Sidst i oktober eller i begyndelsen af november 1831 fik Oliver Cowdery til opgave at bringe manuskriptet til Befalingernes Bog fra Ohio til Missouri. I Missouri ville William W. Phelps trykke bogen i sit trykkeri. Den 11. november 1831 udpegede Herren John Whitmer til at være Olivers rejseledsager og befalede ham at fortsætte i sine pligter som kirkens historiker (se L&P 69). Næste dag udpegede han seks mænd til at tjene som forvaltere af åbenbaringerne (se L&P 70). I december 1831 befalede Herren Joseph Smith og Sidney Rigdon at tage på mission for at fordrive uvenlige følelser mod Kirken og for at forberede vejen for de åbenbaringer og befalinger, der skulle udgives (se L&P 71).
Skriv følgende spørgsmål på tavlen før lektionen: Har nogen nogensinde betroet jer noget værdifuldt?
Giv eleverne tid til at tænke over spørgsmålet på tavlen i starten af lektionen. Stil dernæst følgende spørgsmål:
Hvad blev I betroet at gøre? Hvordan påvirkede den tillid jeres indsats for at passe godt på den værdifulde ting?
Bed en om at læse højt fra afsnitsindledningen til Lære og Pagter 69. Lad klassen følge med og se efter, hvad Oliver Cowdery blev betroet.
Hvad blev Oliver Cowdery betroet?
Hvis I blev betroet disse værdifulde genstande, hvordan ville I så tage jer af dem?
Få en til at læse Lære og Pagter 69:1-2 højt. Lad klassen følge med og se efter det råd, Herren gav med hensyn til disse værdifulde genstande.
Hvorfor tror I, at det ville være klogt, at mere end én person bar disse værdifulde genstande?
Forklar, at Herren betroede John Whitmer et andet vigtigt ansvar, udover at skulle hjælpe Oliver med at transportere åbenbaringerne og penge til Missouri. Bed flere om at skiftes til at læse Lære og Pagter 69:3-8 højt, og bed klassen om at se efter, hvad Herren ellers betroede John Whitmer at gøre. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til. Du kan minde dem om, at John Whitmer var blevet kaldet til at tjene som Kirkens historiker og skriver i starten af 1831 (se L&P 47).
Hvorfor var det ifølge vers 8 vigtigt for John Whitmer at føre en historie over Kirken?
Forklar, at kirkeledere fra Joseph Smiths tid flittigt har stræbt efter at følge Herrens anvisning om at nedskrive »alle de vigtige hændelser … angående kirke[n]« (L&P 69:3). De har bevaret »alt det, der vil være til gavn for kirken« (L&P 69:8), selv når nogle af disse ting kunne forårsage en vis forlegenhed. For eksempel indeholder Lære og Pagter nogle åbenbaringer, hvori Herren revser nogle af de første kirkeledere (se L&P 3:5-9; 93:41-50). I dag leder Kirkens historiker, under Det Første Præsidentskabs ledelse, indsatsen i Kirkens historiske afdeling for at opretholde en nøjagtig historie »om alle de vigtige hændelser«.
Hjælp dem til at finde frem til et princip i Lære og Pagter 69:3, 8 ved at skrive følgende ufuldstændige sætning på tavlen: Herren forventer, at historie bliver bevaret til gavn for …
Spørg dem, hvordan de vil færdiggøre denne udtalelse ud fra vers 3 og 8. Mens de svarer, færdiggøres sætningen på tavlen: Herren forventer, at historie bliver bevaret til gavn for Kirken og de opvoksende slægtled. Vær sikker på, at de forstår, at udtrykket »opvoksende slægtled«, eller generation, henviser til dem, Kirkens ungdom.
Hvordan kan kirkehistorie og personlige historier efter jeres mening være til gavn for Kirken? Hvordan kan de gavne den opvoksende generation?
