Lære og Pagter 18:1-16

Indledning

Joseph Smith modtog åbenbaringen i Lære og Pagter 18 til sig selv, Oliver Cowdery og David Whitmer i juni 1829, kort tid efter at Peter, Jakob og Johannes overdrog Det Melkisedekske Præstedømme til Joseph Smith og Oliver Cowdery. I begyndelsen af åbenbaringen belærte Herren Oliver Cowdery om opbyggelsen af Kirken. Derefter kaldte han Oliver Cowdery og David Whitmer til at forkynde omvendelse.

Forslag til undervisningen

Lære og Pagter 18:1-5

Herren belærer om, hvordan hans kirke skal opbygges

Tegn følgende tegning på tavlen før klassen.

Overvej at læse de medfølgende oplysninger eller videregive lignende oplysninger om et jordskælv, der er sket i nyere tid eller tættere på, hvor du bor:

Den 17. oktober 1989 kl. 17.04 ramte et jordskælv, der målte 6,9 på richterskalaen, San Francisco-området i Californien i USA. Flere tusinde bygninger blev beskadiget eller ødelagt. Fundamentet på mange af bygningerne revnede, og de blev erklæret for usikre.

Hvilke bekymringer ville I have ved at bo i et hus med et svagt fundament?

Forklar, at Lære og Pagter 18 er Herrens åbenbaring til Joseph Smith og Oliver Cowdery angående fremgangsmåden med at opbygge hans kirke på et sikkert fundament. I begyndelsen af denne åbenbaring henviser Herren til det, som Oliver Cowdery havde skrevet, hvilket vil sige de ord i Mormons Bog, som Oliver havde nedskrevet, da han virkede som skriver for profeten Joseph Smith. Få en til at læse Lære og Pagter 18:1-4 højt. Lad klassen se efter det, der står i Mormons Bog, som vil hjælpe med at opbygge Kirken.

Hvad sagde Herren, der fandtes i Mormons Bog? Hvordan kan de belæringer, der findes i Mormons Bog, hjælpe med at opbygge Kirken?

Bed en om at læse Lære og Pagter 18:5 højt. Få klassen til at finde det, som Frelseren lovede, hvis vi vil bygge hans kirke på hans evangeliums grundvold.

Hvad er den sande kirke ifølge vers 5 bygget på? (Deres svar bør afspejle følgende: Den sande kirke er bygget på Jesus Kristus og hans evangelium).
Hvad lover Herren os, når vi bygger hans kirke på hans evangeliums grundvold?

Lære og Pagter 18:6-16

Herren kalder Oliver Cowdery og David Whitmer til at forkynde omvendelse

Bed en om at læse Lære og Pagter 18:6 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvordan Herren beskriver den verden, vi lever i. Når eleverne har fortalt om det, de har fundet frem til, beder du dem om at læse Lære og Pagter 18:9 for at finde det, Herren befalede på grund af tiltagende ondskab i verden.

Hvad var Herrens svar på den tiltagende ondskab i verden? (Han kaldte tjenere til at forkynde omvendelse).

Påpeg, at Herren kaldte Oliver Cowdery og David Whitmer til at forkynde omvendelse på samme måde, som han kaldte apostlen Paulus til at gøre det. Selvom Oliver og David ikke blev kaldet som medlemmer af De Tolv Apostles Kvorum, fik de en rolle i oprettelsen af dette kvorum i de sidste dage. Forklar, at de kommer til at lære mere om Oliver Cowderys og David Whitmers roller i den næste lektion.

For at forberede dem til at studere Herrens belæringer om sjæles værdi kan du vise dem nogle få genstande, som du tror har værdi for dem. Spørg dem, hvor meget de vil betale for hver genstand. Forklar, at en måde at prissætte en genstand er ved at finde ud af, hvad folk er villige til at betale for den. Man kan sige, at en bestemt genstand er en bestemt sum penge værd, men det er kun tilfældet, hvis en anden er villig til at betale det beløb for den.

Læs Lære og Pagter 18:10 højt. Bed dem om at bruge dette vers til at forklare, hvad de er værd i Guds øjne. De kan finde frem til en række principper, men sørg for at fremhæve, at sjæle er af stor værdi i Guds øjne.

Hvorfor tror I, at I er så meget værd i Guds øjne?

Bed en om at læse følgende udtalelse af præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab højt:

»Gud ser jer ikke blot som et dødeligt væsen på en lille planet, der lever i kort tid – han ser jer som sit barn. Han ser jer som det væsen, I er i stand til og udset til at blive. Han ønsker, I skal vide, at I betyder noget for ham« (»I betyder noget for ham«, Liahona, nov. 2011, s. 22).

