Profeten Joseph Smith beskrev flere vigtige begivenheder, som han oplevede, da han var mellem 17 og 22 år. Disse begivenheder omfattede hans arbejde med at forsørge hans familie, hans bror Alvins død og hans ægteskab med Emma Hale. Joseph skrev også, at han efter fire år med instruktioner fra englen Moroni fik ansvaret for guldpladerne og begyndte at oversætte Mormons Bog. Martin Harris viste en kopi af nogle af de skrifttegn, der var blevet nedskrevet fra pladerne, og deres oversættelse til nogle lærde i New York. De lærde gav ham et ægthedsbevis på skrifttegnene og korrektheden af deres oversættelse. Men en af de lærde afviste beretningen om, hvordan Joseph Smith fik pladerne og opfyldte derved en profeti fra Esajas’ Bog (se Es 29:11-12 og 2 Ne 27:15-20).
Joseph Smith arbejder for Josiah Stoal og gifter sig med Emma Hale
Note: I Joseph Smith – Historie omtaler profeten Josiah Stoal. I nogle historiske optegnelser fremkommer Stoal også som Stowell og andre varianter.
Lad nogle få elever nævne en vigtig begivenhed, der er sket i deres liv i de sidste par år. Bed dem forklare, hvordan denne begivenhed har påvirket deres karakter og fremtid. Lad derefter klassen nævne nogle vigtige begivenheder, som de forventer vil ske i deres liv i løbet af de næste fem år. Forklar, at de i lektionen i dag vil lære om vigtige begivenheder, der fandt sted i løbet af fem år i profeten Joseph Smiths liv. Påpeg, at Joseph Smith i beretningen i Joseph Smith – Historie 1:55-65 var mellem 17 og 22 år – mange seminarelevers alder.
Hvilke vigtige ting skete der i løbet af denne tid i Joseph Smiths liv? (Deres svar kan omfatte følgende: Josephs bror Alvin døde; Joseph begyndte at arbejde for Josiah Stoal; Joseph giftede sig med Emma Hale).
Joseph modtager pladerne og begynder at oversætte dem
Medbring en genstand hjemmefra (eller find en genstand i klasseværelset), der for dig har stor værdi, og som du passer på. Forklar, hvad genstanden betyder for dig, og hvorfor du passer så godt på den.
Har I nogensinde set en person, som forsømte eller ikke passede på noget af værdi? Hvorfor gjorde de ikke det?
Forklar, at Joseph Smith blev betroet noget meget betydningsfuldt. Lad eleverne overveje, hvad de kan lære af hans eksempel, når de studerer Joseph Smith – Historie 1:59-62.
Bed en om at læse Joseph Smith – Historie 1:59 højt. Lad klassen følge med og finde de vigtige genstande, som englen Moroni gav Joseph Smith.
Hvilke genstande overlod Moroni Joseph Smith? (Guldpladerne, Urim og Tummim samt brystskjoldet. Forklar, at Urim og Tummim er et guddommeligt forberedt redskab, der hjælper en seer i arbejdet med oversættelse og med at modtage åbenbaring).
Hvilken befaling gav Moroni Joseph Smith med hensyn til pladerne? (Du kan eventuelt foreslå, at de markerer sætningen: »Af al kraft ville anstrenge mig for at passe på dem«).
Skriv følgende udtalelse på tavlen: Når vi tager ansvaret for og passer på det, som Herren har givet os, vil han .
Hvad lovede Herren Joseph, hvis han var ansvarlig og passede på pladerne?
Lad dem foreslå, hvordan udtalelsen kan fortsættes. Følgende er en måde, de kan svare på: Når vi tager ansvaret for og passer på det, som Herren har givet os, vil han give os sin beskyttelse og hjælp.
Hjælp dem med at sammenligne Josephs oplevelse med deres egne omstændigheder ved at stille følgende spørgsmål:
Hvilke eksempler er der på hellige forpligtelser, som Herren har givet os? (Svarene kan omfatte at behandle vores legeme med ærbødighed, dåbs- og tempelpagter, præstedømmets myndighed og pligter, kirkekaldelser, vores ansvar for at nære vores sind og ånd, vores forpligtelser og forhold til familien og vores vidnesbyrd).
