Den 20. juli 1833 forlangte en gruppe på 400-500 mennesker fra Missouri, at der ikke flyttede flere hellige til Jackson County, og at de, som allerede boede der, skulle flytte. Inden de hellige i Missouri kunne nå at reagere, begyndte en pøbelhob at ødelægge deres ejendele og true dem på livet. Den 6. august 1833 modtog profeten Joseph Smith den åbenbaring, som findes i Lære og Pagter 98, hvor Herren fortalte de hellige, hvordan de skulle reagere på forfølgelsen. Skønt nogle efterretninger om problemerne i Missouri uden tvivl var nået frem til profeten i Ohio i Kirtland (1.450 kilometer borte), kunne han kun have kendt til situationens alvor ved åbenbaring. I denne åbenbaring anerkendte Herren de helliges lidelser i Missouri og Ohio. Han rådede dem til at følge landets forfatning og til at holde deres pagter.
Skriv følgende spørgsmål på tavlen, før klassen begynder: Hvordan ville I have det?
Bed en om at læse følgende afsnit højt. Lad klassen tænke over, hvordan de ville have det, hvis de stod i den situation.
Lørdag den 20. juli 1833 mødte mellem 400 og 500 vrede borgere i Missouri op ved retsbygningen i Independence i Missouri. De valgte en komité, der skulle lave et dokument over deres krav til mormonerne. De krævede, at der ikke var flere sidste dages hellige, som fik lov til at flytte til Jackson County, og at de, som allerede boede der, skulle love at flytte så snart som muligt. Derudover krævede de, at Kirkens avis skulle stoppe sin udgivelse. Da disse krav blev forelagt for kirkelederne i Missouri, blev de overraskede og bad om at få tre måneder til at overveje forslaget og til at rådføre sig med kirkeledere i Ohio. Gruppen af borgere fra Missouri, som havde forelagt kravene, nægtede at imødekomme kirkeledernes anmodning. De hellige bad derefter om 10 dage, men de fik kun et kvarter til at svare. (se Kirkens historie i tidernes fylde, 2. udg., CES-hæfte, 2002, s. 134-135).
Henvis eleverne til spørgsmålet på tavlen, og stil dem følgende spørgsmål:
Hvordan ville I have det, hvis I var en af de hellige, der boede i Independence i Missouri på dette tidspunkt?
Bed, når eleverne har svaret, en af dem om at læse følgende afsnit højt.
Mødedeltagerne i retsbygningen i Independence blev hurtigt til en vred pøbel, der besluttede sig for at ødelægge trykkeriet og trykpressen. De brød ind i trykkeriet, smed møbler ud på gaden og i haven, ødelagde trykpressen, spredte typerne og ødelagde næsten alt det allerede trykte materiale, deriblandt de fleste af de uindbundne sider af Befalingernes Bog. Pøbelen fortsatte dernæst hen for at ødelægge Gilbert og Whitneys forretning. Men Sidney Gilbert mødte pøbelen, før de kunne udføre deres plan, og lovede at han ville pakke varerne og flytte indenfor tre dage. (Se Kirkens historie i tidernes fylde, s. 135).
Bed eleverne om at give deres svar på spørgsmålet på tavlen i forbindelse med denne historie. Når eleverne har svaret, så bed en elev om at læse følgende afsnit højt:
Tre dage senere, den 23. juli dukkede pøbelen igen op i Jackson County i Missouri, denne gang bevæbnet med rifler, pistoler, piske og køller. De satte ild til høstakke og kornmarker og ødelagde adskillige hjem, lader og forretninger. Til sidst blev de konfronteret af seks af Kirkens ledere, der, da de så, at ejendom og de helliges liv var i fare, tilbød deres eget liv som løsepenge Pøbelens ledere afviste dette tilbud og truede med, at hver mand, kvinde og barn ville blive pisket, medmindre de indvilligede i at forlade området. Under pres skrev brødrene under på en aftale om at forlade Jackson County. Halvdelen af Kirkens medlemmer og de fleste ledere ville flytte inden 1. januar 1834, og resten ville flytte inden den 1. april 1834. Pøbelen gav John Corrill og Sidney Gilbert lov til at blive for at sælge de ejendomme, der tilhørte de hellige, der var drevet væk. (Se Kirkens historie i tidernes fylde, s.136).
