Den 3. oktober 1918 i Beehive House i Salt Lake City (Brigham Youngs hjem, da han var Kirkens præsident), modtog præsident Joseph F. Smith synet, der er nedskrevet i Lære og Pagter 138. I dette syn så præsident Smith Frelseren, der mellem tiden for hans død og hans opstandelse i paradis betjente de retfærdige ånder, der havde ventet på deres udfrielse fra dødens bånd. Dette er den første af to lektioner om Lære og Pagter 138.
Præsident Joseph F. Smith grunder over skrifterne og Jesu Kristi forsoning
Bed eleverne om at reflektere over frelsesplanen, og hvad der sker med ånden og kroppen efter døden.
Hvad sker der med vores ånd og krop, når vi dør? Hvor går vores ånd hen?
Hvordan forestiller I jer, at åndeverdenen er?
Forklar, at præsident Joseph F. Smith, Kirkens sjette præsident, modtog en åbenbaring om åndeverdenen. Bed en elev om at læse afsnitsindledningen til Lære og Pagter 138 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad præsident Smith oplevede i månederne inden oktoberkonferencen i 1918. Lad dem fortælle, hvad de har fundet frem til.
Fortæl dem, at præsident Joseph F. Smith i de måneder sørgede over tabet af sin søn, Hyrum Mack Smith, som havde tjent som medlem af De Tolv Apostles Kvorum. Ældste Smith var død tidligere det år af en sprængt blindtarm i en alder af 45.
Bed en om at læse Lære og Pagter 138:1-4 højt. Lad klassen følge med og se efter læren, som præsident Joseph F. Smith grundede over den 3. oktober 1918, mens han var alene i sit værelse.
Hvilken lære grundede præsident Smith over? (Når de har svaret, så skriv følgende sandhed på tavlen: Gennem Jesu Kristi forsoning og ved lydighed mod evangeliets principper kan hele menneskeheden blive frelst).
Bed en om at læse Lære og Pagter 138:5 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad præsident Smith oplevede, da han grundede over forsoningen.
Hvad kom til præsident Smiths sind, da han grundede over Jesu Kristi forsoning?
Spørg, om de nogensinde har oplevet, at de kom til at tænke på et skriftsted, mens de grundede over et aspekt ved evangeliet? Få dem til at dele deres oplevelser.
Bed en om at læse Lære og Pagter 138:6-10 højt. Lad klassen følge med og se efter de lærdomme, der gjorde indtryk på præsident Smith. Få dem til at dele det, de har fundet frem til. Forklar, at præsident Smith modtog et syn, der hjælper os til at forstå Peters lærdomme om åndeverdenen.
Bed dem om at læse Lære og Pagter 138:11-17 for sig selv, mens de ser efter, hvad præsident Smith så, da han grundede over skrifterne. Lad dem fortælle, hvad de har fundet ud af.
Forklar, at inden de lærer om præsident Smiths syn om åndeverden, skal de lægge mærke til processen for åbenbaring, han beskrev: Da han grundede over skrifterne, reflekterede han over læren om forsoningen og den kærlighed vor himmelske Fader og Jesus Kristus har til hele menneskeheden. Disse tanker bragte Peters ord til hans sind. Mens han således grundede over Peters ord, »blev [hans] forstands øjne åbnet«, Helligånden hvilede på ham og han så åndeverdenen.
Hvad kan vi lære af præsident Joseph F. Smith om, hvordan man forbereder sig på at modtage åbenbaring? (De kan bruge andre ord, men bør finde frem til følgende princip: Når vi læser og grunder over skrifterne, forberede vi os på at modtage åbenbaring. Du kan foreslå, at de skriver dette princip i deres skrifter ud for vers 11).
Hvordan hjælper det at læse og grunde over skrifterne med at indbyde til åbenbaring?
Bed en elev om at læse følgende udtalelse af ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum. (Hvis det er muligt, kan du give dem en kopi af denne udtalelse og bede dem om at følge med). Bed dem lytte efter ældste Christoffersons beskrivelse af, hvordan vi skal studere skrifterne:
Billede
Ældste D. Todd Christofferson
»Når jeg siger ›studere‹, mener jeg noget mere end at læse … Af og til ser jeg, at I læser nogle få vers, standser op for at overveje dem, og derpå omhyggeligt læser disse vers igen, og mens I tænker på, hvad de betyder, beder om forståelse, stiller spørgsmål i jeres sind, venter på åndelige indtryk og skriver disse indtryk og denne indsigt ned, som gør, at I kan huske det og lære mere« (»Når du engang omvender dig«, Liahona, maj 2004, s. 11).