Bed en om at læse Joseph Smith – Historie 1:60 højt. Lad klassen følge med og finde en sætning, der viser, at Herren opfyldte sit løfte, da Joseph var tro mod det betroede hverv, han havde fået. (»Men ved Guds visdom forblev de sikre i mine hænder, indtil jeg havde udført det med dem, der blev forlangt af mig.«)
Vis, hvordan Herren ydede beskyttelse og hjælp, når Joseph Smith flittigt søgte at bevare pladerne, ved at bede en om at læse følgende beretning. Før eleven læser, forklarer du, at det er et uddrag af en beretning, som Joseph Smiths mor, Lucy Mack Smith, fortalte om det, der skete kort tid efter, at Joseph Smith fik pladerne af Moroni ved Cumorahhøjen. Forklar også, at da Joseph Smith modtog pladerne fra Moroni, gemte han dem først i en rådden birketræsstamme cirka 5 kilometer fra sit hjem. Joseph Smiths mor beskrev, hvad der skete, da han senere hentede pladerne fra skjulestedet og tog dem med hjem:
Billede
Lucy Mack Smith
»Da Joseph nåede frem til dem, tog han dem frem fra deres gemmested, svøbte dem i sin lærredsskjorte og tog dem under armen og gik hjemad.
Da han havde gået lidt, tænkte han, at det var sikrere at forlade vejen og i stedet gå gennem skoven. Da han havde gået lidt efter at have forladt vejen, kom han til nogle væltede træer, og da han hoppede over en træstamme, sprang en mand frem bag ham og slog ham hårdt med en pistol. Joseph vendte sig om og slog ham til jorden, hvorefter han løb så hurtigt, som han kunne. En lille kilometer længere henne blev han igen overfaldet på samme måde som før. Han slog også denne mand til jorden og løb videre, blot for at blive overfaldet en tredje gang, inden han nåede hjem. Han slog sin tommelfinger af led, da han sloges med den sidste, men han opdagede det først, da han kunne se huset og kastede sig ned i et hjørne af indhegningen for at få pusten igen. Så snart kan kunne, rejste han sig og gik ind i huset. Han var stadigvæk fuldkommen tavs af frygt og udmattelse efter at have løbet« (I Lucy Mack Smith, History of Joseph Smith by His Mother, red. Preston Nibley, 1958, s. 108).
Hvornår har I (eller en, I kender) fået Herrens beskyttelse og hjælp, når I flittigt søgte at være tro mod et betroet, helligt hverv fra Herren?
Få dem til at tænke over deres ønske om at bevare de hellige forpligtelser, som Herren har betroet dem, ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse af ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum:
Billede
Ældste D. Todd Christofferson
»Vær kloge med det, som Herren giver jer. Det er blevet betroet jer …
Frem for at flyde bort i ligegyldighed må jeres tilværelse da være kendetegnet af stadig større lydighed. Jeg håber, at I tænker, føler, klæder jer og handler på måder, der udviser ærbødighed og respekt for det, der er helligt, og for hellige steder og hellige begivenheder« (»En fornemmelse for det hellige«, Liahona, juni 2006, s. 31).
Bed en om at læse Joseph Smith – Historie 1:61-62 højt. Lad klassen følge med og se efter eksempler på, hvordan Herren velsignede Joseph og Emma Smith for deres trofasthed mod deres hellige forpligtelser.
Hvordan velsignede Herren profeten og hans hustru på dette tidspunkt? (Hjælp dem til at se, at Herren hjalp Joseph med at udføre sin vilje gennem Martin Harris).
Martin Harris viser skrifttegn fra pladerne til nogle lærde i New York
Hvis det er muligt, skal du vise eleverne det medfølgende billede, som viser et eksempel på de skrifttegn, der stod på guldpladerne. Joseph Smith afskrev i 1828 nogle af tegnene på et stykke papir. Martin Harris spurgte, om han måtte vise en kopi af tegnene fra pladerne til nogle lærde i New York, som kendte til gamle sprog og civilisationer. (Når du viser billedet, kan du eventuelt nævne, at der blev lavet flere kopier af skrifttegnene. Det er uvist, om det er denne kopi, som Martin Harris viste de lærde).
Billede
skrifttegn på guldpladerne
Skriv Joseph Smith – Historie 1:63-65 og Esajas 29:10-12 på tavlen. Forklar, at henvisningen fra Joseph Smith – Historie beskriver Martin Harris’ møde med de lærde. Henvisningen i Esajas indeholder en profeti om de sidste dage. Lad eleverne arbejde sammen i par og skiftes til at læse disse skriftsteder højt for hinanden. Bed dem om at læse skriftstedet fra Joseph Smith – Historie først. Du kan eventuelt foreslå, at de læser kapiteloverskriften til Esajas 29, før de læser skriftstedet i Esajas. Når de læser versene i Esajas 29, beder du dem om at lede efter ligheder med Martin Harris’ beretning. Når de er færdige med at læse og drøfte begge skriftsteder, stiller du følgende spørgsmål:
Hvilken sandhed lærer disse skriftsteder os om Herrens forudviden og hans tjeneres profetier? (Du kan eventuelt nævne, at da Martin Harris viste skrifttegnene fra pladerne til de lærde i New York, bidrog han med opfyldelsen af profetien i Es 29:11-12).
