Lektion 93

Lære og Pagter 88:70-117

Indledning

Dette er den tredje af fire lektioner om Lære og Pagter 88. Denne del af åbenbaringen, som denne lektion vil omhandle, blev givet ved en konference for højpræster den 27. og 28. december 1832. I denne instruerede Herren Kirkens ældster i at undervise hinanden og forberede sig til at tjene som missionærer. Herren forklarede også om tegnene for det andet komme, hvilken rækkefølge folk vil opstå i og nogle af de begivenheder, der vil være i forbindelse med den sidste kamp med Satan.

Forslag til undervisningen

Lære og Pagter 88:70-117

Herren befaler Kirkens ældster at forberede sig til deres tjenestegerning og åbenbarer begivenheder, der vil ske omkring hans andet komme

Bed en elev om at komme op foran i klassen og lære en anden elev, hvordan man gør en simpel ting, såsom at binde et slips (eller en anden opgave, som den anden elev ikke ved, hvordan man gør). Bed eleverne om at række hånden op, hvis de har undervist nogen eller lært nogle andre noget for nyligt. Få nogle elever til at fortælle, hvad de har undervist nogen om. Tal derpå om følgende spørgsmål:

• Hvad lærte I ved at forberede jer til at undervise og ved at undervise nogen?

• Hvorfor tror I, at vi ofte lærer mere ved at forberede os til at undervise end ved at blive undervist?

Mind eleverne om, at Herren gav åbenbaringen i Lære og Pagter 88 til en gruppe præstedømmebærere, der havde bedt om at vide, hvad Herrens vilje var angående grundlæggelsen af Zion. I denne åbenbaring omtalte Herren denne gruppe præstedømmebærere som »de første arbejdere i dette sidste rige« (se L&P 88:70, 74) og befalede dem at organisere sig og begynde i skole for at forberede dem selv til at forkynde evangeliet for jordens nationer (se L&P 88:74, 84, 127).

Få en til at læse Lære og Pagter 88:73-76 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad Herren befalede disse præstedømmebærere at gøre for at forberede sig til at undervise andre.

• Hvad blev disse »første arbejdere« befalet at gøre for at forberede sig til at undervise andre som missionærer? (Du kan eventuelt bede en af eleverne om at skrive deres svar på tavlen).

• Hvad kan vi gøre for at »organisere«, »berede« og »helliggøre« os selv, så vi bliver bedre til at fortælle om evangeliet?

• Hvordan påvirker det vores evne til at fortælle om evangeliet, at vi renses for synd?

Få en til at læse Lære og Pagter 88:77-80 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad Herren befalede disse præstedømmebærere at gøre, når de mødtes. Bed eleverne fortælle om det, de har fundet ud af.

• Hvad lovede Herren dem, som flittigt underviser? (At hans nåde ville være med dem, og at de ville blive mere fuldkomment undervist i alt, hvad de havde brug for at forstå med hensyn til Guds rige).

• Hvad betyder det, at Herrens »nåde [vil] være med jer« (L&P 88:78)? (Herren vil hjælpe os, når vi flittigt underviser og lærer om evangeliet).

• Hvordan vil I ud fra det, som I lærte i vers 77-78, formulere et princip om undervisning? (Eleverne kommer måske frem til flere principper, herunder følgende: Når vi flittigt underviser hinanden, så vil Herren hjælpe os, så vi får en mere fuldkommen forståelse af hans sandheder. Ved at undervise hinanden kan vi forberede os til at fortælle andre om evangeliet. Du kan eventuelt skrive disse principper, som eleverne har formuleret dem, på tavlen).

• Hvordan har undervisning af andre i evangeliet hjulpet jer til en bedre forståelse af det?

• Hvilke andre emner er ifølge vers 79 vigtige for os at forstå? Hvordan kan sådan en omfattende viden hjælpe os til at undervise andre i evangeliet?

For at eleverne forstår betydningen af de principper, de fandt frem til ovenfor, og kan anvende dem, så bed grupper på fire elever om at forberede og undervise medlemmerne i deres gruppe i følgende mini-lektioner. Bed to elever i hver gruppe om at arbejde sammen om at forberede sig til at undervise i Lære og Pagter 88:81-86, og de andre to elever kan arbejde sammen om at forberede sig til at undervise i Lære og Pagter 88:87-98. Lav kopier af følgende instruktioner til hver gruppe. Bed dem om at læse instruktionerne og skriftstederne og derpå beslutte, hvordan de vil undervise i mini-lektionen. (Tilskynd begge elever i hvert makkerpar til at deltage i undervisningen). Forklar, at hvert par vil have omkring fem minutter til at forberede sig og omkring syv minutter til at undervise. Når eleverne har haft tid til at forberede sig, så bed de par, der har fået Lære og Pagter 88:81-86, om at undervise de andre elever i deres gruppe. Lad derefter eleverne bytte, så de par, der har Lære og Pagter 88:87-98, underviser. (Bemærk: Hvis du foretrækker det, så kan du vælge selv at undervise i mini-lektionerne i stedet for at bede eleverne om at undervise hinanden).

