Lektion 30

Lære og Pagter 22-23

Indledning

Under det store frafald blev ordinancerne i Jesu Kristi kirke ændret, fjernet eller udført uden den rette myndighed. I åbenbaringen i Lære og Pagter 22 bekræftede Herren, at dåbsordinancen skal udføres af dem, der har myndighed til at gøre folk til medlem af Kirken og byde dem ind i Guds rige. Afsnit 23 i Lære og Pagter omfatter en åbenbaring, som Joseph Smith fik for fem mænd, der havde et oprigtigt ønske om at kende Guds vilje for dem: Oliver Cowdery, Hyrum Smith, Samuel Smith, Joseph Smith sen. og Joseph Knight.

Forslag til undervisningen

Lære og Pagter 22

Dåben skal udføres af dem, der besidder den rette myndighed

Bed tre elever om at deltage i et rollespil. Få den ene til at spille en undersøger, der tror på, at Kirken er sand. Undersøgeren er blevet døbt ved nedsænkning i en anden kirke og forstår ikke, hvorfor endnu en dåb er nødvendig. Få de to andre til at spille missionærer, som forsøger at besvare undersøgerens spørgsmål. Bed klassen om at overveje, hvordan de ville reagere, hvis de selv befandt sig i denne situation.

Rollespil

Rollespil øver eleverne i at bruge evangeliske løsninger i hverdagssituationer. Man opnår større succes med rollespil, hvis man giver deltagerne tilstrækkelig information og tid til at forberede sig. Når eleverne laver rollespil, vil de højst sandsynligt begå fejl. Vis hensyn til deres følelser og holdninger og undlad at kritisere deres fejl. Når rollespillet er forbi, kan det være en hjælp at spørge tilskuerne, om der er andre ideer, de ville have taget op, hvis de havde deltaget.

Efter rollespillet forklarer du, at den åbenbaring, der findes i Lære og Pagter 22, udsprang fra en lignende situation. Mange af dem, der ville være medlemmer af Kirken, var blevet døbt i deres tidligere trossamfund. De undrede sig over, hvorfor de skulle døbes igen.

Joseph Smith adspurgte Herren angående deres spørgsmål. Som svar underviste Herren i en vigtig læresætning i evangeliets gengivelse. Få en til at læse Lære og Pagter 22:1 højt. Bed klassen følge med og se efter en vending, der relaterer til evangeliets gengivelse.

• Hvilken vending i dette vers relaterer til evangeliets gengivelse? (»En ny og en evigtvarende pagt«).

For at hjælpe dem til at forstå denne vending skal du bede en af dem om at læse følgende udtalelse højt.

»Den nye og evigtvarende pagt er evangeliets fylde (se L&P 66:2). Den er sammensat af ›alle pagter, aftaler, overenskomster, forpligtelser, eder, løfter, handlinger, forbindelser, foreninger eller forhåbninger‹, som besegles på Kirkens medlemmer ved forjættelsens hellige Ånd, eller Helligånden, gennem Kirkens præsidents myndighed, da han bærer nøglerne (se L&P 132:7). Kirkens præsident har nøglerne til Det Melkisedekske Præstedømme. Han uddelegerer myndighed til andre og bemyndiger dem til at udføre præstedømmets hellige ordinancer.

Det evige ægteskab er en ny og evigtvarende pagt. Dåb er også en ny og evigtvarende pagt (se L&P 132:22), på samme måde som ordination til præstedømmet og alle andre pagter er evigtvarende og en del af den nye og evigtvarende pagt, der favner alt« (Answers to Gospel Questions, saml. Joseph Fielding Smith jun., 5 bind, 1957-1966, 1:65).

Bed eleverne om med deres egne ord at sammenfatte betydningen af vendingen ny og evigtvarende pagt.

• Hvordan kan det at lære om den nye og evigtvarende pagt være nyttigt for dem, der er blevet døbt uden præstedømmets myndighed?

• Med hvilken myndighed administreres ordinancerne under den nye og evigtvarende pagt? (Præstedømmets myndighed).

Skriv følgende læresætning på tavlen: Dåb skal udføres af en, der har myndighed fra Gud.

