Lektion 73: Lære og Pagter 67

Lektion 73

Lære og Pagter 67

Indledning

I november 1831 var en gruppe ældster samlet til en særlig konference i Hiram i Ohio. Et af de drøftede emner ved konferencen var udgivelsen af åbenbaringer, som Joseph Smith havde modtaget. Under dette møde gav Herren en åbenbaring til Joseph Smith og udpegede det som forordet til åbenbaringernes bog, som skulle udgives. Den åbenbaring er nu det første afsnit i Lære og Pagter. Senere i løbet af konferencen gav Herren den åbenbaring, som nu findes i Lære og Pagter 67. I den åbenbaring henvendte Herren sig til de brødre, som havde spørgsmål om sproget i de åbenbaringer, han havde givet profeten.

Forslag til undervisningen

Lære og Pagter 67:1-3

Herren hører vores bønner og kender vores hjerte

Skriv, før klassen begynder, følgende spørgsmål på tavlen: Hvornår har I følt, at jeres bønner er blevet hørt og besvaret? Bed i begyndelsen af klassen eleverne om at besvare følgende spørgsmål:

Forklar, at en gruppe ældster, herunder Joseph Smith, i november 1831 var samlet for at drøfte udgivelsen af de åbenbaringer, som profeten havde modtaget. Joseph Smith bad ældsterne om at vidne om, at åbenbaringerne var fra Herren, men nogle af dem tøvede. Denne tøven førte til åbenbaringen i Lære og Pagter 67.

Bed eleverne om at læse Lære og Pagter 67:1-2 for sig selv og se efter, hvad Herren sagde om bøn.

Hvad siger Herren om sin opmærksomhed på vores bønner i disse vers? (De kan give mange forskellige svar, men sørg for, at de finder frem til følgende princip: Herren hører vores bønner og kender vores hjerte. Skriv dette princip på tavlen).
Hvordan kan kundskab om dette princip hjælpe jer til at forbedre jeres bønner?

Bed nogle få af dem om at fortælle, hvordan de ved, at vor himmelske Fader hører deres bønner og kender deres hjertes ønsker, for at hjælpe dem til at føle vigtigheden af princippet på tavlen. Når nogle få har haft mulighed for at fortælle, så tilskynd dem til at bede om kundskab om, at Gud hører deres bønner og kender deres hjerte.

Bed en om at læse Lære og Pagter 67:3. Lad klassen følge med og se efter, hvorfor nogle af ældsterne ikke modtog den velsignelse, som Herren havde tilbudt dem.

Skriv følgende spørgsmål på tavlen: Hvordan kan frygt afholde nogen fra at modtage velsignelser? Bed eleverne om at svare. Skriv følgende princip på tavlen, mens de drøfter dette spørgsmål: Hvis vi lukker frygt ind i vores hjerte, kan vi miste velsignelser.

Hvad kan folk frygte, som kan afholde dem fra at modtage velsignelser? (Eksempler kan være frygt for ikke at passe ind, frygt for at lave fejltagelser, frygt for at ændre deres liv, frygt for nederlag, frygt for omvendelse osv.).

Bed eleverne tænke på, hvordan deres frygt kan have forhindret dem i at handle i tro. Tilskynd dem til at søge Herrens hjælp til at erstatte deres frygt med tro.

Lære og Pagter 67:4-9

Herren sørger for en måde, hvorpå ældsterne kan få et vidnesbyrd om åbenbaringerne gennem Joseph Smith

Skriv følgende spørgsmål på tavlen: Hvorfor skal vi opretholde vores kirkeledere, selvom vi ved, at de er ufuldkomne?

Bed en elev om at læse afsnitsindledningen til Lære og Pagter 67 højt. Få en anden til at læse Lære og Pagter 67:5-6 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad ældsterne følte om de åbenbaringer, der skulle udgives i Befalingernes Bog. (Mind dem eventuelt om, at den første samling af Joseph Smiths åbenbaringer blev kaldt Befalingernes Bog. I 1835 blev bogen udgivet med titlen Lære og Pagter).

Hvad følte ældsterne om åbenbaringerne? (Mange ældster »aflagde højtideligt vidnesbyrd« om sandheden af åbenbaringerne. Men der blev »fremført nogle … bemærkninger om det sprog, der var anvendt i åbenbaringerne.« Ifølge vers 5 troede nogle af ældsterne, at de kunne »udtrykke dem på et sprog, der [var] bedre end [Joseph Smiths]).

