Lektion 133
Lære og Pagter 124:84-145; 125-126
Indledning
Dette er den sidste af tre lektioner, der omhandler Lære og Pagter 124. Den handler også om Lære og Pagter 125 og 126. I Lære og Pagter 124:84-145 rådgav Herren specifikke kirkemedlemmer og gav navnene på dem, der skulle tjene i forskellige ledende stillinger i præstedømmet. I marts 1841 modtog profeten Joseph Smith den åbenbaring, der findes i Lære og Pagter 125, hvori Herren åbenbarede sin vilje angående indsamlingen af de hellige i territoriet Iowa. Den 9. juli 1841 modtog han den åbenbaring, der findes i Lære og Pagter 126, hvori Herren fortalte Brigham Young, at det ikke længere var krævet, at han skulle forlade sin familie for at tage på missioner.
Forslag til undervisningen
Lære og Pagter 124:84-122
Herren rådgiver specifikke enkeltpersoner
Skriv før klassen begynder følgende princip på et stykke papir: Hvis vi følger profeternes råd, så vil alt være vel med os. Læg papiret i en kuvert, og skriv på forsiden af den: Sådan kan vi blive velsignet nu og altid.
Begynd lektionen ved at vise eleverne kuverten. Fortæl dem, at den indeholder vejledning til, hvordan de kan blive lykkelige nu, undgå unødvendige udfordringer i deres tilværelse og modtage andre velsignelser. Forklar, at vejledningen finder anvendelse på dem hver især uanset deres personlige omstændigheder. Bed dem om at tænke over følgende spørgsmål:
-
Hvor vigtigt er det for jer at få fat i vejledningen i kuverten?
-
Hvis I kunne få vejledningen, hvor præcist vil I følge den, når I først har fået fat i den?
Lav følgende oversigt på tavlen, inden klassen begynder. Henvis til oversigten og forklar, at Herren i Lære og Pagter 124:84-118 gav personlig vejledning til visse medlemmer af Kirken, der blev lovet store velsignelser, hvis de fulgte dem. Bed hver elev om for sig selv at læse to eller flere af henvisningerne på tavlen. Lad dem se efter fællestræk i den vejledning, som hver person, de læser om, modtog.
|
William Law (v. 89-90) |
Hyrum Smith (v. 94-96) |
Amos Davies (v. 111-114) |
Robert Foster (v. 115-118) |
Når eleverne har haft tid til at læse, så stil følgende spørgsmål:
-
Hvilke fællestræk lagde I mærke til ved den vejledning, som disse mænd modtog? (Hver henvisning indeholder vejledning om at følge profeten Joseph Smiths råd).
Lad eleverne gennemgå de vers, som de læste, og se efter de velsignelser, som Herren lovede disse mænd, hvis de fulgte det råd, som han gav dem. Bed eleverne om at fortælle, hvad de har fundet ud af. Skriv deres svar på tavlen.
-
Hvordan vil I sammenfatte de løfter, som Herren gav til disse mænd, hvis de lyttede til profeten?
Bed en elev om at åbne kuverten og læse det princip, der står på papiret, højt.
-
Hvad er forbindelsen mellem hver af de lovede velsignelser, der står på tavlen, og sætningen »Så vil alt være vel med os«?
Lad eleverne nævne specifikke råd, som Kirkens præsident er kommet med i de seneste år, og bed en elev om at skrive deres svar på tavlen.
-
Hvornår er I blevet velsignet ved at følge profetens råd? (Du kan eventuelt selv fortælle om en oplevelse).
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 124:84 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Herren sagde, at et kirkemedlem ved navn Almon Babbitt havde gjort i stedet for at følge Det Første Præsidentskabs råd.
-
Hvad gjorde Almon Babbitt ifølge vers 84 i stedet for at følge Det Første Præsidentskabs råd? (Han stræbte efter at stadfæste sit eget råd. Du kan eventuelt forklare, at han åbenbart forsøgte at overtale nogle mennesker til at »afholde sig fra« at immigrere til Nauvoo og i stedet slå sig ned i Kirtland (se History of the Church, 4:476)).
-
Hvilke eksempler ser vi på, at folk i vore dage søger efter at stadfæste deres eget råd?
