Lektion 36

Lære og Pagter 29:30-50

Indledning

Kort tid før en kirkekonference, der skulle afholdes den 26. september 1830, modtog profeten Joseph Smith en åbenbaring, mens han var sammen med seks ældster. Gennem åbenbaringen lærte disse ældster om Adam og Evas fald og om forløsningen fra faldet gennem Jesu Kristi forsoning.

Forslag til undervisningen

Lære og Pagter 29:30-45

Frelseren erklærer, at han har forløst os fra faldet, og at han tilbyder os frelse fra vores synder

Læs følgende scenarie for eleverne, og stil derefter følgende spørgsmål:

Forestil jer, at en af jeres venner kommer til jer og er lidt modløs. Når I spørger hende om, hvorfor hun er modløs, fortæller hun, at hun ikke ved, om det har været det værd at være god. Hun forklarer, at selvom hun har forsøgt at holde befalingerne, ser hun ikke, at hendes liv bliver bedre end hendes kammeraters, som vælger at synde. Hun påpeger desuden, at intet dårligt ser ud til at ske for hendes kammerater på grund af deres forkerte valg.

• Hvordan kan I besvare jeres vens bekymringer?

Bed eleverne om at se efter læresætninger og principper, når de studerer Lære og Pagter 29, som kan hjælpe dem med at besvare deres vens bekymringer.

Få en til at læse Lære og Pagter 29:31-32 højt, og få klassen til at følge med. For at hjælpe dem til at forstå disse vers skal du forklare følgende, inden der læses højt:

Ved skabelsen befandt Adam, Eva, jorden og alt på jorden sig i en åndelig tilstand. Selv om Adam og Eva havde fysiske legemer, var de ikke underlagt døden og kunne derfor ikke bo sammen med Gud for evigt. Men som en del af vor himmelske Faders plan skulle alle hans skabninger leve på jorden. Med andre ord ville de blive timelige, og dermed kunne de dø. Efter opstandelsen ville de vende tilbage til en åndelig tilstand – fysisk, men også udødelig.

Lærerens præsentation

Selv om det er vigtigt, at eleverne har en aktiv rolle i læringsprocessen, erstatter det ikke behovet for en lærer, der kommer med tydelige præsentationer af de oplysninger, som kan være nye for dem. I sådanne tilfælde deltager de ved at lytte omhyggeligt og ved at stille spørgsmål. Du kan være nødt til at lave sådanne præsentationer, når du sammenfatter skriftsteder, præsentere nye oplysninger om læresætninger, principper eller historisk baggrund, laver overgange mellem forskellige afsnit i lektionen eller drager konklusioner.

Få en anden til at læse Lære og Pagter 29:34-35. Bed eleverne om at se efter, hvordan Herren ser på de befalinger, han giver os.

• Hvordan beskrev Herren sine befalinger? (Elevernes svar bør afspejle følgende læresætning: Alle Guds befalinger er åndelige. Skriv denne læresætning på tavlen).

• Hvordan vil I forklare Herrens udtalelse om, at alle hans befalinger er åndelige? Hvilke åndelige velsignelser kommer, når vi holder befalingerne?

Når de svarer på disse spørgsmål, kan du eventuelt fremhæve, at mange befalinger, såsom visdomsordet og tiendeloven, fører til timelige velsignelser. Men de fører til endnu større åndelige velsignelser. Selv om timelige velsignelser slutter, varer de åndelige velsignelser for evigt.

• Hvordan kan den læresætning, der er skrevet på tavlen, hjælpe jeres ven i det scenarie, som I drøftede i begyndelsen af lektionen?

Sammenfat Lære og Pagter 29:36-39 ved at forklare, at Djævelen gjorde oprør mod Gud i den førjordiske tilværelse og vendte sig bort med »en tredjedel af himlens hærskarer«. Fordi Djævelen og hans tilhængere gjorde oprør, blev de kastet ud.

Bed en om at læse Lære og Pagter 29:39 højt, og lad klassen se efter årsager til, at Herren lader Djævelen friste os.

