Ved et møde for højrådet i Kirtland den 24. februar 1834 søgte Parley P. Pratt og Lyman Wight vejledning om, hvordan de hellige i Missouri kunne få timelig lindring og genvinde deres jordlodder i Jackson County. Samme dag modtog Joseph Smith en åbenbaring, som findes i Lære og Pagter 103, hvori Herren lovede, at Zions land ville blive genrejst. Herren fortalte kirkelederne, at de skulle samle ressourcer og styrker til at hjælpe de hellige i Missouri. Denne gruppe blev kaldt for Zions hær.
Indled klassen med at stille eleverne følgende spørgsmål:
Hvilke fjender har de retfærdige i dag?
Bed eleverne om at tænke over, hvordan Herrens fjender stræber efter at hindre de retfærdiges åndelige fremgang.
Hvorfor tror I, at Herrens fjender stræber efter at hindre åndelig fremgang hos nogle af Herrens folk?
Når eleverne begynder dagens studie og drøftelse af Lære og Pagter 103, tilskynder du dem til at se efter principper, som vil hjælpe dem til at overvinde sådanne fjender.
Bed en elev om at læse højt fra indledningen til Lære og Pagter 103. Lad klassen følge med og se efter, hvorfor Parley P. Pratt og Lyman Wight var taget til Kirtland i Ohio fra Missouri.
Hvorfor var bror Pratt og bror Wight kommet til Kirtland?
Forklar, at Joseph Smith modtog åbenbaringen, som findes i Lære og Pagter 103, samme dag, som disse to ledere mødtes med ham og højrådet i Kirtland.
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 103:1-4 højt. Lad klassen se efter to grunde til, at Herren tillod sine fjender at forfølge de hellige i Missouri.
Hvad er ifølge vers 3-4 to grunde til, at Herren tillod sine fjender at forfølge de hellige? (En grund var at tillade, at forfølgerne »kunne fylde deres syndigheds mål, så deres bæger kunne blive fyldt« – med andre ord, for at retfærdiggøre hans dom over de ugudelige. En anden grund var for at irettesætte de ulydige hellige).
Hvorfor skulle de hellige ifølge vers 4 irettesættes? Hvad tror I, der menes med sætningen »de ikke helt gav agt på«? (De var ikke helt lydige mod Herren).
Bed en om at læse Lære og Pagter 103:5-7 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Herren underviste de hellige om, at de må gøre for at få overhånd over hans fjender. (Påpeg eventuelt, at udtrykket få overhånd betyder at være stærkere end ens modstander eller at sejre).
Hvis de hellige ville følge Herrens råd »fra selve (den] stund«, hvilke velsignelser ville de så modtage? (De ville få overhånd over Herrens fjender »fra selve denne stund«).
Hvad lærer disse vers os om, hvordan vi kan få overhånd over verdens indflydelse? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til følgende princip: Når vi begynder at følge Herrens råd, modtager vi styrke til at begynde at få overhånd over verden).
Bed en om at læse Lære og Pagter 103:8-10 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Herren advarede os om, at der ville ske, hvis vi valgte ikke at adlyde hans ord.
Hvilke resultater kommer af at vælge ikke at adlyde alle Herrens ord? (De kan finde frem til forskellige principper, deriblandt disse: Hvis vi er ulydige mod Guds befalinger, vil verden få overhånd over os. Hvis vi ikke overholder alle Herrens ord, vil vi miste evnen til at være et lys for andre).
Hvorfor tror I, at en person, der er ulydig eller kun delvist lydig mod Herren, ikke vil være i stand til at få overhånd over Herrens fjender?
Hvilke eksempler er der på, hvordan folk kan sejre over Herrens fjender ved at stræbe efter at adlyde Herrens ord? (Eksempler kan omfatte personer, der gennem lydighed har modtaget styrke fra Herren til at overvinde afhængighed eller efterlever evangeliet efter at have levet et verdsligt liv).
Du kan eventuelt forklare, at selvom vi måske ikke er fuldkommen lydige mod alle Herrens ord, så vil Herren, hvis vi flittigt stræber efter at adlyde ham og oprigtigt omvender os, når vi fejler, hjælpe os til at få overhånd over hans fjender.
Tilskynd eleverne til i deres skriftstudiebog at skrive et princip, som de kan begynde med at efterleve »fra selve denne stund« for bedre at lytte til Herrens råd.
Opsummer Lære og Pagter 103:11-20 ved at forklare, at Herren lovede de hellige, at Zion efter deres trængsler vil blive forløst ved hans kraft. Men hvis de hellige vanhelligede deres arv, ville de blive fjernet fra den.
Herren afslører, hvordan Zions land skal blive genrejst
Lav inden klassen et skilt, hvorpå der står: FRIVIILIGE SØGES! Sæt det et sted, hvor eleverne kan se det. Forbered derudover følgende bekendtgørelse på et stykke papir.
