Lektion 21

Lære og Pagter 17

Indledning

Dengang Joseph Smith oversatte Mormons Bog, fandt han ud af, at tre vidner ville få lov til at se pladerne (se 2 Ne 27:12-14; Eter 5:2-4; L&P 5:11-15, 18). Da Oliver Cowdery og David Whitmer hørte om dette, følte de sig begge inspireret til at blive vidner. Før alt dette havde Herren sagt, at hvis Martin Harris var ydmyg og lydig nok, ville han få lov til at se pladerne (se L&P 5:23-28). Oliver Cowdery, David Whitmer og Martin Harris bad profeten om at spørge Herren, om de måtte have lov til at få denne mulighed. Herren bekræftede, at disse tre mænd ville få lov til at se pladerne og andre genstande, hvis de udøvede nok tro.

Forslag til undervisningen

Opbyggende undervisning

Når du beslutter, hvad du vil undervise om i en skriftstedsblok, og hvordan du vil undervise, vælger du sandheder og undervisningsmetoder, der vil opbygge eleverne og give dem mulighed for at blive opløftede af Helligånden. Hjælp dem til at anvende disse sandheder i deres liv og forstå læresætninger og principper i forhold til frelsesplanen.

Lære og Pagter 17:1-2

Herren fortæller Oliver Cowdery, David Whitmer og Martin Harris, at de vil få lov at se pladerne og andre hellige genstande, hvis de har nok tro

Lav på tavlen en lodret liste med numrene 1 til 5. Skriv guldplader ved siden af nummer 1. Bed eleverne om at kopiere den nummererede liste i deres skriftstudiebog. Lad dem færdiggøre listen ved at skrive andre genstande, som de tre vidner så, da Moroni viste dem pladerne. Når de har haft tid nok, beder du dem om at sammenligne deres lister med de genstande, som nævnes i Lære og Pagter 17:1.

• Hvilke af de genstande, der bliver nævnt i Lære og Pagter 17:1, vil I helst se? Hvorfor?

• Hvordan kan det at se disse genstande have styrket de tre vidners vidnesbyrd? Hvorfor?

• Hvordan kan det at se Labans sværd og Liahona være endnu et vidnesbyrd om Mormons Bog?

For at hjælpe dem til at forstå den historiske baggrund for de åbenbaringer, de skal studere i dag, skal du sammenfatte indledningen til denne lektion. Herren fortalte Joseph Smith, at Martin Harris, Oliver Cowdery og David Whitmer ville få lov at se pladerne. Men Herren krævede noget af dem først.

Få en til at læse Lære og Pagter 17:1-2 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad de tre vidner skulle gøre for at se pladerne. Når de har fortalt, hvad de har fundet frem til, stiller du følgende spørgsmål:

• Hvad tror I, det betyder at forlade sig på Guds ord »med hjertets faste forsæt«? (En betydning kan være, at vi adlyder Gud eller følger hans ord med hele vores hjerte).

• Hvorfor tror I, disse mænd skulle vise tro som profeterne fordum, inden Herren ville tillade, at de så pladerne?

Selvom vi ikke har mulighed for at se de samme fysiske genstande, som de tre vidner så, kan vi få et vidnesbyrd om evangeliets sandheder. Skriv følgende ufuldstændige udtalelse på tavlen: Hvis vi adlyder og , kan vi modtage et vidnesbyrd om evangeliets sandheder.

Bed dem om at komme med forslag til forskellige ord, som kan færdiggøre denne udtalelse. (De kan sige noget lignende dette: Hvis vi adlyder og udøver tro på Gud, kan vi modtage et vidnesbyrd om evangeliets sandheder. Skriv hele princippet på tavlen ved hjælp af deres ord).

• Hvordan har I udøvet tro på Gud for at få et vidnesbyrd om Mormons Bog?

