Lektion 105: Lære og Pagter 101:17-42

Lektion 105

Lære og Pagter 101:17-42

Indledning

Den 16. og 17. december 1833 modtog profeten Joseph Smith en åbenbaring om de hellige i Missouri, som havde forladt deres hjem for at flygte fra alvorlig forfølgelse. Mange af disse hellige var blevet tvunget til at efterlade alle deres ejendele. Åbenbaringen, profeten modtog, som er nedskrevet i Lære og Pagter 101, vil blive drøftet i tre lektioner i dette hæfte. Denne anden lektion indeholder Herrens beskrivelse af nogle af forholdene i tusindårsriget. Den indeholder også trøstende ord og råd til de hellige.

Forslag til undervisningen

Lære og Pagter 101:17-34

Herren beskriver nogle af forholdene i tusindårsriget

Bed eleverne om at nævne nogle fremtidige begivenheder, som de forbereder sig på. Skriv disse begivenheder på tavlen. Bed dem om at fortælle, hvad de gør for at forberede sig på disse begivenheder.

Hvorfor bruger I kræfter på at forberede jer?

Forklar, at Lære og Pagter 101 indeholder vejledning om forberedelse til Jesu Kristi andet komme og tusindårsriget. Opsummer Lære og Pagter 101:17-21 ved at forklare, at Herrens løfte om at indsamle de hellige i byen Zion i Jackson County i Missouri » hold[es] tilbage, for at folket kan hellige sig til den store gave og ansvaret, der er forbundet dermed. I mellemtiden samler de oprigtige af hjertet sig i Rocky Mountains dale [og i stave over hele verden] … Der [er] blevet opført templer … Men Zion vil engang blive bygget på det udvalgte sted« (se James E. Talmage Et studium af trosartiklerne 2. oplag,1976, s. 336-337; se også Lære og Pagter – Elevens hæfte, 2. udg., CES-hæfte, 1985, s. 227).

Få en til at læse Lære og Pagter 101:22-23 højt. Bed klassen om at følge med og se efter noget, som Herren fortalte, at de hellige skulle gøre for at forberede sig på hans andet komme.

Hvad kan vi ifølge vers 22 og 23 gøre for at forberede os på det andet komme? (Eleverne bør udtrykke, at vi kan forberede os på Frelserens andet komme ved at påkalde hans navn, leve i overensstemmelse med evangeliets principper, samle os og stå på hellige steder. Skriv denne sandhed på tavlen).
Hvad tror I, det vil sige at »stå på hellige steder«? Hvornår har I følt, at I stod på hellige steder?
Hvordan hjælper det jer til at forberede jer på Herrens andet komme, at I samles på hellige steder med andre sidste dages hellige?

Forbered eleverne på at forstå Herrens ord i Lære og Pagter 101:24-34 ved at forklare, at disse vers henviser til tilintetgørelsen af de ugudelige ved Jesu Kristi andet komme og de forhold, der vil være på jorden under tusindårsriget. Del dem op parvis. Bed hvert par om at læse Lære og Pagter 101:24-34 og se efter de forhold, der vil herske under tusindårsriget. Når de har haft tid nok, så bed dem om at fortælle, hvad de har fundet frem til. Bed en elev om at skrive klassens svar på tavlen.

Hvilke af de forhold, der står skrevet på tavlen, ville I være særligt begejstrede over at opleve? Hvorfor?

Lære og Pagter 101:35-38

Herren forsikrer de hellige i Missouri om, at hvis de holder ud i tro, vil de i sidste ende få del i hans herlighed

Mind eleverne om, at da Herren gav åbenbaringen i Lære og Pagter 101, havde de hellige i Missouri oplevet enorme vanskeligheder. Du kan eventuelt bede eleverne om at opsummere nogle af de vanskeligheder, de lærte om i den forrige lektion.

Bed en elev om at læse Lære og Pagter 101:35-38 højt. Lad klassen følge med og se efter sandheder, som Herren underviste i og de råd, som han gav for at trøste og styrke de hellige i deres prøvelser.

Hvilke sandheder og råd i vers 35-38 kan have trøstet de hellige, som led i Missouri? (Når eleverne har svaret, så spørg dem om, hvordan hver specifikke sandhed eller råd, de har nævnt, kan have trøstet de hellige).
Hvordan vil I med jeres egne ord opsummere Herrens løfte i vers 35? (Eleverne bør finde frem til et princip, der ligner følgende: De, der lider forfølgelse i Frelserens navn og holder ud i tro, vil få del i Guds herlighed. Du kan eventuelt skrive denne sandhed på tavlen).