Hvornår har I fulgt denne fremgangsmåde i jeres studium af skriften? Hvordan ændrede det jeres oplevelse?
Bed dem om at sætte sig et mål om at studere og grunde over skriften, sådan som ældste Christofferson beskrev.
Joseph F. Smith ser de retfærdige døde vente på deres opstandelse
Del dem op parvis. Bed dem om at drøfte følgende spørgsmål med deres makker:
Hvilken fremtidig begivenhed ser I mest frem til? Hvorfor glæder I jer til det?
Bed efter et stykke tid nogle af dem om at dele deres svar med klassen. Forklar, at da præsident Joseph F. Smith så åndeverdenen i et syn, så han en stor samling af ånder.
Bed en om at læse Lære og Pagter 138:12-13 højt. Lad klassen se efter en beskrivelse af de ånder, der var samlet.
Hvordan beskrev præsident Smith de ånder, han så?
Bed dem om at læse Lære og Pagter 138:38-39 for sig selv og se efter navnene på nogle af de ånder, der var der. (Du kan eventuelt foreslå, at de markerer disse navne i deres skrifter). Lad dem fortælle, hvilke navne de har fundet.
Hvad venter disse ånder på i henhold til vers 49? (Udfrielse).
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 138:14-16, 50 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvorfor disse retfærdige ånder var fyldt med lykke og glæde.
Hvorfor var disse retfærdige ånder fyldt med lykke og glæde? (»Fordi dagen for deres udfrielse var for hånden« (v. 15). Med andre ord vidste de, at de snart ville opstå takket være Jesu Kristi forsoning).
Hvorfor tror I, at foreningen af deres ånd og legeme ville være en udfrielse for disse retfærdige ånder?
Bed en om at læse Lære og Pagter 138:17 højt, og lad klassen se efter de velsignelser, som retfærdige sjæle modtager, når deres ånd og legeme forenes. Du kan eventuelt bede dem om markere det, de finder.
Hvad kan vi få, når vi opstår? (En fylde af glæde).
Hvad kan vi lære af Lære og Pagter 138:14-17, 50 om udfrielse fra fysisk død? (De kan finde flere forskellige læresætninger og principper, men sørg for, at de forstår de to følgende principper: Gennem Gud Faderens og Jesu Kristi nåde vil vi blive udfriet fra dødens bånd, og vi kan modtage en fylde af glæde gennem opstandelsen. Skriv eventuelt disse læresætninger på tavlen).
Bed en elev om at læse følgende udtalelse af ældste David A. Bednar fra de Tolv Apostles Kvorum, som kommenterede på behovet for og velsignelsen ved at have et fysisk legeme. Lad klassen lytte efter årsager til, at det er afgørende at have et fysisk legeme i vor himmelske Faders plan for os for at modtage en fylde af glæde.
Billede
Ældste David A. Bednar
»Vores fysiske legeme muliggør en bredde, dybde og intensitet af erfaringer, som ganske enkelt ikke kunne opnås i vores førjordiske tilstand. Således udvides vores forhold til andre mennesker, vores evne til at genkende og handle i overensstemmelse med sandheden og vores evne til at adlyde Jesu Kristi evangeliums principper og ordinancer gennem vores fysiske legeme …
Faderens plan er lavet for at give vejledning til hans børn, for at hjælpe dem til at blive lykkelige og for at bringe dem sikkert hjem til ham med opstandne, ophøjede legemer« (»Vi tror, at vi skal være kyske«, Liahona, maj 2013, s. 41, 43).
Hvorfor tror I, at vi har brug for et fysisk legeme for at modtage en fylde af glæde?
For at supplere deres svar kan du forklare, at en fylde af glæde er den form for glæde, som vor himmelske Fader oplever. Vor himmelske Fader har et fysisk legeme af kød og knogler (se L&P 130:22). Når vores legeme og ånd er adskilt, er vi forskellige fra ham, og vi kan ikke modtage en fylde af glæde (se L&P 93:33-34). Når vores ånd og legeme er uadskilleligt forbundet – når vi er opstandne – kan vi i sidste ende blive som vor himmelske Fader og få en fylde af glæde.
