Lektion 110
Lære og Pagter 105
Indledning
I lydighed mod Guds instruktioner dannede Joseph Smith og omkring 200 andre frivillige det, som blev kendt som Zions hær for at bringe hjælp til de hellige, som var blevet forvist fra Jackson County i Missouri. Den 22. juni 1834, mens de havde slået lejr nær Fishing River i Missouri, modtog Joseph Smith den åbenbaring, som nu findes i Lære og Pagter 105. I denne åbenbaring fortalte Herren de hellige, at Zions land ikke ville blive genrejst på det tidspunkt. Herren gav også instruktioner om, hvad der må ske, for at Zion kan blive genrejst engang i fremtiden.
Forslag til undervisningen
Lære og Pagter 105:1-19
Herren instruerer de hellige om at vente på Zions genrejsning
Anskaf inden klassen et papkrus, en elastik og tre stykker snor. Elastikkens omkreds skal være mindre end krusets omkreds. Bind de tre stykker snor om elastikken med lige store intervaller.
Indled lektionen ved at bede om tre frivillige. Placer kruset på en flad overflade, og bed de frivillige om at løfte kruset kun ved hjælp af elastikken og snorene. Fortæl dem, at de ikke må røre ved elastikken, kun ved snorene. (For at løse denne opgave skal eleverne samarbejde og trække samtidigt i snorene med lige meget kraft for at udstrække elastikken nok til at placere den rundt om koppen og løfte den).
Når de har løst opgaven, stiller du dem følgende spørgsmål:
-
Hvilken rolle spillede enighed og samarbejde for denne opgave?
Mind eleverne om, at Herren i februar 1834 fortalte Joseph Smith og de andre, at de skulle indsamle timelige ressourcer og skaffe frivillige for at bistå de hellige, som var blevet fordrevet fra Jackson County i Missouri, med at genvinde deres jord. Når eleverne begynder dagens drøftelse af Lære og Pagter 105, så tilskynd dem til at se efter, hvilken rolle enighed spillede i de helliges forsøg på at genvinde Zions jordlodder.
Bed eleverne om at huske, ud fra deres studium af Lære og Pagter 103, antallet af frivillige, Herren ønskede skulle tage del i Zions hær (500) og det mindste antal, han krævede (100). Bed en om at læse følgende afsnit højt. Bed klassen om at lytte efter antallet af folk, der meldte sig frivilligt til Zions hær, da gruppen tog af sted til at begynde med.
Resultatet af profeten Joseph Smiths og andres bestræbelser på at rekruttere frivillige og ressourcer til Zions hær var ikke så succesfuldt som håbet. Da hæren indledte sin march i begyndelsen af maj 1834, var der kun 122 personer, der havde meldt sig til at tage af sted. Zions hær rekrutterede yderligere frivillige på vejen til Missouri. Da gruppen, som Hyrum Smith og Lyman Wight havde rekrutteret fra Michigan-territoriet, mødtes med Joseph Smiths kompagni tidligt i juni 1834, bestod Zions hær af lige over 200 mænd, 12 kvinder og 9 børn (se Alexander L. Baugh, »Joseph Smith and Zion’s Camp«, Ensign juni 2005, s. 45).
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 105:7-8 højt. Lad klassen følge med og finde en grund til, at nogle kirkemedlemmer valgte ikke at hjælpe de hellige i Missouri. Lad derefter eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.
Lad et par elever skiftes til at læse højt fra Lære og Pagter 105:1-6. Lad klassen følge med og se efter, hvordan ulydighed og mangel på enighed havde påvirket medlemmerne af Kirken. (For at hjælpe eleverne til bedre at forstå betydningen af vers 5, kan det være nyttigt at forklare, at »det celestiale riges lov« inkluderer alle love og principper, som vi må følge, de ordinancer, vi skal modtage og de pagter, vi må holde for at arve det celestiale rige).
-
Hvordan havde Kirkens medlemmer fejlet i at være ét og være lydige?
-
Hvad må vi ifølge disse vers gøre for hjælpe med at opbygge Zion? (Hjælp eleverne til at finde frem til følgende princip, når de svarer: For at hjælpe med at opbygge Zion må vi være ét og være lydige mod alt, Gud beder os om).
