Lære og Pagter 121:11-33

Indledning

Lære og Pagter 121 består af uddrag fra et inspireret brev, som Joseph Smith skrev til de hellige fra fængslet i Liberty, og det er dateret den 20. marts 1839. Lære og Pagter 121:11-33 beskriver den straffedom, der vil komme over de ugudelige, og den lovede åbenbaring til de tapre.

Forslag til undervisningen

Lære og Pagter 121:11-25

Frelseren beskriver de straffedomme, der vil udgydes over de, der forfølger de hellige

Skriv følgende udtalelse på tavlen før undervisningen: »Mormonerne skal behandles som fjender og skal udryddes.«

Bed ved klassens begyndelse eleverne om at forestille sig, at de en morgen, hvor de er på vej ud af døren, finder denne erklæring opsat på deres hoveddør.

Ville I være bange for at forlade jeres hjem? Hvor ville I henvende jer for at få hjælp? Hvordan ville I have det, hvis I fandt ud af, at nogle af jeres tidligere venner havde været medvirkende til denne erklæring?

Hjælp eleverne til at forstå den historiske baggrund for Lære og Pagter 121 ved at forklare, at nogle af Joseph Smiths engang loyale venner havde vendt sig mod ham. To af disse tidligere venner, Thomas B. Marsh og Orson Hyde, var medlemmer af De Tolv Apostles Kvorum. Begge disse mænd havde underskrevet en erklæring på tro og love, der på falsk grundlag anklagede Joseph Smith og andre kirkemedlemmer for at planlægge at drive deres fjender ud ved at brænde og ødelægge deres ejendom. Denne erklæring påvirkede Missouris guvernør til at udstede en erklæring, der er kendt som udryddelsesordren, hvori der stod, at alle mormoner skulle udryddes eller drives ud af staten. Sætningen på tavlen er et direkte citat fra udryddelsesordren. (Thomas B. Marsh blev udelukket den 17. marts 1839 og gendøbt den 16. juli 1857. Orson Hyde blev fjernet fra De Tolvs Kvorum den 4. maj 1839 og genindsat i kvorummet den 27. juni 1839).

Mind eleverne om, at Lære og Pagter 121-123 er dele af et inspireret brev, som profeten Joseph Smith skrev til de hellige i marts 1839, mens han var indespærret i fængslet i Liberty. Bed eleverne om at læse Lære og Pagter 121:11-17 for sig selv for at finde frem til, hvad profeten lærte af Herren vedrørende, hvad der ville ske med dem, der havde anklaget Herrens tjenere for overtrædelser. Lad dem fortælle, hvad de har fundet ud af.

Hvad tror I, at sætningen »deres forhåbninger skal svides af, og deres forventninger skal smelte bort« betyder? (De, der kæmper mod Herrens tjenere, vil i sidste ende ikke lykkes med deres foretagende).
Hvilke årsager nævner Herren i vers 13 og 17 til, at nogen havde anklaget Herrens tjenere for synd? (De, der anklagede dem, havde et »hjerte [der var] fordærvet«, og de var »syndens tjenere« og »ulydighedens børn«).

Lad nogle elever skiftes til at læse Lære og Pagter 121:18-22 højt. Bed eleverne om at følge med i deres skrifter og se efter de yderligere konsekvenser, som de, der på falsk grundlag anklagede og kæmpede mod de hellige, ville opleve. Lad eleverne fortælle om det, de har fundet ud af. Du kan eventuelt forklare, at »blive afskåret fra [Herrens] hus’ ordinancer« (v. 19) betyder at miste eller blive adskilt fra de velsignelser, der er forbundet med templets ordinancer.