Hjælp dem til at forstå, hvordan Joseph Smith hjalp Martin Harris med at anvende dette princip, ved at bede en om at læse følgende beretning af Joseph Smiths mor, Lucy Mack Smith:

»Den efterfølgende morgen efter først at have indledt med de sædvanlige aktiviteter som læsning, sang og bøn rejste Joseph sig fra sine knæ og henvendte sig til Martin Harris med en højtidelighed, der den dag i dag giver mig gåsehud, når jeg tænker på det, og sagde: ›Martin Harris, du må ydmyge dig for Gud denne dag, så du kan få tilgivelse for dine synder. Hvis du gør det, er det Guds vilje, at du må se pladerne sammen med Oliver Cowdery og David Whitmer‹« (History of Joseph Smith by His Mother, red. Preston Nibley, 1958, s. 151-152).

• Hvordan skulle Martin ændre sig for at blive et vidne til guldpladerne?

Lære og Pagter 17:3-9

Herren åbenbarer de tre vidners ansvar for at vidne om pladerne

Bed eleverne om at læse Lære og Pagter 17:3-5 for sig selv og se efter det ansvar, de tre vidner ville få, når de havde set pladerne. (De ville få ansvaret for at vidne om det, de havde set).

• Hvilket ansvar har vi, når Herren giver os et vidnesbyrd om guddommelige sandheder? (De bør finde følgende princip: Når vi modtager et vidnesbyrd om sandheden, er det vores ansvar at vidne om det. Du kan eventuelt foreslå, at de markerer vendinger i deres skrifter, der belærer om dette princip).

• Hvordan er vores villighed til at vidne om sandheden et bevis på vores tro?

For at hjælpe dem til at forstå beretningen om de tre vidner skal du bede en om at læse følgende beretning af Joseph Smith højt:

»Martin Harris, David Whitmer, Oliver Cowdery og jeg … gik ud i skoven nær ved familien Whitmers hjem, hvor vi knælede ned og begyndte at bede med stor tro til den almægtige Gud …

Efter forudaftale begyndte jeg at bede højt til vor himmelske Fader, hvorpå de andre hver især fulgte efter. Ved dette første forsøg fik vi imidlertid intet svar eller åbenbaring om guddommens gunstbevilling til os. Vi gentog bønnen som før … men med samme resultat.

Efter vores andet forsøg, uden at det lykkedes, foreslog Martin Harris, at han trak sig tilbage fra os, i den tro, som han udtrykte det, at hans tilstedeværelse var grunden til, at vi ikke modtog det, vi ønskede. Han trak sig derefter tilbage, og vi knælede igen, men vi havde ikke bedt i mange minutter, før vi pludselig så et lys over os i luften. Det var overordentligt klart. Og se, der stod en engel foran os. I sine hænder holdt han de plader, som vi havde bedt om at måtte se. Han vendte siderne en efter en, så vi kunne se dem og tydeligt se indgraveringerne derpå … Vi hørte en stemme, der kom fra det skarpe lys over os, som sagde: ›Disse plader er blevet åbenbaret ved Guds kraft, og de er blevet oversat ved Guds kraft. Oversættelsen af dem, som I har set, er korrekt, og jeg befaler jer at nedskrive, hvad I nu ser og hører.‹

Jeg forlod nu David og Oliver og gik efter Martin Harris, som jeg fandt et stykke fra os i færd med at bede inderligt. Han fortalte mig snart, at hans bønner ikke trængte igennem til Herren, og bad mig inderligt om at bede sammen med ham, så han også kunne opnå de samme velsignelser, som vi lige havde modtaget. Sammen bad vi derfor, og vi fik til sidst vores ønsker opfyldt, for inden vi havde afsluttet bønnen, åbnede dette samme syn sig for os, som jeg havde set tidligere, og jeg så og hørte på ny det samme, mens Martin Harris i det øjeblik udbrød, åbenbart ud af en begejstret glæde: ›Det er nok, det er nok, mine øjne har set, mine øjne har set‹« (i History of the Church, 1:54-55).

• Hvorfor tror I, at loven om vidner eller det at have flere vidners udsagn var så vigtig i gengivelsen af Jesu Kristi evangelium?

