Lektion 57

Lære og Pagter 50

Indledning

Da Joseph Smith ankom til Kirtland i Ohio, lagde han mærke til, at »nogle mærkværdige forestillinger og falske ånder havde sneget sig ind blandt« nogle af de hellige. Han begyndte at undervise med »forsigtighed og … visdom« for at overvinde disse ting (se History of the Church, 1:146). Ældste Parley P. Pratt vendte tilbage fra en mission og lagde mærke til lignende opførsel i Kirkens grene uden for Kirtland. Han og andre ældster henvendte sig til Joseph Smith for at få vejledning (se History of the Church, 1:170). I maj 1831 adspurgte profeten Herren og modtog den åbenbaring, der står i Lære og Pagter 50. I denne åbenbaring gav Herren de hellige besked på at undervise i og modtage evangeliet ved sandhedens ånd.

Forslag til undervisningen

Lære og Pagter 50:1-9

Herren advarer Kirkens ældster om falske ånder

Bed eleverne om at forestille sig, at de er til et nadvermøde, hvor nogle af de voksne medlemmer af Kirken står oppe på bænkene og taler meget højt, mens andre ruller rundt nede på gulvet.

• Hvordan ville I have det? Hvad tror I, at der vil ske med Ånden under sådanne forhold? (Sørg for, at denne drøftelse ikke bliver en kritik af religioner, hvor folk tager del i sådanne aktiviteter).

Forklar, at da Joseph Smith ankom til Kirtland for første gang, så han, at nogle af de hellige var blevet bedraget på et tidspunkt, hvor de havde været uden megen ledelse. På grund af det havde »nogle mærkværdige forestillinger og falske ånder sneget sig ind blandt dem« (History of the Church, 1:146). De nye medlemmer i Kirtland-området havde inkorporeret mærkelige, højlydte og forvirrende aktiviteter i deres tilbedelse. Disse aktiviteter vakte folks følelser, men de var ikke opbyggende. Nogle af Kirkens ældster forstod ikke, hvad der foregik, så de spurgte profeten om råd. Han adspurgte Herren og modtog en åbenbaring, der ville hjælpe de hellige til at opbygge hinanden, mens de underviste i og lærte evangeliske sandheder.

Bed en elev om at læse Lære og Pagter 50:1-3 højt. Lad klassen følge med og se efter kilden til den indflydelse blandt de hellige.

• Hvad var kilden til den indflydelse?

• Hvorfor ønskede Satan ifølge vers 3 at bedrage de hellige?

Bed eleverne om at læse Lære og Pagter 50:4-9 for sig selv og se efter Herrens advarsel om nogle mennesker blandt Kirkens medlemmer i Ohio.

• Hvilke ord brugte Herren til at beskrive nogle af Kirkens medlemmer på det tidspunkt?

• Hvad er en hykler? Hvorfor kan hyklere give modstanderen magt?

• Hvad sagde Herren, der ville ske med hyklerne (se L&P 50:6, 8)?

Lære og Pagter 50:10-36

Præstedømmebærere bliver fortalt, hvordan de skal undervise og lære ved Ånden

Skriv følgende spørgsmål på tavlen:

Hvad kræves der for at være en effektiv lærer i evangeliet?

Hvad kræves der for at være en effektiv studerende i evangeliet?

Bed eleverne om at besvare disse spørgsmål. Skriv deres hovedpunkter på tavlen under hvert spørgsmål. Del derpå klassen op i to grupper. Lad en gruppe læse Lære og Pagter 50:13-20 for sig selv og se efter svar på det første spørgsmål. Lad den anden gruppe læse Lære og Pagter 50:13-20 for sig selv og se efter svar på det andet spørgsmål. Bed efter noget tid nogle elever om at fortælle om det, de har fundet ud af.

• Hvilket element i evangelisk undervisning og indlæring gentages i disse vers? (Behovet for Ånden).

• Hvilke af Helligåndens roller nævnes i Lære og Pagter 50:14? (Eleverne bør udtrykke, at Helligånden er Talsmanden, og at Helligånden underviser i sandheden).