Giv eleverne muligheder for at forklare, fortælle om og bære vidnesbyrd

Når du lader eleverne undervise hinanden, giver det dem muligheder for at forklare læresætninger og principper, fortælle om indsigt og oplevelser og bære vidnesbyrd om guddommelige sandheder. Når de gør det, styrker det deres forståelse af evangeliske læresætninger og principper og deres evne til at undervise andre i evangeliet. Når eleverne forklarer, fortæller om og bærer vidnesbyrd, kan Helligånden velsigne dem med et stærkere vidnesbyrd om de sandheder, de giver udtryk for.

Mini-lektion 1: Lære og Pagter 88:81-86

Indled jeres lektion med følgende spørgsmål:

• Hvornår har I været taknemlige på grund af nogens advarsel om noget? (Fortæl eventuelt også selv om en oplevelse).

Få en elev til at læse Lære og Pagter 88:81-83 højt. Bed de andre om at se efter, hvad Herren sagde om advarsler. Lad dem fortælle, hvad de har fundet frem til. Stil dernæst følgende spørgsmål:

• Hvad vil det sige, at vi er blevet advaret? (Vi er blevet undervist i Jesu Kristi gengivne evangeliums sandheder).

• Hvilken sandhed kan vi lære af disse vers? (Dem, du underviser, bruger måske andre ord, men de bør finde frem til et princip som følgende: Fordi vi er blevet advaret af evangeliets budskab, forventer Herren, at vi advarer vores næste. Du kan eventuelt foreslå, at eleverne markerer dette princip i v. 81).

Sammenfat Lære og Pagter 88:84-85 ved at forklare, at Herren instruerede de præstedømmebærere, der var til stede, da Joseph Smith modtog denne åbenbaring, om at arbejde flittigt for at forberede sig selv og de hellige til at undslippe de kommende straffedomme, der afventer de ugudelige

Bed en elev om at læse Lære og Pagter 88:86 højt. Lad jeres gruppe se efter, hvordan vi bør leve vores liv, så vi er forberedt til at fortælle om evangeliet. Bed dem om at fortælle, hvad de har fundet ud af.

• Hvad betyder denne advarsel: »Lad jer ikke vikle ind i synd«? Hvordan finder den advarsel anvendelse i jeres tilværelse, når I forbereder jer til at modtage tempelordinancerne, tage på en fuldtidsmission eller blive gift og stifte familie?

Hjælp eleverne til at tænke dybere over, hvordan det kan påvirke deres evne til at vidne om sandhed, hvis de er viklet ind i synd, ved at læse følgende udtalelse af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum:

»Ingen missionær kan være uomvendt fra seksuel overtrædelse, vulgært sprog eller brug af pornografi og så forvente at kunne kalde andre til omvendelse fra de selv samme ting! Det kan I ikke. Ånden vil ikke være med jer, og I vil få ordene galt i halsen, når I skal ytre dem. I kan ikke følge det, som Lehi kaldte ›forbudne stier‹ (1 Ne 8:28) og forvente at vejlede andre til den ›snævre og trange sti‹ (2 Ne 31:18) – det kan ikke lade sig gøre« (»Modigt må vi kæmpe«, Liahona, nov. 2011, s. 45).

I kan eventuelt bære jeres vidnesbyrd om vigtigheden af at forblive ren for at fortælle virkningsfuldt om evangeliet. Tilskynd dem, som I underviser, til at søge efter at være rene og undgå at blive viklet ind i synd.

Mini-lektion 2: Lære og Pagter 88:87-98

Spørg dem, som I underviser, om de nogensinde har hørt nogen, der har båret et stærkt vidnesbyrd. Bed dem om at beskrive det vidnesbyrd, og hvordan de følte det, da de hørte det.

Få en elev til at læse Lære og Pagter 88:87-91 højt. Bed de elever, som I underviser, om at se efter eksempler på stærke vidnesbyrd. Stil følgende spørgsmål, når de har læst:

• Hvilken slags vidnesbyrd vil før Herrens andet komme efterfølge missionærernes vidnesbyrd?

