Lektion 151
Utah-krigen og massakren ved Mountain Meadows
Indledning
I 1850’erne førte spændinger og fejlkommunikation mellem de sidste dages hellige og embedsmænd fra administrationen i USA til Utah-krigen, der varede fra 1857-1858. I september 1857 opstod der også konflikter mellem nogle sidste dages hellige og medlemmer af et vogntog med nybyggere, der passerede gennem Utah. Motiveret af vrede og frygt planlagde og udførte nogle sidste dages hellige i det sydlige Utah en massakre på omkring 120 nybyggere, der rejste til Californien. Denne ugerning er nu kendt som massakren ved Mountain Meadows.
Forslag til undervisningen
Spændinger mellem de sidste dages hellige og administrationen i USA
Forklar, at præsident Brigham Young sammen med en gruppe hellige den 24. juli 1857 fejrede 10-årsdagen for deres ankomst til Salt Lake-dalen, da han fik bekræftet tidligere forlydender om, at en hær var på vej mod Salt Lake City. I de foregående år havde uoverensstemmelser og fejlkommunikation resulteret i en voksende spænding mellem de sidste dages hellige og embedsmænd i USA’s administration. De hellige ville gerne styres af ledere, som de selv valgte, og de havde afvist føderale udnævnte personer, som ikke delte deres værdier. Det førte til, at nogle føderale embedsmænd anså dem for at gøre oprør mod USA. USA’s præsident James Buchanan sendte med godkendelse fra Kongressen omkring 1.500 soldater til Salt Lake City for at tvinge indbyggerne i Utah til at acceptere nye embedsmænd.
-
Hvis I var de sidste dages hellige i 1857 og hørte, at der var en stor hær på vej mod jeres by, hvad ville I så være nervøs for? (De kan eventuelt nævne, at de hellige med magt var blevet drevet ud af Ohio, Missouri og Illinois, mange havde mistet værdifulde ejendele og land, og nogle var blevet dræbt eller var døde under disse forfølgelser. Forlydender om den fremrykkende hær fik mange til at bekymre sig over, at sådanne begivenheder også ville finde sted i Utah).
Bed en elev om at læse følgende afsnit højt:
I prædikener til de hellige beskrev præsident Young og andre af Kirkens ledere de fremrykkende soldater som fjender. Præsident Young, der i årevis havde bedt de hellige om at gemme korn, gentog sine instruktioner, så de ville have mad at spise, hvis det var nødvendigt at flygte for hæren. Som guvernør i Utah-territoriet bad han også territoriets milits om at forberede sig på at beskytte territoriet.
Der opstår konflikter mellem nogle sidste dages hellige og medlemmer af et vogntog med nybyggere
Vis et kort, der ligner det, som er medtaget her, eller tegn et på tavlen. Bed en om at læse følgende to afsnit højt:
Et vogntog med nybyggere, der rejste vest fra Arkansas til Californien, kom ind i Utah, lige da de sidste dages hellige var ved at forberede sig på at forsvare deres territorium mod de fremrykkende amerikanske soldater. Nogle medlemmer af vogntoget blev frustreret, fordi de havde svært ved at købe noget meget tiltrængt korn af de hellige, som havde fået besked på at gemme deres korn. Nybyggerne blev også uenige med de hellige, som ikke ville have vogntogets heste og kvæg til at spise og drikke af de mad- og vandressourcer, som de hellige havde brug for til deres egne dyr.
Der opstod spændinger i Cedar City, som var den sidste bosættelse i Utah på vejen mod Californien. Der opstod konfrontationer mellem nogle medlemmer af vogntoget og nogle af de sidste dages hellige. Nogle medlemmer af vogntoget truede med at slutte sig til de tropper, der var på vej mod de hellige. Selvom lederen af vogntoget irettesatte sine rejsefæller for at komme med sådanne trusler, var der nogle ledere og indbyggere i Cedar City, der så nybyggerne som fjender. Vogntoget forlod byen kun en time efter, at de var ankommet, men nogle af indbyggerne og lederne i Cedar City ønskede at forfølge og straffe de mænd, der havde fornærmet dem.