Bed dem om at tænke på en beretning fra Kirkens historie eller deres familiehistorie, der har hjulpet dem. Del klassen op parvis og bed dem om at fortælle hinanden deres beretninger. Bed dem også om at tale om, hvordan beretningen har påvirket dem. Du kan eventuelt bede et par elever om at dele deres beretninger med hele klassen i stedet for.
Frelseren udpeger forvaltere til at tage sig af hans åbenbaringer
Bed eleverne om at læse afsnitsindledningen til Lære og Pagter 70 for sig selv, mens de ser efter, hvad Joseph Smiths historie siger om Lære og Pagter (oprindeligt kaldet Befalingernes Bog).
Hvordan beskrev profeten Lære og Pagter?
Bed en om at læse Lære og Pagter 70:1 højt, og bed klassen om at se efter navnene på seks kirkeledere. Lad derefter en anden læse Lære og Pagter 70:2-4 højt. Bed klassen om at følge med og se efter det ansvar, som Herren gav disse seks mænd.
Hvilket ansvar gav Herren disse seks mænd? (De skulle være forvaltere for åbenbaringerne og befalingerne).
Hvad sagde Herren ifølge Lære og Pagter 70:4, at han ville kræve af disse mænd på dommens dag? (Han ville stille dem til regnskab for deres forvaltning. Med andre ord ville han bede dem om at aflægge rapport om deres tjeneste).
Hvad siger dette om, hvad Herren vil kræve af os på dommens dag? (Når eleverne har svaret, så hjælp dem til at finde frem til følgende sandhed: Herren vil holde os ansvarlige for de pligter, han har betroet os. Skriv denne sandhed på tavlen).
Hvordan kan denne sandhed påvirke, hvordan vi reagerer på kirkekaldelser og opgaver?
Opsummer Lære og Pagter 70:5-18 ved at forklare, at Herren fortalte de seks mænd, at de skulle gøre deres forvaltning af åbenbaringerne til »deres ansvar i Guds kirke – at forvalte dem og det, der angår dem, ja, udbyttet deraf« (L&P 70:5). I overensstemmelse med indvielsesloven skulle enhver indkomst, de modtog, som var i overskud efter deres behov, gives til Herrens forrådshus for at sørge for de fattige (se L&P 70:7).
Herren lærer Joseph Smith og Sidney Rigdon, hvordan de skal reagere på kritik mod Kirken
Spørg dem, om de nogensinde har hørt kritik mod Kirken. Bed eventuelt et par elever om at fortælle om deres oplevelse.
Hvad er en passende måde at reagere på kritik mod Kirken på?
Som hjælp til at forstå baggrunden for Lære og Pagter 71 kan du bede en elev om at læse følgende information højt (eller læs selv afsnittet). Lad klassen lytte efter, hvordan Kirken og dens ledere blev kritiseret, da denne åbenbaring blev givet.
Ezra Booth var tidligere metodistpræst, der var blevet medlem af Kirken efter at have læst Mormons Bog, talt med Joseph Smith og set en helbredelse. Han rejste som missionær til Missouri, men var skuffet, da han ikke kunne udføre mirakler for at overbevise andre om sandheden. Derudover mente Booth ikke, at Joseph Smiths opførsel var passende for en profet eller åndelig leder. Han blev yderst kritisk over for Joseph Smith, forlod Kirken og skrev ni breve, der kritiserede Kirken og dens ledere. Disse breve, der blev udgivet i en avis kaldet Ohio star, førte til, at nogle udviklede uvenlige følelser mod Kirken og dens ledere. I profeten Joseph Smiths historie kaldte han Ezra Booths skrivelser »en serie breve, som ved deres fordomme, falskhed og forfængelige beregninger for at vælte Herrens værk blotlagde hans [Booths] svaghed, ugudelighed og dårskab, og efterlod et monument til skam over ham, som verden kunne undre sig over« (History of the Church, 1:216-217). Symonds Ryder, et andet misfornøjet medlem, gav kopier af nogle af åbenbaringerne til andre aviser i et forsøg på at afskrække folk fra at tilslutte sig Kirken.