• Hvad tror I, det betyder at undervise i evangeliet »ved Ånden«? (L&P 50:14). Hvad tror I, det betyder at undervise »på nogen anden måde«? (L&P 50:17).

Bed eleverne om at tænke på muligheder, de har for at undervise i evangeliet. De kan eventuelt tænke på at undervise derhjemme, blandt deres venner, til seminar, i kirken eller som hjemmelærere. Lad nogle elever fortælle om oplevelser, de har haft, hvor de har følt Ånden vejlede dem, når de har undervist i evangeliet eller båret deres vidnesbyrd.

• Hvad tror I, det betyder at modtage »sandhedens ord … ved sandhedens Ånd«? (L&P 50:19). Hvad tror I, det betyder at modtage det »på nogen anden måde«? (L&P 50:19).

• Hvad kan I gøre for bedre at modtage evangeliet, når der bliver undervist i det ved Ånden?

Bed en elev om at læse følgende historie, som ældste Jack H. Goaslind fra De Halvfjerds har fortalt, højt. Lad klassen lytte efter, hvordan vi bedre kan modtage sandhedens ord ved Ånden:

»Hvor mange af jer har for eksempel indtaget ›det er kedeligt‹-stillingen ved nadvermødet? I kender denne stilling: Overkroppen lænet fremad, hovedet hvilende i hænderne, albuerne på knæene, øjnene stift rettet mod gulvet. Har I tænkt på, at det er jeres eget valg, om mødet skal være interessant eller ej? …

Præsident Spencer W. Kimball sagde, at tilbedelse ›er den enkeltes ansvar. Uanset, hvad der siges fra talerstolen, kan man, hvis det er ens ønske at gøre det, tilbede Herren i ånd og sandhed … Hvis mødet er en fiasko for dig, så er det dig, der har fejlet. Ingen kan tilbede for dig; du må selv søge Herren‹ (se Den danske Stjerne, juli 1978, s. 5).

En ung mand beskrev, hvordan han første gang følte tilbedelsens ånd. Han havde været delvist aktiv i sine år i Det Aronske Præstedømme. Når han var til nadvermøde, sad han sædvanligvis på sidste række sammen med en gruppe af sine venner, og han var bestemt ikke et eksempel på ærbødighed. En dag kom han imidlertid lidt for sent, og der var ikke plads hos hans venner. Han sad alene, og for første gang i sit liv lukkede han øjnene under bønnerne, han sang med på salmerne, han lyttede til nadverbønnerne, og han hørte efter talerne. Da den første taler var halvt færdig opdagede han, at tårerne stod ham i øjnene. Lidt pinligt berørt så han sig forsigtigt omkring; der var ingen andre, der så ud til at være rørt. Han vidste ikke med sikkerhed, hvad det var, der skete med ham, men denne oplevelse ændrede hans liv. Det var ved dette møde, han virkelig indledte sin åndelige forberedelse til at blive missionær. Han følte noget, og heldigvis handlede han og bevarede således følelserne« (»Kristi unge efterfølgere«, Stjernen, juli 1991, s. 46).

Bed eleverne fortælle om, hvilken del af denne historie, der gjorde indtryk på dem. Når nogle af dem har sagt noget, kan du eventuelt foreslå, at de skriver en konkret måde, hvorved de kan blive bedre i deres bestræbelser på at lære ved Ånden.

Bed dem om at tænke over, hvordan de kan finde ud af, om de underviser og lærer ved Ånden. Få derefter en til at læse Lære og Pagter 50:21-22 højt, og bed klassen om at se efter Herrens instruktioner om, hvordan man gør dette.

• Hvad sker der, når vi underviser og lærer ved Ånden?

• Hvad tror I, det vil sige, at man »bliver opbygget og fryder sig sammen«? Hvornår har I oplevet dette?

• Hvordan vil I sammenfatte Herrens lærdom i Lære og Pagter 50:13-22? (Eleverne bør finde frem til følgende princip: Når vi underviser og lærer ved Ånden, forstår vi hinanden, og vi bliver opbygget og fryder os sammen. Skriv dette princip på tavlen).