Bed en elev om at læse højt fra afsnitsindledningen til Lære og Pagter 98. Lad klassen følge med og se efter, hvad der udløste denne åbenbaring. Bed eleverne om at fortælle deres svar.
Hvad er ifølge afsnitsindledningen bemærkelsesværdigt ved tidspunktet for denne åbenbaring?
Forklar, at de hellige i Ohio også oplevede forfølgelser på dette tidspunkt. Principperne i denne åbenbaring gjaldt for dem, og vi kan også bruge dem. Bed en elev om at læse Lære og Pagter 98:1-2 højt. Lad klassen se efter det råd, som Herren gav de hellige. (Det kan være nødvendigt at forklare, at ordet Sebaot i vers 2 er et hebræisk ord, der betyder »skarer« eller »hære«. Dets anvendelse her antyder, at Herren befaler over englehære eller -skarer og Israels hære eller de hellige).
Hvilket råd gav Herren de hellige? (Skriv elevernes svar på tavlen).
Hvorfor er det vigtigt for de hellige at takke i svære tider?
Hvad tror I, at det vil sige at vente tålmodigt på Herren?
Bed en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum højt. Lad klassen lytte efter, hvad det betyder at vente tålmodigt på Herren.
Billede
Ældste Robert D. Hales
»Hvad betyder det så at vente på Herren? I skriften betyder ordet vente at håbe, imødese og stole på. At håbe og stole på Herren kræver tro, tålmodighed, ydmyghed, sagtmodighed, langmodighed, at holde buddene og holde ud til enden« (»Vent på Herren: Din vilje ske«, Liahona, nov. 2011, s. 72).
Hvorfor var rådet om at vente tålmodigt på Herren vigtigt for de hellige i Missouri?
Skriv følgende ufuldstændige udtalelse på tavlen: Hvis vi takker i alle ting og venter tålmodigt på Herren, så …
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 98:3 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Herren lovede de hellige, hvis de ville adlyde hans råd.
Hvordan vil I færdiggøre udtalelsen på tavlen ud fra vers 3? (Følgende er en måde, hvorpå eleverne kan færdiggøre dette princip: Hvis vi takker i alle ting og venter tålmodigt på Herren, så kan Herren få vores trængsler til at virke til gavn for os).
Bed eleverne om at tænke på en person, som de kender, der tålmodigt har ventet på Herren i svære tider, og som har fundet grund til at være taknemlig.
Hvordan medførte trængslerne gode ting i denne persons liv?
Herren råder de hellige til at vise velvilje mod loven i landet
Forklar, at Herren udover at råde de hellige til at vente tålmodigt sagde til dem, at de skulle adlyde alle hans befalinger (se L&P 98:4) og sagde, at de var retfærdiggjort »i at være imødekommende [eller støttende] over for de love, der er landets forfatningsbaserede love« (L&P 98:6). Og han forklarede, at de forfatningsbaserede love i landet understøttede »princippet om frihed ved at bevare rettigheder og privilegier«, og at de tilhørte »alle mennesker« (L&P 98:5).
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 98:9-10 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Herren sagde om embedsmænd. Bed eleverne om at fortælle om det, de har fundet ud af.
Herren bad de hellige om at holde deres pagter, selv i svære tider
Bed eleverne om at overveje følgende spørgsmål:
Hvilken belønning får de, som nedlægger deres liv for Jesu Kristi sag og hans navn?
Få en til at læse Lære og Pagter 98:11-15 højt. Bed klassen om at følge med og se efter svar på det spørgsmål, og hvad Herren sagde til de hellige om at blive testet eller prøvet.