Fortæl klassen, at de falske udtalelser fra frafaldne medlemmer af Kirken og andre kombineret med guvernørens udryddelsesordre, fik pøblen til at øge deres forfølgelse af de hellige. Læs følgende beretning højt, og bed eleverne om at lytte efter eksempler på, hvordan de hellige blev uretfærdigt behandlet på dette tidspunkt:

Den 30. oktober 1838, blot tre dage efter at udryddelsesordren var udstedt, nærmede omkring 240 mænd sig en mormonbosættelse, der lå ved et sted, der hed Hawn’s Mill. Kvinder og børn flygtede ind i skoven, mens mændene søgte ly i smedjen. En af de helliges ledere David Evans svingede med sin hat og råbte på fred. Lyden af hundrede rifler svarede ham, de fleste af dem sigtede på smedjen. Pøblen skød nådesløst på alle, de kunne få øje på, herunder kvinder, ældre mænd og børn. Amanda Smith greb sine to små piger og løb sammen med Mary Stedwell over en gangbro, der gik over møllesøen. Amanda mindes: »Selv om vi var kvinder med små børn, der løb for livet, så affyrede dæmonerne en kugleregn for at dræbe os« (i Andrew Jenson, The Historical Record, juli 1886, s. 84).

Medlemmerne af pøblen trængte ind i smedjen og fandt og dræbte den 10-årige Sardius Smith, Amanda Smiths søn, der gemte sig under smedens blæsebælg. Manden forklarede senere: »Luseæg bliver til lus, og hvis han havde levet, så var han blevet mormon« (i Jenson, The Historical Record, dec. 1888, s. 673; se også James B. Allen og Glen M. Leonard, The Story of the Latter-day Saints, 1976, s. 127-128). Alma Smith, Sardius’ syvårige bror, så sin far og bror blive skudt og blev selv skudt i hoften. Pøblen opdagede ham ikke, og han blev senere mirakuløst helbredt gennem bøn og faste. Selv om nogle få mænd sammen med kvinder og børn flygtede over floden og op i bakkerne, blev mindst 17 mennesker dræbt, og omkring 13 blev såret (se Kirkens historie i tidernes fylde, CES-hæfte, 2002, s. 203-206; se også History of the Church, 3:183-187). Ingen af medlemmerne af den voldelige pøbel blev stillet til ansvar for deres handlinger ved retten i Missouri eller af de føderale myndigheder.

Hvordan ville I have have følt, hvis I havde oplevet disse grusomme ting? Hvordan ville I have haft det, når I fandt ud af, at jeres angribere ikke ville blive stillet til ansvar for deres handlinger?

Bed eleverne om at læse Lære og Pagter 121:23-25 for sig selv og se efter vendinger, der peger på, at Gud vil stille de helliges fjender til ansvar for deres handlinger.

Hvilke principper kan vi lære af vers 23-25? (Når eleverne svarer, så fremhæv følgende principper ved at skrive dem på tavlen: Herren ser og kender alle vores gerninger. De, der kæmper mod Herren og hans folk, vil modtage Guds straffedomme på hans fastsatte tid).

Bed eleverne om at tænke på situationer, hvor de har set folk gøre noget forkert og undgå umiddelbare konsekvenser.

Hvilken forbindelse er der mellem de principper, som vi fandt i vers 23-25 og situationer i vore dage, hvor folk ser ud til at undgå konsekvenserne for deres forkerte valg?

Lære og Pagter 121:26-33

Gud lover at åbenbare evige sandheder gennem Helligånden

Hvis det er muligt, så vis et billede af Joseph Smith i i Liberty- fængsel (Evangelisk kunst, 2009, nr. 97; se også LDS.org).

Nævn nogle af de vanskeligheder, som Joseph Smith og de andre udholdt i fængslet i Liberty.

Bed en elev om at læse Lære og Pagter 121:26 højt. Lad klassen følge med og kigge efter en sandhed, som profeten Joseph Smith nedskrev, mens han var i fængslet i Liberty.

Hvilken sandhed nedskrev Joseph Smith i vers 26? (Eleverne bør finde frem til følgende: Gud vil give os kundskab ved Helligånden).

Hjælp eleverne til at forstå, hvordan denne sandhed finder anvendelse på dem, når de oplever vanskeligheder, ved at bede en elev om at læse følgende vidnesbyrd af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum højt:

»I kan have hellige, dybtgående belærende oplevelser og åbenbaringer med Herren i den mest ulykkelige tid i jeres liv – i den værste situation, mens I udholder de mest smertefulde uretfærdigheder, når I står over for de mest uoverstigelige forhindringer og den værste modstand, I nogensinde har mødt« (»Lessons from Liberty Jail«, Ensign, sep. 2009, s. 28).

