Hjemmestudielektion
Lære og Pagter 60-64 (Del 14)
Indledning
I sommeren 1831 førte profeten Joseph Smith opsyn med indvielsen af det område, hvor de hellige skulle bygge Zion i Independence i Missouri. Nogle kirkemedlemmer i Ohio vendte sig i profetens fravær væk fra Herrens befalinger og begik alvorlige synder. Denne lektion fokuserer på nogle af de befalinger, som Herren fremhævede, da Joseph Smith vendte tilbage til Ohio, herunder befalingen om at undgå begær og at tilgive andre.
Forslag til undervisningen
Lære og Pagter 63:1-21
Herren advarer de hellige om konsekvenserne ved ugudelighed og oprør
Skriv følgende spørgsmål på tavlen: Hvorfor tror I, det er vigtigt, at vi lever i henhold til vores tro som medlemmer af Jesu Kristi kirke? Bed eleverne om at fortælle klassen deres svar.
Forklar, at nogle kirkemedlemmer i sommeren 1831, mens Joseph Smith og andre kirkeledere var i Missouri for at indvie området og tempelgrunden i Zion, i det skjulte begyndte at begå alvorlige synder. Da profeten vendte tilbage til Ohio, modtog han den åbenbaring, der findes i Lære og Pagter 63.
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 63:1 højt. Lad klassen følge med og finde frem til, hvordan Herren henviste til Kirkens medlemmer i dette vers. Lad dem fortælle, hvad de har fundet frem til.
-
Hvilken forskel er der på at kalde os Herrens folk og at være Herrens folk? (Når de drøfter dette spørgsmål, kan du påpege, at mange af de hellige gjorde mere end blot at kalde sig Herrens folk. De forblev trofaste).
Lad eleverne skimme vers 1 og se efter Herrens befaling til dem, der kalder sig selv hans folk.
-
Hvad ønsker Herren, at vi skal gøre som hans folk? (Sammenfat elevernes svar ved at skrive følgende princip på tavlen: Som Herrens folk skal vi åbne vores hjerte og høre hans ord og hans vilje angående os).
-
Hvad tror I, det betyder at åbne vores hjerte?
-
Hvordan forbereder det os til at høre Herrens røst, at vi åbner vores hjerte?
-
Hvad gør I, der hjælper jer til at åbne jeres hjerte?
Sammenfat Lære og Pagter 63:2-21 ved at forklare, at Herren revsede dem, der ikke troede, havde søgt efter tegn og havde begået ægteskabsbrud og andre alvorlige synder. Bed en om at læse Lære og Pagter 63:16 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvilken advarsel Herren gav.
-
Hvilken advarsel gav Herren de hellige i vers 16?
-
Hvad vil det sige at se på nogen med begær? (Ordet begær betyder »at misunde nogen noget eller at have en voldsom, upassende lyst til noget« eller nogen (Guide til skrifterne, »Begær«, scriptures.lds.org). At se på nogen med begær betyder, at man ser på en persons krop på en upassende måde eller på en måde, der vækker seksuelle følelser. Dette omfatter at se pornografi).
-
Hvilket princip ser I i Herrens advarsel i vers 16? (De bruger måske andre ord, men de bør finde frem til følgende princip: Hvis vi ser på andre med begær, så vil vi ikke have Ånden, og vi vil fornægte troen. Du kan opfordre dem til at markere dette princip i deres skrifter).
-
Hvorfor tror I, at et begær efter et andet menneske resulterer i, at man mister Ånden?
-
Hvad kan vi gøre for at overvinde fristelsen til at begære andre?
Som en del af denne drøftelse om at undgå begær kan du eventuelt give dem en kopi af hver af følgende råd fra ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum. Bed nogle elever om at skiftes til at læse et par afsnit hver højt. Bed efter hvert afsnit klassen om at forklare, hvordan en efterlevelse af dette råd kan hjælpe os til at overvinde fristelsen til at begære.
Ældste Jeffrey R. Holland har sagt:
»Først og fremmest må I begynde med at adskille jer fra folk, materialer og omstændigheder, som vil skade jer …
Hvis et tv-program er usømmeligt, så sluk. Hvis en film er rå, så gå. Hvis et upassende forhold er under opsejling, så afslut det. Mange af disse påvirkninger er måske i det mindste ikke til at begynde med dårlige teknisk set, men de kan forpurre vores dømmekraft, sløve vores åndelighed og føre til noget, som kan være dårligt …
Erstat de uanstændige tanker med håbefulde billeder og glade minder. Forestil jer ansigterne på dem, I elsker, som ville blive knust, hvis I svigtede dem … Uanset, hvilke tanker I har, så sørg for, at de kun er velkomne i jeres hjerte efter aftale.
Fremelsk og vær, hvor Herrens Ånd er. Sørg for, at det også gælder i jeres hus eller lejlighed, hvilket dikterer den kunst, musik og litteratur I har der« (»Ingen plads til min sjæls fjende«, Liahona, maj 2010, s. 45, 46).
Spørg, om nogle af dem har lyst til at bære deres vidnesbyrd om, hvordan de er blevet velsignet for deres bestræbelser på at efterleve kyskhedsloven.
Lære og Pagter 64:8-19
Herren befaler sine tjenere at tilgive hinanden
Mind eleverne om deres opgave fra dag 3 i denne del, hvor de skulle forsøge at lære Lære og Pagter 64:9-11, der er et mesterskriftsted, udenad. Lad klassen fremsige disse vers i kor. (De kan kigge i deres skrifter, hvis de har brug for hjælp). Spørg, om nogle af dem har lyst til at fremsige disse vers for klassen alene. Skriv følgende befaling på tavlen: Herren befaler os at tilgive alle mennesker.
-
Hvorfor tror I, det er vigtigt at tilgive alle mennesker, uanset om de undskylder for deres forseelser eller ej?
-
Hvordan hjælper det os at lade Gud være dommer over dem, der har såret os?
-
Hvornår har I følt jer velsignet ved at tilgive nogen?
Påpeg, at nogle gange er vi villige til at tilgive andre, men det er svært for os at tilgive os selv.
-
Hvorfor skal vi tilgive os selv?
Peg på det første princip, som du skrev på tavlen ved klassens begyndelse: Som Herrens folk skal vi åbne vores hjerte og høre hans ord og hans vilje angående os. Lad dem tænke over, hvorvidt deres hjerte har været åbnet for tilskyndelser eller inspiration i deres studium af skriften i dag. Tilskynd dem til at handle på de tilskyndelser og den inspiration, som de modtager fra Herren, og bær vidnesbyrd om, at når de gør det, vil de være Herrens folk.
Næste del (Lære og Pagter 65-71)
Forbered eleverne til deres studium i den kommende uge ved at bede dem om at overveje følgende: Hvordan kan en sten rulle frem, indtil den har fyldt hele jorden? Hvor godt kender Herren os personligt? Hvorfor føler forældre en stærk forpligtelse for at undervise deres børn i evangeliet? Hvad er konsekvenserne for forældre, der ikke gør dette? Fortæl, at de i løbet af deres studium i denne uge vil finde svarene på disse spørgsmål.