Mens profeten Joseph Smith var i fængslet i Liberty fra 1. december 1838 til 6. april 1839, skrev han breve med trøst og råd til de hellige. Lære og Pagter 123 er et uddrag af et brev, der er dateret 20. marts 1839, som han skrev til de hellige. I dette uddrag bad profeten de hellige om at indsamle og udgive beretningerne om deres forfølgelse og lidelser og om at hjælpe dem, der var blevet forblændet af falske læresætninger.
Bemærk: I den næste lektion (»Grundlæggelsen af Nauvoo«, lektion 130) er der mulighed for, at to elever kan undervise en del af lektionen. Vælg eventuelt to elever nu, og giv dem kopier af de udvalgte afsnit i lektion 130, så de kan forberede sig.
Joseph Smith råder de hellige til at indsamle og udgive beretninger om deres forfølgelse og lidelse
Begynd med at læse følgende udtalelse:
»Jeg er erklærer hermed, at jeg, Delia Reed, flyttede til Missouri i året 1836. Min mand døde kort tid efter, at vi ankom, og efterlod mig med syv små børn … Da der opstod problemer mellem indbyggerne og mormonerne, var jeg, sammen med resten af vores samfund, tvunget til at forlade staten … Jeg var nødt til at ofre de fleste af mine ejendele, [og] min familie [blev] spredt, og jeg var nødt til at arbejde for almisser blandt fremmede« (Delia Reed, i Mormon Redress Petitions: Documents of the 1833-1838 Missouri Conflict, red. Clark V. Johnson, 1992, s. 523).
Forklar, at dette var den officielle erklæring, som søster Reed gav til lokale embedsmænd. Bed derefter eleverne om at læse Lære og Pagter 123:1 for sig selv.
Hvad var et af formålene med, at søster Reed har givet denne erklæring, ifølge det, som I har lært i dette vers?
Mind eleverne om, at fra december 1838 til april 1839 var profeten Joseph Smith og andre kirkeledere fængslet i Liberty i Missouri. Omtrent samtidig blev de hellige drevet ud af staten Missouri i de hårde vintermåneder på grund af Guvernør Lilburn Boggs’ udryddelsesordre. Forklar, at Lære og Pagter 123 er et uddrag af et brev fra marts 1839, som profeten Joseph Smith skrev fra fængslet i Liberty, hvor han kom med råd til de hellige i denne svære tid.
Lad et par elever skiftes til at læse Lære og Pagter 123:1-5 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad Joseph Smith rådede de forfulgte hellige til at gøre. Hjælp eleverne til at forstå disse vers ved at forklare, at vendingen »denne række af djævelske skurkagtigheder« i vers 5 hentyder til en samling af forfærdelige løgne.
Hvad rådede profeten de hellige til at gøre i disse vers?
Mange af de hellige var lydige mod profetens råd og indsamlede beretninger om de forfølgelser, de oplevede. Lad en elev læse Lære og Pagter 123:6 højt. Bed klassen om at følge med og se efter årsager til, at de hellige blev bedt om indsamle beretninger om deres forfølgelse og lidelse. Du kan også minde dem om, at Herren tidligere havde lovet at forløse de forfulgte hellige og »rejse sig og komme frem fra sit skjulested og i sin rasende vrede hjemsøge nationen« (L&P 101:89).
Hvorfor befalede vor himmelske Fader ifølge Lære og Pagter 123:6 de hellige at indsamle beretninger om deres forfølgelse?
Hvad lærer dette vers os om, hvad vi skal gøre, før Herren vil opfylde sine løfter?
Bed eleverne om at skrive en udtalelse formuleret som et princip, som forklarer dette forhold mellem vores bestræbelser og Herrens løfter. Bed nogle elever om at fortælle om det princip, de har fundet frem til. Følgende er en måde, hvorpå eleverne kan udtrykke dette princip: Herren vil opfylde sine løfter, når vi har gjort vores del. Skriv dette princip på tavlen.
