herren og modstå Satan«, Stjernen, nov. 1995, s. 10).

  • Hvad kan vi ifølge præsident Faust gøre for at modtage større magt til at afværge djævelen?

  • Hvad skete der ifølge vers 28, da Frelseren uddrev den onde ånd?

Sammenfat Markus 1:29-39 ved at forklare, at Frelseren helbredte Simon Peters svigermor for feber, helbredte mange andre syge og uddrev mange dæmoner. Jesus fortsatte med at forkynde i Galilæa.

Markus 1:40-45

Jesus helbreder en spedalsk

Bed eleverne om at skimme Markus 1:40 for sig selv og se efter, hvem der kom til Frelseren, mens han forkyndte i Galilæa. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til. Bed en elev om at komme op foran i klassen. Lad eleverne forestille sig, at eleven foran i klassen er spedalsk.

Forklar, at spedalskhed er en kronisk sygdom, der angriber huden, nerverne, øjnene, knoglerne og lemmerne. Ubehandlet fører det til en smertefuld død. Tidligere troede man, at alle, der kom i kontakt med spedalske, ville få sygdommen. Peg på eleven, der står foran klassen, og spørg:

  • Hvis (elevens navn) var spedalsk og levede i gamle dage, hvordan ville (han eller hun) sandsynligvis blive behandlet af andre?

Forklar, at spedalske blev tvunget til at leve udenfor byen for at beskytte samfundets sundhed og velbefindende. Loven krævede, at de råbte »Uren!« som advarsel til alle, der nærmede sig dem (se Guide til Skrifterne, »Spedalskhed«; 3 Mos 13:44-46). Bed nogle få elever om at spille denne scene ved at gå forbi den spedalske elev. Når de går forbi, skal du bede den spedalske elev om at råbe »Uren! Uren!« Spørg de forbigående elever om, hvordan de ville reagere på denne situation. Bed derefter eleverne om at sætte sig ned.

  • Hvordan kan det at være spedalsk påvirke jeres liv?

Bed eleverne om at forestille sig, at de er spedalske på Jesu Kristi tid. Spørg dem om, hvad de ville gøre, hvis de så Frelseren nærme sig.

  • Hvad gjorde den spedalske ifølge Markus 1:40, da han så Frelseren? 

  • Hvordan viste den spedalske sin tro på Jesus Kristus? Hvad siger vendingen »hvis du vil« om den spedalskes tro?

Bed eleverne om at læse Markus 1:41-42 for sig selv og se, hvordan Frelseren besvarede mandens bøn.

  • Hvad imponerer jer ved den måde, som Frelseren reagerede på mandens bøn?

  • Hvad ville det have betydet for jer at blive rørt af Frelseren, hvis I var den spedalske? Hvorfor?

  • Hvordan ville jeres liv have ændret sig, hvis Jesus Kristus havde helbredt jer fra spedalskhed?

Skriv følgende udtalelse på tavlen: Spedalskhed kan sammenlignes med synd.

Hjælp eleverne til at forstå, hvordan spedalskhed kan sammenlignes med synd (se 3 Mos 14), og bed en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum:

Ældste Bruce R. McConkie

»Spedalskhed blev, udover de ødelæggende fysiske følger, anset på Bibelens tid som et symbol på synd og urenhed, fordi denne ugudelige sygdom åd og ødelagde det fysiske legeme, ligesom synd æder og ødelægger menneskets åndelige side« (The Mortal Messiah, 4 bind, 1981, 2:45).

  • Hvordan kan spedalskhed sammenlignes med synd? (Når du sammenligner spedalskhed med synd, skal du sikre dig, at eleverne forstår, at sygdomme ikke nødvendigvis skyldes synd).

Bed en elev om igen at læse Markus 1:40-42 højt og denne gang indsætte synder i stedet for spedalsk og synden i stedet for spedalskheden. Lad klassen følge med og se efter, hvordan de kan sammenligne denne spedalskes helbredelse med at blive renset fra synd.

  • Når I læser verset på denne måde, hvilke ord hentyder til ideen om tilgivelse?

  • Hvordan kan vi anvende det, som den spedalske gjorde for at blive ren, på det, vi skal gøre for at blive ren for synd?