• Hvorfor lader Herren Djævelen friste os? Hvorfor er det vigtigt for os at kunne vælge mellem godt og ondt?

Forbered eleverne til at drøfte sandhederne i Lære og Pagter 29:40-45 ved at påpege, at Herren i Lære og Pagter 29:35 nævner en befaling, han gav Adam og Eva i Edens have (se også L&P 29:40). Bed dem om at læse denne befaling for sig selv i Moses 3:16-17.

• Hvilken befaling gav Herren Adam? (Herren befalede Adam ikke at spise af frugten af træet til kundskab om godt og ondt). Hvad sagde Herren, der ville ske, hvis Adam overtrådte denne befaling? (Adam ville dø. Fra den dag af betød hans overtrædelse, at han ville lide den fysiske og den åndelige død).

Bed en om at læse Lære og Pagter 29:40-41. Få klassen til at følge med og se efter betydningen af »åndelig død«.

• Hvad er åndelig død ifølge dette vers? (De bør udtrykke følgende læresætning: Åndelig død betyder udelukkelse fra Guds nærhed).

Hjælp dem til at forstå betydningen af »den første død« i vers 41 ved at forklare, at der findes to slags åndelige død. Den første er et resultat af faldet og er midlertidig. Den anden er resultatet af synder, vi ikke har omvendt os fra, og er permanent for dem, der ikke omvender sig og er lydige.

Bed en om at læse Lære og Pagter 29:42. Få klassen til at følge med og se efter en anden slags død, der kom på grund af Adams overtrædelse.

• Hvilken anden slags død kom på grund af Adams overtrædelse? (Fysisk død, med andre ord det fysiske legemes død. Denne død er adskillelsen af det jordiske legeme og ånden).

Hjælp eleverne til at forstå konsekvenserne ved faldet for alle mennesker ved at opfordre dem til at læse Helaman 14:16 for sig selv. Bed dem om at finde ud af, hvem der oplever konsekvenserne ved Adams overtrædelse.

• Hvem oplever konsekvenserne ved Adams overtrædelse? (Hele menneskeheden).

Bed en elev om at læse Helaman 14:17 højt. Få klassen til at se efter, hvad dette vers lærer os om, hvordan man overvinder konsekvenserne ved Adams overtrædelse.

• Hvordan kan konsekvenserne ved Adams overtrædelse overvindes? Hvem vil modtage disse velsignelser?

Skriv følgende skriftstedshenvisninger på tavlen: Alma 33:22; 42:23. Forklar, at alle mennesker vil vende tilbage til Guds nærhed for at blive dømt, men ikke alle mennesker er værdige til at bo i hans nærhed for evigt. Bed dem derefter om at læse de skriftsteder, du har skrevet på tavlen, og se efter beviser på denne sandhed. Få dem til at fortælle om det, de har fundet frem til, når de har haft tid nok.

Lad en læse Lære og Pagter 29:43-44 højt. Fremhæv den udtalelse, hvor der står: De, »der ikke tror« på Kristus, »kan ikke blive forløst fra deres åndelige fald«. Forklar, at selvom alle mennesker bliver forløst fra Adam og Evas fald, vil de, der nægter at udøve tro på Jesus Kristus og omvende sig, ikke blive forløst fra deres åndelige fald.

Få en til at læse Lære og Pagter 29:42-43 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvordan de kan blive frelst fra konsekvenserne af deres egne synder.

• Hvad skal vi gøre ifølge disse vers for at blive frelst fra konsekvenserne af vores egne synder? (De bruger måske andre ord, men de bør komme frem til følgende læresætning: Gennem sin forsoning tilbyder Jesus Kristus tilgivelse og evigt liv til alle dem, der udøver tro på ham og omvender sig fra sine synder. Skriv denne læresætning på tavlen).