Forklar, at den uro, der var forårsaget af Ezra Booth og Symonds Ryder, voksede til et alvorligt problem. Bed en elev om at læse Lære og Pagter 71:1-4 højt, mens klassen ser efter, hvad Herren fortalte Joseph Smith og Sidney Rigdon, de skulle gøre for at mildne de uvenlige følelser, avisartiklerne havde medført.
Hvad bad Herren ifølge vers 1 Joseph Smith og Sidney Rigdon om at gøre for at mildne folks negative følelser for Kirken? (De skulle bruge skrifterne og Åndens kraft, som Herren ville give dem).
Hvilket princip kan vi lære af dette vers om, hvordan vi skal reagere på kritik af Kirken? (Selvom eleverne kan komme med mange rigtige svar, så sørg for at de finder frem til følgende princip: Når folk kritiserer Kirken, kan vi reagere ved at fortælle om sandheder fra skrifterne og følge Åndens vejledning. Skriv dette princip på tavlen).
Hvad kan vi gøre nu for at forberede os på at håndtere kritik af Kirken eller dens ledere?
Hjælp dem med at forstå vigtigheden af at have Åndens vejledning, når de tager til genmæle mod kritik af Kirken, ved at bede en om at læse følgende udtalelse af ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum højt. Bed dem om at lytte efter, hvordan Ånden kan hjælpe os med at håndtere kritik mod Kirken.
Billede
Ældste Robert D. Hales
»Når vi svarer andre, vil hver omstændighed være forskellig. Heldigvis kender Herren vore anklageres hjerte og ved, hvordan vi mest effektivt kan svare dem. Når sande disciple søger vejledning fra Ånden, modtager de inspiration skræddersyet til hvert tilfælde. Og i hver situation reagerer sande disciple på en måde, der indbyder Herrens Ånd« (»Kristent mod: Prisen for at være discipel«, Liahona, nov. 2008, s. 73).
Læs Lære & Pagter 71:5-11 højt. Bed dem om at se efter råd og trøst, som Herren gav dem, der reagerer på kritik mod Kirken.
Forklar, at Sidney Rigdon adlød Herrens råd og inviterede Ezra Booth til at mødes med ham i byen Ravenna, hvor de offentligt ville drøfte brevene, som Ezra havde sendt til avisen. Sidney udfordrede også Symonds Ryder til en offentlig debat om Mormons Bog. Begge mænd afslog invitationerne. Sidney vidnede stadig om sandheden i Ravenna og andre steder.
Hvordan kan rådet i Lære og Pagter 71:8-10 være en trøst for dem, som tager til genmæle mod kritik af Kirken?
Bed dem om at tænke over, hvad de vil gøre for at forberede sig bedre på at reagere på kritik mod Kirken. Bær dit vidnesbyrd om Kirken og dens ledere.
Kommentar og baggrundsinformation
Lære og Pagter 69:3, 8. »Han skal fortsætte med at skrive og udfærdige en historisk optegnelse«
Præsident Spencer W. Kimball vidner om vigtigheden af at skrive personlig historie:
Billede
Præsident Spencer W. Kimball
»Jeres dagbog er jeres selvbiografi, så den bør føres omhyggeligt. I er noget særligt, og der er måske tilfælde i jeres oplevelser, der på deres måde er mere ædle og prisværdige end dem, der findes nedskrevet hos andre. Der vil måske være et glimt af oplysning her og en historie om trofasthed der …
Jeres historie bør skrives nu, hvor den står frisk i hukommelsen, og mens de virkelige detaljer endnu kan fås …
Hvad bedre kunne I gøre for jeres børn og jeres børnebørn end at nedskrive historien om jeres liv, jeres sejr over den onde, jeres genrejsning efter et fald, jeres fremgang, når alt syntes mørkt, jeres fryd, når I endelig har sejret? …
Få fat i en stilebog … en dagbog, der vil vare for evigt, og som englene måske vil citere fra i al evighed. Begynd i dag og skriv i den om jeres kommen og gåen, jeres inderste tanker, det, I har held med, og det, som mislykkedes for jer, jeres omgangskreds og jeres sejre, jeres indtryk og jeres vidnesbyrd« (se »Englene vil måske citere derfra«, Den danske Stjerne, juni 1977, s. 25).