Få en til at læse Lære og Pagter 22:2-4 højt. Bed klassen om at følge med og finde vendinger, der viser, at Herren ikke accepterer dåb, der er udført uden præstedømmets myndighed. I denne åbenbaring henviser Herren til dåbens ordinance som at gå ind ad »den snævre port« (se L&P 22:2). Lad dem derefter fortælle, hvad de har fundet frem til.

• Hvordan er ubemyndiget dåb »døde gerninger«? (Der er ingen evige fordele forbundet med dem).

• Hvad gjorde Herren ifølge Lære og Pagter 22:3 på grund af de døde gerninger, der blev udført på det tidspunkt? (Han fik sin pagt genetableret og sin kirke bygget op).

• Hvordan er I blevet velsignet, fordi I tilhører Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige – den eneste kirke, der har myndighed til at udføre afgørende ordinancer?

Lære og Pagter 23

Fem mænd blev kaldet til at styrke Kirken

Bed eleverne om at tænke på et tidspunkt, hvor de fik nogle opmuntrende ord eller vejledning, som de havde hårdt brug for. Du kan eventuelt bede nogle få om at fortælle om deres oplevelser.

Bed dem om se på indledningen til Lære og Pagter 23 og finde de fem mænd, der er tale om i dette afsnit. Forklar, at hver mand i denne åbenbaring modtog specifikke instruktioner fra Herren. Opfordr dem til at se efter, hvad de kan lære, når de studerer Herrens ord til disse mænd. Følgende biografiske oplysninger kan være nyttige for Lære og Pagter 23.

Hyrum Smith, profetens storebror, bidrog til udgivelsen af Mormons Bog ved at arbejde sammen med trykkeren. Han virkede som præsident for Kirkens første gren i Colesville i New York. Hyrum var trofast mod Herren og Kirken hele sit liv.

Samuel Smith, profetens lillebror, blev døbt i maj 1829. I juni 1830 tog han på mission og gav en Mormons Bog, der med tiden ville føre til Brigham Youngs omvendelse og mange af hans familiemedlemmer. Samuel var trofast mod sin familie og Kirken hele sit liv. Han var ikke parat til at forkynde, da denne åbenbaring blev givet, men to måneder senere begyndte han på sin mission.

Joseph Smith sen., profetens far, tilsluttede sig Kirken den dag, den blev organiseret. Den efterfølgende sommer tog han og hans søn Don Carlos på en mission til noget familie i New York. Han blev højpræst og Kirkens første patriark. Joseph Smith jun. beskrev sin far som »en mand trofast mod Gud og Kirken i alle situationer og under alle omstændigheder, som han gennemgik« (History of the Church, 4:192).

Joseph Knight sen. var en nær ven af Joseph Smith jun. og havde været meget venlig mod ham. Han gav profeten forsyninger, da han arbejdede med oversættelsen af Mormons Bog. Han ønskede at blive døbt sammen med andre den dag, Kirken blev organiseret, men han ventede, fordi han ønskede at studere Mormons Bog mere. Han skrev senere: »Det havde været bedre, hvis jeg var … trådt frem« for at blive døbt (som citeret i Larry Porter, »The Joseph Knight Family«, Ensign, okt. 1978, s. 40; retskrivning er gjort tidssvarende).

Få en til at læse Lære og Pagter 23:1-2 højt. Bed resten af klassen følge med og se efter en advarsel, som Herren gav Oliver Cowdery.

• Hvilken advarsel gav Herren Oliver? Hvordan kan stolthed føre til fristelse?

• Hvordan kan vi undgå at føle stolthed, som kan føre os til fristelse?

• Hvilken velsignelse ville Oliver ifølge vers 2 modtage? (Evnen til at »prædike sandheden«)

Få en til at læse Lære og Pagter 23:3-5 højt. Bed klassen om at følge med og se efter ligheder i de instruktioner, Herren gav Hyrum Smith, Samuel Smith og Joseph Smith sen.

• Hvordan ligner Herrens instruktioner til disse mænd hinanden? (De blev alle kaldet til at formane og til at styrke Kirken. Du kan eventuelt forklare, at kaldet til at formane henviser til ansvaret for at undervise andre om evangeliet).