Forklar, at de retfærdige i åndeverdenen ventede på, at Guds Søn skulle komme for at udfri dem og bringe dem tilbage til deres »fuldkomne skikkelse« (L&P 138:16-17). Bed dem om at forestille sig, hvad der skete på jorden, mens disse retfærdige ånder var samlet. Jesus Kristus sonede for alle vor himmelske Faders børn gennem sine lidelser i Getsemane og på korset. Nogle af de retfærdige ånder i åndeverdenen havde ventet tusinder af år på deres udfrielse. Ofret, som Jesus Kristus ydede, ville omfatte forløsning fra deres synder, såvel som frelse fra fysisk død.
Bed en om at læse Lære og Pagter 138:18-19 højt. Lad klassen følge med og forestille sig, hvordan den begivenhed, der er beskrevet i disse vers, har været.
Hvordan tror I, at det har været for ånderne i åndeverdenen, da Jesus Kristus viste sig for dem?
Hvad belærte Frelseren disse ånder om?
Hvordan tror I, at I ville have reageret på Frelseren, som lige havde sonet for jer, hvis I havde været der og havde hørt ham prædike i åndeverdenen? (Bed dem eventuelt om at overveje dette spørgsmål for sig selv frem for at svare højt).
Bed en om at læse Lære og Pagter 138:23-24 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvordan de retfærdige ånder reagerede på Frelserens besøg. Lad dem fortælle, hvad de har fundet frem til.
Påpeg den første læresætning, du skrev på tavlen: Gennem Jesu Kristi forsoning og ved lydighed mod evangeliets principper kan hele menneskeheden blive frelst. Forklar, at når de fortsætter med at studere Lære og Pagter 138, vil de lære om, hvordan vor himmelske Fader har sørget for en måde, hvorpå alle hans børn kan få gavn af Frelserens forsoning.
Mellem 1869 og 1918 oplevede Præsident Joseph F. Smith smerten og sorgen forbundet med døden af familiemedlemmer. Han begravede tretten børn, hvoraf ni døde, da de var små, og en hustru. Præsident Smith skrev følgende i et brev til sin hustru Edna, da hans førstefødte barn Mercy Josephine døde, da hun var knapt tre år gammel.
Billede
Præsident Joseph F. Smith
»Jeg kan næsten ikke skrive, selv nu smerter mit hjerte, og mit sind er helt kaotisk. Hvis jeg knurrer, må Gud så tilgive mig, min sjæl har været i og prøves stadig af dyb sorg, mit hjerte er såret og næsten fuldstændig knust. Jeg er tom, mit hjem virker tomt og næsten trøstesløst, selvom min familie og min lille pige er her. Jeg kan dog alligevel ikke undgå at føle, at det ømmeste og sødeste og alligevel stærkeste bånd, der binder mig til hjem og jorden, er blevet skåret over, min pige, min egen, kære Dodo er borte! Jeg kan knap tro det, og mit hjerte spørger: Er det rigtigt? Jeg ser mig forgæves omkring; jeg lytter, ingen lyd; jeg vandrer gennem værelserne – alle er tomme, ensomme, ubeboede og forladte. Jeg ser ned ad havegangen, kigger rundt i huset, ser her og der for at få et glimt af et lille gyldent hoved med rosenrøde kinder, men nej, ingen trippende små fodtrin. Ingen skinnende små, sorte øjne fulde af kærlighed til papa; ingen sød, lille spørgende stemme, der stiller tusinder af spørgsmål og fortæller små søde ting, pludrer uafbrudt, ingen bløde, små, fregnede hænder, som falder mig om halsen, ingen søde, rosenrøde læber, der i barnlig uskyldighed gengælder mine kærlige knus og kys, kun en tom, lille stol. Hendes legetøj er gemt væk, hendes tøj lagt bort, og kun en ulykkelig tanke hviler med knusende vægt på mit hjerte – hun er ikke her, hun er borte! Men vil hun ikke komme tilbage? Hun kan ikke forlade mig i lang tid, hvor er hun? Jeg er næsten vild, og kun Gud ved, hvor meget jeg elskede min pige, og hun var mit hjertes lys og glæde.
Morgenen inden hun døde, efter jeg havde været vågen med hende hele natten, for jeg vågede over hende hver nat, sagde jeg til hende: ›Min lille skat, sov ikke hele natten.‹ Hun rystede på hovedet og svarede: ›Jeg vil sove i dag, papa.‹ O, hvor de små ord skød lige gennem mit hjerte. Jeg vidste, selvom jeg ikke ville tro det, at det var en anden stemme, at den mente dødens søvn, og hun sov. Og lyset i mit hjerte gik ud. Billedet af himlen, der er graveret i min sjæl, forsvandt næsten« (i Joseph Fielding Smith, Life of Joseph F. Smith, 1938, s. 455-456).