I januar 1834 var Kirken vokset og talte flere end 3.000 medlemmer. Denne vækst skabte et behov for yderligere lederskab til at styre Kirkens anliggender. Den 17. februar 1834 samledes 24 højpræster i Joseph Smiths hjem til en konference, hvori det første højråd i Kirken blev dannet. Sekretæren ved mødet, Orson Hyde, bemærkede, at højrådet kan have lavet nogle fejl i referatet af mødet. Derfor stemte rådet for, at profeten skulle foretage de nødvendige rettelser. Joseph Smith brugte den næste dag, den 18. februar på at foretage en inspireret rettelse af de første referater. Referaterne blev rettet og accepteret den følgende dag, den 19. februar. Disse referater, som nu findes i Lære og Pagter 102, skitserer etableringen af et højråd og giver vejledning til stavspræsidentskaber og højråd, når de skal disciplinere folk, der har begået alvorlige overtrædelser. (Bemærk, at distriktspræsidentskaber og distriktsråd også kan være bemyndigede til at følge disse procedurer).
Læs følgende udtalelse af præsident Harold B. Lee højt:
Billede
Præsident Harold B. Lee
»For nogle år siden … virkede [jeg] som stavspræsident. Vi behandlede et meget alvorligt tilfælde, der nødvendigvis måtte bringes for højrådet og stavspræsidentskabet og resulterede i udelukkelse af en mand, som havde skadet en dejlig ung pige. Efter et møde, der varede næsten hele natten, og som resulterede i den nævnte handling, gik jeg til mit kontor temmelig træt den næste morgen og blev mødt af en bror til den mand, som vi havde [mødtes med i rådet] aftenen før. Denne mand sagde: ›Jeg vil gerne fortælle dig, at min bror ikke er skyldig i det, I anklagede ham for.‹
›Hvordan ved du, at han ikke er skyldig?‹ sagde jeg.
›Fordi jeg bad, og Herren fortalte mig, at han er uskyldig‹, svarede manden« (se »Åbenbaring og dig«, Den danske Stjerne, feb. 1980, s. 31).
Hvordan kunne manden, efter jeres mening, modtage et svar, der var i modstrid med den beslutning, som stavspræsidentskabet og højrådet tog?
Forklar, at Lære og Pagter 102 indeholder principper, som kan hjælpe os til at forstå, hvordan stavspræsidentskaber og højråd stræber efter at kende Herrens vilje om, hvordan de kan hjælpe Kirkens medlemmer, som har begået alvorlige overtrædelser.
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 102:1 højt. Lad klassen følge med og finde frem til, hvad et højråd er.
Hvad er et højråd? (En gruppe af 12 højpræster, der bliver ledet af »en eller tre præsidenter«. I Kirken i dag præsiderer en stavspræsident og hans rådgivere over højrådet).
Forklar, at det højråd, der er beskrevet i Lære og Pagter 102, på nogle områder var forskelligt fra højrådene i stave i dag. Det havde generel bemyndigelse til at handle i Kirtland i Ohio og de omkringliggende områder og blev præsideret over af Det Første Præsidentskab. Men som antallet af kirkemedlemmer steg, blev stave organiseret, og stavspræsidentskaber og højråd blev kaldet til at forvalte Kirken inden for deres egne stavsgrænser.
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 102:2 højt. Lad klassen følge med og se efter formålet med et højråd, og hvordan det bliver udnævnt.
Hvordan bliver et højråd udnævnt? Hvad er formålet med det?
Når eleverne har svaret på de ovennævnte spørgsmål, så skriv følgende sandhed på tavlen: Et højråd udpeges ved åbenbaring for at ordne vigtige problemer, der opstår i Kirken. Forklar, at »vigtige problemer« generelt henviser til situationer, hvor medlemmer har begået alvorlige overtrædelser.
Forklar, at Præsident Lees beretning i begyndelsen af lektionen giver et eksempel på et af de ansvarsområder, som højrådet har, nemlig at fungere som Kirkens disciplinærråd under ledelse af stavspræsidentskabet. Hjælp eleverne til en bedre forståelse af formålet med disciplinærråd ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse højt. Lad klassen lytte efter de tre formål med Kirkens disciplinærråd.