Bed dem om at tænke på de gange, hvor de har oplevet konflikter med en anden person eller gruppe. Få en til at læse 3 Nefi 12:25 højt. Lad klassen følge med og se efter principper, som Jesus Kristus har lært os, som kan vejlede os, når vi oplever spændinger med andre.
-
Hvad tror I, det vil sige at »skynd[e sig] at blive enig med [sin] modpart«?
Hjælp dem til at forstå denne vending ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse højt:
Ældste David E. Sorenson fra De Halvfjerds har sagt, at vendingen »skynd dig at blive enig med din modpart« betyder, at vi skal »løse vore uoverensstemmelser hurtigt, så øjeblikkets vrede ikke skal udvikle sig til fysisk eller følelsesmæssig grusomhed, hvorved vi bliver fanget af vores vrede« (»Tilgivelse vil ændre bitterhed til kærlighed«, Liahona, maj 2003, s. 11).
-
Hvordan vil I med jeres egne ord sammenfatte Frelserens belæringer i 3 Nefi 12:25? (Når de svarer, så skriv et princip lignende dette op på tavlen: Hvis vi løser konflikter med andre på Herrens måde, kan vi undgå stridens skadelige virkninger).
-
Hvordan kunne lydighed mod princippet i 3 Nefi 12:25 have hjulpet de sidste dages hellige, som var blevet ophidset på medlemmerne af vogntoget?
Forklar, at fordi disse hellige ikke løste deres konflikt med nybyggerne på Herrens måde, så blev situationen meget mere alvorlig. Isaac Haight, der var borgmester i Cedar City, major i militsen og stavspræsident, anmodede om tilladelse fra militsens leder, der boede i den nærliggende bosættelse Parowan, til at sende militsen ud og konfrontere de skyldige fra vogntoget. Lederen af militsen, William Dame, rådede Isaac Haight til at ignorere nybyggernes trusler. I stedet for at lytte til rådet besluttede Isaac Haight og andre ledere i Cedar City at straffe nybyggerne ved at overtale nogle lokale indianere til at angribe vogntoget og stjæle deres kvæg. Isaac Haight bad John D. Lee, et lokalt medlem af Kirken og major i militsen, om at lede dette angreb, og de to planlagde at skyde skylden for angrebet på indianerne.
-
Hvad burde lederne i Cedar City have gjort, da William Dame rådede dem til ikke at bruge militsen? Hvad fik deres afvisning af rådet dem til at gøre? (Når de har svaret, så skriv følgende princip på tavlen: Hvis vi ignorerer råd om at gøre det rette, bliver vi mere modtagelige for at træffe dårlige valg).
Understreg, at disse mænd handlede i modstrid med deres præstedømmelige ansvar. Bed en elev om at læse Lære og Pagter 121:36-37 højt. Lad klassen følge med og se efter Herrens advarsel til præstedømmebærere, der ikke handler retskaffent.
-
Hvilken advarsel kommer Herren med til præstedømmebærere, der søger at skjule deres synder, eller som ikke handler retskaffent?
Læs eller sammenfat følgende afsnit, og bed dem om at lytte efter, hvordan lederne i Cedar City fortsatte med at træffe dårlige valg, efter de havde ignoreret det råd, de havde modtaget.
Isaac Haight præsenterede sin plan om at angribe vogntoget for et råd af lokale ledere i Kirken, samfundet og militsen. Nogle af rådets medlemmer var meget imod planen og spurgte Haight, om han havde rådført sig med præsident Brigham Young angående sagen. Haight svarede, at det havde han ikke og gik med til, at der blev sendt en budbringer, James Haslam, til Salt Lake City med et brev, der forklarede situationen og forespurgte om, hvad der skulle gøres. Men fordi Salt Lake City lå omkring 400 kilometer fra Cedar City, ville det tage budbringeren omkring en uge i hurtigt ridt at nå til Salt Lake City og vende tilbage til Cedar City med præsident Youngs instruktioner.