Bed eleverne om at læse Lære og Pagter 50:23-25 for sig selv. Lad dem se efter kontrasten mellem, hvad der sker, når folk underviser ved Ånden, og hvad der sker, når folk underviser på »nogen anden måde« (L&P 50:17). Bed dem fortælle, hvad de har fundet frem til.

• Hvordan beskrev Herren undervisning, der ikke opbygger?

• Hvordan beskrev Herren, undervisning, der »er af Gud«? (L&P 50:24). Hvordan vil vi ifølge ham blive velsignet, når vi modtager en sådan undervisning?

• Hvilken læresætning bliver der undervist om i dette vers? (Eleverne bør finde frem til følgende læresætning: Det, der kommer fra Gud, oplyser og opbygger, men det, der ikke er af Gud, bringer forvirring og mørke. Skriv denne sandhed på tavlen).

• Hvornår har I følt, at noget I har hørt, set eller oplevet, ikke var fra Gud? Hvordan hjalp Ånden jer til at se det?

Forklar eleverne, at de vil høre og se budskaber, der har til hensigt at ødelægge deres tro. De principper, de lærer i dag, kan styrke dem mod disse budskaber. Du kan eventuelt fortælle om en oplevelse, du har haft, hvor Ånden har hjulpet dig til at se, at et budskab ikke var fra Gud.

Sammenfat Lære og Pagter 50:26-36 ved at forklare, at Herren kom med råd til præstedømmebærerne angående den kraft og det ansvar, der kommer med deres ordination. Han sagde, at præstedømmebærere skal tjene andre og holde sig rene. Når de gør det, vil Herren give dem kraft til at overvinde falske ånder, som dem der blev fundet blandt nogle af de hellige på det tidspunkt, da denne åbenbaring blev givet.

Lære og Pagter 50:37-46

Herren opfordrer de hellige til at fortsætte med at vokse i nåde og sandhed, og han forsikrer dem om, at han er med dem

Vis billedet Familiebøn (Evangelisk kunst, 2009, nr. 112; se også LDS.org). Peg på den yngste dreng og stil følgende spørgsmål:

• Kan I forestille jer den lille dreng tage på fuldtidsmission, når han bliver ældre? Hvilke ting på dette billede antyder, at han vil være forberedt på at tage af sted?

• Hvis vi tænker på det arbejde, som Herren har i vente for os hver især, hvordan er vi så ligesom den lille dreng?

Gør opmærksom på, at Lære og Pagter 50:37-40 indeholder Herrens råd til nogle af de ældster, som var til stede, da denne åbenbaring blev modtaget. Bed en elev om at læse vers 40 højt. Lad klassen følge med og se efter det råd, som Herren gav til disse ældster.

• Hvorfor kaldte Herren ifølge vers 40 disse præstedømmebærere for »små børn«? Hvordan er vi ligesom små børn?

• Hvad tror I, at det vil sige at »vokse i nåde«? Hvad tror I, det vil sige at vokse »i kundskab om sandheden«?

• Hvad kan vi lære af disse vers om de velsignelser, som Frelseren ønsker, at vi skal modtage? (Eleverne bør finde frem til følgende princip: Frelseren ønsker, at vi vokser i nåde og i kundskab om sandheden).

Bed en elev om at læse Lære og Pagter 50:41-46 højt. Lad klassen se efter trøstende og forsikrende ord, som Herren gav til disse ældster og til os.

• Hvad betyder det for jer, når Herren siger: »I er mine«? Hvordan kan denne forvisning hjælpe os til ikke at frygte? (L&P 50:41).

• Hvilke andre løfter i disse vers betyder noget for jer?

Afslut ved at bære dit vidnesbyrd om de principper, der er blevet undervist om i lektionen i dag. Tilskynd eleverne til at blive bedre til at undervise og lære ved Ånden.