Forklar, at nogle af ældsterne var bekymrede for sproget, som åbenbaringerne var udtrykt på. De kan have følt, at åbenbaringerne havde brug for omfattende redigering for at blive forberedt til udgivelse, og de kan have været bange for, hvad Kirkens fjender ville gøre med åbenbaringerne, når de blev udgivet. Få en elev til at læse Lære og Pagter 67:4-5 højt. Lad klassen følge med og se efter Herrens svar på bekymringerne for sproget i åbenbaringerne.

Hvad anerkendte Herren om Joseph Smith?

Påpeg, at Joseph Smiths sproglige evner ikke var perfekte. Han var ikke altid veltalende, når han talte. Ikke desto mindre åbenbarede Herren ham sandheder og gav ham lov til at udtrykke det, så godt han kunne.

Hvorfor kan det være nyttigt at vide, at Herren åbenbarede sin vilje til Joseph Smith, selvom han vidste, at Joseph ikke var fuldkommen?

Få fire elever til at skiftes til at læse højt i Lære og Pagter 67:6-9. Lad klassen følge med og se efter den udfordring, som Herren gav dem, der kritiserede sproget i åbenbaringerne.

Hvilken udfordring gav Herren dem, som troede, de kunne udtrykke sig bedre end sproget i åbenbaringerne?

Spørg eleverne om, hvad de kan huske fra forrige lektion om William E. McLellin. Forklar, at William besluttede sig for at tage Herrens udfordring op om at skrive en åbenbaring, der kunne sammenlignes med dem, som Joseph Smith havde modtaget. Bed en elev om at læse følgende udtalelse fra Joseph Smiths historie:

»William E. McLellin, som efter sin egen mening var den klogeste, var mere klog end vis og forsøgte at skrive en befaling lig en af de mindste for Herren, men det mislykkedes; det er et forfærdeligt ansvar at skrive i Herrens navn. Ældsterne og alle de tilstedeværende, der så dette mislykkede forsøg fra en mand på at efterligne Jesu Kristi sprog, fik fornyet deres tro på evangeliets fylde og på sandheden af de befalinger og åbenbaringer, som Herren havde givet til Kirken gennem min medvirken, og ældsterne underskrev en villighed til at bære vidnesbyrd om deres sandhed til hele verden« (i History of the Church, 1:226).

Forklar, at flere af de ældster, der var tilstede, efter denne begivenhed underskrev et dokument, hvor de gav deres officielle vidnesbyrd om sandheden af åbenbaringerne i Befalingernes Bog.

Hvorfor tror I, at Joseph Smith, der havde en begrænset skolegang, kunne frembringe disse åbenbaringer, mens William E. McLellin, der var godt uddannet, ikke kunne?
Hvad kan vi lære af denne beretning om at dømme vores ledere på grund af deres ufuldkommenheder?

Henvis til spørgsmålet på tavlen om at følge ufuldkomne ledere. Foreslå eleverne at skrive svarene under spørgsmålet.

Lære og Pagter 67:10-14

Herren råder sine tilhængere om, hvordan man forbereder sig til at være i Guds nærhed

Skriv følgende spørgsmål på tavlen: Hvilke velsignelser kan der komme, når vi er tålmodige med os selv og andre? Bed eleverne om at svare.

Bed en om at læse følgende beretning fortalt af præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab højt:

»I 1960erne begyndte en professor på Stanford University et lille eksperiment med at afprøve fireårige børns viljestyrke. Han anbragte en stor skumfidus foran dem og fortalte dem så, at de kunne spise den med det samme, eller de kunne få to skumfiduser, hvis de ventede i et kvarter.

Han lod derpå børnene være alene og iagttog, hvad der skete, bag et envejsspejl. Nogle af børnene spiste straks skumfidusen, andre kunne kun vente nogle få minutter, før de gav efter for fristelsen. Kun 30 % var i stand til at vente« (»Fortsæt i tålmodighed«, Liahona, maj 2010, s. 56).

Hvordan tror I, at professorens eksperiment og iagttagelser kan relatere til os?
Hvilke velsignelser har I fået, fordi I var tålmodige?

Bed eleverne om at lave et skema med to kolonner i deres skriftstudiebog. Bed dem om at skrive Belønning over den første kolonne og Sådan får man belønningen over den anden kolonne. Del klassen op parvis. Bed dem om at læse Lære og Pagter 67:10-14 med deres makker og se efter de belønninger, Frelseren lover, og hvilke handlinger, der er nødvendige for at opnå belønningerne. Bed dem om at skrive deres svar i de rigtige kolonner i deres skemaer.

