Hjemmestudielektion
Klasselektion: Utah-krigen og massakren ved Mountain Meadows, Fremkomsten af Den Kostelige Perle, Officiel Erklæring – 1 og Lære og Pagter 138 (Del 31)
Indledning
Denne lektion kan hjælpe eleverne til at forstå, hvordan ånderne i åndeverden bliver undervist i evangeliet. Den kan også hjælpe dem til at forstå, hvordan de kan være en del af det store arbejde med frelse for de døde.
Forslag til undervisningen
Før du underviser i denne lektion om Lære og Pagter 138, kan du spørge, om de har spørgsmål til noget, som de har studeret i løbet af ugen. De kan for eksempel have spørgsmål til massakren ved Mountain Meadows eller Officiel Erklæring – 1.
Lære og Pagter 138
Præsident Joseph F. Smith lærer, hvordan evangeliet blev forkyndt i åndeverdenen
Fortæl, at folk over hele jorden har forskellige overbevisninger om, hvad der sker med os, når vi dør. Spørg dem, om de har mødt nogen med andre overbevisninger om, hvad der sker med os, når vi dør. Bed et par elever om at fortælle om deres oplevelser. (Vær opmærksom på ikke at tale negativt eller nedgøre andre religiøse overbevisninger).
-
Hvordan kan vi vide, hvilken overbevisning om livet efter døden der er korrekt? (Du kan eventuelt forklare, at selv nogle sidste dages hellige har upræcise overbevisninger om livet efter døden).
Som tilføjelse til deres svar kan du bede en om at læse følgende udtalelse af ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum:
»Skrifterne er målestokken for at måle, hvad der er korrekt og sandt« (se »Velsignelsen ved skriften«, Liahona, maj 2010, s. 34).
Bekræft, at vi kan kende korrektheden af forskellige overbevisninger om livet efter døden ved at sammenligne disse overbevisninger med de sandheder, som Herren har åbenbaret i skrifterne, såsom i Lære og Pagter 138.
Tegn følgende diagram på tavlen. Du kan kort forklare, at hele åndeverdenen på nogle måder kan betragtes som et åndeligt fængsel, fordi selv de retfærdige ser på adskillelsen fra deres legeme som trældom (se L&P 138:49-50).
For at hjælpe eleverne til kort at gennemgå de sandheder, de har studeret i afsnit 138, kan du bede halvdelen af klassen om at søge i Lære og Pagter 138:12-15, 22 efter detaljer om, hvem der vil komme i åndernes paradis ved døden, og de forhold, de vil opleve der. Bed den anden halvdel af klassen om at søge i Lære og Pagter 138:20-22 efter detaljer om, hvem der vil komme i åndernes fængsel ved døden og de forhold, de vil opleve der. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.
Påpeg, at det ikke kun er de ugudelige og oprørske ånder, der kommer i åndernes fængsel ved deres død, men også de, der dør i deres synder uden kundskab om evangeliet (se L&P 138:32). Mind dem om, at mens præsident Joseph F. Smith grundede over skriftsteder i 1 Peter, åbenbarede Herren for ham, hvordan personer i det åndelige fængsel vil få muligheden for at modtage evangeliets velsignelser.
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 138:29-32 højt, og bed klassen om at se efter, hvordan der undervises i evangeliet i åndeverden. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til. De bør finde frem til en sandhed som følgende: Under Jesu Kristi vejledning kan retskafne budbringere undervise i evangeliet for dem i åndernes fængsel.
Tegn en pil på diagrammet på tavlen fra åndernes paradis til åndernes fængsel for at repræsentere Herrens retfærdige budbringere, der forkynder evangeliet i åndernes fængsel.
Sammenfat Lære og Pagter 138:33-37 ved at forklare, at alle vor himmelske Faders børn vil have mulighed for at tage imod Jesu Kristi evangeliums principper og ordinancer, enten på jorden eller i åndeverdenen.
Hjælp eleverne til at forstå, hvordan alle vil høre evangeliet, ved at forklare, at selvom Frelseren kun besøgte åndeverdenen i kort tid efter sin død, organiserede han retfærdige ånder til at forkynde evangeliet til dem i åndernes fængsel. Denne indsats fortsætter i dag. Når personer, der ikke har hørt om eller taget imod evangeliet i vore dage, dør, vil de også få mulighed for at høre og tage imod Jesu Kristi evangelium i åndeverdenen.
Mind dem om, at præsident Joseph F. Smith i Lære og Pagter 138:38-49 nævnte navnene på de mange »store og mægtige« ånder, han så i åndeverdenen, der ventede på, at Frelseren skulle vise sig for dem efter sin død på korset. Nogle af de ånder, som Frelseren besøgte, var profeter i Det Gamle Testamente og i Mormons Bog. Fra vers 53 læser vi om, at præsident Smith også så udvalgte ånder, der ville komme frem i den sidste uddeling, herunder profeten Joseph Smith (hans farbror) og Hyrum Smith (hans far).
Få en til at læse Lære og Pagter 138:53-56 højt. Lad eleverne følge med og se efter, hvordan disse individer bidrog til frelse for dem i åndernes fængsel, mens de var på jorden.
-
Hvordan har sidste dages ledere hjulpet ånderne i fængslet?
Når de har fundet frem til, at sidste dages profeter hjælper med forløsningen af de døde ved at bygge templer og udføre tempelordinancer for de døde, kan du placere eller tegne et billede af et tempel ved siden af diagrammet på tavlen.
Få en til at læse Lære og Pagter 138:58-59 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad de døde skal gøre for at blive forløst. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.
-
Hvad sker der med dem, der omvender sig i åndeverdenen? (De kan bruge andre ord, men bør finde frem til følgende læresætning: Ånder, der omvender sig, vil blive forløst ved lydighed mod templets ordinancer, blive renset ved forsoningen og modtage deres belønning).
-
Hvordan kan vi bidrage til arbejdet med frelse for de døde, mens vi er på jorden? (Ved at udføre slægtsforskning og deltage i tempelordinancer for de døde).
Peg på billedet af templet på tavlen. Bær vidnesbyrd om, at når vi tager i templet for at udføre ordinancer for de døde, hjælper vi dem, hvis de vælger at acceptere ordinancerne, til at blive forløst fra åndernes fængsel og tilslutte sig de retfærdige ånder i paradis.
Tegn en pil på diagrammet på tavlen fra åndernes fængsel til åndernes paradis for at repræsentere forløsningen for de ånder, der omvender sig i åndernes fængsel.
-
Hvordan kan denne viden påvirke jeres oplevelser med tempeltjeneste og slægtsforskning?
-
Hvordan er I blevet velsignet ved at deltage i slægtshistorie og tempeltjeneste? (Fortæl eventuelt om en af dine egne oplevelser).
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 138:60 højt. Lad klassen følge med og se efter præsident Joseph F. Smiths vidnesbyrd om de sandheder, han nedskrev.
Tilskynd dem til at afsætte tid til at lave noget slægtsforskning eller tempeltjeneste inden for de næste få uger.
Afslut ved at bære dit vidnesbyrd om Herren Jesus Kristus og velsignelserne ved forsoningen, som er tilgængelig for de levende og døde.
Næste del: Kirkens organisationer og programmer, Officiel Erklæring – 2, Fremskynd arbejdet med frelse, Familieproklamationen og Den levende profet
Spørg, hvordan de ved, at Herren leder sin kirke i dag. Hvorfor er det vigtigt at have en levende profet? Hvorfor er familier vigtige? Bed eleverne om at se efter svar på disse spørgsmål, når de studerer lektionerne i den kommende uge.