Lektion 14

Matthæus 11-12

Indledning

Jesus Kristus vidnede om, at Johannes Døber var sendt for at forberede vejen for ham, og han lovede hvile til alle, der kom til ham. Jesus svarede på farisæernes beskyldninger om, at hans magt kom fra djævelen. Han advarede dem mod falske beskyldninger og deres søgen efter tegn, og han fortalte dem lignelsen om det tomme hus.

Forslag til undervisningen

Matthæus 11

Jesus Kristus vidner om, at Johannes Døber var sendt for at berede vejen for ham

Vis eleverne et billede af en politibetjent, en læge og Jesus Kristus.

• Hvorfor er det vigtigt at vide, at disse folk virkelig er dem, som de udgiver sig for at være? Hvordan kan I vide, at de er dem, som de udgiver sig for at være?

Forklar, at mange under Jesu Kristi jordiske tjenestegerning søgte at vide, om han var den, som han udgav sig for at være. Bed eleverne om at se efter sandheder, når de studerer Matthæus 11 der kan hjælpe dem til at udvikle deres eget vidnesbyrd om, hvem Jesus Kristus er.

Forklar, at kong Herodes havde arresteret og fængslet Johannes Døber. Bed en elev om at læse Matthæus 11:2-3 højt. Lad klassen følge med og se efter det spørgsmål, som Johannes sendte sine disciple hen til Jesus for at spørge om.

• Hvad sendte Johannes sine disciple hen til Jesus for at spørge om?

Påpeg, at med det spørgsmål i vers 3 spurgte Johannes’ disciple Jesus, om han var Messias. Mind eleverne om, at Johannes Døber allerede vidste, at Jesus var Messias (se Matt 3:11, 13-14; Joh 1:29-34).

• Hvorfor tror I, at Johannes Døber sendte sine disciple hen for at finde ud af, om Jesus var Messias, når Johannes allerede vidste, hvem Jesus var? (Han ønskede, at hans disciple modtog deres eget vidnesbyrd om Jesus Kristus).

Bed en elev om at læse Matthæus 11:4-5 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Jesus svarede på deres spørgsmål.

• I stedet for blot at bekræfte, at han var Messias, hvad bad Jesus Johannes Døbers disciple om at gøre?

Du kan eventuelt forklare, at Jesus nemt kunne have fortalt Johannes’ disciple, at han var Messias. I stedet opfordrede han dem til at høre og se (se v. 4) eller tænke over hans gerninger og derpå vende tilbage til Johannes Døber og vidne om de ting, de havde hørt og set Jesus gøre.

• Hvordan kan Jesu svar have hjulpet Johannes’ disciple til at modtage et stærkere vidnesbyrd om Frelseren end, hvis han blot havde fortalt dem, hvem han var?

• Hvilket princip kan vi lære af denne beretning om, hvordan vi kan styrke vores vidnesbyrd om Frelseren? (Selvom eleverne måske bruger andre ord, bør de finde frem til følgende sandhed: Når vi søger at lære om Jesus Kristus, og når vi vidner om ham, kan vores vidnesbyrd blive styrket).

Bed eleverne om at skrive ned, hvordan de selv har fundet ud af, at Jesus Kristus er Guds Søn. Du kan eventuelt bede et par elever om at fortælle klassen, hvad de har skrevet.

Sammenfat Matthæus 11:7-27 ved at forklare, at efter de to disciple tog af sted igen, fortalte Jesus skaren, at Johannes Døber var den profet, der var valgt til at forberede vejen for Messias. Jesus fordømte dem, der afviste Johannes Døber, såvel som dem, der havde været vidne til klare beviser på Herrens guddommelighed og alligevel afviste ham. (Bemærk: Jesu lærdomme om Johannes Døber i disse vers, vil blive drøftet mere indgående i lektionen om Lukas 7:18-35).

Jesus aflagde derefter et løfte til at alle, der ville tage imod ham som Messias. Hjælp eleverne til at gennemgå Matthæus 11:28-30, som du præsenterede i lektion 1, ved at bede en elev om at læse disse vers højt og lade klassen følge med og se efter, hvad Herren opfordrer os til at gøre.

Matthæus 11:28-30 er et mesterskriftsted. Studium af mesterskriftsteder vil hjælpe eleverne til at vokse i forståelse af grundlæggende læresætninger og være forberedte på at undervise andre om dem. Du kan måske foreslå dem, at de markerer mesterskriftstederne på en særlig måde, så de let kan finde dem. Se forslag til undervisning i lektionens slutning for at hjælpe eleverne til at beherske dette mesterskriftsted.

