Lektion 144
Lære og Pagter 135, Del 1
Indledning
Den 27. juni 1844 led profeten Joseph Smith og hans bror Hyrum, der var den assisterende præsident og Kirkens patriark, martyrdøden i Carthage i Illinois. De Tolv Apostles Kvorum godkendte en bekendtgørelse om martyriet, der skulle medtages i slutningen af 1844-udgaven af Lære og Pagter, som næsten var klar til at blive udgivet. Bekendtgørelsen trak på øjenvidneberetningerne fra ældsterne John Taylor og Willard Richards, medlemmer af De Tolvs Kvorum. Den står nu i Lære og Pagter 135.
Bemærk: Denne lektion indeholder adskillige historiske beretninger, der kan læses af eleverne. Du kan eventuelt tage kopier af disse beretninger og dele dem ud i begyndelsen af lektionen.
Forslag til undervisningen
Lære og Pagter 135:1-7
Joseph og Hyrum Smiths martyrium bekendtgøres
Indled klassen ved at spørge, om de kan huske, hvor de befandt sig, da de hørte, at en af Kirkens præsidenter eller en, de holdt af, var død.
Bed dem om at forestille sig, at de er medlemmer af Kirken, der bor i Nauvoo i Illinois i 1844, og de modtager nyheden, der står i Lære og Pagter 135:1. Bed en om at læse dette vers højt.
-
Hvad vil I have følt efter at have hørt om denne tragedie?
Forklar, at mange af de hellige blev overvældet af sorg, da de hørte om Joseph og Hyrum Smiths død. Tilskynd dem til at tænke over deres egne følelser og vidnesbyrd om profeten Joseph Smith, mens de lærer om de sidste dage i hans liv.
Fortæl dem, at Joseph Smith og de hellige levede relativt fredeligt i Illinois i cirka tre år. Men i 1842 begyndte de igen at opleve modstand. Frafaldne i Kirken og modstandere udenfor Kirken samlede deres indsats mod profeten og Kirken. Nogle borgere i Illinois begyndte at frygte og foragte de helliges politiske indflydelse. Andre blev misundelige på den økonomiske vækst i Nauvoo og var kritiske overfor den magt, som Nauvoos byråd og militsen havde i byen. Nogle begyndte ikke at kunne lide de hellige på grund af misforståelser omkring unikke lærdomme og praksisser, såsom flerkoneri, hvoraf nogle var blevet fejlrepræsenteret af frafaldne medlemmer af Kirken. (Se Kirkens historie i tidernes fylde, 2. udgave, CES-hæfte, 2002, s. 265-268, 272-273).
Bed en om at læse følgende afsnit:
Elev 1
I juni 1844 var fjendtligheden mod Kirken vokset betragteligt. Nogle borgere i Illinois overvejede at fordrive de hellige ud af staten, mens andre lagde planer om at dræbe profeten. Nogle af disse, som lagde planer mod profeten og Kirken, var tidligere kirkemedlemmer, som havde forladt Kirken. Den 7. juni 1844 trykte William Law, der havde tjent som andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, sammen med andre frafaldne den første udgave af en avis med navnet Nauvoo Expositor. I et forsøg på at opildne offentligheden mod profeten og Kirken brugte disse mænd avisen til at bagvaske Joseph Smith og andre kirkeledere. Joseph Smith og størstedelen af Nauvoos byråd forstod, at denne fordømmende avis ville føre til pøbelens vold mod byen. De erklærede, at den var til skade for offentligheden og beordrede, at trykpressen på Nauvoo Expositor blev ødelagt.
Forklar, at indholdet af Nauvoo Expositor sammen med ødelæggelsen af trykpressen forårsagede, at den anti-mormonske fjendtlighed udviklede sig. Ejerne af trykpressen lagde sag an mod Joseph Smith og andre af byens ledere og beskyldte dem for at opildne til oprør. Anklagerne mod Joseph Smith blev afvist, men hans frigivelse førte kun til, at hans fjender blev endnu vredere. Da indberetninger begyndte at florere om, at pøbelen samledes for at angribe Nauvoo, erklærede Joseph Smith, som byens borgmester, at Nauvoo var under militær undtagelsestilstand (midlertidig militærstyre). Efter anvisning fra Illinois’ guvernør Thomas Ford beordrede Joseph Nauvoos milits til at forsvare byen.
Bed en om at læse følgende to afsnit:
Elev 2
Stemningen i området blev så intens, at guvernør Ford tog til Carthage, hvor styret for regionen befandt sig, for at neutralisere den ustabile situation. Han skrev til Joseph Smith og sagde, at kun en retssag mod profeten og andre ledere for en jury af ikke-mormoner i Carthage ville tilfredsstille folket. Guvernør Ford lovede dem også fuld beskyttelse og en fair retssag, hvis de kom frivilligt. Joseph svarede, at hans liv ville være i fare på rejsen, og at han ikke ville komme.