Bed eleverne om at overveje deres svar på de spørgsmål, som de funderede over tidligere i lektionen omkring deres ønske om at få og følge vejledningen i kuverten. Lad dem skrive et konkret mål om at styrke deres bestræbelser på at følge de levende profeters råd, så de kan modtage de lovede velsignelser.
Sammenfat Lære og Pagter 124:119-122 ved at forklare, at Herren gav yderligere instruktioner til Kirken vedrørende opførelsen af Nauvoo House, der skulle være et kirkeejet hotel.
Lære og Pagter 124:123-145
Herren nævner dem, der skal tjene i forskellige ledende stillinger i præstedømmet
Bed eleverne om at skrive nogle af de ledende stillinger i præstedømmet i Kirken.
Forklar, at Herren i Lære og Pagter 124:123-145 nævnte navnene på enkeltpersoner, der skulle tjene i forskellige ledende stillinger i præstedømmet. Lad halvdelen af klassen se i vers 123-132 og den anden halvdel i vers 133-142 og finde de ledende stillinger i præstedømmet, som Herren nævner. Bed eleverne om at fortælle, hvad de finder frem til, og hvis de finder nogle ledende stillinger i præstedømmet, som ikke allerede står på tavlen, så skriv dem.
Bed en om at læse Lære og Pagter 124:143 højt. Lad klassen følge med og finde årsager til, at Herren kalder præstedømmeledere og giver præstedømmenøgler.
-
Hvorfor kalder Herren præstedømmeledere og giver præstedømmenøgler? (Eleverne bruger måske andre ord, men de bør finde frem til følgende princip: Herren kalder præstedømmeledere til at styre tjenestegerningen og hjælpe til at fuldkommengøre de hellige).
Lad eleverne overveje, hvordan deres præstedømmeledere har hjulpet dem i deres bestræbelser på at blive bedre til at følge Jesus Kristus og blive mere ligesom ham. Bed eventuelt nogle elever om at fortælle om deres oplevelser.
Lære og Pagter 125
Herren befaler de hellige at samle sig de steder, som han udpeger
Forklar, at efter de hellige blev fordrevet fra Missouri i vinteren 1838-1839, drog de ind i Illinois og Iowa, hvor de bosatte sig på begge bredder af Mississippifloden. Sammenfat den åbenbaring, der findes i Lære og Pagter 125, ved at forklare, at den blev modtaget i marts 1841 og åbenbarede Herrens vilje vedrørende de hellige, der boede i territoriet Iowa, og dem, der planlagde at tage dertil. I denne åbenbaring beder Herren de hellige om at samle sig og opbygge de steder, som Herren ville udpege gennem profeten Joseph Smith, herunder en by i Iowa, der skulle kaldes Zarahemla. Kirken havde købt mere jord i Iowa end i Illinois, hvilket tyder på, at Kirkens ledere ikke havde til hensigt, at alle de hellige skulle bosætte sig i Nauvoo.
Lære og Pagter 126
Det kræves ikke mere, at Brigham Young skal forlade sin familie for at tage på flere missioner
Lad eleverne forestille sig, hvordan det vil være at forlade deres familie de næste fem somre for at tage på mission for Herren, og derpå blive kaldet til en mission i et fremmed land i næsten to år.
-
Hvordan vil I have det med at forlade jeres familie så mange gange?
-
Hvordan ville I have det, hvis I var ansvarlige for at forsørge jeres familie?
Fortæl eleverne, at efter Brigham Young tilsluttede sig Kirken i april 1832, tog han på adskillige missioner hen over de næste ni år. Hans første mission var vinteren efter, han var blevet døbt. Fem år i træk var han på mission, nemlig hver sommer fra 1833 til 1837, deriblandt hans deltagelse i Zions hær. Disse missioner varede fra tre til fem måneder. Den 8. juli 1838 blev Brigham Young sammen med de andre apostle kaldet til at tage på mission til Storbritannien. De fulgte Herrens vejledning om at tage af sted på denne mission fra Far West i Missouri den 26. april 1839 (se L&P 118). Brigham Young og de andre apostle tilbragte de næste par måneder i Iowa og Illinois, hvor de forberedte sig til at rejse til Storbritannien. I sommeren 1839 var der en malariaepidemi i området, og de blev også ramt.