Mind eleverne om aktiviteten, hvor du viste dem, at en genstands værdi er baseret på, om en person er villig til at betale for den. Bed en om at læse Lære og Pagter 18:11-12 højt. Lad klassen følge med og finde det, som Frelseren var villig til at betale for os.

Hvilken pris betalte Frelseren for vores sjæle?
Hvordan kan vi vise vores taknemlighed for Frelserens offer? (Selvom mange svar er rigtige, understreger du, at en af de bedste måder, vi kan vise vores taknemlighed på, er gennem omvendelse).

Skriv følgende udtalelse på tavlen: Jeg er af så stor værdi, at Jesus Kristus led og døde, så jeg kan omvende mig.

Du kan eventuelt foreslå, at de skriver dette princip i deres skriftstudiebog.

Hvordan kan denne sandhed påvirke, hvordan I ser på jer selv?
Hvordan kan denne sandhed påvirke, hvordan I behandler andre mennesker?

Bær vidnesbyrd om Frelserens kærlighed og villighed til at dø for os.

Bed dem om at læse Lære og Pagter 18:13 for sig selv.

Hvorfor tror I, at Herren føler stor glæde, når vi omvender os?
Hvis en person tror, at sjæles værdi er stor i Guds øjne, hvad kan deres tro så føre dem til at gøre? (Svar kan omfatte følgende: Behandle andre med respekt, tjene andre eller forberede sig på at tage på mission).

Bed dem om at læse Lære og Pagter 18:14 for sig selv, så de kan opdage, hvad Herren kaldte Oliver Cowdery og David Whitmer til at gøre.

Hvad tror I, det vil sige at »råbe omvendelse«?

Hjælp eleverne til bedre at forstå denne vending ved at læse følgende udtalelse af ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum: »At råbe omvendelse betyder kort og godt at hjælpe andre med at komme tilbage til Gud« (»Preparing for Your Spiritual Destiny«, tale fra CES-foredrag, 10. jan. 2010, s. 7, speeches.byu.edu).

Hvordan kan vi hjælpe andre med at omvende sig?

Bed dem om at læse Lære og Pagter 18:15-16 for at opdage, hvad folk oplever, når de hjælper andre med at komme til Jesus Kristus.

Hvilke velsignelser får de mennesker, som hjælper andre med at komme til Jesus Kristus? (Når de svarer, kan du eventuelt skrive følgende princip på tavlen: Hvis vi hjælper andre mennesker med at omvende sig og komme til Herren, vil vi opleve glæde sammen med dem i Guds rige).
Hvorfor tror I, at I vil føle glæde, hvis I bringer andre til Jesus Kristus?

Bed dem om at dele en oplevelse, hvor enten de eller en, de kender, følte glæde, fordi de hjalp en anden person til at komme tættere på Herren. Du kan også fortælle om en af dine egne oplevelser.

Få dem til at skrive en ting ned, de kan gøre for at bidrage i arbejdet med at frelse sjæle. Bed dem om at tænke på bestemte personer, de kan hjælpe.

Kommentar og baggrundsinformation

Lære og Pagter 18:5. »Min klippe«

I Lære og Pagter 18:5 står der, at Herrens kirke bør bygges »på den grundvold, som mit evangelium og min klippe er«. I Guide til skrifterne defineres klippe som »et billede på Jesus Kristus og hans evangelium, som er en stærk grundvold og støtte (L&P 11:24; 33:12-13). Klippen kan også være et billede på åbenbaring, hvorigennem Gud formidler sit evangelium til menneskene (Matt 16:15-18)« (Guide til skrifterne, »Klippe«, scriptures.lds.org).

Lære og Pagter 18:10. »Sjæles værdi er stor i Guds øjne«

Præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab har sagt:

»Enhver person, vi møder, er en VIP [en meget vigtig person] for vor himmelske Fader. Når vi først forstår det, kan vi begynde at forstå, hvordan vi bør behandle vores medmennesker.

En kvinde, som havde været igennem år med prøvelser og sorg, sagde gennem sine tårer: ›Jeg har indset, at jeg er ligesom en gammel 20-dollarseddel – krøllet, itureven, snavset, misbrugt og arret. Men jeg er stadig en 20-dollarseddel. Jeg er noget værd. Selvom jeg ikke ser ud af meget, og selvom jeg er blevet slået og brugt, er jeg stadig alle 20 dollar værd‹« (»I er mine hænder«, Liahona, maj 2010, s. 69).