Kort før Isaac Haight sendte sit brev med budbringeren, angreb John D. Lee og en gruppe indianere nybyggernes lejr et sted, der hed Mountain Meadows. Lee anførte angrebet, men skjulte sin identitet, så det ville se ud som om, at det kun var indianerne, der var indblandet. Nogle af nybyggerne blev dræbt eller såret, og de tilbageværende modstod deres angribere og tvang Lee og indianerne til at trække sig tilbage. Nybyggerne placerede hurtigt deres vogne i en tæt ring for at beskytte sig. Yderligere to angreb fulgte i løbet af en fem dage lang belejring af vogntoget.
På et tidspunkt blev to mænd fra militsen i Cedar City opmærksom på to mandlige nybyggere, der var udenfor vogncirklen. Mændene fra militsen skød på dem og dræbte den ene. Den anden mand undslap og fortalte de andre i vogntogets lejr, at der var hvide mænd indblandet i angrebet på dem. De, der planlagde angrebene, blev nu fanget i deres bedrag. Hvis nybyggerne fik lov til at tage til Californien, ville forlydender om, at de sidste dages hellige var ansvarlige for angrebet på vogntoget, blive spredt. De sammensvorne frygtede, at disse forlydender ville medføre negative konsekvenser for dem selv og deres folk.
-
Hvad skete der, fordi de valgte ikke at adlyde rådet fra militsens leder?
-
Hvilke valg havde de ansvarlige for angrebene på dette tidspunkt? (De kunne tilstå, hvad de havde gjort og acceptere konsekvenserne, eller de kunne prøve at skjule deres forbrydelser og synder. Se L&P 121:37).
-
Hvad skulle de have gjort?
Bed dem om at tænke over følgende spørgsmål:
-
Hvad gør I, når I har gjort noget forkert? Tilstår I, hvad I har gjort og tager konsekvenserne, eller prøver I at skjule synden ved hjælp af bedrag?
Nogle sidste dages hellige planlægger og udfører massakren ved Mountain Meadows
Forklar, at de medlemmer af Kirken, der var indblandet i angrebene mod nybyggerne, valgte at skjule deres synder. Bed klassen om at lytte efter, hvad der skete på grund af denne beslutning, når du læser eller sammenfatter følgende afsnit:
I et forsøg på at forhindre, at forlydender om, at sidste dages hellige var indblandet i angrebene på vogntogene, planlagde Isaac Haight, John D. Lee og andre lokale kirke- og militsledere at dræbe de resterende nybyggere med undtagelse af de små børn. Som et led i planen henvendte John D. Lee sig til nybyggerne og sagde, at militsen ville beskytte dem fra yderligere angreb ved at føre dem sikkert tilbage til Cedar City. Da nybyggerne gik mod Cedar City, vendte mændene fra militsen sig og skød på dem. Nogle indianere kom frem fra skjulesteder og sluttede sig til angrebet. Ud af omkring 140 nybyggere, der var en del af vogntoget, blev kun 17 små børn skånet.
To dage efter massakren ankom James Haslam til Cedar City med præsident Youngs svar, som sagde, at de lokale ledere skulle lade vogntoget tage af sted i fred. »Da Haight læste Youngs ord, græd han som et lille barn og kunne kun fremstamme: ›For sent, for sent‹« (Richard E. Turley jun., »The Mountain Meadows Massacre«, Ensign, sep. 2007, s. 20).
Forklar, at de valg, som nogle sidste dages hellige ledere og nybyggere i den sydlige del af Utah-territoriet traf, førte til den tragiske massakre ved Mountain Meadows. I modsætning hertil løste Kirken og territoriets ledere i Salt Lake City konflikten med USA’s regering gennem fredsforhandlinger i 1858. Under denne konflikt – senere kaldt Utah-krigen – deltog USA’s hær og mænd fra Utahs milits i forskellige sammenstød, men aldrig i skudvekslinger.
-
Hvordan vil I sammenfatte de valg, som førte til massakren ved Mountain Meadows?
-
Hvilke principper kan vi lære af denne tragedie? (De kan komme med forskellige principper, men deres svar kan omfatte følgende: At vælge at skjule sine synder kan medføre, at vi begår flere synder. At vælge at skjule vores synder kan medføre beklagelse og lidelse).