Hvilken befaling gav Herren de hellige? (Se L&P 98:11-12).
Hvad var ifølge vers 13-15 en af grundene til, at Herren prøver os? (Skriv, efter eleverne har svaret, følgende princip på tavlen: Herren prøver os for at se, om vi vil holde vores pagter, selv når det er svært at gøre det).
Hvorfor kan det have været vigtigt for de hellige, som levede i Missouri i 1833, at kende til denne sandhed? Hvorfor kan det være vigtigt for os at huske denne sandhed i vore dage?
Bed eleverne om at tænke på nogen, de kender, der er et godt eksempel på at holde sine pagter i svære tider. Bed nogle elever om at fortælle klassen deres svar.
Lad eleverne tænke over, hvad de vil gøre for at forblive stærke og holde deres pagter, selv når det er svært at gøre det.
Få en til at læse Lære og Pagter 98:16-18 højt. Bed resten af klassen om at følge med og se, hvad Herren sagde, at folket skal gøre. Bed eleverne om at gengive det, de har fundet ud af.
Herren fortæller de hellige i Kirtland, at de skal omvende sig
Forklar, at da Herren gav denne åbenbaring, havde de hellige i Kirtland i Ohio også vanskeligheder. I Lære og Pagter 98:19-22 læser vi Herrens budskab til dem.
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 98:19-22 højt. Lad resten af klassen følge med og se efter, hvad Herren sagde om de hellige i Kirtland. Bed eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.
Hvordan relaterer Herrens ord om de hellige i Kirtland til, hvad han sagde til de hellige i Missouri? (Se L&P 98:11).
Hvordan kan Herrens budskab i vers 11 gælde os? (Hjælp eleverne til at forstå at »holde fast ved« alt godt er urokkeligt at forpligte sig til det).
Afslut ved at bære dit vidnesbyrd om de læresætninger og principper, I har talt om i dag. Tilskynd eleverne til at forsage deres synder og holde fast ved alt godt.
»De oprindelige beboere i området blev i stigende grad mistroiske, efterhånden som antallet af kirkemedlemmer hastigt steg i Jackson County. Mange frygtede, at de ville blive løbet over ende af de nye religiøse pilgrimme fra øststaterne. De ›oprindelige nybyggere‹ kom fra en anden baggrund end de tilflyttede sidste dages hellige, og det var naturligt, at der opstod kulturelle, politiske, religiøse og økonomiske uoverensstemmelser.
Indbyggerne i Jackson County var en upoleret og stærk gruppe, som var kommet fra bjergområderne i adskillige sydlige stater til de vestlige områder i USA for at blive fri for samfundsmæssige restriktioner. De fleste var uuddannede og manglede den kulturelle dannelse, der var mere typisk i New England og øststaterne. Mange af indbyggerne deltog i vanhelligelse, brød sabbatten, deltog i hestevæddeløb, hanekampe, uvirksomhed, drikkeri, spil og vold …
De oprindelige nybyggere så den voksende skare af hellige som en politisk trussel, skønt medlemmerne af Kirken ikke søgte offentlige embeder eller stemte ens under deres korte ophold i Jackson County. I juli 1833 var mormonerne næsten 1.200 i antal, og flere ankom hver måned. Nogle medlemmer pralede med, at tusinder ville komme og bo i amtet … De lokale indbyggere var naturligvis ængstelige over den religiøse nidkærhed, der spåede, at alle ikke-mormoner skulle udstødes, når tusindårsriget var grundlagt i Jackson County.