-
Hvorfor tror I, at der kræves enighed og lydighed, for at Zion kan blive opbygget?
-
Hvilke oplevelser har hjulpet jer til at forstå vigtigheden af, at Kirkens medlemmer er ét?
Forklar, at de, som meldte sig frivilligt til Zions hær, oplevede mange udfordringer og mirakler under deres tur. Bed en om at læse følgende afsnit højt. Lad klassen overveje, hvordan de ville have reageret på nogle af udfordringerne.
Zions hær marcherede omkring 1.450 kilometer gennem 4 stater. De rejste mellem 30 til 60 kilometer om dagen i 45 dage. Hærens medlemmer oplevede at få vabler på fødderne, varmt og luftfugtigt vejr, mangel på mad og usund mad. Til tider var tørsten så stor, at nogle af hærens medlemmer drak sumpvand, som var blevet siet for myggelarver (nogle gange ved at bruge deres tænder) eller de drak vand ud af hestespor efter et regnvejr. På hele turen blev Zions hær ofte truet med vold fra andre. (Se Kirkens historie i tidernes fylde, 2. udg., CES-hæfte, 2002, s. 145-147).
-
Hvordan tror I, at I ville have reageret på disse udfordringer?
Forklar, at efter at medlemmerne af Zions hær ankom til Missouri, fandt de ud af, at Missouris guvernør, Daniel Dunklin, ikke ville holde sit løfte om at hjælpe de hellige med at vende tilbage til deres jordlodder i Jackson County. På trods af den nedslående nyhed fortsatte Zions hær mod Jackson County, mens de ventede på yderligere anvisning fra Herren.
Fortæl eleverne, at den fornødne anvisning kom i en åbenbaring fra Herren den 22. juni 1834, efter at Zions hær havde rejst i næsten syv uger og kun var omkring 15-30 kilometer fra Jackson County. Bed en elev om at læse Lære og Pagter 105:9-14 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Herren sagde, at de skulle gøre med hensyn til Zions genrejsning.
-
Hvad instruerede Herren hæren om at gøre med hensyn til Zions genrejsning?
-
Hvis I havde været medlem af Zions hær, hvordan ville I så have følt ved at høre denne åbenbaring, lige inden I ankom til jeres destination?
-
Hvilke årsager gav Herren til, at Zion ikke ville blive genrejst på det tidspunkt?
Bed en om at læse Lære og Pagter 105:18-19 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvorfor Herren anviste Zions hær at rejse hele vejen til Missouri og så åbenbare, at de ikke skulle hjælpe de hellige med at genvinde deres jordlodder i Zion på det tidspunkt.
-
Hvorfor befalede Herren ifølge disse vers, Zions hær til at rejse hele vejen til Missouri for så åbenbare, at Zion endnu ikke skulle genrejses? (Dette var en prøve på deres tro. Det kan være til hjælp at forklare, at en prøve på vores tro kan henvise til en test af, hvorvidt vi vælger at stole på og adlyde Herren, uanset hvad situationen er).
-
Hvordan blev medlemmerne af Zions hærs tro prøvet i løbet af denne oplevelse?
-
Hvad kan vi lære af disse vers? (Et princip, som eleverne måske finder frem til, er, at Gud har forberedt store velsignelser til dem, som er trofaste gennem deres prøvelser).
-
Hvornår har I eller nogle, I kender, oplevet en prøve på jeres eller deres tro? Hvordan har prøvelser på jeres tro forberedt jer til større velsignelser?
Fortæl eleverne, at mange mænd, som havde tjent i Zions hær, blev velsignet med muligheden for at tjene i Herrens rige. I februar 1835 blev De Tolv Apostles Kvorum og De Halvfjerds’ Første Kvorum organiseret. Ni af de oprindelige apostle og alle medlemmer af De Halvfjerds’ Kvorum havde tjent i Zions hær. (Se Kirkens historie i tidernes fylde, s. 153).