Forklar, at massakren ved Mountain Meadows ikke kun resulterede i, at omkring 120 ofre døde, men det medførte også stor lidelse for de overlevende børn og andre af ofrenes slægtninge. Paiute-indianerne led også, fordi de uretfærdigt blev beskyldt for forbrydelsen. Ud over det måtte de, »som udførte massakren, resten af livet leve med forfærdelige skyldfølelser og tilbagevendende mareridt om det, de havde gjort og set« (Richard E. Turley jun., »The Mountain Meadows Massacre«, s. 20).
Forsikr eleverne om, at hvis de er på vej ned ad en vej med fejltagelser og synder, kan de forhindre fremtidig hjertesorg og fortrydelse ved at vende sig mod Herren og omvende sig fra deres synder.
Forklar, at fordi nogle lokale sidste dages hellige var ansvarlige for at planlægge og udføre massakren ved Mountain Meadows, har nogle mennesker fået et negativt syn på hele Kirken.
-
Hvorfor er det vigtigt at indse, at hvis nogle medlemmer af Kirken handler forkert, så afgør det ikke evangeliets sandhed?
Bed en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab:
»Jesu Kristi evangelium, som vi er fortaler for, afskyr de koldblodige drab af mænd, kvinder og børn. Det er netop fortaler for fred og tilgivelse. Det, der skete [ved Mountain Meadows] for længe siden af medlemmer af vores kirke, repræsenterer en frygtelig og utilgivelig afvigelse fra Kristi lære og opførsel« (»150th Anniversary of Mountain Meadows Massacre«, 11. sep. 2007, mormonnewsroom.org/article/150th-anniversary-of-mountain-meadows-massacre).
Bed en om at læse Helaman 5:12 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad vi kan gøre for at udvikle og bevare vores vidnesbyrd, så vi ikke bliver rystet i vores tro, når vi oplever vanskelige tider, såsom når vi lærer om tilfælde, hvor Kirkens medlemmer ikke har levet i overensstemmelse med Jesu Kristi lærdomme.
-
Hvad kan vi ifølge Helaman 5:12 gøre for at udvikle og bevare vore vidnesbyrd? (Når de har svaret, så skriv følgende princip på tavlen: Vi kan udvikle stærke vidnesbyrd ved at bygge vores tro på Jesu Kristi grundvold).
For at illustrere dette princip bed dem da om at læse følgende afsnit:
»James Sanders er oldebarn af … et af de børn, der overlevede massakren [og er også medlem af Kirken] … Bror Sanders … sagde, at da han erfarede, at hans forfader var blevet dræbt i massakren, så ›påvirkede det ikke min tro, for den er grundlagt på Jesus Kristus, ikke på nogen person i Kirken‹« (Richard E. Turley jun., »The Mountain Meadows Massacre«, s. 21).
-
Hvordan kan vores tro på Jesus Kristus styrke os, når vi hører om tilfælde, hvor Kirkens medlemmer ikke har levet i overensstemmelse med Frelserens belæringer?
-
Hvad gør I, som hjælper jer til at bygge jeres tro på Jesu Kristi grundvold?
Bær vidnesbyrd om vigtigheden af at efterleve Frelserens belæringer og basere vores tro på ham og hans evangelium. Bed dem om at tænke over, hvordan de bedre kan bygge deres tro på Jesu Kristi grundvold, og sætte et mål om at gøre det.
Kommentar og baggrundsinformation
Ansvaret for massakren ved Mountain Meadows
Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidents kom med følgende udtalelse angående ansvaret for massakren ved Mountain Meadows:
»Ansvaret for massakren ligger hos Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges lokale ledere i regionerne i nærheden af Mountain Meadows, som også besad stillinger i samfundet og militæret, og hos de medlemmer af Kirken, som handlede under deres ledelse …
Der er ingen tvivl om, at den guddommelige retfærdighed vil pålægge dem, der er ansvarlige for massakren, en passende straf« (»150th Anniversary of Mountain Meadows Massacre«, 11. sep. 2007, mormonnewsroom.org/article/150th-anniversary-of-mountain-meadows-massacre).