»De mest alvorlige overtrædelser, såsom alvorlig overtrædelse af de civile love, mishandling af ægtefælle, mishandling af børn, ægteskabsbrud, utugt, voldtægt og incest, kræver ofte formel kirkedisciplinering. Formel kirkedisciplinering kan omfatte restriktioner af privilegier ved medlemskabet af Kirken eller tab af medlemskab …
Formålet med disciplinærråd er at [1] frelse dem, som overtræder, [2] beskytte de uskyldige og [3] sikre Kirkens renhed, integritet og gode navn.
Kirkedisciplin er en inspireret proces, som finder sted over en tidsperiode. Et medlem kan gennem denne proces og ved Jesu Kristi forsoning modtage tilgivelse for synder, atter opnå fred i sindet og opnå styrke til at undgå overtrædelser i fremtiden« (Tro mod sandheden: Et evangelisk opslagsværk, 2005, s. 78-79).
Hvad er de tre formål med Kirkens disciplinærråd?
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 102:4 højt. Lad klassen følge med og finde de udtryk, der beskriver, hvordan medlemmer af højrådet skal opfylde deres kaldelse. Bed derefter eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.
Opsummer Lære og Pagter 102:6-11 ved at fortælle eleverne, at disse vers forklarer, hvordan et højråd fungerer, når nogle af dets medlemmer ikke er til stede. Få eleverne til at læse Lære og Pagter 102:12-14 for sig selv, mens de ser efter, hvordan medlemmerne af højrådet bliver valgt til at tale ved et disciplinærråd. Lad derefter eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.
Hvad vil det sige at trække et nummer? (I dette tilfælde betyder det, at rådsmedlemmerne trækker et nummer fra 1-12).
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 102:15-18 højt, og bed klassen om at se efter årsagen til, at højrådet trækker numre.
Hvad kan vi lære af vers 15-16 om, hvordan et disciplinærråd skal foregå? (Når eleverne har svaret, så skriv følgende sandhed på tavlen: I Jesu Kristi Kirke skal disciplinærråd føre sager i henhold til rimelighed og retfærdighed.)
Hvis et højrådsmedlem trækker et lige nummer under et disciplinærråd, hvad er så hans ansvar? Hvordan viser det Herrens omsorg for medlemmer af Kirken, som begår alvorlig synd?
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 102:19 højt. Lad klassen følge med og finde frem til, hvad præsidenten for rådet må gøre, efter at have hørt begge sider af sagen. Bed derefter eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.
Hvordan kan det hjælpe stavspræsidenten til at træffe en afgørelse, at han først hører rådets medlemmer tale på den anklagedes vegne, såvel som på Kirkens vegne?
Bed en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Gordon B. Hinckley, og lad klassen lægge mærke til, hvad præsidenten for et råd gør, udover at høre begge sider af sagen.
Billede
Præsident Gordon B. Hinckley
»Jeg vil gerne forsikre jer om … at der ikke fældes dom, uden at man har bedt en bøn. Det at dømme et medlem er for alvorlig en sag til, at det kan overlades til menneskers dømmekraft alene, og i særdeleshed én mand alene. For at retfærdigheden skal ske fyldest, må man oprigtigt søge Åndens vejledning og følge den« (»Vel står det til, hvor mange giver råd«, Stjernen, jan 1991, s. 51).
Hvad gør stavspræsidenten, udover at høre begge sider af sagen?
Hvad skal præsidenten ifølge vers 19 opfordre rådet til at gøre, efter han har truffet en afgørelse?
Opsummer Lære og Pagter 102:20-22 ved at forklare, at disse vers giver instruktioner om, hvad der skal gøres, hvis der er usikkerhed omkring afgørelsen.
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 102:23 højt. Lad klassen følge med og finde frem til, hvad der skal gøres i sager, hvor de doktrinære spørgsmål er uklare. Bed eleverne om at fortælle, hvad de har lært.
Hvilken sandhed kan vi lære af vers 23? (Når eleverne har svaret, så skriv følgende sandhed på tavlen: Herren tilkendegiver sit sind for dem, som præsiderer over disciplinærrådet).
Opsummer Lære og Pagter 102:27-34 ved at forklare, at afgørelser truffet af et disciplinærråd i en stav kan appelleres til Det Første Præsidentskab.
Gennemgå den beretning, som Præsident Lee fortæller i begyndelsen af lektionen med eleverne.
Hvem ville I have mest tiltro til – stavspræsidentskabet og højrådet eller manden, som betvivlede deres beslutning?