Bed de elever, som I underviser, om at læse Lære og Pagter 88:92 for sig selv og se efter, hvad himlens engle vil sige på dette tidspunkt før det andet komme. Lad dem fortælle, hvad de har fundet ud af. Fortæl dem, at betegnelsen brudgom refererer til Jesus Kristus.

• Hvorfor er det af afgørende betydning, at vi er forberedt til Herrens andet komme?

Få en elev til at læse Lære og Pagter 88:95-98 højt. Bed de elever, som I underviser, om at kigge efter de to forskellige grupper mennesker, der vil blive løftet op for at møde Frelseren, når han kommer. Stil derpå følgende spørgsmål:

• Hvem vil blive løftet op for at møde Jesus Kristus, når han kommer? (Hans hellige, der er i live, og hans hellige, der er døde. I kan eventuelt foreslå de elever, som I underviser, at de markerer de ord eller sætninger i disse vers, der afspejler den følgende sandhed: De retskafne vil løftes op for at møde Kristus, når han kommer).

Bed dem, som I underviser, om at gennemgå Lære og Pagter 88:98 og se efter ord eller sætninger, der beskriver de grupper med hellige, der deltager i Herrens komme. Stil derpå følgende spørgsmål:

• Hvilke ord og vendinger lagde I mærke til? (I kan måske forklare, at ordene »førstegrøden« henviser til de retskafne hellige, der vil komme frem i den første opstandelse).

Fortæl, hvordan I forestiller jer, at det vil være at være en del af det andet komme, som beskrevet i disse vers.

Når eleverne har undervist hinanden, så stil følgende spørgsmål til hele klassen:

• Hvilke lærdomme gjorde et indtryk på jer i jeres drøftelse af Lære og Pagter 88:81-98?

Sammenfat Lære og Pagter 88:97-107 ved at forklare, at Herren åbenbarede, at rækkefølgen for de dødes opstandelse vil være i henhold til deres retskaffenhed. De, der opstår først, vil arve det celestiale rige (se L&P 88:97-98). De, der opstår bagefter, vil arve det terrestriale rige (se L&P 88:99). De, der vil arve det telestiale rige, opstår efter Tusindårsriget (se L&P 88:100-101). Og endelig de, der forbliver »tilsølede«, de, der har levet på jorden og er blevet fortabelsens sønner, skal opstå og blive kastet ud i det yderste mørke (se L&P 88:102). Når de tusind års fred, der kaldes Tusindårsriget, lakker mod enden, vil Satan og hans følgesvende komme ud i krig mod Guds folk, som er anført af Michael (eller Adam). Satan og hans følgesvende vil blive besejret og kastet ud i det yderste mørke.

Påpeg følgende princip på tavlen: »Når vi flittigt underviser hinanden, vil Herren hjælpe os, så vi får en mere fuldkommen forståelse af hans sandheder«. Stil derpå følgende spørgsmål:

• Hvordan er jeres forståelse af Lære og Pagter 88:81-86 og 88:87-98 blevet større, efter I har undervist andre i det i dag?

Tilskynd eleverne til at finde muligheder for at undervise andre i evangeliet. Bær vidnesbyrd om de velsignelser, de vil modtage, når de gør det.

Kommentar og baggrundsinformation

Lære og Pagter 88:73-76. »Jeg vil fremskynde mit værk«

I oktober 2012 kort tid efter, at præsident Thomas S. Monson annoncerede, at missionæralderen for unge mænd og unge kvinder ville blive sat ned, forklarede ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum, at dette var et eksempel på, at Gud fremskyndede sit værk:

»Gud fremskynder sit værk. Og han har brug for flere og mere villige og værdige missionærer til at sprede lyset og sandheden og håbet og frelsen i Jesu Kristi evangelium til en ofte mørk og frygtsom verden …

Denne beslutning … handler ikke om jer. Den omhandler det liflige og rene budskab, som I er blevet bedt om at bære frem« (i »Church Lovers Age Requirement for Missionary Service«, Church News, 6. okt. 2012, ldschurchnews.com).

Lære og Pagter 88:81-82. Advar vores næste

Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab har fortalt om vores pligt som medlem af Kirken til at fortælle andre om evangeliet:

»Ansvaret for at advare vores næste hviler på alle os, der har indgået dåbspagten. Vi skal tale om evangeliet med vore venner og slægtninge, der ikke er medlemmer. Vores formål er at indbyde dem til at blive undervist af de fuldtidsmissionærer, der er kaldet og indsat til at undervise …

Vi må … invitere ved hjælp af vores vidnesbyrd. Kærlighed og vores eksempel vil bane vejen. Men vi må stadig åbne munden og bære vidnesbyrd …

Nogle af os kan måske finde det svært at tro på, at vi har kærlighed nok, at vi er gode nok, eller at vores evne til at bære vidnesbyrd er tilstrækkelig til, at vores næste vil tage imod vores invitationer. Men Herren vidste, at vi måske ville føle sådan. Lyt til hans opmuntrende ord, som han lod indsætte i begyndelsen af Lære og Pagter, da han gav os vores formaning: »Og advarselsrøsten skal lyde til alle folk ved mine disciples mund, hvem jeg har udvalgt i disse sidste dage« (L&P 1:4).

