Den 8. marts 1832 kaldte Herren Jesse Gause og Sidney Rigdon til at tjene som rådgivere til Joseph Smith. En uge senere, den 15. marts 1832, gav Herren den åbenbaring, som findes i Lære og Pagter 81. I denne åbenbaring beskriver han den rolle, som rådgiverne til kirkens præsident skal udfylde, og omtaler velsignelserne, som de, der er trofaste i deres tjenestegerning, vil modtage. Jesse Gause forblev ikke trofast, og Herren kaldte Frederick G. Williams, hvis navn nu står i Lære og Pagter 81, til at indtage bror Gauses plads i præsidentskabet. Da åbenbaringen blev givet, blev præsidenten for Kirken og hans rådgivere kaldet præsidentskabet for det høje præstedømme. Fra 1834 omtaler åbenbaringer præsidenten og hans rådgivere som Det Første Præsidentskab (se L&P 102:26-28).
Herren beskriver den rolle, som rådgiverne i Det Første Præsidentskab skal udfylde
Skriv følgende spørgsmål på tavlen, før undervisningen begynder:
Hvorfor giver Herren os kaldelser i sin Kirke?
Hvilke velsignelser modtager vi ved trofast at tjene i en kaldelse?
Hvad sker der, hvis nogen vælger ikke at tjene trofast i sin kaldelse?
Indled klassen med at opfordre eleverne til at svare på spørgsmålene på tavlen. Når I drøfter dette, kan du eventuelt forklare, at selv om en kirkeleder kan modtage inspiration til at kalde et medlem af Kirken til en bestemt kaldelse, så er det op til den person, der modtager kaldelsen, trofast at tjene i den.
Bed en elev om at læse højt fra afsnitsindledningen til Lære og Pagter 81. Lad klassen følge med og se efter et eksempel på en person, der blev kaldet af Herren, men som ikke var trofast i sin kaldelse.
Hvem kaldte Herren til at begynde med til at tjene som rådgiver til at tjene som rådgiver til Joseph Smith i præsidentskabet for det høje præstedømme?
Hvorfor mistede Jesse Gause sin kaldelse?
Forklar, at Jesse Gause i marts 1832 blev kaldet til at tjene som rådgiver i præsidentskabet for det høje præstedømme. Den 1. august 1832 tager han af sted på mission sammen med Zebedee Coltrin. Mens bror Gause var på denne mission, besøgte han sin hustru og forsøgte at overbevise hende om sandheden, men hun nægtede at tilslutte sig Kirken. Kort tid efter blev bror Coltrin meget syg og vendte tilbage til Kirtland. Desværre fuldførte bror Gause ikke sin mission og forblev ikke trofast i Kirken.
Hvem kaldte Herren ifølge afsnitsindledningen til at erstatte Jesse Gause?
Du kan eventuelt foreslå, at eleverne markerer følgende sætning i afsnitsindledningen: »Åbenbaringen … skal ses som et skridt i retning hen mod den formelle organisering af Det Første Præsidentskab«. Forklar, at Kirkens præsident og hans rådgivere (præsidentskabet for det høje præstedømme) ikke blev omtalt som »Det Første Præsidentskab« før 1834 (se L&P 102:26-28). Herren åbenbarede ikke hele sin Kirkes organisation til profeten på én gang. Han åbenbarede forskellige dele af organisationen, efterhånden som der opstod behov for det og i forhold til de helliges parathed til at modtage det.
Få en elev til at læse Lære og Pagter 81:1-2 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Herren lærte Frederick G. Williams om præsidentskabet for det høje præstedømme.
Hvad bærer præsidentskabet ifølge vers 2? (Eleverne bør komme frem til følgende sandhed: Præsidentskabet for det høje præstedømme bærer nøglerne til Guds rige på jorden. Du kan eventuelt foreslå, at de markerer de ord, der belærer om dette princip).
For at eleverne bedre forstår denne læresætning, kan du minde dem om, at »præstedømmets nøgler er den myndighed, som Gud har overdraget til præstedømmeledere til at lede, føre tilsyn med og styre anvendelsen af hans præstedømme på jorden. Udøvelsen af præstedømmets myndighed styres af dem, der har dets nøgler (se L&P 65:2; 81:2; 124:123). De, som besidder præstedømmets nøgler, har retten til at præsidere over og lede Kirken inden for et myndighedsområde.