Hvorfor tror I, at Herren forventer, at vi gør vores del, før han vil opfylde sine løfter?
Hvornår har I set dette princip blive bekræftet i jeres liv eller for nogen, I kender?
Joseph Smith råder de hellige til at hjælpe dem, der er blevet ført bag lyset af løgne
Bed eleverne om at forestille sig, at de har fået til opgave at skrive om Kirken i en af deres klasser i skolen. Det kræves, at de bruger mindst tre kilder.
Hvilke kilder kunne I benytte til jeres opgave?
Hvorfor har det betydning, hvilke kilder I bruger til at skrive om Kirken?
Hvordan ved I, hvilke kilder, der korrekt beskriver Kirken?
Sammenfat Lære og Pagter 123:7-10 ved at forklare, at da Joseph Smith nedskrev disse vers, blev der fortalt mange løgne om Kirken. De hellige blev fortalt, at det var deres »bydende pligt« (L&P 123:7) ikke at sidde disse løgne overhørig og at indsamle og udgive beretninger om deres forfølgelse og lidelser.
Få en elev til at læse Lære og Pagter 123:11-12 højt. Bed klassen om at følge med og se efter yderligere årsager til, at de hellige blev bedt om indsamle og udgive beretninger om deres forfølgelse og lidelser. Lad klassen fortælle det, de har fundet ud af.
Hvordan er mange af de rene af hjertet ifølge vers 12 forblindede og kan ikke se sandheden?
Hvordan tror I, at løgne om Kirken påvirker dem, der ikke tilhører vores tro?
Hvorfor er der ifølge vers 12 så mange mennesker på jorden, der bliver holdt borte fra sandheden? (Eleverne bruger måske andre ord, men de bør finde frem til følgende sandhed: Der er mange, der holdes væk fra sandheden, fordi de ikke ved, hvor de skal finde den).
Hvordan kunne udgivelsen af sandheden om de helliges forfølgelse og lidelser på den tid have hjulpet mennesker med at finde sandheden?
Mind eleverne om, at der stadig er mange mennesker i vore dage, »som er forblindede af menneskers lumske snuhed« og som alene bliver holdt borte fra sandheden, fordi de ikke ved, hvor de kan finde den (L&P 123:12). Lad en elev læse følgende udtalelse af ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum højt. Bed klassen om at lytte efter, hvad der afholder folk fra at kende sandheden om Kirken på vor tid.
Billede
Ældste M. Russell Ballard
»Alt for mange mennesker har en begrænset forståelse af Kirken, fordi det, som de hører om os, er fra omtaler i nyhedsmedierne, som ofte er forårsaget af kontroverser. For megen opmærksomhed på kontroverser har en negativ indvirkning på menneskers opfattelse af, hvad Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige virkelig er« (»Sharing the Gospel Using the Internet«, Ensign, juni 2008, s. 62).
Hvad er noget af det, der ifølge ældste Ballard afholder folk fra at kende sandheden om Kirken i vor tid?
Forklar, at vi, ligesom de hellige i 1839, er blevet bedt om at hjælpe andre til at have en korrekt forståelse af Kirken; dens medlemmer, ledere, tro, historie, læresætninger og skikke.
Hvad kan I gøre for at hjælpe andre til at få en rigtig opfattelse af Kirken? (Skriv elevernes svar på tavlen).
Få en elev til at læse følgende udtalelse af ældste M. Russell Ballard. Bed klassen om at lytte efter og finde ud af, hvordan vi kan hjælpe andre til at få en rigtig forståelse af Kirken.
Billede
Ældste M. Russell Ballard
»Der er konstant samtaler om Kirken. Disse samtaler vil fortsætte, hvad enten vi vælger at deltage i dem eller ej. Men vi kan ikke stå på sidelinjen, mens andre, deriblandt vores kritikere, forsøger at definere, hvad Kirken underviser i. Mens nogle samtaler har et publikum på flere tusinde eller endda millioner, er de fleste meget, meget mindre. Men alle samtaler indvirker på de mennesker, som deltager i dem. Meninger om Kirken dannes en samtale ad gangen …
Må jeg bede jer om at tilslutte jer samtalen ved at deltage på internettet og fortælle om evangeliet og forklare genoprettelsens budskab i enkle og klare vendinger … Dette kræver selvfølgelig, at I forstår evangeliets grundlæggende principper. Det er afgørende, at I er i stand til at bære et klart og korrekt vidnesbyrd om evangeliets sandheder« (»Sharing the Gospel Using the Internet«, s. 61, 62).