Hvorfor kan vi ud fra de sandheder, som I har lært om i jeres studium af Lære og Pagter 102, have tiltro til beslutninger, der er truffet af Kirkens disciplinærråd?
Bed en elev om at læse resten af præsident Lees beretning, når de har svaret:
Billede
Præsident Harold B. Lee
»Jeg bad ham komme ind på kontoret, og vi satte os, og jeg spurgte: ›Har De noget imod, at jeg stiller et par personlige spørgsmål?‹
Han sagde: ›Selvfølgelig ikke‹.
›Hvor gammel er du?‹
›Syvogfyrre.‹
›Hvilket præstedømme har du?‹
Han sagde, han troede, han var lærer.
›Holder du visdomsordet?‹
›Nåh, nej‹ …
›Betaler du tiende?‹
Han sagde: ›Nej.‹ – og han havde ikke i sinde at gøre det, så længe den … mand var biskop for menigheden.
Jeg sagde: ›Kommer du til dine præstedømmemøder?‹
Han svarede: ›Nej‹ …
Du kommer heller ikke til dine nadvermøder?
›Nej‹
›Beder du familiebønner derhjemme?‹, og han svarede nej.
›Læser du i skrifterne?‹ Han sagde, hans øjne var dårlige, og at han ikke kunne læse ret meget …
Derefter fortsatte jeg: ›Femten retskafne mænd, der bor her i staven, bad i aftes‹ … Og nu siger du, der ikke gør noget af alt dette, at du bad og fik det modsatte svar. Hvordan vil du forklare det?‹
Og så gav den mand et svar, som jeg mener er klassisk. Han sagde: ›Ja, præsident Lee, jeg tror, jeg må have fået mit svar fra den forkerte kilde‹« (»Åbenbaring og dig, Den danske Stjerne, s. 31, 32).
Overvej at bære dit vidnesbyrd om, hvorfor vi kan stole på beslutningerne, som bliver taget af Kirkens stavspræsidentskaber og højråd.
Ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret følgende om Kirkens disciplinærråd:
Billede
Ældste M. Russell Ballard
»Medlemmer spørger nogle gange, hvorfor der bliver afholdt disciplinærråd. Der er tre formål: At frelse overtrædernes sjæl, at beskytte den uskyldige og at værne om Kirkens renhed, integritet og gode navn.
Det Første Præsidentskab har sagt, at disciplinærråd skal afholdes i sager med mord, incest [børnemishandling, seksuelt eller fysisk] eller apostasi. Et disciplinærråd skal også afholdes, når en fremstående kirkeleder begår en alvorlig overtrædelse, når overtræderen er en forbryder, der kan være til fare for andre, når personen udviser et mønster af gentagne alvorlige overtrædelse, [og] når en alvorlig overtrædelse er vidt bekendt …
Disciplinærråd kan også indkaldes for at tage stilling til et medlems status i Kirken efter en alvorlig overtrædelse, såsom abort, kønsskifteoperation, mordforsøg, voldtægt, tvungen seksuel misbrug, bevidst påførsel af alvorlige fysiske skader på andre, utroskab, utugt, homoseksuelt forhold … misbrug af ægtefælle, bevidst opgivelse af familiemæssige pligter, røveri, indbrud, underslæb, tyveri, salg af ulovlige stoffer, bedrageri, mened eller falskt vidne. [Et disciplinærråd kan også indkaldes, når en overtræder er skyldig i alvorligt bedrageri, urigtige påstande eller andre former for svig eller uærlighed i forretningstransaktioner].
Disciplinærråd bliver ikke indkaldt for at behandle civile sager eller straffesager. En civilretslig afgørelse kan hjælpe til at bestemme, om et disciplinærråd skal indkaldes. Men en civilretslig afgørelse bestemmer ikke afgørelsen for disciplinærrådet.
Disciplinærråd afholdes ikke i tilfælde af mangel på tiendebetaling, overholdelse af visdomsordet, deltagelse i kirkemøder eller modtagelse af hjemmelærerbesøg. De afholdes ikke på grund af konkurs af virksomheder eller manglende gældsbetaling. De er ikke beregnet til at afgøre strid mellem medlemmer. De afholdes heller ikke for medlemmer, der forlanger, at deres navne fjernes fra Kirkens optegnelser eller [bliver mindre aktive] …
Et disciplinærråd starter med en åbningsbøn efterfulgt af en udtalelse om, hvorfor rådet er blevet indkaldt. Medlemmet bliver bedt om at fortælle om overtrædelsen i enkle og generelle vendinger og at forklare sine følelser og hvilke skridt til omvendelse, han eller hun har taget. Medlemmet kan svare på uddybende spørgsmål fra lederne. Så bliver han eller hun bedt om at vente udenfor, og lederne drøfter sagen, beder og når frem til en afgørelse.