Lære og Pagter 18:15-16. »Dersom I skulle arbejde alle jeres dage«

Følgende beretninger illustrerer præsident Thomas S. Monsons bestræbelser på at bringe sjæle til Frelseren:

»Mine ansvarsområder som biskop var mange og forskellige, og jeg forsøgte så godt, jeg kunne, at gøre alt det, jeg skulle. På det tidspunkt var USA involveret i en … krig. Fordi mange af vores medlemmer tjente i forsvaret, fik alle biskopper en opgave fra Kirkens hovedsæde om at give hver soldat et abonnement på Church News og Improvement Era, der var Kirkens tidsskrifter på det tidspunkt. Alle biskopper fik desuden til opgave at skrive et personligt brev hver måned til hver enkelt soldat fra hans menighed. Vores menighed havde 23 mænd i uniform. Præstedømmekvorummerne fik med nogen anstrengelse skaffet midlerne til abonnementerne. Jeg påtog mig opgaven, ja, pligten til at skrive 23 personlige breve hver måned. Efter alle disse år har jeg stadig kopier af mange af mine breve og de svar, jeg modtog. Jeg får nemt tårer i øjnene, når jeg atter læser disse breve. Det er en glæde igen at læse om en soldats løfte om at efterleve evangeliet eller en marinesoldats beslutning om at være trofast mod sin familie.

En aften gav jeg en søster i menigheden stakken med 23 breve for den pågældende måned. Det var hendes opgave at sende dem og holde sig orienteret om de konstante adresseændringer. Hun kiggede på den ene konvolut, smilede og spurgte: ›Biskop, bliver du aldrig modløs? Her er endnu et brev til bror Brynson. Det er det syttende brev, du har sendt til ham uden at modtage et svar.‹

Jeg svarede: ›Nuvel, måske kommer det i denne måned.‹ Og det viste sig at være denne måned. For første gang besvarede han mit brev. Hans svar er et minde, en skat. Han tjente langt væk på en fjern kyst, isoleret, alene og med hjemve. Han skrev: ›Kære biskop. Jeg er ikke meget for at skrive breve.‹ (Det kunne jeg godt have fortalt ham flere måneder forinden). Han fortsatte sit brev: ›Tak for Church News og tidsskrifterne, men mest af alt tak for de personlige breve. Jeg er begyndt forfra nu. Jeg er blevet ordineret som præst i Det Aronske Præstedømme. Mit hjerte er fyldt. Jeg er et lykkeligt menneske.‹

Bror Brynson kunne ikke være lykkeligere end sin biskop. Jeg havde lært den praktiske anvendelse af ordsproget: ›Gør du din pligt uden at klage, så ordner Gud det, der er tilbage‹ (Henry Wadsworth Longfellow, »The Legend Beautiful«, i The Complete Poetical Works of Longfellow, 1893, s. 258).

Flere år senere, da jeg kom i Salt Lake Cottonwood Stav, hvor James E. Faust var stavspræsident, fortalte jeg den historie i et forsøg på at motivere folk til at interessere sig for vores soldater. Efter mødet kom en flot ung mand hen til mig. Han tog mig i hånden og spurgte: ›Biskop Monson, kan du huske mig?‹

Jeg indså pludseligt, hvem han var. ›Bror Brynson!‹, Udbrød jeg. ›Hvordan har du det? Hvad laver du i Kirken?‹

Med varme og tydelig stolthed svarede han: ›Jeg har det godt. Jeg sidder i præsidentskabet for ældsternes kvorum. Endnu engang tak for din omsorg og de personlige breve, som du sendte til mig, og som jeg sætter stor pris på.‹

Brødre, verden har brug for vores hjælp« (»Villig og værdig til at tjene«, Liahona, maj 2012, s. 68-69).

»Da jeg var biskop, lagde jeg en søndag formiddag mærke til, at en af vores præster manglede ved præstedømmemødet. Jeg efterlod kvorummet i vejlederens varetægt og besøgte Richards hjem. Hans mor sagde, at han arbejdede på et værksted på West Temple Street.

Jeg kørte hen til værkstedet i min søgen efter Richard og ledte overalt, men jeg kunne ikke finde ham. Pludselig følte jeg mig inspireret til at kigge ned i en af de gammeldags smøregrave, som lå ved siden af værkstedet. Nede i mørket kunne jeg se to skinnende øjne. Så hørte jeg Richard sige: ›Du fandt mig, biskop! Jeg kommer op.‹ Efter det manglede han sjældent ved et præstedømmemøde.

Familien flyttede til en nærliggende stav. Tiden gik, og jeg blev ringet op og fik at vide, at Richard var blevet kaldet til en mission i Mexico, og jeg blev inviteret af familien til at tale ved hans missionærfarvel. Da Richard talte afsluttende ved mødet, nævnte han, at vendepunktet i hans beslutning om at tage på mission kom en søndag formiddag – ikke i kirke, men da han så op fra dybet i en mørk smøregrav og så sin kvorumspræsidents udstrakte hånd.

Gennem årene har Richard holdt forbindelsen med mig ved lige og fortalt mig om sit vidnesbyrd, sin familie og sit trofaste virke i Kirken, herunder sin kaldelse som biskop« (»De vil komme«, Stjernen, juli 1997, s. 46).