Richard E. Turley jun., Kirkens assisterende historiker og skriver, forklarede, hvordan Kirkens øverste ledere i sidste ende hørte om massakren. Han sammenfattede også konsekvenserne for nogle af gerningsmændene:
»Skønt Brigham Young og andre kirkeledere i Salt Lake City hurtigt hørte om massakren, indså de først gradvist omfanget af nybyggernes involvering og forbrydelsens forfærdelige detaljer. I 1859 afløste de stavspræsident Isaac Haight og andre fremtrædende kirkeledere i Cedar City, som havde spillet en rolle i massakren. I 1870 blev Isaac Haight og John D. Lee udelukket af Kirken.
I 1874 blev ni mænd tiltalt for deres deltagelse i massakren. De fleste af dem blev med tiden arresteret, men kun Lee blev stillet for retten, dømt og henrettet for forbrydelsen. En anden tiltalt vidnede mod de andre, og andre tilbragte mange år på flugt for loven. Andre mænd fra militsen, som udførte massakren, måtte resten af livet leve med forfærdelige skyldfølelser og tilbagevendende mareridt om det, de havde gjort og set« (Richard E. Turley jun., »The Mountain Meadows Massacre«, Ensign, sep. 2007, s. 20).
Tidslinje over begivenheder angående massakren ved Mountain Meadows
Torsdag den 3. september 1857: Et vogntog med omkring 140 personer hovedsageligt fra Arkansas rejser gennem Cedar City i Utah. Nogle i vogntoget bliver involveret i en konflikt med nogle af de lokale sidste dages hellige. Da nogle af vogntogets medlemmer nægter at lade sig anholde, søger lokale ledere i Kirken og i lokalsamfundet i Cedar City om tilladelse fra William Dame, distriktets militære leder i den nærliggende by Parowan, til at sende militsen ud for at konfrontere nybyggerne.
Fredag den 4. september 1857: William Dame sender et svar til lederne i Cedar City, hvor der står, at de skal lade nybyggerne være. Isaac C. Haight og andre ledere i Cedar City lægger en plan for at overtale de lokale indianere til at angribe nybyggernes vogntog. Haight rekrutterer John D. Lee fra den nærliggende bosættelse Fort Harmony til at lede angrebet.
Søndag den 6. september 1857: Isaac C. Haight præsiderer over et rådsmøde i Cedar City og informerer andre lokale ledere om planen om at angribe nybyggerne. Nogle af lederne er imod denne plan og overtaler Haight til at sende en budbringer, James Haslam, til præsident Brigham Young for at høre hans råd angående sagen.
Mandag den 7. september 1857: John D. Lee og indianerne angriber nybyggernes vogntog ved Mountain Meadows. James Haslam, der har et brev med til præsident Brigham Young, hvor der anmodes om hans vejledning, forlader Cedar City for at tage til Salt Lake City. To mænd fra militsen fra Cedar City angriber to nybyggere, der er uden for vogntogets cirkel. En af nybyggerne overlever og vender tilbage til vogntoget og fortæller, at de lokale nybyggere angriber nybyggerne.
Tirsdag den 8. september 1857: Nogle sidste dages hellige og indianere tager del i endnu to angreb mod vogntoget. Nybyggerne forsvarer succesfuldt deres position, men nogle mænd fra Cedar City dræber endnu to mænd, der prøver at undslippe for at hente hjælp.
Onsdag den 9. september 1857: Isaac C. Haight rejser fra Cedar City til Parowan for at mødes med William Dame. Rådet i Parowan beslutter, at nybyggerne skal have lov til at rejse i fred, men Haight taler alene med Dame og får hans tilladelse til at sende militsen og angribe det belejrede vogntog.
Torsdag den 10. september 1857: Isaac C. Haight vender tilbage til Cedar City og rådfører sig med lokale ledere. De udsender ordrer om at slå alle nybyggerne ihjel med undtagelse af de små børn. James Haslam når til Salt Lake City, afleverer Haights besked og begynder hjemturen til Cedar City med præsident Youngs svar.
Fredag den 11. september 1857: Lokale militssoldater lokker de resterende nybyggere ud af deres lejr. Militsen og indianerne angriber og slår nybyggerne ihjel, med undtagelse af 17 små børn.