Jesus Kristus har alle de præstedømmenøgler, som hører til hans kirke. Han har overdraget alle de nøgler, som hører til Guds rige på jorden, til sine apostle. Apostlen med længst anciennitet, Kirkens præsident, er den eneste person på jorden, som er bemyndiget til at udøve alle præstedømmets nøgler« (Håndbog 2: Forvaltning af Kirken, 2010, 2.1.1).
Hvad kan Det Første Præsidentskab gøre med præstedømmets nøgler? (Styre Herrens værk på jorden).
Vis et billede af det nuværende Første Præsidentskab eller billeder af medlemmerne deri. Spørg eleverne, om de kender navnene på medlemmerne af Det Første Præsidentskab.
Skriv følgende overskrift på tavlen: En rådgiver i Det Første Præsidentskab.
Billede
Det Første Præsidentskab
Hvad mener I, at en rådgiver i Det Første Præsidentskab har af pligter og ansvarsområder?
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 81:3 højt. Lad klassen følge med og se efter den instruktion, som Herren gav Frederick G. Williams vedrørende hans kaldelse som rådgiver i Det Første Præsidentskab.
Hvad skulle Frederick G. Williams ifølge vers 3 gøre som rådgiver i Det Første Præsidentskab? (Bed en elev om at skrive svarene på tavlen under overskriften. Du kan eventuelt forklare, at rådgivere i et præsidentskab støtter og styrker præsidenten).
Hvad tror I, det vil sige, at en rådgiver er »trofast i at sidde i råd« med præsidenten?
For at eleverne får en bedre forståelse af, hvad det vil sige at være trofast i at sidde i råd, kan du bede en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Gordon B. Hinckley for klassen. Bed dem om at høre efter, hvordan en rådgiver i et præsidentskab bør sidde i råd med præsidenten.
Billede
Præsident Gordon B. Hinckley
»[Rådgiveren] er assistent for sin præsident
Som sagt er rådgiveren assistent, ikke præsident. Han påtager sig ikke ansvaret og løber foran præsidenten.
Ved præsidentskabsmøderne kan begge rådgivere frit sige deres mening om alle de emner, der fremlægges. Men det er præsidenten, der træffer afgørelsen, og det er rådgivernes pligt at støtte ham i den beslutning. Hans beslutning bliver deres beslutning, uanset hvad de før har ment om sagen« (»Vel står det til, hvor mange giver råd«, Stjernen, jan. 1991, s. 46).
Hvordan bør en rådgiver ifølge præsident Hinckley sidde i råd med præsidenten?
Hvordan kan en forståelse af, hvordan man trofast tjener i et råd, hjælpe en person, der tjener som rådgiver i et præsidentskab i Kirken?
Bed eleverne om at tænke på situationer, hvor de har tjent (eller har set andre tjene) i et præsidentskab i Kirken. (Du kan eventuelt påpege, at biskoprådet agerer som præsidentskab for menigheden). Bed dem om at overveje, hvad de og andre har gjort for effektivt at støtte præsidentskaberne i deres præstedømmekvorum og i deres klasse i Unge Piger. Lad nogle elever dele deres tanker med klassen.
Bed dem om at læse Lære og Pagter 81:4 for sig selv og se efter, hvad Herren lovede Frederick G. Williams, hvis han ville være trofast i sin kaldelse. Du kan eventuelt forklare, at udtrykket »fremmer [Herrens] ære« i denne sammenhæng hentyder til, at vi, ved at være trofaste i vores kaldelser, kan føre mennesker til at ære og tilbede Herren.
Hvad kan vi ifølge vers 4 gøre, hvis vi er trofaste i vores kaldelser? (Selv om eleverne måske bruger andre ord, så bør deres besvarelse afspejle følgende princip: Hvis vi er trofaste i vores kaldelser, så kan vi gøre meget godt for andre og fremme Guds ære. Brug elevernes ord, og skriv dette princip på tavlen).
Hvordan kan trofast tjeneste i vores kirkekaldelse hjælpe os til at gøre meget godt for andre mennesker?
Hvordan kan trofast tjeneste i vores kirkekaldelse fremme Guds ære?
Bed dem om at tænke på et tidspunkt, hvor de har set en person gøre meget godt for andre ved at tjene trofast i sin kaldelse. Få nogle elever til at fortælle klassen om, hvad de har bemærket.