Skriv ældste Ballards forslag op på tavlen under de andre, der allerede er nævnt.
Bed eleverne om at overveje de forskellige tilgange til at hjælpe andre til at lære sandheden, som er skrevet på tavlen. Lad dem vælge en, som de synes, at de kan bruge. Bed nogle elever om at fortælle, hvilket forslag de har valgt, og hvordan de har i sinde at benytte det til at hjælpe andre til at få en rigtig opfattelse af Kirken. Tilskynd alle eleverne til at udføre deres forslag til at hjælpe andre til at finde sandheden.
Bed eleverne om at tænke på et tidspunkt, hvor de har hjulpet nogen til at få en rigtig opfattelse af Kirken. Lad nogle elever fortælle klassen om deres oplevelse.
Få en til at læse Lære og Pagter 123:13-16 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad de hellige fik at vide om deres bestræbelser på at give andre en korrekt beretning om sandheden.
Hvorfor blev de hellige ifølge vers 15 fortalt, at de ikke skulle betragte deres bestræbelser som »småting«?
Hvilket princip kan vi lære af Herrens råd i vers 15 om de små beslutninger, som vi træffer nu? (Eleverne bruger måske andre ord, men de bør komme frem til følgende princip: Vores beslutning om at holde Herrens befalinger, som kan virke små, kan have en stor betydning for os i fremtiden).
Hvordan kan en lille beslutning om at tale med nogen om evangeliet have en stor betydning?
Lad en elev læse Lære og Pagter 123:17 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvilken forbindelse, der er mellem dette vers og den sandhed, der blev skrevet på tavlen tidligere: Herren vil opfylde sine løfter, når vi har gjort vores del. Lad eleverne dele deres indsigt med klassen.
Hvorfor tror I, at det er vigtigt at »gøre alt, hvad der står i vor magt«, med glæde?
Hvad kan vi ifølge vers 17 være sikre på, hvis vi gør alt, hvad vi kan, for at være lydige mod Herrens befalinger? (Eleverne bruger måske andre ord, men de bør finde frem til følgende princip: Hvis vi gør alt, hvad der står i vores magt for at være lydige mod Herrens befalinger, så kan vi være sikre på, at Gud vil bruge sin magt til at hjælpe os i henhold til sin vilje og tid).
Hvad tror I, det betyder at være sikre på, at Gud vil bruge sin magt til at hjælpe os, hvis vi »med glæde [gør] alt, hvad der står i vores magt«? Hvilke ting kan I gøre for at have den vished i jeres tilværelse?
Bær dit vidnesbyrd om, at vi kan have tillid til, at når vi har gjort alt, hvad vi kan for lydigt at følge Guds befalinger, så vil han opfylde sine løfter.
De hellige, der led i Missouri, var lydige mod profeten Joseph Smiths råd i Lære og Pagter 123, og de indsamlede talrige beretninger om deres forfølgelser. Følgende er to af de officielle erklæringer, der blev afgivet til lokale embedsmænd:
»General Clark kom til Caldwell med sine tropper. Jeg boede omkring 3 kilometer fra Far West … i nærheden af hr. Gad Yale. Nogle af general Clarks soldater kom forbi hr. Yales hus og blev der i to dage og gjorde betydelig skade på hans ejendom. De rev gulvet i huset op, slog deres fjerkræ og svin ihjel og satte ild til … en høstak. Jeg så dem sætte ild til høstakken, som blev fuldstændig ødelagt. De tog det majs fra hr. Yale, som de ville have til deres heste, og jeg tror, at han fik ødelagt omkring fire hektarer … Nogle af de svin, som de skød, blev efterladt på jorden, hvor de rådnede. Jeg så også nogle fra militsen gå ind i hr. Cyrus Daniels hus, som de plyndrede. Jeg så dem bære en seng, noget sengetøj og tøj ud« (Mary K. Miles, i Mormon Redress Petitions: Documents of the 1833-1838 Missouri Conflict, red. Clark V. Johnson, 1992, s. 496-497).