Bed en om at læse følgende udtalelse af profeten Joseph Smith højt. Lad klassen lytte efter, hvilken rolle Zions hær spillede for forberedelsen af mænd til lederskab:
»Gud ønskede ikke, at I skulle i kamp. Han kunne ikke organisere sit rige med 12 mænd, der skulle åbne evangeliets døre til jordens nationer, og med 70 mænd under deres vejledning til at følge i deres fodtrin, medmindre han tog dem ud af en gruppe mænd, der havde tilbudt deres liv, og som havde ydet et lige så stort offer som Abraham« (i History of the Church, 2:182; se også Kirkens historie i tidernes fylde, s. 153).
Bær dit vidnesbyrd om, hvor vigtigt det er at stole på og adlyde Herren, når vores tro bliver prøvet.
Lære og Pagter 105:20-41
Herren lærer de hellige, hvad de skal gøre inden Zion genrejses
Opsummer Lære og Pagter 105:20-37 ved at forklare, at Herren fortalte de hellige i Missouri, hvordan de skulle reagere på den forfølgelse, de oplevede, mens de ventede på den fremtidige genrejsning af Zion. Han rådede dem til at være ydmyge og undgå at skabe konflikter. Han forklarede, at de skulle helliggøres som forberedelse på den endelige genrejsning af Zion. Som han tidligere havde sagt i samme åbenbaring, skulle de »blive undervist mere fuldkomment og få erfaring og mere fuldkomment lære deres pligt og det, som [han] kræve[de] af deres hænder« (L&P 105:10).
-
Hvordan bør vi reagere på forfølgelse?
Bed eleverne om at læse Lære og Pagter 105:38-41 for sig selv og vælge et udtryk fra disse vers, der opsummerer, hvad Herren sagde, at de hellige skulle gøre, når nogen behandlede dem dårligt.
-
Hvilke velsignelser ville de hellige i Missouri ifølge vers 40 få, hvis de forsøgte at skabe fred med andre? (Deres svar bør afspejle følgende princip: Hvis vi stræber efter at skabe fred med andre, så vil alt ordne sig til gavn for os).
-
Hvad kan vi gøre for at skabe fred med andre?
-
Hvordan er I blevet velsignet, når I har forsøgt at skabe fred, herunder med dem, som måske forfølger jer?
Bed eleverne om at overveje en ting, de kan gøre for at stræbe efter at skabe fred med andre i deres liv, især når de måske er blevet behandlet forkert, og derefter skrive et mål i deres skriftstudiebog for at følge dette princip.
Kommentar og baggrundsinformation
Lære og Pagter 105. Zions hærs afrejse
Inden Joseph Smith forlod Kirtland i Ohio, »lovede [han] brødrene, at hvis de alle levede i overensstemmelse med det, de skulle for Herren og holdt hans befalinger … ville de alle komme sikkert tilbage« (i Kirkens historie i tidernes fylde, 2. udg., CES-hæfte, 2002, s. 145). Profeten advarede om, at de ellers ville blive udsat for Guds vrede.
Med sådanne forsikringer tog medlemmerne af Zions hær af sted, velvidende at deres liv blev bragt i fare ved at deltage i denne tur. Heber C. Kimball udtrykte manges følelser på dette tidspunkt:
»Vi begyndte den 5. maj (1834), og dette var i sandhed en højtidelig morgen for mig. Jeg forlod min hustru, børn og venner uden at vide, om jeg skulle se dem igen i kødet, da jeg selv og mine brødre blev truet både i dette land og i Missouri af fjender, der sagde, at de ville ødelægge os og udrydde os fra landet« (i Orson F. Whitney, Life of Heber C. Kimball, 1945, s. 40).
Mange af mændene i Zions hær forlod deres familie med meget få eller ingen penge og ingen mulig indtjening. For at hindre unødige trængsler plantede Kirkens medlemmer haver, så kvinderne og børnene kunne høste majs og anden afgrøde under hærens fravær. Gennemsnitsalderen for mændene i Zions hær var 29. Profetens fætter George Albert Smith var 16 år, og Addison Greene var 14 år. Den ældste var 79 år. Joseph Smith, som var blevet udvalgt til at være »Israels hærs øverstbefalende«, var kun 28 år. (Se Kirkens historie i tidernes fylde, s.144-154).