Da Joseph Smith rådgav sig med sine brødre om, hvad de skulle gøre efterfølgende, følte han, at hvis han og Hyrum forlod Nauvoo og rejste vestpå, ville de hellige i Nauvoo ikke blive skadet. Joseph og Hyrum krydsede Mississippifloden ind i Iowa som reaktion på dette råd. Men nogle af Kirkens medlemmer i Nauvoo tvivlede på profetens plan. Nogle få kom til ham og beskyldte ham for fejhed og sagde, at han svigtede de hellige og efterlod dem til at skulle modstå forfølgelse alene. Profeten svarede: »Hvis mit liv ikke har nogen betydning for mine venner, har det heller ingen for mig« (i Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 457). Efter at Joseph og Hyrum havde rådgivet sig med hinanden, vendte de tilbage til Nauvoo. De tog til Carthage tidligt om morgenen den 24. juni 1844.
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 135:4 højt. Lad klassen følge med og se efter den profeti, som Joseph Smith kom med i nærheden af Carthage.
-
Hvad sagde Joseph, at der ville ske med ham?
-
Hvordan tror I, at det har været for profeten at forlade sin familie og vide, at han ikke ville komme tilbage til dem?
-
Hvorfor tror I, at Joseph var »rolig som en sommermorgen«, da han vidste, at han gik »som et lam til slagtning«?
Forklar, at profeten vidste, at hans død ville bevare de hellige.
Forklar, at da Hyrum Smith forberedte sig på at rejse til fængslet i Carthage, læste han Eter 12:36-38 i Mormons Bog og vendte hjørnet på siden. Bed en om at læse Lære og Pagter 135:5 højt. Lad klassen følge med og lægge mærke til, hvad Hyrum læste og markerede, inden han tog af sted til fængslet i Carthage.
-
Hvorfor tror I, at disse vers fra Eters Bog har været meningsfulde for Hyrum at læse på det tidspunkt?
-
Hvad tror I, at vendingen »Alle mennesker skal vide, at mine klæder ikke er plettet af jeres blod« (L&P 135:5) betyder?
Bed dem, om at overveje, hvordan Joseph og Hyrum måtte have følt ved at vide, at de opfyldte deres kaldelse og pligter fra Gud så godt, de kunne.
-
Hvad kan vi lære af Joseph og Hyrum Smiths eksempel, som kan hjælpe os til at opfylde de kaldelser, vi får fra Gud?
Bed en om at læse følgende sammenfatning af begivenhederne, der fandt sted den 25.-27. juni 1844:
Elev 3
Den 25. juni 1844 betalte Joseph og Hyrum Smith og andre ledere kaution i Carthage og blev løsladt, indtil en officiel retssag kunne afholdes for at behandle anklagen om tilskyndelse til oprør (med henvisning til ødelæggelsen af Nauvoo Expositor). Men den aften blev Joseph og Hyrum sat i fængsel i Carthage anklaget for forræderi, hvilket Joseph og hans advokater protesterede mod som ulovligt, fordi den anklage ikke var blevet nævnt ved deres tidligere kautions høring. Der kunne ikke stilles nogen kaution for forræderi, så de måtte blive i Carthage – og forblive i fare.
Den 26. juni mødtes Joseph med guvernør Ford i fængslet. Guvernør Ford overvejede at tage til Nauvoo, og Joseph bad ham om at måtte komme med, da han følte, at han ikke var i sikkerhed i Carthage. Guvernør Ford lovede, at hvis han forlod Carthage, ville han tage Joseph og Hyrum med sig. Den aften bar profeten vidnesbyrd for vagterne om Mormons Bogs ægthed og gengivelsen af evangeliet.
Om morgenen den 27. juni 1844 skrev Joseph i et brev til Emma: »Jeg har for en stor del affundet mig med min skæbne, idet jeg ved, at jeg står retfærdiggjort og har gjort det bedste, som kunne gøres. Jeg sender hilsen til børnene og alle mine venner« (i Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 476). Senere den dag, på trods af, at guvernør Ford kendte til de lokale borgeres plan om at storme fængslet og slå fangerne ihjel, forlod han Carthage for at tale til borgerne i Nauvoo. Han brød sit løfte og tog ikke Joseph og Hyrum med sig. Inden guvernør Ford tog af sted, satte han Carthage Greys – den mest åbenlyst fjendtlige milits i Carthage – i spidsen for at vogte fængslet og sendte de andre militser hjem.