Overvej at bede en elev om at læse følgende udtalelse, der beskriver Joseph Smiths følelser om oplevelsen:

»Da de vendte tilbage til huset, var klokken mellem tre og fire om eftermiddagen, og fru Whitmer, hr. Smith og jeg sad på det tidspunkt i et soveværelse. Da de kom ind, smed Joseph sig ned ved siden af mig og sagde: ›Far og mor, I aner ikke, hvor glad jeg er: Herren har nu sørget for, at pladerne blev vist til tre andre foruden mig. De har set en engel, der vidnede for dem, og de skal vidne om sandheden af det, jeg har sagt, for nu ved de selv, at jeg ikke har til hensigt at bedrage mennesker, og jeg føler, at jeg er blevet lettet for en kæmpe byrde, som næsten var for tung for mig at bære, og det fryder min sjæl, at jeg ikke længere skal være helt alene i verden.‹ Bagefter kom Martin Harris ind. Han virkede nærmest overlykkelig og vidnede frimodigt om det, han havde set og hørt. Det samme gjorde David og Oliver. De tilføjede, at ingen tunge kunne udtrykke deres hjertes glæde og storheden i det, de havde både set og hørt« (History of Joseph Smith by His Mother, s. 152).

• Hvad føler I, når I er sammen med andre, der også ved, at evangeliet er sandt? Hvordan hjælper deres vidnesbyrd jer?

Del dem op parvis. Bed hvert par om at læse »De tre vidners vidnesbyrd« højt (det findes efter indledningen til Mormons Bog). Når de læser, skal de kigge efter ord eller vendinger, som styrker deres vidnesbyrd.

Forklar, at selvom alle tre vidner forlod Kirken (Oliver Cowdery og Martin Harris blev senere døbt igen), benægtede ingen af dem nogensinde deres vidnesbyrd om Mormons Bog.

Bed dem om at forestille sig, at deres personlige vidnesbyrd om Mormons Bog kunne tilføjes til alle eksemplarer af Mormons Bog. Bed dem om at skrive i deres skriftstudiebog, hvad de vil medtage i deres vidnesbyrd. Overvej at bede nogle om at dele det, de har skrevet.

Bed dem om at læse Lære og Pagter 17:6 for sig selv og se efter Jesu Kristi vidnesbyrd om Mormons Bog. Jesus Kristus vidnede om, at Mormons Bog er sand.

• Hvordan styrker Herrens vidnesbyrd om Mormons Bog jeres vidnesbyrd?

Få en til at læse Lære og Pagter 17:7-9 højt. Lad eleverne følge med og se efter de løfter, de tre vidner fik. Led deres opmærksomhed hen på vendingen »retfærdige formål« i vers 9.

• Hvad kan være Herrens formål med at have de tre vidner? (Du kan eventuelt også få dem til at gennemgå Lære og Pagter 17:4 for at besvare dette spørgsmål).

• Hvad kan være et »retfærdigt formål« for at give jer et vidne om den sandhed, som I ønsker at kende?

Mind dem om, at vi kan få eller styrke vores vidnesbyrd, når vi bærer det for andre. Bed klassen om at overveje, hvem de kunne bære deres vidnesbyrd for og som kunne have nytte af at høre det. Opfordr dem til at bære deres vidnesbyrd for den person i denne uge.

Kommentar og baggrundsinformation

Lære og Pagter 17:1. Pladerne, Urim og Tummim samt brystskjoldet

Joseph Smith afleverede pladerne, brystskjoldet og Urim og Tummim til englen Moroni, da han havde færdiggjort og gjort det, som Gud havde forlangt af ham (se JS-H 1:52, 59-60).

Lære og Pagter 17:3, 5. Oliver Cowderys, David Whitmers og Martin Harris’ vidnesbyrd

Selvom vi ikke kender de nøjagtige årsager til, hvorfor alle de tre vidner forlod Kirken for en tid, kan Lære og Pagter 3:4 eventuelt forklare, hvorfor en person kan falde fra, når vedkommende har fået så vigtigt et vidnesbyrd som at se en engel og pladerne:

»For skønt et menneske kan få mange åbenbaringer og have magt til at gøre mange mægtige gerninger, så må det dog, hvis det praler af sin egen styrke og regner Guds råd for intet og følger sin egen viljes og sine kødelige lysters bud, falde og pådrage sig en retfærdig Guds hævn.«

På trods af, at de tre vidner forlod Kirken, benægtede ingen af dem nogensinde deres vidnesbyrd om Mormons Bog, som de følgende beretninger viser:

Oliver Cowdery bar dette vidnesbyrd ved en konference i Kanesville i Iowa den 21. oktober 1848:

»Med min egen pen skrev jeg hele Mormons Bog (med undtagelse af nogle få sider), sådan som ordene lød fra profeten Joseph Smiths mund, mens han oversatte den ved Guds gave og kraft … Den bog er sand. Sidney Rigdon skrev den ikke. Hr. Spaulding skrev den ikke. Jeg skrev den, sådan som ordene lød fra profetens mund« (»The Three Witnesses«, The Historical Record, red. Andrew Jenson, bind 6, nr. 3-5, maj 1887, s. 201; se også George Reynolds, »History of the Book of Mormon«, The Contributor, bind 5, nr. 12, sep. 1884, s. 446).

En avis, Richmond Democrat, udgav følgende beretning om David Whitmers vidnesbyrd om Mormons Bog:

»Søndag aften kl. 17.30 (22. jan. 1888) kaldte hr. Whitmer sin familie og nogle venner til sit sengeleje … Derpå henvendte han sig med følgende ord til dem, der stod omkring hans seng: ›Nu må I sørge for at være trofaste overfor Kristus. Jeg ønsker at fortælle jer alle, at Bibelen og Nefis optegnelse (Mormons Bog) er sande, så I kan sige, at I har hørt mig bære mit vidnesbyrd på mit dødsleje. Vær alle sammen tro mod Kristus, og I vil blive belønnet i henhold til jeres gerninger. Gud velsigne jer alle. Jeg har sat min lid til Kristus for evigt, i verdenerne uden ende. Amen.‹ (Richmond Democrat, 2. feb. 1888, citeret i Andrew Jenson, Latter-day Saint Biographical Encyclopedia, 4 bind, 1901, 1:270)« (i Lære og Pagter – Elevens hæfte, Kirkens Uddannelsessystem, 1981, s. 32).

Lige inden sin død vidnede Martin Harris:

»Jo, jeg så pladerne, som Mormons Bog blev oversat fra. Jeg så englen. Jeg hørte Guds røst, og jeg ved, at Joseph Smith er Guds profet, som har det hellige præstedømmets nøgler (»The Last Testimony of Martin Harris«, nedskrevet af William H. Homer i en edsvoren udtalelse foran J.W. Robinson, 9. apr. 1927, citeret i Francis W. Kirkham, A New Witness for Christ in America, 2 bind, 1960, 1:254)« (i Lære og Pagter – Elevens hæfte, s. 32).

Lære og Pagter 17. De otte vidners vidnesbyrd

Nogle få dage efter de tre vidner så guldpladerne, »blev yderligere otte vidner – trofaste mænd, som var tæt på profeten under oversættelserne – også udvalgt til at se pladerne … Joseph fik tilladelse til at vise dem pladerne nær familien Smiths hjem i Manchester, da han var ved at forberede trykningen af bogen (se History of the Church, 1:58). De otte vidner vidnede om, at de holdt pladerne i hænderne og så indgraveringerne på de enkelte blade. Deres vidnesbyrd er ligeledes medtaget i alle udgaver af Mormons Bog« (Kirkens historie i tidernes fylde, 2. udg., Kirkens Uddannelsessystem, 2002, s. 61).

Lære og Pagter 17:6. Guds vidnesbyrd om Mormons Bog

Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

»En af de mest højtidelige eder, der nogensinde er givet til mennesket, findes i Herrens ord om Joseph Smith og Mormons Bog. ›Han (Joseph Smith) har oversat den del af bogen, som jeg har befalet ham,‹ sagde Herren, ›og så sandt som jeres Herre og jeres Gud lever, er den sand‹ (L&P 17:6).

Dette er Guds vidnesbyrd om Mormons Bog. I det vidnesbyrd stiller Guddommen sin egen guddommelighed som sikkerhed for sandheden. Enten er bogen sand, eller Gud ophører med at være Gud. Der hverken er eller kan være et mere højtideligt og magtfuldt sprog for mennesket eller Gud« (»Præstedømmets lære«, Den danske Stjerne, okt. 1982, s. 67).