Rådet tager højde for mange faktorer, såsom om tempel- eller ægteskabspagter er blevet brudt, om et tillidshverv eller myndighedsembede er blevet misbrugt, gentagelsen, alvorligheden og størrelsen af overtrædelsen, overtræderens alder, modenhed og erfarenhed, uskyldige ofres og uskyldige familiemedlemmers interesser, tiden mellem overtrædelsen og indrømmelsen, om overtrædelsen var frivillig eller ej og tegn på omvendelse.
De, der sidder i rådet, skal holde alt strengt fortroligt og håndtere sagen i en ånd af kærlighed. Deres mål er ikke at straffe, det er snarere at hjælpe medlemmet til at foretage de nødvendige ændringer for igen at kunne stå ren foran Gud.
Rådets beslutninger skal træffes under inspiration. Rådet kan nå en ud af fire mulige afgørelser: (1) ingen foranstaltning, (2) formel prøvetid, (3) udelukkelse af fællesskabet eller (4) udelukkelse af Kirken.
Selv hvis en overtrædelse er blevet begået, kan rådet vælge ingen foranstaltning på det tidspunkt. (Medlemmet ville blive opfordret til at modtage videre vejledning fra sin biskop).
Formel prøvetid er en midlertidig disciplinær tilstand, der bliver pålagt som et middel til at hjælpe medlemmet til at omvende sig fuldt ud. Den præsiderende leder af rådet specificerer betingelserne for, hvordan prøvetiden kan ophøre. Under prøvetiden holder biskoppen eller stavspræsidenten tæt kontakt for at hjælpe med den personlige fremgang.
Den tredje afgørelse, som rådet kan tage, er udelukkelse af fællesskabet. En udelukkelse af fællesskabet er beregnet til at være midlertidig, men er ikke nødvendigvis kort. Personer, der er udelukket af fællesskabet, fastholder deres medlemskab i Kirken. De opfordres til at deltage i offentlige kirkemøder, men har ikke ret til at bede offentlig bøn eller holde tale. De kan ikke have en kirkestilling, tage nadveren, opretholde kirkeledere, have en tempelanbefaling eller udøve præstedømmet. De må dog gerne betale tiende og fasteofre og fortsætte med at bære tempelklædningen, hvis de har fået deres begavelse.
Udelukkelse af Kirken er den alvorligste dom, som et disciplinærråd i Kirken kan foretage. Personer, der er udelukket af Kirken, er ikke længere medlemmer af Kirken. Derfor bliver de nægtet privilegierne ved medlemskab af Kirken, herunder at bære tempelklædningen og betale tiende og fasteofre. De må være til stede ved Kirkens offentlige møder, men ligesom for medlemmer, der er udelukket af fællesskabet, er deltagelse i sådanne møder begrænset. Medlemmer, der er udelukket af Kirken, opfordres til at omvende sig og leve på en sådan måde, at de gør sig værdige til i sidste ende at blive døbt« (»A Chance to Start Over: Church Disciplinary Councils and the Restoration of Blessings«, Ensign, sep. 1990, s.15-16).
I 1840 gav profeten Joseph Smith instruktioner til højrådet om rettighederne for dem, som blev anklaget for synd. De principper, som han underviste om, gælder stadig for disciplinærråd i Kirken i dag. Han sagde:
Billede
Profeten Joseph Smith
»Rådet … skulle [ikke] indlade nogen sag til doms, uden at begge parter var til stede eller havde haft mulighed for at være til stede; de skulle heller ikke høre på et menneskes klage, før vedkommendes sag er blevet indbragt for retten til pådømmelse; de skulle heller ikke lade et menneskes karakter og rygte blive udsat for højrådet, uden at vedkommende person er til stede og rede til at forsvare sig, så rådsmedlemmerne ikke er forudindtaget imod nogen, hvis sag de muligvis må tage stilling til« (i Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 195). Hvis en part eller et væsentligt vidne er ude af stand til at være til stede ved et disciplinærråd, beder den præsiderende leder ham om at sende en skriftlig erklæring.