»Jeg erklærer hermed, at min far havde gjort ophold ved Hawn’s Mill og boede i et telt, da massakren fandt sted. Jeg var i teltet, da mændene red ind. Nogle af vores folk råbte til kvinderne og børnene, at de skulle forlade teltene. Jeg løb ind i smedjen, hvor min far var. Jeg krøb ind under blæsebælgen, og det samme gjorde min bror og en anden dreng, der hed Charles Merrick. Jeg blev såret i hoften, min bror fik sin hjerne skudt ud, og den anden dreng fik tre skud og døde senere af dem. Min mor siger, at jeg blev otte år sidste måned. Jeg så nogle af vores fjender hive min faders støvler af, inden han døde« (Alma Smith, i Mormon Redress Petitions, s. 537).
Ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, hvordan negativ omtale af Kirken kan hjælpe vores missionærbestræbelser:
Billede
Ældste Robert D. Hales
»Erfaring viser, at perioder med negativ omtale af Kirken kan hjælpe med at opnå Herrens formål. I 1983 skrev Det Første Præsidentskab til kirkeledere, at ›modstand i sig selv kan være en positiv mulighed. Blandt de mange udfordringer, vores missionærer står overfor, er manglende interesse for religiøse emner og for vores budskab. Kritik skaber en interesse for Kirken … De[n] giver [medlemmer] mulighed for at fortælle sandheden til dem, der på denne måde ledes til os‹ (brev fra Det Første Præsidentskab, 1. dec. 1983).
Vi kan drage fordel af sådanne muligheder på mange måder: Et venligt brev til en redaktør, en samtale med en ven, en kommentar på en blog eller et beroligende ord til en, der er kommet med en nedsættende bemærkning. Vi kan med kærlighed svare dem, der er blevet påvirket af forkert information og fordomme – som ›bliver holdt borte fra sandheden, fordi de ikke ved, hvor de kan finde den‹ (L&P 123:12). Jeg forsikrer jer om, at når vi besvarer vores anklagere på denne måde, er det aldrig svaghed. Det er kristent mod i funktion« (»Kristent mod: Prisen for at være discipel«, Liahona, nov. 2008, s. 72-73).
Nogle forfattere, der skriver om Kirken og dens historie, kommer med informationer, der er taget ud af kontekst, eller som indeholder halve sandheder, der kan være misvisende. Hensigten med nogle af disse skrivelser er at ødelægge tro på Kirken og dens ledere.
Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum fortæller om sådanne prøver på vores tro:
Billede
Ældste Neil L. Andersen
»Der har altid været nogle få, som ønsker at bringe Kirken i vanry og at ødelægge tro. I dag bruger de internettet.
Nogle af oplysningerne om Kirken, uanset hvor overbevisende de lyder, er ganske enkelt ikke sande. Jeg mindes, at en kollega i 1985 kom ind på mit kontor i Florida. Han havde en artikel fra tidsskriftet Time med titlen »Challenging Mormonism’s Roots« (Udfordring af mormonismens rødder). Den omtalte et nylig fundet brev, der angiveligt var skrevet af Martin Harris, der var i modstrid med Joseph Smiths beretning om fundet af Mormons Bogs plader.
Min kollega spurgte, om denne nye oplysning ville ødelægge Mormonkirken. Artiklen citerede en mand, som sagde, at han nu forlod Kirken på grund af dokumentet. Senere var der angiveligt andre, der forlod Kirken. Jeg er sikker på, at det var deres tros prøve.