Forklar, at Jesu Kristi sande disciple altid følger ham, selv når de bliver forfulgt på grund af deres tro. Bed en elev om at læse følgende udtalelse af præsident James E. Faust fra Det Første Præsidentskab højt: Inden eleven læser, så forklar, at beretningen handler om Rafael Monroy og Vicente Morales, to sidste dages hellige, der boede i Mexico i starten af 1900-tallet. I 1915 blev de fanget af en voldelig gruppe soldater. Bed dem om at lytte efter, hvordan bror Monroy og bror Morales var trofaste, mens de udholdt forfølgelse.

»Rafael Monroy [var] præsident for den lille gren i San Marcos i Mexico, og Vicente Morales var hans førsterådgiver … De fik at vide, at deres liv ville blive skånet, hvis de ville aflevere deres våben og fornægte deres mærkelige religion. Bror Monroy fortalte dem, der tog ham til fange, at han ikke havde nogen våben og tog kun sin Bibel og Mormons Bog op af lommen. Han sagde: ›Señores, her er de eneste våben, som jeg nogensinde bærer; de er sandhedens våben mod fejltagelse.‹

Da der ikke blev fundet nogen våben, blev brødrene grusomt tortureret for at få dem til at røbe, hvor deres våben var gemt. Men der var ikke nogen våben. Bevogtet blev de ført til udkanten af den lille by, hvor de, der havde fanget dem, stillede dem op ved et stort asketræ foran en henrettelsespeloton. Den befalingshavende officer tilbød dem frihed, hvis de ville fornægte deres religion og slutte sig til [soldaterne], men bror Monroy svarede: ›Min religion er kærere for mig end mit liv, og jeg kan ikke fornægte den.‹

De fik så at vide, at de skulle skydes og blev spurgt, om de havde et sidste ønske. Bror Rafael bad om, at han måtte få lov til at bede, inden han skulle henrettes. Der knælede han ned i sine bødlers tilstedeværelse, og med en stemme, som alle kunne høre, bad han Gud velsigne og beskytte sine kære og sørge for den lille kæmpende gren, som ville blive efterladt uden leder. Da han afsluttede bønnen, brugte han de ord, Frelseren brugte, da han hang på korset og bad for sine bødler: ›Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør‹ (Luk 23:34). Så skød henrettelsespelotonen både bror Monroy og bror Morales« (se »En sand discipel«, Liahona, nov. 2006, s. 21-22; baseret på Rey L. Pratt, »A Latter-day Martyr«, Improvement Era, juni 1918, s. 720-726).

Hvordan var bror Monroy og bror Morales eksempler på princippet i Lære og Pagter 101:35?

Bed eleverne om at overveje, hvornår de er blevet forfulgt (drillet eller mobbet) på grund af deres tro på Jesus Kristus og hans kirke? Bed eventuelt et par elever om at fortælle om deres oplevelser.

Når I bliver forfulgt på grund af jeres tro på Jesus Kristus og hans kirke, hvad kan I så gøre for at reagere med tro?

Lære og Pagter 101:39-42

Herren erklærer, at hans pagtsfolk er jordens salt

Forbered eleverne til at forstå Herrens belæringer i Lære og Pagter 101: 39-42 ved at vise to beholdere med salt, en med rent salt og en med salt, der er blandet med andre stoffer, såsom jord.

Henled elevernes opmærksomhed på den første beholder med salt.

Hvad kan salt bruges til? (Svar kan være, at salt kan bruges til at tilføje smag og konservere mad og som et desinfektionsmiddel til at hele sår).

Bed en elev om at læse Lære og Pagter 101:39 højt, og lad klassen finde folket, som Herren sammenlignede med salt.

Hvem sagde Herren, bliver »regnet for jordens salt«?

Forklar, at ordet kraft, henviser til karakteristisk smag eller kvalitet.

Hvad tror I, det betyder at være menneskenes kraft?

Hjælp dem til bedre at forstå, hvad det betyder at være menneskenes kraft, ved at bede en om at læse følgende udtalelse af ældste Carlos E. Asay fra De Halvfjerds højt:

»Da Herren anvendte udtrykket ›menneskenes kraft‹, talte han om dem, der repræsenterer ham. Han henviste til dem, der har omvendt sig, de som er vasket rene i dåbens vand, og som har indgået pagt om at ville påtage sig hans navn og sag. Endvidere talte han om dem, som ved pagt ville dele præstedømmets kraft med andre. Han talte om jer og mig« (»Jordens salt – menneskenes kraft og frelsere for menneskene«, Den danske Stjerne, okt. 1980, s. 72).