Bær vidnesbyrd om, at Adam og Evas fald var en del af vor himmelske Faders plan for vores lykke. Selvom vi levede i Guds nærhed, før vi blev født, havde vi alle brug for at komme ned på jorden, få et fysisk legeme og lære gennem egen erfaring at bruge vores handlefrihed til at følge Jesus Kristus. Vores åndelige tilstand vil, når vi får evigt liv, være større end den åndelige tilstand, vi havde i den førjordiske verden. Bed en om at læse følgende forklaring fra Tro mod sandheden:

»Udødelighed er at leve for evigt som et opstandent væsen. Gennem Jesu Kristi forsoning vil alle modtage denne gave. Evigt liv, eller ophøjelse, er at arve et sted i den højeste grad i det celestiale rige, hvor vi lever i Guds nærhed og fortsætter som familier (se L&P 131:1-4). Ligesom udødelighed er denne gave muliggjort gennem Jesu Kristi forsoning. Men det kræver vores lydighed mod ›evangeliets love og ordinancer‹ (TA 1:3)« (Tro mod sandheden, 2005, s. 30).

Hjælp dem til at forstå vigtigheden af træffe valg, der vil hjælpe dem til at få Frelserens forsonings velsignelser, ved at bede en om at læse følgende råd af præsident Thomas S. Monson højt:

»Sæt ikke jeres evige liv på spil. Jo før I begynder at vende tilbage, hvis I har syndet, jo hurtigere finder I den fred og glæde, der kommer med tilgivelsens mirakel

… I er af ædel herkomst. Evigt liv i vor Faders rige er jeres mål. Et sådant mål opnås ikke ved én kæmpeanstrengelse, men er snarere resultatet af et helt livs retfærdighed, summen af kloge valg, ja, et stadigt fokus på sit mål … Som med alt andet af værdi er det påkrævet, at man yder en indsats for at opnå evigt liv

… Må vi være fyldt med taknemlighed over retten til at vælge, acceptere ansvaret for at vælge og være bevidste om konsekvenserne ved at vælge« (»Valgets principper«, Liahona, nov. 2010, s. 69-70).

Lære og Pagter 29:46-50

Frelseren erklærer, at små børn og dem uden forståelse bliver forløst gennem hans forsoning

Forklar, at vi i Lære og Pagter 29:46-50 kan se, at konsekvenserne ved overtrædelse af Guds love er forskellige for små børn og andre, der ikke er ansvarlige over for Gud. Vi ser også Jesu Kristi store magt og nåde. Få en til at læse Lære og Pagter 29:46-47 højt.

• Hvad betyder det for små børn, som dør, før de bliver otte år? (De bliver frelst i det celestiale rige. Se også L&P 137:10. Du kan eventuelt fremhæve, at små børn i Joseph Smiths oversættelse af 1 Mos 17:11 (i Guide til skrifterne) og i L&P 68:25 begynder at blive ansvarlige over for Herren, når de bliver otte år. Læs mere om dette emne i Moro 8 og L&P 137:10).

• Hvordan styrker dette skriftsted jeres forståelse af Jesu Kristi forsoning?

Bed dem som afslutning om at læse Lære og Pagter 29:49 for sig selv og tænke over Herrens forventning til dem. Få nogle få til at fortælle, hvad det betyder for dem at være i stand til at vende tilbage til vor himmelske Faders nærhed og blive der for evigt. Når nogle få har svaret, opfordrer du dem til at træffe valg, som vil gøre dem i stand til at hvile i Herrens nærhed for evigt.

Kommentar og baggrundsinformation

Lære og Pagter 29:30-50.

Følgende skema beskriver forandringerne for Adam og Eva, da de spiste af den forbudne frugt:

Før faldet	Efter faldet
Ingen fysisk død; Adam og Eva ville have levet for altid, hvis de ikke havde overtrådt (se 2 Ne 2:22). Ingen åndelig død; de levede i Guds nærhed. Ingen udvikling mod en mulig ophøjelse (se 2 Ne 2:22). De kunne ikke få nogen børn (se 2 Ne 2:23). De var uskyldige, for de kendte hverken godt eller ondt eller glæde eller sorg (se 2 Ne 2:23).	Alt blev dødeligt og kunne derfor dø fysisk (se 2 Ne 9:6). Adam og Eva blev kastet ud fra Guds nærhed og blev åndeligt døde (se L&P 29:40-42). Evig udvikling i henhold til vor himmelske Faders plan blev mulig (se Moses 5:11). De kunne få børn (se Moses 4:22; 5:11). De kendte nu godt og ondt og kunne opleve glæde og sorg (se Moses 5:11).