Bed tre om at skiftes til at læse højt fra de biografiske oplysninger om Hyrum Smith, Samuel Smith og Joseph Smith sen. Før de bliver læst op, beder du klassen om at lytte efter, hvordan disse mænd udførte kaldelsen om at formane og styrke Kirken. Når hver biografi er blevet læst højt, beder du dem om at fortælle, hvad de fandt frem til.

• Hvilke ligheder og forskelle er der i instruktionerne til Hyrum Smith og Samuel Smith?

• Hvordan kan vi formane og styrke Kirken?

Bed en om at læse højt fra biografien om Joseph Knight sen. Bed derefter en anden om at læse Lære og Pagter 23:6-7, som indeholder Herrens råd til Joseph Knight sen. Bed klassen om at følge med og se efter det, Herren befalede ham at gøre.

• Hvad blev Joseph Knight befalet at gøre? (Bede lydeligt privat, med sin familie og venner og over for verden, tilslutte sig den sande kirke og formane andre).

• Hvilket bevis ser I i Lære og Pagter 23:7 på, at Herren ønskede at velsigne Joseph Knight sen.?

Forklar, at kort tid efter, at Herren gav denne åbenbaring, valgte Joseph Knight sen. at blive døbt. Han forblev tro mod Kirken hele sit liv og forsvarede profeten Joseph Smith privat og offentligt. Profeten beskrev senere Joseph Knight sen. som »trofast, oprigtig, upartisk, eksemplarisk, dydig og god, uden at vige til højre eller venstre« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 457).

Bed dem om at fortælle om et princip, de har lært af at studere Lære og Pagter 23. De kan komme med principper som de følgende:

Når vi ønsker at tjene Herren, kan vi modtage personlig vejledning af ham.

Herren vil velsigne os, når vi følger den vejledning, som han giver os.

Bed dem om at tænke på den vejledning, de har fået af Herren gennem Helligånden, de levende profeters ord eller skrifterne. Giv dem nogle få minutter til at tænke over, hvordan de vil adlyde det råd, de har fået. Du kan eventuelt bede dem om at skrive de indtryk, de har fået, ned i deres skriftstudiebog. Forsikr dem om, at de vil blive velsignet med hjælp og vejledning af Herren, når de gør det, han beder dem om.

Kommentar og baggrundsinformation

Lære og Pagter 22:1. »Ja, den, som fandtes fra begyndelsen«

I Lære og Pagter 22:1 er vendingen »ja, den, som fandtes fra begyndelsen« bogstaveligt sand: Adam og Eva blev undervist i evangeliet, og de blev døbt (se Moses 5:58-59; 6:52-68). Enok blev befalet at døbe Herrens disciple (se Moses 7:11) og Noa underviste folket i, at de skulle døbes i Jesu Kristi navn, ligesom deres fædre havde været det (se Moses 8:24). Der blev også undervist om dåb i Mormons Bog før Kristi komme. I en artikel i Ensign i september 1974 påpeges det, at der også blev udført dåb blandt jøderne:

»Selvom det ikke er fuldstændigt tydeligt hverken i den verdslige historie eller i skrifterne, at jøder faktisk døbte hinanden på Jesu Kristi tid, var det normal praksis blandt dem at døbe ikke-jøder, der konverterede til jødedommen …

Det, der er bemærkelsesværdigt, er, at da Johannes gik rundt blandt folket, spurgte de ham ikke: ›Hvad er det nye, du gør?‹ men snarere: ›Hvem er du?‹ De satte ikke spørgsmålstegn ved ordinancen« (Robert J. Matthews, »I Have a Question«, Ensign, sep. 1974, s. 16).

Lære og Pagter 22:2. »I kan ikke gå ind ad den snævre port ved Moseloven«

Moseloven med dens system med kødelige befalinger, ceremonier, ritualer og symboler blev givet for at hjælpe israelitterne med at huske Gud og se frem mod Jesu Kristi forsoning. Frelseren opfyldte denne lov gennem forsoningen (se Alma 34:13-14). Under sin tjenestegerning arbejdede Jesus Kristus og hans apostle på at undervise jøderne i, at frelse ikke kan komme ved lydighed mod loven alene, men gennem forsoningens frelsende kraft. Som der står i Lære og Pagter 22:2, sammenlignede Herren en person, der havde fået en ubemyndiget dåb, med dem, der stolede på Moseloven uden tro på Jesus Kristus. Denne sammenligning understreger behovet for at give slip på de »døde« religiøse skikke, som ikke kan frelse os og favne evangeliets nye og evigtvarende pagt, lige som de tidlige jøder, der konverterede til kristendommen, måtte gøre.