Frivillige søges! De hellige i Jackson County i Missouri er med magt blevet fordrevet fra deres jordlodder af hensynsløse pøbelhobe. Vær med til at hjælpe disse hellige og beskytte dem, når de genvinder og forsvarer deres jordlodder i Zion. Afrejse fra Kirtland i Ohio den 1. maj 1834.
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 103:21-23 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Herren anviste Kirkens ledere at gøre for at genrejse Zions land. Lad dem fortælle, hvad de finder frem til.
Bed en elev om at læse skiltet med: FRIVILLIGE SØGES! Giv eleven bekendtgørelsen, som du forberedte, inden klassen begyndte, og bed ham eller hende om at læse den højt. Stil derpå klassen følgende spørgsmål:
Tror I, at I ville have været villige til at tage til Jackson County for at hjælpe de hellige? Hvorfor eller hvorfor ikke?
Forklar, at gruppen af mænd, som Joseph Smith skulle lede til Missouri, blev kendt som Zions hær. Medlemmerne af Zions hær havde to hovedformål. For det første skulle de bringe ressourcer til de hellige i Missouri for at hjælpe dem og gøre dem i stand til at kunne vende tilbage til deres hjem og købe mere jord. For det andet ville medlemmerne af Zions hær blive tilbage for at opretholde orden og fred i Jackson County, efter Missouris statsmilits med bemyndigelse af guvernør Daniel Dunklin havde eskorteret de hellige tilbage dertil.
Hvis I havde været medlemmer af Kirken på det tidspunkt, hvilke bekymringer kunne I så have haft ved at melde jer frivilligt til Zions hær?
Hvordan kunne løftet i dette vers have påvirket jeres beslutning om at melde jer?
Forklar, at deltagelse i Zions hær krævede, at man efterlod sin familie og sine arbejdsopgaver for at marchere cirka 1450 kilometer under forfærdelige forhold og i fjendtlige og farlige omgivelser. Bed en elev om at læse Lære og Pagter 103:27-28 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Herren sagde til dem, der ville tilslutte sig Zions hær. Lad dem fortælle, hvad de har fundet frem til.
Hvad tror I, at sætningen »[nedlægge] sit liv for min skyld« betyder?
Hvad kalder Herren ifølge disse vers en, der er villig til at nedlægge sit liv for Herrens skyld? (Skriv, når eleverne svarer, følgende sandhed på tavlen: Jesu Kristi disciple er villige til at give deres liv for hans skyld).
Påpeg, at det for de hellige i Zions hær var en reel risiko at miste livet. Selvom vi ikke står over for samme fare, kan denne sandhed stadig gælde os. Bed en elev om at læse følgende udtalelse af præsident James E. Faust fra Det Første Præsidentskab højt. Lad klassen lytte efter, hvordan vi kan give vores liv for Herrens skyld.
Billede
Præsident James E. Faust
»Alligevel er det, der kræves af de fleste af os, ikke at dø for Kirken, men at leve for den. For mange kan det være endnu sværere at leve et kristent liv hver dag end at nedlægge sit liv« (»En sand discipel«, Liahona, nov. 2006, s. 22).
Hvorfor tror I, at det kan være endnu sværere at leve for Herren end at dø for ham?
Bed eleverne om at læse Lære og Pagter 103:30-34 for sig selv og se efter, hvor mange frivillige Herren ønskede til Zions hær.
Hvor mange frivillige ønskede Herren? (500). Hvad var det mindste antal Herren krævede? (100).
Forklar, at Joseph Smith ved slutningen af højrådsmødet, hvori Kirkens ledere drøftede situationen for de hellige i Missouri, sagde, at han ville rejse til Zion for at hjælpe med at genrejse det. Cirka 30 eller 40 af de tilstedeværende mænd meldte sig også. Herren pålagde 8 mænd at tage ud til Kirkens menigheder for at rekruttere frivillige til Zions hær og bede om bidrag til forsyninger og penge til de hellige i Missouri (se L&P 103:37-40). Omkring 200 mennesker tog med Zions hær, herunder nogle kvinder og børn.
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 103:35-36 højt. Lad klassen finde frem til, hvad de hellige behøvede for at få succes i deres indsats for at genrejse Zion.
Hvilket princip kan vi lære om, hvordan vi kan opnå al sejr og ære, ud fra Herrens løfte i disse vers? (Eleverne bør finde frem til følgende princip: Al sejr og ære bliver tilvejebragt for os ved vores flid, trofasthed og troens bønner).
Bær vidnesbyrd om, at vi vil sejre over Herrens fjender, når vi flittigt stræber efter at adlyde alle Herrens ord. Bed eleverne om at anvende, hvad de har skrevet i deres skriftstudiebog, »fra selve denne stund«.
Da de hellige led under anti-mormonske fjendtligheder i Missouri i 1833 og 1834, søgte Kirkens ledere gentagne gange om hjælp fra statslige og føderale embedsmænd, herunder Missouris guvernør Daniel Dunklin. Guvernør Dunklin tilbød lidt hjælp i henhold til de helliges bønfaldelser. I oktober 1833 rådede han kirkeledere til at søge godtgørelse og beskyttelse gennem det juridiske system i Jackson County. Han lovede, at hvis disse bestræbelser fejlede, ville han bruge andre midler til at håndhæve loven. Dog viste guvernør Dunklins råd sig at være ineffektivt og upraktisk, da adskillige embedsmænd i Jackson County var blandt dem, som forsøgte at tvinge mormonerne ud. (Se Kirkens historie i tidernes fylde, 2. udg., CES-hæfte, 2002, s. 137).