Og lyt så til, hvilke krav der stilles til disse disciple ›De svage i verden skal komme frem og nedbryde de mægtige og stærke‹ (L&P 1:19).

Og længere nede: ›For at mit evangeliums fylde må blive forkyndt af de svage og ringe til verdens ender« (L&P 1:23).

Og igen: »Og for så vidt som de var ydmyge, at de da måtte blive gjort stærke og blive velsignet fra det høje« (L&P 1:28).

Denne forvisning blev givet til de første missionærer i Kirken og til missionærer i vore dage. Men den er også givet til alle os. Vi må have tro på, at vi kan have kærlighed nok, og at evangeliet har påvirket vores liv tilstrækkeligt til, at vores invitation til at vælge kan høres, som kom den fra Mesteren, hvis invitation den er (»En advarselsrøst«, Liahona, jan. 1999, s. 37, 39, 40).

Lære og Pagter 88:117. Højtidelige forsamlinger

Mellem januar og maj 1836 blev der afholdt en række møder i Kirtland. Nogle af disse møder var højtidelige forsamlinger. Disse møder er specielle møder, der adskiller sig fra andre kirkemøder. I dagene omkring 27. marts 1836 blev der afholdt højtidelige forsamlinger som led i indvielsen af templet i Kirtland, og endnu en højtidelig forsamling blev holdt tre dage senere den 30. marts 1836. En anden højtidelig forsamling blev afholdt cirka et år senere, den 6. april 1837.

Ældste David B. Haight fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:

»En højtidelig forsamling er, som navnet beskriver, en hellig, højtidelig og ærbødig lejlighed, hvor de hellige samles under Det Første Præsidentskabs ledelse. Højtidelige forsamlinger anvendes til tre formål: Indvielsen af templer, særlige instruktioner til præstedømmeledere og ved opretholdelsen af en ny præsident for Kirken« (»Højtidelige forsamlinger«, Stjernen, jan. 1995, s. 13).

Robert J. Norman, der tidligere var leder af Tucson institut for religion, har forklaret:

»Højtidelige forsamlinger afholdes for at styrke de helliges åndelighed og for at lægge større vægt på betydningen af forsamlingens formål. Profeten Joseph Smith har sagt: ›Vi må have alt forberedt og sammenkalde vores højtidelige forsamling, som Herren har påbudt os, så vi må være i stand til at fuldføre hans store værk, og det må gøres på Guds egen måde. Herrens hus må bygges og den højtidelige forsamling sammenkaldes og organiseres i overensstemmelse med Herrens hus’ orden‹ (Profeten Joseph Smiths lærdomme, udv. Joseph Fielding Smith, 1954, s. 106).

Heber C. Kimball nedskrev profetens instruktioner til ældsterne før denne højtidelige forsamling: ›Vi var blevet befalet at forberede os til en højtidelig forsamling. Endelig oprandt tiden for denne forsamling. Forinden havde profeten Joseph formanet ældsterne til at have et højtideligt sindelag ved at kaste al ondskab bort, i tanke, ord og handling, og lade deres hjerte blive helliggjort, fordi de ikke kunne forvente en velsignelse fra Gud uden at være korrekt forberedt til den, for Helligånden kan ikke dvæle i uhellige templer‹ (Orson F. Whitney, Life of Heber C. Kimball, 3. udg., 1967, s. 91).

Denne længe ventede højtidelige forsamling blev afholdt i templet i Kirtland den 30. marts 1836, tre dage efter dets indvielse. Ved denne forsamling mødtes 300 brødre og modtog nogle af evangeliets ordinancer, og profeten Joseph Smith organiserede Kirkens forskellige kvorummer. (Se History of the Church, 2:430-433; se også Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 128-130; L&P 88:139-141; 109:35). Et år senere, den 6. april 1837, blev endnu en højtidelig forsamling afholdt for at fejre Kirkens organisering og for videre at organisere præstedømmets kvorummer« (Robert J. Norman, »I Have a Question«, Ensign, dec. 1988, s. 53).