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 81:5 højt. Lad resten af klassen følge med og se efter yderligere råd, som Herren gav Frederick G. Williams.
Hvad kan vi, ud fra det som Herren fortalte Frederick G. Williams i vers 5, lære om at være trofaste i vores kirkekaldelser eller være trofaste medlemmer i Kirken?
Hvad tror I, dette betyder: »Bistå de svage, opløft de nedhængende hænder og styrk de matte knæ«?
Lad en elev læse følgende udtalelse af præsident ældste Marvin J. Ashton fra De Tolv Apostles Kvorum højt. Bed klassen om at lytte efter indsigt i, hvad disse ord betyder.
Billede
Ældste Marvin J. Ashton
»Lære og Pagter 81:5 kan tolkes som Herrens opfordring til Frederick G. Williams til at indgyde de svage styrke (»styrk de svage«), at opmuntre dem, som er trætte eller modfaldne (»støt de nedhængende hænder«), og at indgyde mod og styrke i dem med matte knæ og frygtsomme hjerter« (»Styrk de matte knæ«, Stjernen, jan. 1992, s. 83).
Hvordan kan vi »bistå de svage, opløft[e] de nedhængende hænder og styrk[e] de matte knæ«? (Skriv elevernes svar på tavlen).
Hvornår er I blevet opløftet eller styrket af en anden person?
Udfordr eleverne til at vælge et punkt fra listen med svar på tavlen og søge efter muligheder for at hjælpe dem omkring sig.
Bed en om at læse Lære og Pagter 81:6-7 højt. Lad klassen følge med og se efter de velsignelser, som Herren lovede Frederick G. Williams, hvis han ville være trofast til enden. Bed eleverne fortælle, hvad de fandt frem til.
Bær vidnesbyrd om vigtigheden af at være trofast i vores kaldelser og hjælpe dem omkring os, så de også kan gøre sig værdige til evigt liv.
Præsident Harold B. Lee har fortalt om den vigtige rolle, som rådgiverne i Det Første Præsidentskab har:
Billede
Præsident Harold B. Lee
»Når jeg tænker på den rolle, som præsident Tanner og jeg selv har haft som [præsident Joseph Fielding Smiths] rådgivere, så tænker jeg på de omstændigheder, som Moses befandt sig i, hvor Kirkens fjender var, ligesom de er nu. De truede med at besejre, nedbryde og stoppe Kirkens værk. Da Moses sad på højen og hævede sin myndighedsstav, eller præstedømmets nøgler, så fik Israel overtaget over sine fjender, men som dagen gik på hæld, begyndte hans hænder at blive tunge, og det var svært at holde dem oppe.
Og [Aron og Hur] holdt hans hænder op, så de ikke blev trætte, og staven ikke ville blive sænket. Han blev støttet, så Kirkens fjender ikke skulle få overtaget over den højeste Guds hellige. (Se 2 Mos 17:8-12).
Jeg tror, at det er den rolle, som præsident Tanner og jeg skal udfylde. Præsident Smiths hænder kan blive trætte. Det kan til tider være svært at holde dem oppe på grund af hans tunge ansvar, men når vi holder hans hænder oppe, og når vi leder under hans vejledning, ved hans side, så vil helvedes porte ikke få overtaget over jer eller over Israel« (i Conference Report, okt. 1970, s.153).
Ved Kirkens generalkonference i april 1994 fortalte præsident Gordon B. Hinckley, der på det tidspunkt tjente som førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, at præsident Ezra Taft Benson, Kirkens præsident på det tidspunkt, »[led] meget under sin alder og sygdom, og [havde] været ude af stand til at opfylde visse vigtige pligter i sit hellige embede«. Præsident Hinckley forklarede derpå:
Billede
Præsident Gordon B. Hinckley
»Når præsidenten er syg eller ikke i stand til at virke fuldt ud i alle sit embedes pligter, udgør hans to rådgivere tilsammen Det Første Præsidentskabs Kvorum. De fortsætter med præsidentskabets daglige arbejde. Under exceptionelle omstændigheder, hvor kun en af disse kan fungere, kan han handle på vegne af præsidentskabet, som det står at læse i Lære og Pagters afsnit 102, vers 10-11« (»Gud står ved roret«, Stjernen, juli 1994, s. 56).