Hvordan kan det hjælpe os, når vi modtager kundskab fra Helligånden i vores udfordringer?
Hvornår har I modtaget kundskab eller vejledning fra Helligånden, som har hjulpet jer igennem en svær tid? (Mind eleverne om, at visse oplevelser er for hellige eller personlige at fortælle).

For tydeligere at illustrere den sandhed, som eleverne fandt frem til i vers 26, kan du bede en elev om at læse følgende beretning fra Lucy Mack Smith, der modtog kundskab og trøst fra Helligånden, efter Joseph og Hyrum blev taget som fanger og truet med død:

»Midt i min sorg fandt jeg en trøst, der overgik enhver jordisk trøst. Jeg blev fyldt med Guds Ånd og modtog følgende gennem profetiens gave: ›Lad dit hjerte have fred vedrørende dine børn. De vil ikke blive skadet af deres fjender‹ … Dette lettede mit sind, og jeg var da beredt til at trøste mine børn. Jeg fortalte dem, hvad der var blevet mig åbenbaret, hvilket var dem en stor trøst« (History of Joseph Smith by His Mother, red. Preston Nibley, 1958, s. 291).

Hvordan kan Herrens løfte om åbenbaring gennem Helligånden have trøstet Joseph Smith og de hellige i denne periode med forfølgelse?

Sammenfat vers 26-33 ved at forklare, at Herren lovede at åbenbare kundskab, der »ikke, siden verden blev til, er blevet åbenbaret« (L&P 121:26) og at udgyde velsignelser ud over alle, der »tappert har holdt ud i Jesu Kristi evangelium« (L&P 121:29).

Fortæl klassen, at profeten Joseph Smith i Lære og Pagter 121:33 brugte en analogi for at hjælpe de hellige til at forstå, at Herren var mægtigere end dem, der forfulgte de hellige og forsøgte at forpurre Guds værk.

Bed en elev om at læse Lære og Pagter 121:33 højt. Lad klassen følge med og finde det billede, som Joseph benyttede til at illustrere Guds magt. (»Rindende vand« og »Missourifloden«. Du kan eventuelt forklare, at Missourifloden er en stor og brusende flod, som mange af de første hellige havde boet i nærheden af og kendte godt).

Lad eleverne tænke på tidspunkter, hvor de har set stærke vandstrømme, såsom en flod eller et vandløb. Bed dem også om at tænke på situationer, hvor de har set stillestående vand, såsom en lille sø. Hvis det er muligt, kan du vise billeder af disse to slags vand.

Hvilket princip kan vi lære af dette vers? (Hjælp eleverne til at finde frem til følgende princip: Intet kan hindre Herrens værk i at bevæge sig fremad).
Hvordan føles det at vide, at Herrens værk vil fortsætte på trods af modstand?

Afslut med kort at gennemgå de principper, som eleverne har lært af Lære og Pagter 121. Bed eleverne om at fortælle, hvordan de kan handle i overensstemmelse med disse principper i deres tilværelse. Du kan også selv bære vidnesbyrd om, hvordan disse sandheder har velsignet dig.

Kommentar og baggrundsinformation

Lære og Pagter 121:16. »[Løft] hælen mod mine salvede«

Præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:

»Som sædvanligt vil der blive skrevet og sagt meget for at så tvivl om ham [Joseph Smith]. Der har altid været og vil altid være dem, der søger i 200 år gammelt støv i håbet om at finde noget, Joseph påstås at have sagt eller gjort, for at nedværdige ham.

Åbenbaringerne fortæller os om ›de[m], der løfter hælen mod mine salvede, siger Herren, og som råber, at de har syndet, når de ikke har syndet i mine øjne, siger Herren, men har gjort det, som var ret i mine øjne, og som jeg har befalet dem‹ (L&P 121:16). De står i sandhed over for meget strenge straffe« (»Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus – Tydelige og ypperlige ting«, Liahona, maj 2005, s. 9).