Læs følgende udtalelse af præsident Brigham Young højt. Bed klassen om at lytte efter hans holdning til at tjene Herren på trods af, at han var så syg, at han ikke engang kunne komme ind i vognen uden hjælp, da han tog af sted.
»Jeg var fast besluttet på at tage til England eller dø i forsøget. Jeg var fast besluttet på, at jeg ville gøre, hvad der krævedes af mig i livets og frelsens evangelium eller dø i forsøget« (Kirkens præsidenters lærdomme: Brigham Young, 1997, s. 5).
Forklar, at Brigham Youngs mission også krævede ofre af hans familie. Bed en elev om at læse følgende sammenfatning af den situation, Brigham Youngs familie stod i, da han tog af sted på sin mission til Storbritannien:
Brigham Young forlod Montrose i Iowa med retning mod Storbritannien den 14. september 1839, blot ti dage efter, at hans hustru, Mary Ann, havde født deres fjerde barn. Mary Ann havde også malaria. Det var femte gang, siden de var blevet gift, at hun havde sendt Brigham af sted på en mission. De var blevet drevet ud af deres hjem og havde mistet de fleste af deres ejendele i Missouri året forinden, og de var i dyb fattigdom. Brigham forlod Mary Ann med blot 2,72 dollars til deres familie. Brigham og Mary Ann stolede på, at Herren ville sørge for dem og satte deres lid til et løfte fra profeten Joseph Smith om, at der ville blive sørget for apostlenes familie, mens apostlene var af sted på deres mission (se Leonard J. Arrington, Brigham Young: American Moses, 1985, s. 74-75, 413, 420).
Forklar, at efter Brigham Young havde ledt Kirkens missionering i Storbritannien, kom han til Nauvoo i Illinois den 1. juli 1841. Profeten Joseph Smith modtog den åbenbaring, der findes i Lære og Pagter 126 otte dage senere.
Få en elev til at læse Lære og Pagter 126:1-3 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Herren fortalte Brigham om hans tjeneste. Bed eleverne fortælle om det, de har fundet ud af. (Forklar eventuelt, at ordet møje henviser til store anstrengelser, man har gjort over en længere tidsperiode, for at noget skal blive så godt som muligt).
Forklar, at selv om Herren ikke længere krævede, at Brigham Young skulle forlade sin familie, så tog han senere på nogle kortere missioner. Bed eleverne om at finde et princip i vers 1-2, som belærer om, hvad der vil ske, hvis vi flittigt arbejder for Herren. (Eleverne bruger måske andre ord, men de bør finde frem til følgende princip: Hvis vi flittigt arbejder for Herren, så vil han modtage vores retskafne ofre. Du kan eventuelt foreslå, at de skriver denne definition i margenen i deres skrifter).
-
I hvilke situationer har I følt, at Herren var tilfreds med jeres tjeneste?
Lad eleverne tænke over de muligheder, de har, for at tjene Herren. Tilskynd dem til at følge eksemplet fra ledere såsom Brigham Young, så de flittigt kan arbejde i disse muligheder. Bær dit vidnesbyrd om, at Herren vil acceptere deres retskafne ofre, når de flittigt arbejder i hans værk.
Kommentar og baggrundsinformation
Lære og Pagter 124:84-86. Almon Babbitt
Almon Babbitt var medlem af Zions hær og blev den 28. februar 1835 udpeget til at være medlem af De Halvfjerds’ Første Kvorum. Almon havde tidligere ignoreret Kirkens lederes råd og havde fået andre til at følge sine personlige beslutninger.
I Lære og Pagter 124:84 brugte Herren analogien med guldkalven (se 2 Mos 32) til at beskrive Almon Babbitts opførsel. Almon havde stadfæstet sit råd, som de hellige skulle følge i stedet for Herrens råd, som var givet gennem Det Første Præsidentskab.