Kommentar og baggrundsinformation

Lære og Pagter 50. Måden, hvorpå profeten Joseph Smith modtog denne åbenbaring

Ældste Parley P. Pratt beskrev Joseph Smith, der dikterede den åbenbaring, der nu står i Lære og Pagter 50. Det er en af de mest detaljerede beskrivelser, som vi har af profeten, der dikterer åbenbaringer. Ældste Pratt sagde:

»Hver sætning blev udtalt langsomt og meget tydeligt og med en pause mellem hver, lang nok til, at den kunne skrives ned af en gennemsnitlig skriver, hvor ordene blev skrevet helt ud …

Der var aldrig nogen tøven, gennemgang eller oplæsning fra skriverens side for at kunne holde sig til emnet … og jeg var til stede, og jeg var vidne til, at adskillige kommunikationer hver på adskillige stykker papir, blev dikteret« (Autobiography of Parley P. Pratt, red. Parley P. Pratt jun., 1938, s. 62).

Når Joseph Smith havde dikteret åbenbaringer, gennemgik han altid den skrevne version og søgte inspiration til at foretage ændringer, der kunne være behov for.

Lære og Pagter 50. »Mærkværdige forestillinger og falske ånder« var kommet ind blandt de hellige

John Whitmer beskrev nogle af de »mærkværdige forestillinger og falske ånder« (History of the Church, 1:146) blandt de hellige i Kirtland i foråret 1831:

»Nogle havde syner og kunne ikke fortælle, hvad de så, nogle forestillede sig, at de havde Labans sværd og svang det [ligesom en soldat på hesteryg], nogle opførte sig som en indianer, der var ved at skalpere nogen, nogen gled eller skubbede sig hen over gulvet lige så hurtigt som en slange, hvilket de sagde var at sejle i båd til lamanitterne for forkynde evangeliet. Og mange andre tomme og tåbelige ting, som er uden mening og ikke værd at nævne« (Documents, Volume 1: July 1828-June 1831, bind 1 i serien Documents i The Joseph Smith Papers 2013, s. 305).

Lære og Pagter 50:13-14, 17. Undervisning ved sandhedens Ånd

Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, hvad vi skal gøre, før vi kan undervise ved Ånden:

»Vi skal studere skrifterne. Vi skal studere de levendes profeters lærdomme. Vi skal lære alt det, der gør os præsentable og forståelige … Forberedelse er en nødvendighed for at kunne undervise ved Ånden« (»At undervise og lære ved Ånden«, Liahona, maj 1999, s. 19).

Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab kom med følgende indsigt og instruktion til at hjælpe os til at undervise ved Ånden:

»Lærdommene iklædes kraft, når Helligånden bekræfter det, som er sandt …

Eftersom vi har behov for Helligånden, må vi være forsigtige og passe på ikke at undervise i det, som går udover sande læresætninger. Helligånden er sandhedens Ånd. Vi inviterer hans bekræftelse af sandheden, når vi undgår spekulation eller personlig fortolkning. Det kan være svært at gøre. Man elsker den person, som man prøver at påvirke. Han eller hun kan tidligere have ignoreret de lærdomme, vedkommende har hørt. Det er fristende at forsøge med noget nyt eller sensationelt. Men vi kan kun invitere Helligånden med som vores ledsager, når vi omhyggeligt sørger for kun at undervise i den sande lære« (»Undervis i sande lærdomme«, Liahona, apr. 2009, s. 4).

Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum illustrerede forskellen på at undervise ved Ånden og undervise ved vores intellekt:

»For nogle år siden havde jeg en opgave i Mexico og Mellemamerika, der var lig opgaven som områdepræsident …

En søndag … besøgte jeg [et] præstedømmemøde i en gren, hvor en ydmyg, uuddannet mexicansk præstedømmeleder kæmpede med at viderebringe evangeliets sandheder. Det var tydeligt, hvor dybt de havde påvirket ham. Jeg lagde mærke til hans store ønske om at viderebringe disse principper. Han vidste, at de havde stor betydning for de brødre, han elskede. Han læste op fra lektionshæftet, men hans fremtoning var ren kærlighed til Frelseren og dem, han underviste. Den kærlighed og rene hensigt gjorde, at Helligåndens indflydelse kunne omslutte lokalet …