Når de har haft tilpas tid til at studere og drøfte skriftstedet, bruges spørgsmålene nedenfor til at hjælpe dem med at videregive det, de er kommet frem til, i klassen.

Hvilke belønninger tilbød Herren disse ældster?
Hvad skulle ældsterne gøre for at opnå disse belønninger?

Forklar, at dette skriftsted gælder for os alle. Skriv følgende princip på tavlen: Hvis vi aflægger misundelse og frygt, ydmyger os og fortsætter i tålmodighed, vil vi være i stand til at tåle Guds nærhed.

Hvorfor tror I, at vi er nødt til at være tålmodige i vores indsats for at blive værdige til at være i Guds nærhed?

Bed en om at læse følgende resultater fra marshmallow-eksperimentet, som præsident Uchtdorf fortalte om, højt. Lad klassen lytte efter, hvad vi kan lære om at blive rene for Gud.

»Som tiden gik, fulgte [professoren] børnene og begyndte at lægge mærke til en interessant sammenhæng: De børn, der ikke kunne vente, kæmpede senere i livet og havde flere adfærdsproblemer, mens de, der kunne vente, havde en tendens til at være mere positive og bedre motiverede, fik højere karakterer og indkomst og havde et sundere forhold til andre

… evnen til at vente – at være tålmodig – var et væsentligt karaktertræk, som kunne forudsige senere fremgang i livet …

Ikke desto mindre kan vi ikke behage Gud uden tålmodighed, vi kan ikke blive fuldkomne. Tålmodighed er i den grad en rensende proces, der højner forståelse, gør lykke dybere, målretter handling og giver håb om fred (se »Fortsæt i tålmodighed«, s. 56).

Hvad kan vi lære af dette eksperiment om velsignelser, der kommer, når vi er tålmodige?

Bed eleverne om at tænke over og bede om områder i deres liv, hvor de har brug for at være mere tålmodige med sig selv og andre. Giv dem en opfordring om at sætte sig et mål, som vil hjælpe dem med at blive værdige til at være i Guds nærhed.

Kommentar og baggrundsinformation

Lære og Pagter 67:3. »Frygt i jeres hjerte«

Præsident Thomas S. Monson har sagt:

»Husk, at tro og tvivl ikke kan eksistere i det samme sind på samme tid, for den ene vil drive den anden væk. Kast tvivlen bort. Dyrk troen« (»Kaldet til at tjene«, Liahona, jan. 2001, s. 59).

Lære og Pagter 67:5. »Hans ufuldkommenheder har I kendt til«

Ældste Neal A. Maxwell fra De Tolv Apostles Kvorum fortalte om, hvordan vi skal reagere, når vi oplever ufuldkommenheder hos folk omkring os:

»Ufuldkomne mennesker bliver i virkeligheden kaldet af vor fuldkomne Herre til at hjælpe ham i hans arbejde. Herren sagde til visse i Joseph Smiths omgangskreds, at han vidste, at de havde lagt mærke til Josephs mindre ufuldkommenheder. Ikke desto mindre bar Herren vidnesbyrd om, at de åbenbaringer, som blev givet gennem profeten Joseph Smith, var sande! (Se L&P 67:5, 9).

Det er derfor ikke overraskende, at vi i dag lægger mærke til hinandens svagheder. Men vi bør ikke glædes ved dem. Lad os være taknemlige for de små skridt, vi og andre tager, i stedet for at glædes over manglerne. Og når der opstår misforståelser, lad dem da være os til erfaring og ikke til ødelæggelse.

Jeg skatter disse linjer skrevet af den meget dygtige, men meget ydmyge profet og skribent Moroni:

›Fordøm mig ikke på grund af min ufuldkommenhed, ej heller min far på grund af hans ufuldkommenhed, ej heller dem, som har skrevet før ham; men giv hellere Gud tak for, at han har tilkendegivet vore ufuldkommenheder for jer, så I kan lære at være mere vise, end vi har været‹ (Morm 9:31; fremhævelse tilføjet).

Hvis det er vores indstilling, er det meget mindre sandsynligt, at vi bliver fornærmet.

Hvis valget desuden står mellem at reformere andre medlemmer af Kirken eller os selv, kan der så i virkeligheden være nogen tvivl om, hvor vi skal begynde? Nøglen er at have vore øjne vidt åbne for vore egne fejl og halvt lukkede for andres fejl – ikke omvendt! Andres ufuldkommenheder frigør aldrig os fra at arbejde på vore egne mangler« (se »›En krænket broder‹«, Den danske Stjerne, okt. 1982, s. 78-79).