Selvom de kan bruge andre ord, bør de finde frem til følgende sandhed: Herrens tjeneres profetier vil gå i opfyldelse. Du kan eventuelt skrive denne sandhed på tavlen. Du kan også foreslå, at de skriver den i deres skrifter ud for Joseph Smith – Historie 1:65. Spørg dem, om de kan komme i tanke om mesterskriftsteder, der underviser om samme sandhed (se fx L&P 1:37-38 og Am 3:7). Du kan eventuelt foreslå, at de skriver disse henvisninger ud for Joseph Smith – Historie 1:65.
Hvordan styrker opfyldelsen af guddommelige løfter eller profetiske udtalelser jeres tro?
Bed dem om at skrive nogle få sætninger i deres skriftstudiebog, som opsummerer det, de har lært i dagens lektion, og hvorfor det er vigtigt for dem. For at give dem mulighed for at forklare og vidne om de sandheder, de har lært, kan du bede nogle få af dem om at fortælle klassen om det, de skrev.
Lucy Mack Smith skrev, at før Alvin Smith døde, sagde han følgende til sin yngre bror Joseph:
»Jeg ønsker, at du skal være en god dreng og gøre alt, hvad der ligger i din magt for at få fat i optegnelsen. Vær trofast med hensyn til at modtage instruktioner og at holde alle de befalinger, du får. Din bror Alvin må nu forlade dig, men husk det eksempel, han har været for dig, og vær et godt eksempel for de børn, der er yngre end dig, og vær altid venlig mod far og mor« (Lucy Mack Smith, History of Joseph Smith by His Mother, red. Preston Nibley, 1958, s. 87).
Siden genoprettelsens tidlige dage har kritikere angrebet Joseph Smiths karakter, fordi han som ung var ansat til at grave efter penge. Kritikere kaldte hans indsats for »skattejagt« i et forsøg på at bringe ham i miskredit. Joseph Smith voksede op på et tidspunkt og i en kultur, hvor skattejagt efter begravet guld og sølv var alment accepteret. I sin historie forklarer Joseph Smith, at han og hans familie blev hyret til at grave efter sølv (se JS-H 1:56).
Nogle har spurgt: Har vi detaljer om, hvordan Mormons Bog blev oversat? Ældste Neal A. Maxwell fra De Tolv Apostles Kvorum gav følgende svar:
Billede
Ældste Neal A. Maxwell
»Mange, som læser Mormons Bog, har forståeligt nok et ønske om at vide mere om dens fremkomst, og hvordan den faktiske oversættelsesproces fandt sted. Sådan forholdt det sig afgjort med den trofaste og loyale Hyrum Smith. Da Hyrum spurgte, fik han at vide af profeten Joseph, at ›det ikke var hensigtsmæssigt at fortælle verden om alle detaljer i forbindelse med fremkomsten af Mormons Bog‹, og at ›det ikke var passende for ham at fortælle om de ting‹ (History of the Church, 1:220). Hvad vi således ved om fremkomsten af Mormons Bog er tilstrækkeligt, men det er ikke altomfattende …
Uanset hvilke detaljer processen ellers fordrede, så krævede den Josephs intense, personlige anstrengelse udover hjælp fra åbenbaringsredskaber. Processen kan have ændret sig i takt med, at Josephs evner tog til, hvor brugen af Urim og Tummim var involveret, men profeten forlod sig måske mindre på sådanne redskaber senere i oversættelsesprocessen. Ældste Orson Pratt fra De Tolv Apostles Kvorum sagde, at Joseph Smith havde fortalt ham, at han brugte Urim og Tummim, da han var uerfaren, men senere hen havde han ikke brug for dem, hvilket var tilfældet, da Joseph oversatte mange skriftsteder i Bibelen (se Latter-day Saints’ Millennial Star, 11. aug. 1874, s. 498-499) …
Hvorfor har vi ikke flere oplysninger om oversættelsesprocessen af Mormons Bog? Måske blev hele processen ikke afsløret, fordi vi ikke ville være parate til at forstå det, selv hvis vi fik det. Måske ønskede Herren også, at vores tro på Mormons Bog er baseret på netop tro, selvom den er fuld af væsentlige beviser. Når alt kommer til alt, instruerede Kristus Mormon, der gennemgik Frelserens egne belæringer blandt nefitterne, om ikke at optegne dem alle på pladerne, fordi ›jeg vil prøve mit folks tro‹ (3 Ne 26:11). Måske bliver alle detaljerne ved oversættelsen også tilbageholdt, fordi vi selv må fordybe os i bogen snarere end at blive urimeligt bekymret over processen, hvorved vi fik den« (»By the Gift and Power of God«, Ensign, jan. 1997, s. 39, 41).