Fortæl, at apostlene John Taylor og Willard Richards på en trykkende varm eftermiddag den 27. juni var sammen med Joseph og Hyrum i fængslet i Carthage. En nedtrykt stemning kom over profeten og dem, som var med ham, mens de sad i fangevogterens soveværelse på første sal i fængslet. Hyrum Smith bad John Taylor om at synge »En stakkels sorgbetynget mand« (se Salmer og sange, nr. 15). Overvej at bede dem om at synge nogle få vers. Bed dem om, mens de synger, at tænke på, hvad denne salme kan have betydet for Joseph og Hyrum Smith på dette tidspunkt.
Bed tre om at skiftes til at læse følgende sammenfatninger af martyriet. Lad klassen forsøge at forestille sig disse begivenheder, som om de var til stede sammen med profeten i fængslet i Carthage.
Elev 4
Kort efter klokken 17 den 27. juni 1844 omringede en pøbel på omkring 150-200 mænd, med malede ansigter for at skjule deres identitet, fængslet. Vagterne gjorde kun lidt modstand, da adskillige medlemmer af pøbelen løb op ad trapperne til værelset, hvor profeten og hans venner befandt sig.
Joseph og de andre pressede sig mod døren for at forhindre pøbelen i at tvinge den op. En i pøbelen affyrede et skud gennem det øverste panel i døren, hvilket ramte Hyrum på den venstre side af hans næse. Han faldt bagover, mens han udbrød: »Jeg er en død mand!« (i History of the Church, 6:617). John Taylor sagde: »Jeg skal aldrig glemme den dybe følelse af sympati og agtelse manifesteret i broder Josephs ansigt, da han gik hen til Hyrum og lænede sig over ham, mens han udbrød: ›Åh, min kære broder Hyrum!‹« (i History of the Church, 7:102).
Elev 5
Tidligere på dagen havde en besøgende givet Joseph en revolver. For at forsvare alle i rummet sprang Joseph hen til døren og rakte rundt om dørkarmen for at skyde ud i gangen med revolveren. Kun tre af de seks kamre blev affyret og sårede flere af pøbelens medlemmer. Pøbelhoben tvang derefter deres skydevåben gennem den halvåbne dør, mens John Taylor forsøgte at slå på løbet af deres pistoler med sin stok.
Da kampen ved døren tog til, forsøgte John Taylor at flygte fra værelset gennem et vindue. Da han forsøgte at hoppe ud af vinduet, blev han skudt i lænden fra døren og blev også skudt af en udenfor. Han faldt til gulvet, og mens han forsøgte at krybe under sengen ved siden af vinduet, blev han alvorligt såret af yderligere tre skud. På samme tidspunkt, mens pistoler blev presset gennem døråbningen, begyndte Willard Richards at slå på dem med sin stok.
Elev 6
Joseph Smith besluttede sig så for at forsøge at flygte gennem det samme vindue, formentlig for at bevare sit liv og mener nogle for at redde Willard Richards og John Taylors liv. Mens Willard Richards fortsat afværgede pøbelen ved døren, sprang profeten op til det åbne vindue. I samme øjeblik blev han ramt af kugler både indefra og udefra fængslet. Han faldt ud af vinduet, idet han udbrød: »O Herre, min Gud!« og landede på jorden nedenfor. Pøbelens medlemmer, som befandt sig inde i fængslet, skyndte sig udenfor for at sikre sig, at Joseph var død. Selvom der ikke var nogle medlemmer af Kirken på vej til Carthage, blev der råbt: »Mormonerne kommer!«, og hele pøbelen flygtede. (Se History of the Church, 6:618, 620-621; se også Kirkens historie i tidernes fylde, s. 285).
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 135:2 højt. Lad klassen følge med og lægge mærke til beskrivelsen af John Taylors og Willard Richards’ skæbne. Fortæl, at Willard Richards kun fik strejfet sit venstre øre af en kugle, hvilket opfyldte en profeti, Joseph var kommet med mere end et år tidligere, om, at »tiden ville komme, hvor kugler ville flyve om ørene på ham som hagl, og han skulle se sine venner falde til højre og venstre, men der ville ikke være et hul i hans klæder« (i History of the Church, 6:619).
Henled deres opmærksomhed på den første sætning i Lære og Pagter 135:1 og stil følgende spørgsmål:
-
Hvad tror I, vendingen »besegle vidnesbyrdet om denne bog og Mormons Bog« betyder? (Det kan være en hjælp at forklare, at besegle vil sige at fastsætte noget for bestandigt, såsom et vidnesbyrd).