Lære og Pagter 105. Herrens beskyttelse af Zions hær
Hele turen blev Zions hær ofte truet med vold fra andre. Men Herren lovede at opfylde løftet, som findes i Lære og Pagter 103:20. Joseph Smith sagde: »På trods af at vore fjender hele tiden udtrykte voldstrusler, frygtede vi ikke, ej heller tøvede vi med at fortsætte vores rejse, for Gud var med os, og hans engle gik foran os, og troen i vores lille gruppe var urokkelig. Vi ved, at engle var vore følgesvende, for vi så dem« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 285).
Lære og Pagter 105:5. Det celestiale riges lov
Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:
»Det celestiale riges lov er naturligvis evangeliets lov og pagter, som konstant påminder os om Frelseren og vores løfte om lydighed, offer, indvielse og troskab« (»Kom til Zion«, Liahona, nov. 2008, s. 38).
Præsident Ezra Taft Benson har sagt:
»Evangeliets lov omfatter alle love, principper og ordinancer, som er nødvendige for vores ophøjelse« (The Teachings of Ezra Taft Benson, 1988, s. 337).
Lære og Pagter 105:19. »For at deres tro kunne blive prøvet«
Befalingen om at vende tilbage til Kirtland uden at kæmpe for de hellige i Missouri var en prøve på mange medlemmer af Zions hærs tro. Nogle gjorde åbent oprør og faldt senere fra. Tidligere på deres rejse havde profeten advaret medlemmerne af Zions hær om, at deres splittelse, strid og ulydighed ville bringe en svøbe (en stor lidelse eller sygdom) over dem. Som resultat af vrede og uretmæssige klager, der stammede fra Herrens instruktioner om ikke at kæmpe, gentog profeten denne advarsel. Den 24. juni 1834 blev flere medlemmer af Zions hær ramt af kolera. Epidemien spredte sig og resulterede i kraftig diarre, opkastninger og krampeanfald. Før sygdommen var ovre, var omkring 68 blevet smittet, deriblandt Joseph Smith, og 13 af hærens medlemmer og 2 lokale medlemmer var døde. Joseph Smith sagde, at han den 2. juli »fortalte dem, at hvis de ville ydmyge sig for Herren og indgå pagt om at holde hans befalinger og adlyde mine ord, ville plagen ophøre fra den stund, og der ville ikke være andre koleratilfælde blandt dem. Brødrene indgik en pagt om dette ved opløftede hænder, og plagen ophørte« (i History of the Church, 2:120).
Herren accepterede hærens medlemmers ofre og velsignede dem for det, de var villige til at gøre. I juli 1834 opløste profeten Joseph Smith Zions hær. Nogle bestod ikke prøven på deres tro og forlod Kirken, de trofaste blev styrket af oplevelsen.
Ældste Franklin D. Richards fra De Halvfjerds’ Præsidium har sagt:
»Zion hærs rejse blev af mange betragtet som en unyttig og mislykket tur. En bror i Kirtland, som ikke havde været med hæren, mødte Brigham Young, da han kom tilbage, og sagde til ham: ›Hvad fik du så ud af denne nyttesløse rejse til Missouri med Joseph Smith?‹ ›Alt, vi tog af sted for‹, svarede Brigham Young. ›Jeg ville ikke bytte den erfaring, jeg fik på denne tur, for alle rigdomme i Geauga County‹, det amt, som Kirtland var en del af dengang (B.H. Roberts, »Brigham Young: A Character Sketch«, Improvement Era, 6. årgang, juni 1903, s. 567)« (se »Formålet med livet: at blive prøvet«, Den danske Stjerne, maj 1972, s. 195).
Zions hær blev en mulighed for dens medlemmer for at vise Herren og dem selv dybden af deres trofasthed og hengivenhed for Herrens arbejde. Ligesom Abraham gennemgik mange af Kirkens første ledere en prøve, der var beregnet til at opnå guddommelige formål. Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »De, som marcherede i Zions hær, udforskede ikke Missouri landskab, men deres egne muligheder« (»Notwithstanding My Weakness«, Ensign, nov. 1976, s. 14).