Søndag den 13. september 1857: James Haslam vender tilbage fra Salt Lake City med Brigham Youngs nedskrevne besked om, at de skal lade nybyggerne rejse i fred.
1859: Føderale embedsmænd henter de overlevende børn og fører dem til Arkansas, så de kan bo hos deres slægtninge.
1870: Brigham Young erfarer yderligere detaljer om massakren og udelukker Isaac C. Haight og John D. Lee.
1874: Ni mænd bliver tiltalt af en storjury i territoriet for deres rolle i massakren.
1875: John D. Lee er den eneste gerningsmand, der bliver anklaget, men sagen ender med en uenig jury.
1876: John D. Lee bliver endnu engang anklaget og bliver dømt for mord for sin rolle i massakren.
Fredag den 23. marts 1877: John D. Lee bliver henrettet af en henrettelsespeloton ved Mountain Meadows.
Utah-krigen
Midt i 1857 hørte de sidste dages hellige rygter om, at den føderale regering måske ville erstatte Brigham Young med en ny guvernør for Utah-territoriet, som ville blive bakket op af en stor føderal hær. Disse rygter blev bekræftet den 24. juli af sidste dages hellige mænd, der var kommet til Salt Lake City fra øst (se Ronald W. Walker, Richard E. Turley jun. og Glen M. Leonard, Massacre at Mountain Meadows: An American Tragedy, 2008, s. 30). Abraham Smoot, Judson Stoddard og Orrin Porter Rockwell ankom til Salt Lake City den 23. juli og fortalte om den fremrykkende hær. Den næste dag tog de til Big Cottonwood Canyon, hvor Brigham Young og mange hellige fejrede 10-årsdagen for pionerernes ankomst til Salt Lake-dalen, og fortalte nyheden (se Kirkens historie i tidernes fylde, 2. udg., 2003, s. 371-372).
Præsident Brigham Young og andre kirkeledere mente, at de føderale tropper, der nærmede sig, havde fjendtlige hensigter mod de sidste dages hellige. I begyndelsen af august 1857 bekendtgjorde kirkeledere deres planer for at forhindre eller sinke tropperne i at komme ind i Utah-territoriet. Den 15. september 1857 erklærede Brigham Young militær undtagelsestilstand i territoriet. Han beordrede også »Nauvoo-legionen at forberede sig på invasionen. I næsten alle samfund i Utah blev forberedelserne til at forsvare sig optrappet. Han instruerede også biskopper i landsbyerne om at gøre forberedelser til at afbrænde alt, hvis der skulle bryde fjendtligheder ud« (Kirkens historie i tidernes fylde, s. 373).
Medlemmer af Nauvoo-legionen [det navn militsen i Utah-territoriet brugte] blev sendt ud for at genere de føderale tropper, der marcherede mod territoriet. »[Legionens medlemmer] satte … ild til i alt 74 vogne, som indeholdt forsyninger nok til at forsyne den store hær i tre måneder. De fangede også 1.400 af de 2.000 stykker kvæg, som fulgte med ekspeditionen« (Kirkens historie i tidernes fylde, s. 376). Dette sinkede troppernes march og forhindrede dem i at komme ind i Salt Lake-dalen indtil foråret i 1858.
I marts 1858 gav præsident Young de hellige besked på at evakuere alle bosættelser i det nordlige Utah. De hellige »gemte alle stenene, som var blevet hugget ud til templet i Salt Lake City, og udjævnede og overdækkede dets fundament, så grunden ville ligne en pløjemark og forblive ubeskadiget« (Kirkens historie i tidernes fylde, s. 378). Hjem og andre bygninger i Salt Lake City blev fyldt med halm, så de kunne brændes snarere end at blive overtaget af hæren. Over 30.000 hellige tog mod Provo og andre byer i det centrale og sydlige Utah, hvor andre kirkemedlemmer hjalp med at give dem ly og tage sig af dem.