Gør opmærksom på ordet martyrium i vers 1 og spørg:
-
Hvad er en martyr? (En person, der lider døden som et vidne om sandheden af sine overbevisninger eller sin sag. Forklar, at ordet martyr kommer fra det græske ord for vidne (se Bible Dictionary, »Martyr«)).
Bed dem om at skimme Lære og Pagter 135:7 og se efter, hvad Joseph og Hyrum Smiths martyrium er et vidnesbyrd om.
-
Hvad beseglede Joseph og Hyrum Smith deres vidnesbyrd om gennem deres død som martyrer? (De bruger måske andre ord, men de bør komme frem til følgende sandhed: Joseph og Hyrum Smith beseglede vidnesbyrdet om sandheden af det gengivne evangelium med deres liv. Du kan eventuelt skrive denne sandhed på tavlen).
Bed dem om at overveje følgende spørgsmål og så skrive deres svar i deres skriftstudiebog:
-
Hvordan kan jeres kundskab om Joseph og Hyrum Smiths vidnesbyrd og deres villighed til at dø for sandheden påvirke jeres vidnesbyrd?
Bed dem, som er villige, om at svare efter passende tid. Afslut med dit vidnesbyrd om profeten Joseph Smith.
Kommentar og baggrundsinformation
Afgang til Carthage
Emma Smith mindedes sine følelser, da hendes mand Joseph krydsede Mississippifloden for at vende tilbage til Nauvoo: »Jeg havde aldrig haft det så dårligt i mit liv,« sagde hun »og fra den tid af forventede jeg, at han ville blive dræbt« (i Edmund C. Briggs, »A visit to Nauvoo in 1856«, Journal of History, okt. 1916, s. 454). Da Joseph forlod sit hjem for at rejse til Carthage tidligt om morgenen mandag den 24. juni 1844, vendte han sig mod Emma og sagde: »Emma, kan du lære mine sønner at gå i deres fars fodspor?« Emma svarede: »Åh Joseph, du kommer tilbage.« Joseph gentog spørgsmålet to gange mere og Emma gav samme svar hver gang. (I »Edwin Rushton, Related by his Son«, i Hyrum L. Andrus og Helen Mae Andrus, They Knew the Prophet, 1974, s. 171). Da martyriet fandt sted, var Emma gravid i fjerde måned. Hun og Joseph havde også fire andre levende børn: Julia (13), som var adopteret, Joseph III (11), Frederick (8) og Alexander (6).
Udenfor Mansion House talte Joseph derefter til mængden, der havde samlet sig tidligt om morgenen. Mens han gjorde dette, trak hans sønner i hans tøj og græd: »Far, far, tag ikke til Carthage. De vil slå dig ihjel.« Hans mor spurgte, om han kunne love, at han ville komme tilbage. (Dan Jones, »The Martyrdom of Joseph and Hyrum Smith«, manuskript, 20. jan. 1855, Kirkens historiske bibliotek i Salt Lake City). Uden at svare hende direkte sagde Joseph til de tilstedeværende hellige: »Hvis jeg ikke tager derhen [til Carthage], vil resultatet blive en ødelæggelse af denne by og dens indbyggere, og jeg kan ikke udholde tanken om, at mine kære brødre og søstre og deres børn skal gennemgå det samme som i Missouri en gang til i Nauvoo. Nej, det er bedre for jeres broder Joseph at dø for sine brødre og søstre, for jeg er villig til at dø for dem. Mit arbejde er færdigt« (i Dan Jones, »The Martyrdom of Joseph Smith and His Brother, Hyrum!« trans., Ronald D. Dennis, i Ronald D. Dennis, »The Martyrdom of Joseph Smith and His Brother Hyrum«, BYU Studies, bind 24, nr. 1, Winter 1984, s. 85; se også Kirkens historie i tidernes fylde, 2. udg. CES-hæfte, 2002, s. 279).
»Efter at have omfavnet sine små børn, der klamrede sig til hans tøj, og efter et kærligt farvel til sin hustru, som han elskede højt, der også græd, og efter en sidste trøst til sin aldrende hellige mor, talte han til hele mængden med stor effekt og formanede dem til at være trofaste i og med den religion, som han havde lært dem« (i Dan Jones, »The Martyrdom of Joseph Smith and His Brother, Hyrum!«, s. 85-86).
Da Joseph red ud af Nauvoo sammen med dem, som tog med ham, holdt han pause ved tempelgrunden og »så på det hellige bygningsværk og derefter ud over byen og bemærkede: ›Dette er det skønneste sted og de bedste mennesker under himmelen, kun lidet aner de, hvilke prøvelser der venter dem‹« (History of the Church, 6:554; se også Kirkens historie i tidernes fylde, s. 279).