Lære og Pagter 29:34-35. Konsekvenserne ved at adlyde eller bryde Guds love

Præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:

»Naturens love og de åndelige love, som regulerer livet, blev fastlagt, før jordens grundvold blev lagt …. De er evige, ligesom konsekvenserne ved at adlyde eller bryde dem. De er ikke baseret på sociale eller politiske hensyn. De kan ikke forandres. Intet pres, ingen protest, intet lovforslag kan ændre dem« (se »For tid og al evighed«, Stjernen, jan. 1994, s. 21).

Lære og Pagter 29:41. »Den sidste død, som er åndelig«

Præsident Joseph Fielding Smith forklarede den anden åndelige død:

»Den anden død er åndelig; den er forvisning fra Herrens nærhed. Den ligner den første, åndelige død, som er overgået alle mennesker, der er forblevet uomvendte, og som ikke har taget imod evangeliet. De, som har lidt den første, åndelige død eller adskillelse, som er udelukkelse fra Guds nærhed, har det privilegium at blive forløst fra denne død gennem lydighed mod evangeliets principper. Gennem dåb og ved bekræftelse ved håndspålæggelse bliver de født på ny og kommer således tilbage til åndeligt liv, og gennem deres vedblivende lydighed indtil enden skal de få del i det evige livs velsignelser i Guds celestiale rige.

De, som får del i den anden død, er dem, som har haft det åndelige lys, men som har gjort oprør imod det. Disse forbliver i deres synder i deres forvisning« (Lærdomme om frelse, 2:184).

Lære og Pagter 29:46-47. »Små børn er forløst«

Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum underviste om frelse af små børn, før de bliver ansvarlige over for Gud:

»Blandt alle de vidunderlige evangeliske sandheder, der er givet af Gud til hans folk, er der næppe noget, der er så dejligt og så tilfredsstillende for sjælen som det, der forkynder: Små børn vil blive frelste. De er levende i Kristus og skal have evigt liv. For dem vil familieenheden fortsætte, og ophøjelsens fylde er deres. Ingen velsignelse vil blive tilbageholdt. De vil opstå i udødelig herlighed, vokse til fuld modenhed og leve for evigt i den højeste himmel i det celestiale rige – alt sammen på grund af hans sonoffer, han som døde, for at vi kan leve …

Bliver alle små børn automatisk frelste i det celestiale rige?

Til dette spørgsmål er svaret et tordnende ja, der giver genlyd fra den ene ende af himlen til den anden. Jesus forkyndte det for sine disciple. Mormon sagde det igen og igen. Mange af profeterne har talt om det, og det går igennem i hele frelsesplanen. Hvis det ikke var således, ville forløsningen ikke være absolut i sin anvendelse. Og som vi kunne forvente det, indeholder beretningen om Joseph Smiths syn, hvor han så det celestiale rige, denne udtalelse: ›Og jeg så også, at alle børn, som dør, før de når ansvarlighedsalderen, bliver frelst i himlens celestiale rige‹ (L&P 137:10) …

Hvordan og hvorfor bliver de frelste?

De frelses gennem forsoningen, og fordi de er fri for synd. De kommer fra Gud i renhed, ingen synd eller besmittelse er knyttet til dem i dette liv, og de vender i renhed tilbage til deres Skaber. Ansvarlige mennesker må blive rene gennem omvendelse og dåb og lydighed. De, som ikke er ansvarlige for synder, vil aldrig falde igennem åndeligt og behøver ikke at blive forløste fra et åndeligt fald, de aldrig har oplevet. Derfor har vi det udtryk, at små børn er levende i Kristus. ›Små børn er forløst ved min Enbårne fra verdens grundlæggelse,‹ siger Herren (L&P 29:46)« (se »Små børns frelse«, Den danske Stjerne, feb. 1978, s. 3, 6).