Kirkens og territoriets ledere i Salt Lake City løste konflikten med USA’s regering gennem fredsforhandlinger. I april 1858 bød Kirkens ledere en ny guvernør for territoriet, Alfred Cumming, velkommen til Salt Lake City. Brigham Young gav territoriets protokoller og segl til den nye guvernør og skabte et godt forhold til ham. Tidligt i juni måned kom budbringere sendt af præsident James Buchanan til Salt Lake City med et tilbud om benådning til de sidste dages hellige. Kirkeledere accepterede dette tilbud, som rensede Nauvoo-legionen for deres forseelser i deres angreb af hærens forsyninger. Den 26. juni gik hæren fredeligt ind i den stille og næsten forladte hovedstad. Fordi tropperne ikke forstyrrede de helliges ejendomme, gjorde de hellige, der var blevet tilbage, ikke alvor af deres trussel om at brænde bygningerne. Da hæren havde været i byen i nogle få dage, forlod de den og etablerede en ny forpost omkring 77 kilometer sydvest for Salt Lake City, som blev kaldt Camp Floyd. Den 1. juli 1858 bad Brigham Young de hellige om at vende tilbage til deres hjem i det nordlige Utah (se Kirkens historie i tidernes fylde, s. 277-279).
Hvad skete der med de nybyggerbørn, som overlevede massakren?
Nogle sidste dages hellige tog de børn, der overlevede massakren, til sig og sørgede for dem. I 1859 tog føderale embedsmænd disse børn i deres varetægt og sendte dem tilbage til deres slægtninge i Arkansas.
Forgiftede medlemmerne af nybyggernes vogntog indianerne?
Richard E. Turley jun., Kirkens assisterende historiker og skriver, forklarede:
»Nogle af Utahs vandrehistorier om, hvad der skete ved Mountain Meadows, beretter, at forgiftning også bidrog til konflikten – at nybyggerne fra Arkansas med vilje havde forgiftet en kilde og et oksekadaver nær ved byen Fillmore i det centrale Utah og derved havde forårsaget sygdom og død blandt lokale indianere. Ifølge historien blev indianerne rasende og fulgte efter nybyggerne til Mountain Meadows, hvor de enten på egen hånd begik grusomhederne eller tvang skræmte sidste dages hellige nybyggere til at slå sig sammen med dem om angrebet. Historisk research viser, at disse historier ikke er sande.
Det er sandt, at noget af nybyggernes kvæg døde på vejen, blandt andet nær Fillmore, men dødsfaldene ser ud til at være sket på grund af en sygdom, som ramte kvæget på emigrantruterne i 1850’erne. Mennesker pådrog sig denne sygdom fra smittet kvæg gennem rifter og sår eller ved at spise kød fra smittede dyr. Uden vores nutidige forståelse mistænkte folk, at problemet skyldtes forgiftning« (»The Mountain Meadows Massacre«, Ensign, sep. 2007, s. 16).
Uheldige handlinger hos Kirkens medlemmer
Følgende udtalelse af præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab kan hjælpe os til at vide, hvordan vi skal reagere, hvis vi erfarer, at Kirkens ledere gør noget forkert:
»For at være helt ærlig har der været gange, hvor medlemmer og ledere i Kirken ganske enkelt har begået fejl. Der kan være sagt eller gjort noget, som ikke var i harmoni med vores værdier, principper eller lære.
Jeg formoder, at Kirken kun kan være fuldkommen, hvis det er fuldkomne mennesker, der leder den. Gud er fuldkommen, og hans lære er ren. Men han arbejder gennem os – sine ufuldkomne børn – og ufuldkomne mennesker begår fejl …
Sådan har det altid været, og sådan vil det være indtil den fuldkomne dag, hvor Kristus selv vil regere på jorden.
Det er desværre sådan, at nogle er snublet over andre menneskers fejltrin. Men trods dette er det gengivne evangeliums evige sandhed i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ikke plettet, formindsket eller ødelagt« (»Kom, slut jer til os«, Liahona, nov. 2013, s. 22-23).
Massakren ved Mountain Meadows
Se yderligere informationer om massakren ved Mountain Meadows i Evangeliske emneessay på LDS.org og søg efter »Massakren ved Mountain Meadows«.