Se tillægget i dette hæfte for en forklaring om mesterskriftsteder og en liste over yderligere aktiviteter, som kan hjælpe til at eleverne lære disse vers udenad.

• Hvad opfordrer Herren os til at gøre? Hvad lover han os til gengæld? (Når eleverne er kommet med deres svar, kan du skrive følgende sandhed på tavlen: Hvis vi kommer til Kristus, vil han lette vore byrder og bringe os hvile).

• Hvordan kan en forståelse af sandhederne i dette mesterskriftsted hjælpe jer dette år?

Matthæus 12:1-42

Jesus Kristus revser farisæerne for deres falske beskyldninger og søgen efter tegn

Bemærk: Der bliver underviste mere indgående i begivenhederne i Matthæus 12:1-21 i lektionen om Markus 2-3).

Sammenfat Matthæus 12:1-30 ved at forklare, at efter Jesus helbredte en mand på sabbatten, begyndte nogle af farisæerne at forsøge at tilintetgøre ham. Da han helbredte en, der var besat af en dæmon, forsøgte de at miskreditere ham foran folket ved at beskylde ham for at gøre disse ting ved djævelens magt. Jesus kendte deres tanker og hævdede i stedet, at han ved at kaste dæmonerne ud viste, at han var Messias, og at han grundlagde Guds rige. Bed eleverne om at læse Matthæus 12:30 for sig selv og se efter, hvad Jesus underviste i om dem, der ikke slutter sig til ham. Bed eleverne fortælle om det, de har fundet ud af.

• Hvad skal vi ifølge vers 30 gøre, hvis vi ønsker at være en del af Guds rige? (Når eleverne kommer med deres svar, så sørg for at lægge vægt på denne sandhed: Hvis vi ønsker at være en del af Guds rige, skal vi være fuldstændigt forpligtede over for Jesus Kristus).

• Hvordan kan vi vise, at vi er fuldstændigt forpligtede over for Jesus Kristus?

Sammenfat Matthæus 12:31-42 ved at forklare, at Jesus atter bekræftede, at hans gode gerninger var bevis for, at han var af Gud og ikke djævelen. Han advarede også farisæerne om, at Gud ville stille dem til ansvar for deres anklagende ord. Nogle af de skriftkloge og farisæerne krævede derefter et tegn, og Jesus irettesatte dem for at søge tegn og ikke se, at han var større end nogen tidligere profet eller konge i Israel.

Matthæus 12:43-50

Jesus underviser i lignelsen om det tomme hus og om, at de, der gør hans Faders vilje, vil blive talt blandt hans familie

Bed elever om at forestille sig, at en af deres venner har bedt om et råd om, hvordan man undgår at begå den samme synd igen, som han eller hun prøver at stoppe med.

• Hvilket råd vil I give jeres ven for at hjælpe ham eller hende til at modstå fristelse?

Forklar, at Matthæus 12:43-45 indeholder en lignelse om en uren ånd, der bliver drevet ud af et menneske. Bed eleverne om at se efter et princip i denne lignelse, der kunne hjælpe deres ven til at overvinde fristelse. Bed en elev om at læse Matthæus 12:43-44 højt og lad klassen se efter, hvad den urene ånd gjorde, da den var blevet drevet ud af mennesket.

• Hvad gjorde den urene ånd, da den ikke kunne finde hvile noget sted?

• Hvilket ord beskriver tilstanden i huset eller mennesket, da den urene ånd vender tilbage?

Bed en anden elev om at læse Matthæus 12:45 højt og lad klassen se efter, hvad den urene ånd gjorde, da den så, at huset eller mennesket var tomt. Bed eleverne fortælle om det, de har fundet ud af.

• Efter han havde fjernet dæmonen, hvad undlod mennesket i lignelsen at gøre, som gjorde den onde ånd i stand til at vende tilbage? (Han erstattede ikke det onde med retskafne tanker, følelser, ord og handlinger).

• Hvordan kunne oplevelsen for mennesket i denne lignelse repræsentere nogen, der omvender sig fra synd og prøver at modstå fristelse?

Når eleverne har svaret, bed da en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Spencer W. Kimball højt:

»Når man aflægger synd, kan man ikke bare ønske sig bedre forhold. Man må skabe dem …

Det, som tidligere optog ham og fangede hans fantasi og optog hans tanker, er væk. og bedre erstatninger har endnu ikke opfyldt tomrummet. Her er Satans chance« (Tilgivelsens mirakel, s. 154; fremhævelse tilføjet).