Selvom vi ikke kender til alle detaljerne omkring, hvordan Mormons Bog blev oversat, så ved vi, at den blev oversat »ved Guds gave og kraft« (L&P 135:3) og at den del, der blev oversat, er sand (se L&P 17:6).
Urim og Tummim var »redskaber, som Gud havde tilvejebragt som hjælp til at modtage åbenbaring og til at oversætte« (Guide til skrifterne, »Urim og Tummim«). Joseph Smith brugte Urim og Tummim som en hjælp ved oversættelsen af Mormons Bog. Udover Urim og Tummim brugte profeten en seersten i oversættelsesprocessen.
Ældste Neal A. Maxwell fra De Tolv Apostles Kvorum sagde følgende om oversættelsesprocessen og Joseph Smiths brug af Urim og Tummim og seerstenen:
Billede
Ældste Neal A. Maxwell
»Det var alene profeten Joseph Smith, som kendte hele processen, og han var helt bevidst sparsom med detaljerne. Vi omtaler kort David Whitmer, Joseph Knight og Martin Harris’ bemærkninger velvidende, at de var iagttagere og ikke oversættere. David Whitmer antydede, at profeten brugte de guddommelige redskaber, han havde fået til hjælp, at ›hieroglyfferne dukkede op og ligeledes den engelske oversættelse … som strålende, lysende bogstaver.‹ Så læste Joseph ordene for Oliver (citeret i James H. Hart, »About the Book of Mormon«, Deseret Evening News, 25. mar. 1884, s. 2). Martin Harris fortalte om en seersten: ›Der dukkede sætninger op, som blev læst op af profeten og skrevet ned af Martin‹ (citeret i Edward Stevenson, »One of the Three Witnesses: Incidents in the Life of Martin Harris«, Latter-day Saints’ Millennial Star, 6. feb. 1882, s. 86-87). Joseph Knight fortalte om lignende observationer (se Dean Jessee, »Joseph Knight’s Recollection of Early Mormon History«, BYU Studies, 17. årg., efterår 1976, s. 35).
Det siges, at Oliver Cowdery skulle have vidnet i retten om, at Urim og Tummim gjorde Joseph Smith i stand til ›at læse de indgraverede reformerede egyptiske skrifttegn på pladerne op på engelsk‹ (»Mormonites«, Evangelical Magazine and Gospel Advocate, 9. apr. 1831). Hvis dette er sandt, tegner de et billede af en proces, hvor Gud har indgydt Joseph ›indsigt og magt til at oversætte‹ (L&P 3:12).
Hvis profeten ved hjælp af disse guddommelige redskaber så fordums ord på engelsk og derefter dikterede, granskede han ikke nødvendigvis og konstant skrifttegnene på pladerne – den normale oversættelsesproces med at gå frem og tilbage mellem at tænke over en gammel tekst og give en moderne fortolkning.
Åbenbaringsprocessen fordrede tilsyneladende ikke, at profeten blev ekspert i det gamle sprog …
Uanset hvilke detaljer processen ellers fordrede, så krævede den Josephs intense, personlige anstrengelse udover hjælp fra åbenbaringsredskaber. Processen kan have ændret sig i takt med, at Josephs evner tog til, hvor brugen af Urim og Tummim var involveret, men profeten forlod sig måske mindre på sådanne redskaber senere i oversættelsesprocessen. Ældste Orson Pratt fra De Tolv Apostles Kvorum sagde, at Joseph Smith havde fortalt ham, at han brugte Urim og Tummim, da han var uerfaren, men senere hen havde han ikke brug for dem, hvilket var tilfældet, da Joseph oversatte mange skriftsteder i Bibelen (se Latter-day Saints’ Millennial Star, 11. aug. 1874, s. 498-499)« (»By the Gift and Power of God«, Ensign, jan. 1997, s. 39).
Martin Harris besøgte mindst tre mænd, der havde ry for at være dygtige lingvister. I Albany i New York talte han med Luther Bradish, som var diplomat, statsmand, verdensomrejsende og som studerede sprog. I New York City besøgte han dr. Samuel Mitchell, prorektor ved Rutgers Medical College. Han besøgte også en mand, der kendte flere sprog, blandt andet hebraisk og babylonisk. Det var professor Charles Anthon fra Columbia College i New York City, som var blandt de ledende lærde i gamle sprog på det tidspunkt. Da Martin Harris besøgte Charles Anthon, var han adjunkt i græsk og latin. Han talte fransk, tysk, græsk og latin og kendte til de seneste opdagelser inden for det egyptiske sprog, deriblandt Jean-Francois Champollions tidlige værker, hvis man betragter bøgerne i hans bibliotek som et bevis.