Protestantiske præster var også modvillige over for mormonernes indtrængen i amtet. De sidste dages hellige blev betragtet som fanatikere og svindlere og stemplet som naive og uvidende, fordi de troede på og ofte oplevede mirakler, profetier, helbredelse ved håndspålæggelse, åbenbaringer og tungemålsgaven. Misundelse og frygt for at miste medlemmer i deres menighed øgede præsternes fjendskab …
Derudover overtog de mormonske købmænd og handelsmænd med held en del af den lukrative handel på Santa Fe-ruten, der førhen var domineret af folk fra Missouri. Nogle af de første nybyggere frygtede, at Kirkens medlemmer var opsatte på at overtage deres jord og forretninger. Derudover ›handlede de hellige ikke hos de lokale købmænd, eftersom de ingen penge havde, men byttede med hinanden i Kirkens forrådshus … Nogle af de første nybyggere solgte deres ejendomme til mormonerne og flyttede væk. Det betød færre og færre kunder i butikkerne, og forestående økonomisk ruin‹ for de tilbageblevne nybyggere [T. Edgar Lyon, ›Independence, Missouri, and the Mormons, 1827-1833‹, BYU Studies, efterår 1972, s.17-18].
For yderligere at komplicere tingene gik Missourifloden over sine bredder i foråret 1833, og ødelagde landgangsstedet ved Independence og flyttede flodløbet væk fra byen. Westport, en ny by med et bedre landgangssted, blev grundlagt længere oppe ad floden, og forretningslivet i Independence visnede. De forretningsdrivende i Independence bebrejdede mormonerne denne situation. Da fremtiden tegnede mørkt, valgte nogle af de første nybyggere at sælge alt til de hellige. Kirkens medlemmer ønskede at overtage gårde og besiddelser, men havde ikke midler nok til at gøre det. Dette ophidsede indbyggerne i Missouri, og de begyndte at sprede historier om, hvor fattige mormonerne var.
Nybyggerne i Missouri frygtede og hadede indianerne. Deres antipati øgedes i 1830’erne, da regeringen begyndte at lade indianerstammer fra øststaterne bosætte sig lige vest for Independence. Efter Black Hawk-krigen i 1832 anmodede borgerne i det vestlige Missouri den amerikanske kongres om at oprette militærposter i Missouri til beskyttelse af borgerne. De første mormonmissionærer kom, da denne anstrengte stemning herskede, og de proklamerede indianernes profetiske skæbne. De første nybyggere frygtede, at de hellige ville bruge indianerne til at overtage området med henblik på deres nye Jerusalem. Situationen blev yderligere forværret af protestantiske præster, der var misundelige på de sidste dages helliges indsats for at missionere blandt indianerne.
Konflikten mellem de hellige og de første nybyggere nåede et klimaks på grund af slaverispørgsmålet. Missouri var indgået i unionen som en slavestat i henhold til det velkendte ›Compromise of 1820‹ (1820-traktaten). Besiddelsen af slaver var dog begrænset. De første nybyggere krævede ret til at holde slaver og modsatte sig ophævelsen af slaveriet. Visse hellige bragte tanker fra nord- og øststaterne med sig, og muligheden for et sort oprør var frygtet i hele Syden på det tidspunkt. I 1831 havde Nat Turners slaveoprør i Virginia resulteret i 70 hvides og 100 slavers død. En irrationel frygt for opstand for hen over slavestaterne. Indbyggerne i Missouri var derfor tidligt i 1832 i høj grad ophidsede over rygter om de helliges forsøg på at opfordre slaverne til at være ulydige eller løbe væk.
For at standse rygterne kørte Evening and Morning Star i juli 1833 en artikel, der advarede missionærerne om missionering blandt slaver og tidligere slaver, de såkaldte ›frie farvede‹. Uheldigvis misforstod borgerne dette råd, de troede at bror Phelps inviterede de frie farvede til at tilslutte sig mormonerne i Jackson County. Artiklen forårsagede en sådan furore, at Phelps trykte en ekstra udgave, der forklarede, at Kirken ikke havde til hensigt at invitere de frie farvede til Missouri, men hans benægtelser tjente intet formål« (se Kirkens historie i tidernes fylde, 2. udg., CES-hæfte, 2002, s.132-134).