• Hvilket princip kan vi lære af denne lignelse, som kan hjælpe os til at vide, hvordan vi fortsat kan afvise onde indflydelser, efter vi har fjernet dem fra vores liv? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til følgende princip: Vi kan afvise onde indflydelser, efter vi har fjernet dem fra vores liv, ved at erstatte dem med retskaffenhed).

Hjælp eleverne til at forstå denne sandhed ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse højt. Lad klassen lytte efter, hvorfor det ikke er nok ganske enkelt at fjerne synd fra vores liv.

»Det er ikke nok blot at modstå det onde og fjerne synden fra dit liv. Du må fylde dit liv med retfærdighed og engagere dig i aktiviteter, som bringer åndelig styrke …

Fuld lydighed bringer evangeliets fulde kraft ind i dit liv, herunder øget styrke til at overvinde dine svagheder. Denne lydighed omfatter gerninger, som du måske ikke indledningsvis betragter som en del af omvendelsen, som at overvære møder, betale tiende, tjene andre og tilgive andre« (Tro mod sandheden: Et evangelisk opslagsværk, 2005, s. 114-115).

• Når vi omvender os, hvad skal vi da gøre for at fylde vores liv med retskaffenhed, så vi ikke synder igen? (Du kan eventuelt bede en elev om at skrive svarene på tavlen).

• Hvordan kan det bringe større åndelig kraft ind i vores liv og gøre os i stand til at overvinde onde indflydelser, når vi gør disse ting?

Bær vidnesbyrd om, at hvis vi fylder vores liv med retskaffenhed, vil det give os større kraft til at afvise det onde. Tilskynd eleverne til at tænke over, hvordan de kan fylde deres liv med mere retskaffenhed og følge den inspiration, de modtager, mens de tænker over det.

Sammenfat resten af Matthæus 12 ved at forklare, at mens Jesus underviste, var der nogen, der fortalte ham, at nogle fra hans familie gerne ville tale med ham. Herren belærte derefter om, at alle, der gør Faderens vilje, tælles blandt hans familie.

Mesterskriftsted – Matthæus 11:28-30

Hjælp eleverne til at lære Matthæus 11:28-30 udenad ved at tilskynde klassen til at lave nogle bevægelser, der kunne repræsentere ord eller vendinger i hvert vers, og derefter fremsige versene, mens de laver bevægelserne. Få eleverne til at øve sig i at fremsige det i begyndelsen af klassen i flere dage, indtil de kan fremsige det udenad.

Kommentar og baggrundsinformation

Matthæus 11:11. »Den mindste i Himmeriget er større end han«

Profeten Joseph Smith forklarede, at en måde at forstå Matthæus 11:11 på er ved at se det som en henvisning til Jesus Kristus selv:

»›Hvem tænkte Jesus på som værende den mindste?‹ Man betragtede Jesus som den, der havde mindst krav på Guds rige og den, der [tilsyneladende] var mindst berettiget til, at de kunne tro på ham som værende profet. Det var, som om han havde sagt: ›Den, som anses for den mindste blandt jer, er større end Johannes – det vil sige mig selv‹« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 82-83).

Matthæus 12:31-32. »Bespottelsen mod Ånden«

Profeten Joseph Smith forklarede, hvordan man begår synden bespottelsen mod Ånden:

»Han må have modtaget Helligånden, fået himlene åbnet for sig og kende Gud, og så synde imod ham. Efter at et menneske har syndet imod Helligånden, står der ingen omvendelse åben for ham. Han må sige, at solen ikke skinner, selv om han virkelig ser den; han må fornægte Jesus Kristus, når himlene har været åbnet for ham, og må fornægte frelsesplanen, til trods for, at hans sind har været modtageligt for dens sandhed, og fra det øjeblik begynder han at blive en fjende« (i Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 432-433).

Nogle gange er elever bekymrede over synden bespottelse eller fornægtelse af Ånden. Præsident Spencer W. Kimball har sagt:

»Synd mod Helligånden kræver en sådan viden, at den tydeligvis er umulig at begå for almindelige mennesker« (Tilgivelsens mirakel, s. 114).

Ældste James E. Talmage fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, hvorfor Jesus advarede mod farisæernes utilgivelige synd i Matthæus 12:31-32:

»Jesus var barmhjertig i sin forsikring om, at hvad man sagde imod ham som menneske, kunne blive tilgivet; men at tale imod den myndighed, han var i besiddelse af, og især at tilskrive Satan den magt og myndighed, var meget nær ved bespottelse imod Helligånden, og for denne synd kunne der ikke fås tilgivelse« (Jesus Kristus, s. 282).