Joseph Smiths historie indeholder en beskrivelse af, hvordan Joseph Smith og Sidney Rigdon arbejdede på at opfylde Herrens befaling om at mildne de uvenlige følelser mod Kirken, der var opstået som følge af avisartikler skrevet af Ezra Booth:
Billede
Profeten Joseph Smith
»Fra da af og frem til den 8. eller 10. januar 1832 fortsatte ældste Rigdon og jeg med at prædike i Shalersville i Ravenna og andre steder, hvor vi frembragte sandheden, forsvarede vor Forløsers sag, viste, at hævnens dag ville komme til denne generation som en tyv om natten, at fordom, blindhed og mørke fyldte manges sind og forårsagede, at de forfulgte den sande kirke og afviste det sande lys, hvorved vi gjorde meget for at mildne de ophidsede følelser, som voksede frem af de skandaløse breve, der dengang blev udgivet i Ohio Star i Ravenna, af den tidligere nævnte frafaldne Ezra Booth« (i History of the Church, 1:241).
Da Symonds Ryder først lærte om Kirken, var han i et stykke tid ubeslutsom omkring, hvorvidt han ønskede at blive døbt. Men i 1831 læste han en beretning i en avis om ødelæggelsen af Peking i Kina og kom i tanke om, at en mormonpige seks uger tidligere havde forudsagt ødelæggelsen af den by. Denne oplevelse førte til, at han blev døbt.
Kort tid efter, at Symonds var blevet døbt og bekræftet, blev han ordineret til ældste. Han modtog et brev underskrevet af profeten Joseph Smith og Sidney Rigdon, hvori der stod, at det var Herrens vilje, tilkendegivet ved Helligånden, at han skulle forkynde evangeliet. Men både i det brev, han modtog, og i den officielle bemyndigelse til at prædike, var hans navn stavet Rider i stedet for Ryder. På grund af stavefejlen begyndte Symonds at tvivle på åbenbaringerne fra Joseph Smith og hans kaldelse som Guds profet. I sidste ende forlod Symonds Kirken. Selv om hans reaktion på, at hans navn ikke var rigtigt stavet, ikke var den eneste grund til hans frafald, bidrog den til det. Efter sit frafald blev Symonds Ryder et medlem af den pøbel, der rullede Joseph Smith i tjære og fjer udenfor John og Elsa Johnsons hjem natten til den 25. marts 1832.
Ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum gav følgende råd om, hvordan man skal svare folk, der kritiserer Kirken:
Billede
Ældste Robert D. Hales
»Som sande disciple må vores primære hensigt være andres velfærd, ikke at hævde os. Spørgsmål og kritik giver os en mulighed for at række ud til andre og vise, at de har betydning for vor himmelske Fader og for os. Vores mål bør være at hjælpe dem til at forstå sandheden, ikke forsvare vores ego eller score point i en teologisk debat. Vore dybfølte vidnesbyrd er det stærkeste svar, vi kan give vore anklagere. Og sådanne vidnesbyrd kan kun bæres i kærlighed og mildhed« (»Kristent mod: Prisen for at være discipel«, Liahona, nov. 2008, s. 73).
Ældste Marvin J. Ashton fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:
Billede
Ældste Marvin J. Ashton
»Vi bliver formodentlig aldrig fri for dem, der åbent erklærer sig som anti-mormoner. Derfor opmuntrer vi alle vore medlemmer til ikke at blive anti-anti-mormoner« (»Ren og ubesmittet gudsdyrkelse«, Den danske Stjerne, apr. 1983, s. 122).