Lære og Pagter 22:1-4. Vigtigheden af gengivelsen af præstedømmets myndighed

Ældste James E. Talmage fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:

»Da Herren oprettede sin kirke blandt nefitterne i dette land, fortalte han nøjagtigt dem, der blev udvalgt og ordineret og som fik overdraget myndighed, hvordan de skulle udføre dåbsordinancen. De skulle sige: ›Med myndighed, givet mig af Jesus Kristus, døber jeg dig i Faderens og i Sønnens og i Helligåndens navn.‹ Denne befaling giver ikke os myndighed i vores tidsalder. De ord, som Kristus udtalte til sine apostle i sin tid, giver hverken apostlene eller Kirkens ældster i vore dage myndighed. Jeg gentager, at de ord, som Herren sagde til de disciple, som han udvalgte blandt nefitterne, ikke giver os nogen myndighed, men han har atter talt i vor tid, og han har overdraget os den samme magt og myndighed til at tale i hans navn og til at administrere evangeliets ordinancer i henhold til det mønster, han har fastsat, og derfor kan de ældster og præster, som døber folk, der i vore dage erklærer deres tro og som har omvendt sig, sige, at de har myndighed. Og da Jesus Kristus har bemyndiget dem, kan de døbe i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn« (Conference Report, apr. 1924, s. 68; se også Lære og pagter – Elevens hæfte, 1981, s. 44).

Nogle af Kirkens første omvendte forstod ikke, at Herren ikke accepterer en dåb, medmindre den er udført af en person med præstedømmets myndighed. Præsident Joseph Fielding Smith har forklaret:

»Umiddelbart efter at Kirken blev organiseret, blev folk omvendt. Nogle af disse mennesker havde tilhørt kirker, der troede på dåb ved nedsænkning. Faktisk havde mange af Kirkens første omvendte tidligere accepteret denne form for dåb, da de troede på, at det var den rigtige. Spørgsmålet om guddommelig myndighed fandtes dog ikke i deres sind. Da de ønskede at komme ind i Kirken og havde fået et vidnesbyrd om, at Joseph Smith var en sand profet, undrede de sig over, hvorfor det var nødvendigt for dem at blive døbt igen, når de allerede var blevet døbt ved dåb ved nedsænkning« (Church History and Modern Revelation, 1953, 1:109).

Lære og Pagter 22:4. »Gå I … ind ad porten«

Dåben er porten eller kravet for at komme ind i det celestiale rige for enhver, som har nået ansvarlighedsalderen (se 2 Ne 31:15-21). Selvom dåbsordinancen er absolut afgørende, bliver den dog kun gyldig, når den ledsages af en forandring i hjertet, der fører til et nyt liv.

Ældste John A. Widtsoe fra De Tolv Apostles Kvorum har beskrevet sådan et forandret liv:

»Jeg husker den mand, der døbte mig ind i Kirken. Det var en meget almindelig mand til at begynde med. Han … drak to eller tre kander øl om dagen, lidt senere et glas whisky, og han tyggede skråtobak næsten hele dagen lang. Han levede et unyttigt og formålsløst liv, undtagen når han fik mad, tre gange om dagen, hvor han kunne tilfredsstille nogle af sine kødelige lyster. Han hørte om evangeliet og accepterede det. Det var godt for ham. Det var noget, som han havde længtes efter. Manden blev et fremstående medlem af Kirken. Så vidt jeg husker, udførte han fem eller seks missioner og præsiderede over en af Kirkens missioner. Han var den samme mand, havde de samme arme og ben, den samme krop og det sammen sind, men han ændrede sig på grund af den ånd, han fik, da han accepterede den evige sandhed« (Conference Report, apr. 1952, s. 34; se også Lære og Pagter – Elevens hæfte, 1981, s. 44-45).