  • Hvilket princip kan vi lære ved at anvende den spedalskes helbredelse på det at blive renset for synd? (Eleverne bruger måske andre ord, men sørg for, at de finder frem til følgende princip: Når vi udøver tro og kommer til Frelseren, vil han have medfølelse for os og rense os fra synd. Brug elevernes ord og skriv dette princip på tavlen).

  • Hvordan skal vi udøve tro og komme til Frelseren, så han kan tilgive os for vore synder?

Bed eleverne om igen at overveje, hvordan den spedalskes liv var før og efter, han blev helbredt.

  • Hvordan kan det at komme til Jesus Kristus ændre ens liv?

  • Hvornår har I set en persons liv blive ændret efter at være blevet renset fra synd gennem Kristi forsoning? (Advar eleverne mod at nævne personer ved navn eller fortælle om deres tidligere synder).

Bed eleverne om at tænke over, hvilke synder de har behov for at blive renset for. Opfordr eleverne til at komme til Frelseren ved at udøve tro på ham gennem bøn, omvendelse og lydighed, så han kan gøre dem rene. Overvej at bære dit vidnesbyrd om den rensende kraft ved Frelserens forsoning.

Lad nogle få elever skiftes til at læse højt fra Markus 1:43-45. Lad klassen se efter de instrukser, som Frelseren gav den spedalske, der blev helbredt. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.

Forklar, at moseloven krævede, at helbredte spedalske skulle vise sig for præsten i templet og ofre.

  • Hvad gjorde manden, da Frelseren havde advaret ham om at fortælle det til andre?

  • Hvad skete der, fordi manden spredte nyheden om sin helbredelse?

Du kan afslutte lektionen ved at spørge eleverne, hvad der imponerede dem mest ved Jesu Kristi handlemåde i Markus 1.

Kommentar og baggrundsinformation

Markus 1:24-25. Hvorfor befalede Frelseren dæmonerne at tie?

Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, at Jesus »til stadighed nægtede dæmonerne at vidne om sin guddommelighed. Vidnesbyrdet, der omvender, kommer fra Gud, ikke fra Lucifer. Havde Jesus tilladt, at de urene ånder forblev upåtalt, eller havde han føjet dem i deres vidnesbyrd om ham (selv om det var sandt), ville jøderne have haft større ret til deres falske anklage mod ham: ›Han er besat af en dæmon, han er vanvittig. Hvorfor hører I på ham?‹ (Joh 10:20)« (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 1:168).

Markus 1:40. Spedalskhed

En bibelkyndig beskrev den ødelæggende konsekvens af spedalskhed på denne måde:

»Symptomerne og konsekvenserne af denne sygdom er frygtelige. Der forekommer en hvid opsvulmen eller sårdannelse, som skifter hårets farve … fra dets naturlige farve til gul, hvorefter en plet viser sig, der går under huden, eller råt kød ses i det opsvulmede område … Neglene mister grebet og falder af, gummerne mættes, og tænderne går i forrådnelse og falder ud, ånden lugter, næsen går i forrådnelse, fingre, hænder, fødder går tabt eller øjnene ædes væk. Menneskets skønhed ødelægges« (Charles F. Deems, The Light of the Nations, 1884, s. 185).

Markus 1:40-42. Ved Frelserens forsoning kan vi blive rene fra synd

Ældste Shayne M. Bowen fra De Halvfjerds har sagt:

»Jesu Kristi forsoning er tilgængelig for os alle. Hans forsoning er uendelig. Den gælder for enhver, også jer. Den kan rense, forbedre og hellige – også jer. Det er, hvad uendelig betyder – fuldstændig, fuldendt, hel og evig. Præsident Boyd K. Packer har sagt: ›… der er ingen vane, intet misbrug, intet oprør, ingen overtrædelse, intet frafald og ingen krænkelse, som er undtaget fra løftet om fuldkommen tilgivelse. Det er løftet i Kristi forsoning‹ (›Tilgivelsens herlige morgen‹, Stjernen, jan. 1996, s. 19)« (»Forsoningen kan rense, forbedre og hellige vores liv«, Liahona, nov. 2006, s. 34).