Senere besøgte jeg søndagsskoleklassen i den menighed, min familie tilhørte. En veluddannet universitetslektor præsenterede lektionen. Den oplevelse var en påfaldende kontrast til den, jeg havde glædet mig over under præstedømmemødet i grenen. For mig virkede det som om, at underviseren med vilje havde valgt ukendte henvisninger og usædvanlige eksempler til at belyse sit tildelte emne – Joseph Smiths liv. Jeg fik det tydelige indtryk, at han brugte undervisningsmuligheden til at gøre indtryk på klassen med sin store viden … Han virkede ikke opsat på at viderebringe principper på samme måde som den ydmyge præstedømmeleder …

Ydmygheden hos den mexicanske præstedømmeleder var en forudsætning for, at han kunne bruges som et redskab til åndelig kommunikation af sandheden« (»Helping Others to Be Spiritually Led«, tale til CES-lærere, 11. aug. 1998, s. 10-11, LDS.org).

Lære og Pagter 50:19-20. Modtag ved Ånden

Præsident Reuben J. Clark fra Det Første Præsidentskab sagde, at vi har en vigtig rolle med hensyn til at afgøre, om en taler underviser ved Ånden eller ej:

»Vi kan kun se, om talerne er ›tilskyndet af Helligånden‹, når vi selv er ›tilskyndet af Helligånden‹.

På en måde flytter dette ansvaret fuldstændigt fra dem til os, når vi skal finde ud af, om de taler således« (»When Are Church Leaders’ Words Entitled to Claim of Scripture?«, Church News, 31. juli 1954, s. 9).

Ældste Joseph B. Wirthlin fra De Tolv Apostles Kvorum kommenterede elevernes ansvar for at lære effektivt:

»Jo flere klassemedlemmer, der læser læseopgaverne i skrifterne, jo oftere de bringer deres skrifter med til klassen, og jo mere de taler om det, som evangeliet virkelig betyder i deres liv, jo større bliver deres inspiration, udvikling og glæde i forsøget på at løse deres personlige bekymringer og udfordringer« (»Teaching by the Spirit«, Ensign, jan. 1989, s.15).

A. Roger Merrill, Søndagsskolens hovedpræsident, lagde vægt på det grundlæggende behov, vi har for at lære ved Ånden:

»Jeg [er] kommet til bedre at forstå, hvor væsentligt det er at modtage ved Ånden. Vi fokuserer ofte, og passende nok, på vigtigheden af at undervise ved Ånden. Men vi skal huske, at Herren anser det for lige så vigtigt – hvis ikke vigtigere – at modtage ved Ånden (se L&P 50:17-22)« (»At modtage ved Ånden«, Liahona, nov. 2006, s. 93).

Ældste Jack H. Goaslind fra De Halvfjerds fortalte følgende historie for at illustrere, at vi hver især har evnen til at vælge, om vi lærer af Ånden eller ej:

»For flere år siden hørte jeg om en god bror, som beskrev sin indstilling, mens præsident David O. McKay holdt den afsluttende tale ved generalkonferencen. Det var en lummer eftermiddag, og dette var det femte møde, han havde været med til. Han sad på balkonen, og han havde et alvorligt problem med sine tanker, der hele tiden vandrede bort. Han bemærkede en mand, der sad i midtersektionen, og som var faldet i søvn og sad med sit hoved bøjet tilbage og med åben mund. Han fandt ud af, at hvis han sad oppe på tabernaklets tag, kunne han spytte ned gennem et af ventilationshullerne og lige ned i munden på denne sovende mand. Hvilken herlig tanke! Efter mødet hørte han to mænd, der talte om deres følelser under præsident McKays tale. De var tydeligvis rørte over det, de havde hørt. Han tænkte: Disse to mænd havde haft en vidunderlig åndelig oplevelse, og hvad lavede jeg? Tænkte på spytklatter fra loftet!« (»Kristi unge efterfølgere«, Stjernen, juli 1991, s. 46).