Hvad kan udtrykkene »jordens salt« og »menneskenes kraft« lære os om vores ansvar overfor andre?

Hjælp eleverne til at forstå, at vi som Guds pagtsfolk har et ansvar for at hjælpe alle mennesker på jorden med at modtage hans velsignelser (se Abr 2:8-11). Skriv følgende ufuldstændige udtalelse på tavlen: For at hjælpe jordens folk med at modtage Guds velsignelser, må vi …

Få en til at læse Lære og Pagter 101:40-42 højt. Lad klassen følge med og se efter Herrens advarsler og løfter.

Påpeg, at vers 40 omfatter sætningen, »hvis dette jordens salt derfor mister sin kraft«. Hjælp eleverne til at forstå betydningen af sætningen ved at henlede deres opmærksomhed på den anden beholder med salt. Forklar, at salt ikke mister sin kraft med årene. Det mister dets kraft, når det bliver blandet med andre stoffer og bliver forurenet af dem.

Hvad er ifølge vers 41 årsag til, at vi mister vores kraft som jordens salt? (Synder). Hvorfor tror I, at vores synder gør det svært for os at hjælpe andre med at modtage Guds velsignelser ?
Hvordan vil I formulere vers 42 med jeres egne ord? Hvis eleverne har brug for hjælp til at svare på dette spørgsmål, så forklar, at en, der ophøjer sig selv, er stolt, mens en, der ydmyger sig, er ydmyg i Herrens øjne).
Hvordan vil I baseret på Herrens advarsler og løfter i Lære og Pagter 101:40-42 fuldende princippet på tavlen? (Færdiggør princippet på tavlen ved at bruge elevernes svar. (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til følgende princip: For at hjælpe jordens folk med at modtage Guds velsignelser, må vi omvende os fra vores synder og være ydmyge).
Hvad kan vi gøre hver dag, som vil hjælpe os til at undgå at blive inficerede med synd?

Tilskynd eleverne til for sig selv at overveje, om synd inficerer deres liv. Tilskynd dem til at omvende sig fra disse synder, så de kan blive rene for Herren, og så de kan blive bedre til at hjælpe andre med at modtage hans velsignelser.

Kommentar og baggrundsinformation

Lære og Pagter 101:17-21. Opførelsen af byen Zion

Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum talte om tiden, hvor Herren vil befale de sidste dages hellige at bygge byen Zion:

»Der er ingen grund til usikkerhed eller frygt for opbyggelsen af Zion – hvormed menes Det Ny Jerusalem – i de sidste dage. Herren gav engang sit folk muligheden for at bygge dette Zion, hvorfra loven skal udgå til hele verden. Det lykkedes dem ikke. Hvorfor? Fordi de var uforberedte og uværdige, hvilket stadig er tilfældet for os, som nu udgør riget. Når vi som et folk er forberedte og værdige, vil Herren igen give os befaling, og værket vil skride fremad – til tiden, inden det andet komme og under Kirkens præsidents ledelse. Indtil da behøver ingen af os at foretage personlige skridt til indsamlingen til Missouri eller at forberede os på at modtage en arvelod der. Lad os i stedet lære de store begreber, der er forbundet dermed, og gøre os værdige til en hvilket som helst opgave, som Herren kan give os i vor tid. visse ting skal endnu ske, inden opbyggelsen af Jackson County« (A New Witness for the Articles of Faith, 1985, s. 586).

Lære og Pagter 101:23-25. Tegn og begivenheder i hele verden er forbundet med det andet komme

I Lære og Pagter 101:23-25 læser vi om tre verdensomspændende tegn og begivenheder, der er forbundet med Frelserens andet komme. I de følgende citater giver sidste dages apostle profetisk indsigt om disse tegn og begivenheder:

1. »Alt kød skal se [ham] samtidig« (L&P 101:23). Ældste Orson Pratt fra de Tolv Apostles Kvorum sagde: »Guds Søns andet komme bliver noget helt andet end noget, der indtil den dag nogensinde er sket på jordens overflade, og vil være ledsaget med stor kraft og herlighed, noget der ikke vil ske på små dele af jorden … og kun set af få, men det vil være en begivenhed, der vil ses af alle, alt kød skal se Herrens herlighed, når han viser sig for anden gang, og hvert øje, ikke blot dem, der lever på det tidspunkt i kødet, i jordelivet, men selv de døde … vil se ham på det tidspunkt« (i Deseret News: Semi-Weekly, 25. apr. 1876, s.1).