Nogle måneder senere opdagede eksperter (og forfalskneren tilstod), at brevet var en fuldstændig forfalskning. Jeg mindes, at jeg virkelig håbede, at de, der havde forladt Kirken på grund af dette bedrag, måtte finde tilbage« (»Jeres tros prøve«, Liahona, nov. 2012, s. 41).
Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum har tilskyndet sidste dages hellige til omhyggeligt at vurdere, hvad de læser om Kirken og dens historie og stole på Helligånden såvel som deres intellekt, når de gør det:
Billede
Ældste Dallin H. Oaks
»Vurdering … har to dimensioner; en intellektuel og en åndelig.
For så vidt angår den intellektuelle, så skal læsere og seere tydeligvis være mere sofistikerede til at vurdere det, som bliver kommunikeret til dem …
For sidste dages hellige har vurdering også en åndelig dimension. Det er på grund af vores tro på Moronis erklæring om, at ›ved Helligåndens kraft kan I kende sandheden af alt‹ (Moro 10:5). Dette løfte forsikrer åndeligt indstillede læsere om, at de vil have dømmekraft, som vil hjælpe dem til at vurdere betydningen af det, som de lærer.
I forbindelse med vores åndelige kræfter til at vurdere skal vi erindre, at Herrens ånd ikke vil vejlede os, hvis vi har til hensigt at lede efter fejl. Dette princip finder anvendelse på læsere og forfattere …
Vores egne, personlige vidnesbyrd er grundlagt på Åndens vidneudsagn, ikke en kombination eller ophobning af historiske fakta. Hvis vores rødder er stærke, vil vi ikke blive rystet i troen, uanset hvordan historien omskrives. Vor himmelske Fader skænkede os evne til at ræsonnere, og det forventes, at vi benytter os fuldt ud af den. Han gav os desuden Talsmanden, som han forklarede ville lede os til sandhed, og gennem hvis kraft vi kan kende sandheden af alt. Det er den ultimative vejledning for sidste dages hellige, der er værdige og villige til at stole på den« (»Reading Church History«, i Symposiun Speeches, Symposium om Lære og Pagter og Kirkens historie, den 14.-16. august 1985, s. 4, 5).
Profeten Joseph Smith troede på og efterlevede princippet om, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, før vi kan være sikre på Guds hjælp. Som det står skrevet i Lære og Pagter 101:86-89, befalede Herren de hellige at give beretningerne om deres lidelser og forfølgelse til regeringsledere, herunder USA’s præsident. Den 29. november 1839 mødtes profeten Joseph Smith og Elias Higbee, en dommer, med USA’s præsident, Martin Van Buren.
»Indledningsvist var Van Buren ligeglad med profetens anmodning. I løbet af samtalen lovede præsidenten at genoverveje sin holdning og ›virkede til at sympatisere med [mormonerne] på grund af [deres] lidelser‹ (i History of the Church, 4:40).
Efter profetens og Elias Higbees besøg hos præsident Van Buren blev de to måneder østpå og forsøgte at få støtte fra senatorer og repræsentanter, der ville være villige til at støtte deres sag (se History of the Church, 4:40, 43-44). De mødtes igen med præsident Van Buren i februar 1840. På dette tidspunkt havde Van Buren mistet alle former for sympati, som han eventuelt havde haft for Kirken. Ifølge profeten behandlede præsidenten dem uhøfligt og erklærede: ›Mine herrer, jeres sag er retfærdig, men jeg kan ikke gøre noget for jer … Hvis jeg støtter jer, så mister jeg Missouris stemme‹ (i History of the Church, 4:80)« (Arnold K. Garr, »Joseph Smith: Campaign for the President of the United States«, Ensign, feb. 2009, s. 49).
Selv om USA’s præsident nægtede at hjælpe de hellige, så fortsatte profeten Joseph Smith med at søge hjælp fra andre ledere i regeringen. Fordi Joseph gjorde alt, hvad der stod i hans magt, havde han tillid til, at Gud ville bruge sin magt til at hjælpe ham.