Lære og Pagter 126:1. De Tolv Apostles Kvorums mission i Storbritannien
»I april 1840, da de øvrige apostle ankom til De Britiske Øer, kaldte Brigham Young, som havde påtaget sig lederskabet af Kirken i Den Britiske Mission, brødrene til Preston til en generalkonference … Det første punkt på dagsordenen var ordinationen af Willard Richards[, der havde tjent i missionspræsidentskabet] til apostel i overensstemmelse med en åbenbaring givet i 1838 (se L&P 118:6) … Der var nu otte medlemmer af De Tolv i England, nemlig Brigham Young, Heber C. Kimball, Parley P. Pratt, Orson Pratt, John Taylor, Wilford Woodruff, George A. Smith og Willard Richards. To andre, William Smith og John E. Page, var ikke på mission i England. Orson Hyde ankom senere og arbejdede sammen med sine brødre i adskillige måneder i England, hvorefter han fortsatte til Palæstina for at indvie landet til jødernes tilbagevenden. Der manglede på det tidspunkt stadig en apostel i De Tolvs Kvorum« (Kirkens historie i tidernes fylde, CES-hæfte, 2002, s. 233).
Da Brigham Young ledte udvidelsen af missioneringen på De Britiske Øer, udviste han stor åndelighed og administrative evner. Under Brigham Youngs og andre apostles ledelse oplevede Kirken en fænomenal vækst i Storbritannien. I slutningen af april 1841, da de fleste af apostlene forlod England, havde mellem 7.000 og 8.000 mennesker tilsluttet sig Kirken, og omtrent 1.000 af dem var immigreret til Nauvoo et par måneder tidligere.
»Missionen var en vigtig oplæringstid og modningstid for De Tolvs Kvorum. Brigham Young udviklede de lederskabsevner, som snart skulle bruges i Nauvoo … Gennem prøvelser og ofre i England såvel som arbejdet mod et fælles mål, blev De Tolv forenet på en måde, der sikrede Kirken et stærkt lederskab i årene fremover« (se Kirkens historie i tidernes fylde, s. 237).
Lære og Pagter 126:3. Brigham Youngs omsorg for sin familie
Da Brigham Young vendte hjem fra Storbritannien, fulgte han Herrens befaling om at »drage særlig omsorg for [sin] familie« (L&P 126:3). Han brugte hver dag tid på at vejlede og bede med sine børn, der huskede ham som en venlig og kærlig far.
Brigham Young var 40 år gammel, da åbenbaringen, der findes i Lære og Pagter 126, blev modtaget, men følgende viser hans varige hengivenhed til sin familie:
»Som 23-årig giftede han sig med Miriam Angeline Works. Det unge par fik to døtre. Brigham forsørgede sin familie ved at fremstille og reparere stole, borde og skabe samt montere vinduer, døre, trapper og kamingesimser …
Da Miriam fik tuberkulose, påtog Brigham sig en stor del af hendes arbejdsbyrde foruden sin egen. Efterhånden som hun måtte holde sengen mere og mere, lavede han ofte morgenmad til familien, klædte døtrene på, ryddede op i huset og ›bar sin kone hen til gyngestolen ved kaminen og efterlod hende der, indtil han kunne komme tilbage om aftenen,‹ hvor han lavede aftensmad, lagde sin familie i seng og gjorde de huslige pligter færdige (Susa Young Gates og Leah D. Widtsoe, The Life Story of Brigham Young, 1930, s. 5). Hans erfaring i ungdommen og i sit første ægteskab med at tage sig af børnene og passe hus og hjem lærte ham meget om samarbejde i familien og om husholdning. Flere år senere vejledte han de hellige med hensyn til disse emner og pralede drilsk med, at han overgik ›de fleste kvinder i samfundet, når det drejede sig om husholdning‹ (Deseret News, 12. aug. 1857, s. 4)« (se Kirkens præsidenters lærdomme. Brigham Young, 2002, s. 2).
»Brigham Young fik mulighed for at tilbringe meget mere tid sammen med sin familie efter denne åbenbaring (L&P 126), end han havde haft i mange år, men derudover var han også i nærheden af profeten Joseph Smith det meste af tiden (28 af de sidste 36 måneder af Josephs liv).
Det ser ud til, at Herren, der kendte Brigham Youngs fremtid og Kirkens fremtid, sørgede for, at Brigham kunne være i nærheden af Joseph, så han kunne lære det nødvendige om, hvordan Kirken skulle ledes efter Josephs død« (se Lære og Pagter – Elevens hæfte, 1985, s. 296).
Selv om det ikke længere var påkrævet, at Brigham skulle forlade sin familie for at tage på flere missioner, så var han stadig på flere korte missioner før profetens død.