2. »Alt, hvad er forgængeligt … skal blive fortæret« (L&P 101:24). Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret: »I forbindelse med påbegyndelsen af tusindårsriget vil jorden (Herrens vingård) blive brændt. Alt, hvad er forgængeligt, vil blive fortæret (L&P 101:24), alle de stolte og de, som er ugudelige, skal brændes som stubbe (Mal 3:19; L&P 29:9; 64:23-25; 133:63-64), syndere vil blive tilintetgjort (Es 13:9-14), og der vil ske en adskillelse af de retfærdige og de ugudelige (L&P 63:54). Kun de, som er værdige til at leve i en paradisisk eller terrestrial sfære, vil kunne forblive på den dag« (Mormon Doctrine, 2. udg., 1966, s. 494).

3. »Alt skal blive nyt« (L&P 101:25). Parley P. Pratt fra de Tolv Apostles Kvorum skrev om dette nye: »En ny himmel og en ny jord bliver lovet af de hellige skribenter. Eller med andre ord skal de planetariske systemer ændres, renses, forædles, ophøjes og herliggøres som et sindbillede på opstandelsen, som er den kraft, hvorved alt fysisk ondskab eller ufuldkommenhed skal afskaffes« (Key to the Science of Theology, 10. udg., 1965, s. 61).

Lære og Pagter 101:29-31. Døden i tusindårsriget

Præsident Joseph Fielding Smith sagde, at under tusindårsriget »bliver der ingen død, førend menneskene er gamle. Børn skal ikke dø, men vil leve, til de har nået træets alder. Esajas siger, at den er 100 år [se Es 65:20-22]« (Lærdomme om Frelse, 1:85).

Præsident Smith sagde også, at døden under tusindårsriget vil være en fredfyldt overgang:

»Når Kristus kommer, vil de hellige, der er på jorden, blive levendegjort og taget op for at møde ham. Dette betyder ikke, at de, som lever på det tidspunkt, vil blive ændret og gennemgå opstandelsen, for de dødelige skal blive på jorden til efter de tusind år er gået. En forandring vil dog komme over alle, som bliver på jorden. De vil blive levendegjort, så de ikke vil være underlagt døden før, de bliver gamle. Mennesket vil dø, når det bliver hundrede år gammelt, og forandringen til en udødelig tilstand vil ske på et øjeblik. Der graves ikke grave i løbet af disse tusind år« (The Way to Perfection, 1931, s. 298-299).

Lære og Pagter 101:35-38. At udholde forfølgelse for Kristi navn

Profeten Joseph Smith opfordrede de hellige til at udøve tro, mens de udholdt deres prøvelser:

»Vi ser et folk, som har antaget et upopulært religionssystem, og deres tilslutning dertil har nedkaldt gentagne forfølgelser over dem. Et folk, der på grund af deres kærlighed til Gud og hengivenhed for hans sag har måttet lide sult, nøgenhed, farer og så godt som alle andre savn. Et folk, som for deres religions skyld har måttet sørge over forældres, mænds, hustruers og børns for tidlige død. Et folk, som har foretrukket døden for slaveri og hykleri og med hæder har hævdet deres karakter og stået fast og urokkeligt i tider, hvor menneskesjælene er blevet underkastet svære prøver. Stå fast, I Guds hellige, hold ud endnu en liden tid, og livets storm og uvejr vil være forbi, og så vil I blive belønnet af den Gud, hvis tjenere I er, og som på tilbørlig vis vil påskønne alle jeres sorger og lidelser for Kristi skyld og for evangeliets. Jeres navne vil gå i arv til efterslægten som Guds hellige og dydige mennesker« (i Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 220).

Lære og Pagter 101:40. »De er kaldet til at være menneskenes kraft«

Ældste Carlos E. Asay fra De Halvfjerds har sagt:

»En verdenskendt kemiker har sagt, at salt ikke mister sin kraft med årene. Kraften går tabt ved opblanding og forurening …

Kraften og særpræget forlader en mand, hvis han forurener sit sind med urene tanker, skænder sin mund ved at tale andet end det, der er sandt, og misbruger sin styrke ved at udføre noget ondt« (»Jordens salt – menneskenes kraft og frelsere for menneskene«, Den danske Stjerne, okt. 1980, s. 72).