I det sene efterår 1833 blev de hellige med magt bortvist fra Jackson County. De fleste af dem fandt midlertidigt ly i naboamtet Clay County, mens resten fandt overnatning i andre nærtliggende amter. Det følgende forår, da Zions hær var blevet dannet og begyndte at marchere mod Missouri, vedblev Kirkens ledere med at bønfalde guvernør Dunklin om forsikring om, at han ville sørge for støtte til de hellige, så de kunne genvinde deres hjem og ejendele og leve i fred i Jackson County. Guvernøren indrømmede, at de hellige var blevet uretmæssigt behandlet, og han erkendte, at det ville blive nødvendigt med en bevæbnet styrke udsendt fra staten, for at mormonerne kunne få deres jordlodder tilbage og for at beskytte dem, mens domstolen arbejdede på de juridiske sider af sagen. (Se Kirkens historie i tidernes fylde, , s. 137-139, 148).
Men i juni 1834 ændrede guvernør Dunklin holdning. Han påstod, at anvendelse af hæren ville føre hele staten ud i en åben krig. I stedet for at give støtte rådede han de hellige til, at de for at undgå blodsudgydelser skulle opgive deres rettigheder, sælge deres jordlodder og bosætte sig et andet sted. Han rådede dem endnu en gang til at appellere til domstolene. Disse forslag var uacceptable for Kirkens ledere, og deres håb om, at de hellige måske ville få lov til at vende fredeligt tilbage til deres hjem, blev knust. (Se Kirkens historie i tidernes fylde, s.148-149).
I sidste ende handler Zions genrejsning ikke udelukkende om at genvinde besiddelsen af land. Zion er både et fysisk sted og et samfund sammensat af en bestemt type mennesker. Inden Zions land bliver genvundet, og byen Zion bliver bygget, må Herrens folk blive helliggjort.
Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:
Billede
Ældste D. Todd Christofferson
»Zion er Zion på grund af indbyggernes karakter, egenskaber og trofasthed. Husk, at ›Herren kaldte sit folk Zion, fordi de var af ét hjerte og ét sind og levede i retfærdighed; og der var ingen fattige blandt dem‹ (Moses 7:18). Hvis vi ønsker at etablere Zion i vores hjem, menigheder og stave, må vi hæve os til denne standard. Det vil være nødvendigt (1) at blive ét af hjerte og sind, (2) at blive et helligt folk både som person og gruppe og (3) at sørge så effektivt for de fattige og trængende, at vi udrydder fattigdom blandt os. Vi kan ikke vente på Zions komme og at disse ting skal ske – Zion kommer først, når de sker« (»Kom til Zion«, Liahona, nov. 2008, s. 38).
Formålet med Zions hær var ikke at genvinde besiddelse af de helliges jord i Jackson County ved militær magt, selvom nogle af Hærens medlemmer troede, at det var tilfældet. Mændene var klar til at kæmpe, hvis deres liv var truet, men Herren behøver ikke at sætte sin lid til menneskets kraft for at genrejse Zion.
Præsident Joseph Fielding Smith skrev om den kraft, hvorved Zion skal genrejses:
Billede
Præsident Joseph Fielding Smith
»Zions genrejsning må nødvendigvis ske med magt. Ikke ved våbenmagt eller ved udgydelse af bold, men med Herrens magt« (Church History and Modern Revelation, 1953, 1:484).
Herren henviste til sin magts rolle for genrejsningen af Zion, da han sagde, at de hellige ville »blive ledt ud af trældom med magt og med en udstrakt arm« (L&P 103:17). »En udstrakt arm« er et symbolsk udtryk, som henviser til Gud, der bruger sin magt (symboliseret ved hans arm) på sit folks vegne. De hellige vil kun sejre i genrejsningen af Zion ved Guds magt, og de vil få denne magt ved at adlyde alle hans ord.
Lære og Pagter 103:27. »Den, som nedlægger sit liv for min skyld, skal finde det igen«
Ældste Franklin D. Richards fra De Halvfjerds har forklaret, hvad der vil ske, hvis vi nedlægger vores liv for Frelseren:
Billede
Ældste Franklin D. Richards
»Det bliver klart, at mange storslåede velsignelser afhænger af lydighed mod den evige offerlov.
Som Frelseren sagde: ›Lad intet menneske være bange for at nedlægge sit liv for min skyld; for den, som nedlægger sit liv for min skyld, skal finde det igen‹ (L&P 103:27).
Dermed bliver det største offer i form af ens liv belønnet med, at den person genfinder sit liv, ›nemlig evigt liv‹ (L&P 98:13)« (i Conference Report, apr. 1967, s. 75).